-
Siden sidst
Jeg vil ikke stå tilbage for hverken ‘ham‘ eller ‘hende‘ og har derfor besluttet at lægge minimum 10 km i fødderne hver dag fremover. Hurtige 10 km vel at mærke. Status, efter nogle få dage, er at stængerne er ømme, men ikke så ømme at det stopper mig.
Hybriden holder fortsat i carporten og iGo på værkstedet. Status, efter 19 dage, er at de fortsat mangler en ‘dims’, som er det første, der skal monteres.
Fysioterapeuten er ovenud tilfreds med min skulder. Fuld bevægelighed ligger fortsat et stykke ude i fremtiden, men jeg er kommet så langt, at de fleste dagligdags gøremål klares med kun en smule gene.
Jeg har sagt ja til at hjælpe med transskription af nogle interviews til filosoffens næste eksamensopgave. En lidt større sag, men da han pludselig blev lagt ned af alvorlig sygdom stiller jeg op, med al den hjælp jeg kan bidrage med. Selvfølgelig gør jeg det.
Æbletræets fine blomster er sprunget ud. Status vil første vise sig i det tidlige efterår.
•
Weekenden står for døren. Eneste aftale er noget fotografering til Aalborg halvmaraton og – hvis jeg får iGo retur inden – en tur til Vesterhavet.
Jeg trænger.
Til weekend og vesterhaw.
-
Konfirmation
Det var familiens yngste, der i går skulle konfirmeres… nu har vi ingen før der engang måske kommer børnebørn, som skal konfirmeres.
Bededag viste sig fra den fineste side… solen skinnede og vinden lagde sig, hvilket var perfekt da vi nu var inviteret til havefest.
Sofie var sød, glad og dagens smukkeste konfirmand – selvfølgelig, maden var super lækker og selskabet muntert.
Det var i det hele taget en rigtig rigtig fin dag.
Mit humør blev en smule dæmpet af, at min ven (…) dagen i forvejen var blevet indlagt på hospitalet.
Heldigvis fik jeg snakket med ham om morgenen, blev beroliget og fik konstateret, at han var ved godt mod og i gode hænder. Alligevel var det svært ikke at sende ham en bekymret tanke.
-
Alting foregår i snegelfart
Peter mekaniker ringede i går. Det trækker ud med iGo og jeg skal ikke regne med at få den før i næste uge. De manglede en eller anden ‘dims’, som er i restordre og da den er noget af det første, der skal monteres kan de ikke samle skidtet igen.
Man må på en eller anden måde have estimeret, hvad det koster. Regningen er nemlig gjort op og i går modtog jeg et girokort på selvrisikoen.
Jeg er stadig godt kørene i Yaris, så de kan bare tage den tid det tager.
•
En anden skade, der også trækker ud, er den i min skulder.
Det var ellers pæn fremgang, men den sidste uge har jeg igen oplevet bevægelsesbegrænsningen. Thomas fysioterapeut havde alvorligt fat i den i går, mere præcist i kravebenet og selvom det gjorde ondt, så gjorde det også godt.
Jeg tror, at vi er tilbage på sporet.
(sneglen er ‘fanget’ med iPhonen)
-
Fem på en mandag
Efter kollegerne har brændt de sidste feriedage af, var vi igen fuldt bemandet. Oven i købet med tilskud af en kvik og interesseret 20 årig, som det næste lange stykke tid skal hjælpe til i afdelingen. Først og fremmest med Win10 udrulningen, men også med andre opgaver. Velkommen til ham.
•
Nevøen scorede 4 mål mod Vejle i ‘reservedelsturneringen’ som den er kommet til at hedde i min mund. Vist det mest opløftende, der pt. er at sige om aalborgensisk fodbold.
•
Intet nyt under solen på bilfronten. Jeg er fortsat godt kørende i Yaris. Og det er okay… Toyota kan tage den tid det tager at samle iGo ordentligt.
•
Jeg har måske bestilt dobbelt op på mad hele ugen i kantinen. Måske. Jeg husker det ikke og kan ikke finde kvitteringerne, men jeg har både suppe og hovedret med hjem i dag. Pyt, der er plads i fryseren.
•
I aften planlægger jeg sidste afsnit Netflix serien i ‘Mord i Wales‘. Den kan sagtens anbefales.
-
Mazel Tov
I dag sender jeg et ‘Mazel Tov’ til Israel. Min ven Iti fylder år. Jeg var med til hans 19 års fødselsdag – nu bliver han 56. Hvad pokker blev der lige af de år?Jeg kan regne ud, at det er 37 år siden vi krammede en sidste gang og vinkede farvel i lufthavnen i Tel Aviv. Men med Facebook er det blevet muligt at ‘mødes‘ igen og på tværs at verdener.
På det punkt er jeg ret glad for Facebook… jeg har fået kontakt med mennesker, som jeg har kendt helt tilbage til jeg var 6 år. Nogen får man blot en kort opdatering fra, mens andre er kommet for at blive.
Iti er en af sidstnævnte selvom kontakten er ret sporadisk. Hans engelske er lige så godt som mit hebraiske… og det siger en hel del om manglerne! Jeg forsøger at komme i tanke om, hvordan vi kommunikerede dengang, men jeg tænker, at ord nok har været overflødige 😉
Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, hvor medlemmerne både er beboere og tidligere volontører i kibbutzen. Mange volontører vender tilbage på besøg mange år efter. Jeg har da også en stor lyst til at gense stedet og har en åben invitation til at komme.
Min erfaring med den slags siger mig dog, at man skal lade det blive ved minderne.
Og det gør jeg så.
Mazel Tov, Iti – wishing you health and happiness.
-
Ude med hønsene
Lige midt i byen spankulerede en smuk sort hane rundt i selskab med to hvide damer fra sit harem.
Ellers lå byen øde hen tidligt denne lørdag morgen. En lørdag, som tegner til at blive en fin en af slagsen.
Jeg har en aftale i formiddag, så jeg var tidligt oppe og ude med hunden – ellers skulle naboen nok have sørget for morgenvækningen.
Kl 07:30 begyndte han at bruge, hvad der lød som en rundsav. Desværre er det ikke alle mennesker, som forstår at tage hensyn. Det kunne da aldrig falde mig ind, at begynde f.eks. at slå græs lørdag eller søndag morgen. Nå, sådan er vi så forskellige.
Lørdagen kalder…
-
Kr. 30.038,25
Forsikringsselskabet har afsluttet skaden på iGo – det beløb sig til kr. 30.038,25.
Jeg troede måske at det betød, at afhentningen af den var lige på trapperne, så jeg kørte forbi værkstedet i dag. Fronten er fortsat skilt af i atomer, men de dele, der skulle males er kommet retur og de bestilte reservedele ankommet til Nørresundby, så tilbage er at den skal samles.
De folk, der gik på værkstedet lovede, at den blev så god som ny.
Det bliver jeg nødt til at tro på.
De har rygende travlt. Der var biler på alle pladser i det store værksted. Jeg hørte en anden kunde få afslag på lån af bil… de havde ganske enkelt ikke flere. Jeg har lånebil og væbner mig med tålmodighed.
-
Mavepumper
Kender du den fornemmelse man kan få i maven/kroppen, når man får en besked som man slet ikke kan overskue konsekvensen af?
Det ser lidt vildt ud – men der er altså bare fordi Toyota har skilt fronten af i atomer. Da Toyota ringede i går og fortalte, at reparationsprisen på iGo var 30-35.000 og jeg mente at have læst, at forsikringen kun dækkede 15.000… så var det præcis sådan en mavepuster jeg fik.
Jeg ved godt, at det er en død ting, men 20.000 er f****** mange penge, når man kun har én indtægt. Jeg kunne ha’ givet mig til at tude. Banklån, aflysning af London tur og hvad har vi, strøg gennem hovedet.
Da jeg havde samlet mig, ringede jeg til forsikringen – og glad var jeg, da jeg hørte, at jeg havde misforstået teksten. En skade under 15.000 dækker de uden betaling af selvrisiko… over 15.000 skal jeg betale selvrisiko.
Men der er sørme også forskel på 2.000 og 20.000 kroner.
Der er kun tilbage at vente på, at de får den lavet og malet. I mens er jeg godt kørende i Yaris Hybrid, med automatgear, bakkamera, klimanlæg og hvad har vi.
-
Ting jeg ikke forstår – episode 373
Hvorfor skal man hver eneste år ansøge om forlængelse af adressebeskyttelse? Hvorfor har man det ikke bare, til man selv ønsker at ændre det? Spild af ressourcer for kommunen og for mig.
Hvordan kan en skade, som ikke ser ud af noget, være så omfattende, at den kommer til at koste 30-35.000? Værkstedet har fotograferet under afmonteringen, taksatoren har godkendt og så er det sikkert sådan det er.
-
Status Quo
Intet nyt fra vandkanten… iGo holder fortsat urørt hos Toyota.
I går havde værkstedet lukket pga. 1. maj og i dag var aftalebogen fyldt op og så er det klart, at jeg må bag i køen. Peter Mekaniker mente dog, at han ville få tid til den fra morgenstunden onsdag.
Det betyder, at jeg fortsat må arbejde hjemmefra. Det er nu heller ikke så ringe. Jeg kan sove en time længere og i dag holdt jeg møde med direktøren i nattøj. Til gengæld gik jeg glip af flæskestegen i kantinen. Man kan ikke få det hele.
Lillebror nyder også, at der arbejdes fra reposen. Havedøren står åben nedenunder og han nyder friheden til at kunne gå ud og ind som det passer ham. Jeg aner en vis travlhed…med at patruljere hegnet, jage råger væk fra æbletræet og holde vagt ved havelågen. Og så skal der jo også være tid til en lur indimellem.
Uden bil foregår lufteturene i nærområdet, men med fjorden i umiddelbar nærhed behøver han ikke undvære ‘svømmeturen’. Man kunne tro han ville tage jagten efter svanerne (billedet), men det var faktisk omvendt og da de kom for tæt på fortrak han… og de var da også store og i flertal.
