-
Kr. 30.038,25
Forsikringsselskabet har afsluttet skaden på iGo – det beløb sig til kr. 30.038,25.
Jeg troede måske at det betød, at afhentningen af den var lige på trapperne, så jeg kørte forbi værkstedet i dag. Fronten er fortsat skilt af i atomer, men de dele, der skulle males er kommet retur og de bestilte reservedele ankommet til Nørresundby, så tilbage er at den skal samles.
De folk, der gik på værkstedet lovede, at den blev så god som ny.
Det bliver jeg nødt til at tro på.
De har rygende travlt. Der var biler på alle pladser i det store værksted. Jeg hørte en anden kunde få afslag på lån af bil… de havde ganske enkelt ikke flere. Jeg har lånebil og væbner mig med tålmodighed.
-
Mavepumper
Kender du den fornemmelse man kan få i maven/kroppen, når man får en besked som man slet ikke kan overskue konsekvensen af?
Det ser lidt vildt ud – men der er altså bare fordi Toyota har skilt fronten af i atomer. Da Toyota ringede i går og fortalte, at reparationsprisen på iGo var 30-35.000 og jeg mente at have læst, at forsikringen kun dækkede 15.000… så var det præcis sådan en mavepuster jeg fik.
Jeg ved godt, at det er en død ting, men 20.000 er f****** mange penge, når man kun har én indtægt. Jeg kunne ha’ givet mig til at tude. Banklån, aflysning af London tur og hvad har vi, strøg gennem hovedet.
Da jeg havde samlet mig, ringede jeg til forsikringen – og glad var jeg, da jeg hørte, at jeg havde misforstået teksten. En skade under 15.000 dækker de uden betaling af selvrisiko… over 15.000 skal jeg betale selvrisiko.
Men der er sørme også forskel på 2.000 og 20.000 kroner.
Der er kun tilbage at vente på, at de får den lavet og malet. I mens er jeg godt kørende i Yaris Hybrid, med automatgear, bakkamera, klimanlæg og hvad har vi.
-
Ting jeg ikke forstår – episode 373
Hvorfor skal man hver eneste år ansøge om forlængelse af adressebeskyttelse? Hvorfor har man det ikke bare, til man selv ønsker at ændre det? Spild af ressourcer for kommunen og for mig.
Hvordan kan en skade, som ikke ser ud af noget, være så omfattende, at den kommer til at koste 30-35.000? Værkstedet har fotograferet under afmonteringen, taksatoren har godkendt og så er det sikkert sådan det er.
-
Status Quo
Intet nyt fra vandkanten… iGo holder fortsat urørt hos Toyota.
I går havde værkstedet lukket pga. 1. maj og i dag var aftalebogen fyldt op og så er det klart, at jeg må bag i køen. Peter Mekaniker mente dog, at han ville få tid til den fra morgenstunden onsdag.
Det betyder, at jeg fortsat må arbejde hjemmefra. Det er nu heller ikke så ringe. Jeg kan sove en time længere og i dag holdt jeg møde med direktøren i nattøj. Til gengæld gik jeg glip af flæskestegen i kantinen. Man kan ikke få det hele.
Lillebror nyder også, at der arbejdes fra reposen. Havedøren står åben nedenunder og han nyder friheden til at kunne gå ud og ind som det passer ham. Jeg aner en vis travlhed…med at patruljere hegnet, jage råger væk fra æbletræet og holde vagt ved havelågen. Og så skal der jo også være tid til en lur indimellem.
Uden bil foregår lufteturene i nærområdet, men med fjorden i umiddelbar nærhed behøver han ikke undvære ‘svømmeturen’. Man kunne tro han ville tage jagten efter svanerne (billedet), men det var faktisk omvendt og da de kom for tæt på fortrak han… og de var da også store og i flertal.
-
Billøs
Nåmen så holdt vi der på en p-plads mellem Hals og Aalborg i en iGo, der lyste på alle lamper.
Det vi troede var en kosmetisk skade (lang historie) viste sig at være mere omfattende. I hvert fald havde bilen tabt al kølervæske og lige der, laaaangt ude på landet, måtte vi stoppe og ringe til Toyota Vejhjælp.
Nanna blev hentet af en veninde og jeg blev kørt hjem i fejebladet inden han fragtede bilen videre til Toyota.
Det var ikke lige sådan, at jeg havde planlagt at bruge søndag aften 🙁
• • •
Og så for lige at toppe uheldet, så holder værkstedet lukket i forbindelse med 1. maj.
For h******
-
Rabarber biks
Jeg høstede 5 bunter rabarber til morgen og satte til salg i en æblekasse ude ved fortovet. Det handler ikke om tjene penge på høsten, men om at jeg hader at se gode produkter gå til spilde.
Selvfølgelig laver jeg også selv rabarbergrød, koger saft og marmelade og bager rabarberkager. Jeg forærer rabarber til Gud og hver mand, der vil aftage og alligevel er der er overskud.
Nu håber jeg at de kan glæde nogen, som måske ikke har rabarber i haven.
Hvis ikke, må jeg have den store suppegryde frem i morgen (:
-
Drømte mig en drøm i nat
Jeg nåede lige at se et glimt af ham da han løb ud af værelset og spang ned fra hotelværelsets altan. Middel høj, almindelig af bygning, mørke hornbriller, kort hår, mørket/sort tøj og ditto ribstrikket hue med ombuk forneden. Så temmelig atletisk ud da han sprang over altanens gelænder.
Da jeg så mig omkring i værelset kunne jeg konstatere, at han havde ryddet det for alt… tøj, kamera, iPad, pas… alt var væk.
Ferien var ødelagt.
Det var godt at vågne op i sin egen seng og konstatere, at alt i huset var som da jeg gik i seng og at lørdagen kan begynde som planlagt.
God weekend – husk at haspe dine vinduer 🙂
-
Snart er det gult
Lige om et øjeblik oversvømmes Instagram med billeder af smukke rapsmarker. De sidste par dage er de blevet mere og mere gule og der skal ikke meget sol og varme til, før de står i fuldt flor.
Mod en blå himmel med hvide vatskyer er det forårets allersmukkeste syn.
Synes jeg.
Ellers er der ikke meget forår i luften. Tidligt i morges var der knas i græsset og jeg er fortsat iført vinter jakken selvom vi skriver maj lige om lidt.
Det er slut med mandagsfridagene for dette forår og fordi firmaet for et par år siden nappede vores fridag på første maj, er det en helt almindelig weekend jeg går i møde.
Indholdet bliver dog ikke helt almindeligt… men det er en hemmelighed 🙂
-
Mor fryns
Prøver, testere og leverandørgaver lander i en lind strøm i min turban. Det er ganske ofte luksus produkter, som langt overstiger, hvad min økonomi rækker til.
Før jul fik jeg en adventsgave, som også hørte til i den luksuriøse ende – det var nemlig en Dior læbepomade eller Dior Addict Lip Glow Pomade, som den hedder.Læbepleje og lækkerhed ud over alle grænser og noget ganske andet end den blå fra Labello.
Det er SKØNT at være mor til en Matas elev.
Nu kommer der så et MEN.
Den slags er nemlig – som også navnet antyder – afhængighedsskabende.
Det betød, at jeg i dag måtte til læderet, for læberne kan selvfølgelig ikke længere nøjes.
PS: dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Matas eller Dior – desværre – så VIP er jeg ikke 🙂
-
Grønne fingre. Ikke her
Jeg købte en eukalyptus for ikke så længe siden og udover fuld sol kræver den næsten daglig vanding. Det er jeg ikke så god til at huske og den led derfor en stille, men sikker død i min vindueskarm.Nu har jeg så investeret i en opstammet en af slagsen og for ikke at glemme vandet, har jeg købt sådan et fint selvvandingsglas.
Jeg er lidt spændt på, om det kan holde liv i træet.
Det eneste sted mine grønne fingre slår til, er i Rabarberbedet – det eneste grønne jeg for alvor har succes med.
Og så skvalderkålen, selvfølgelig.
Rabarberbedet er så frodigt, at jeg har tænkt mig at slå en lille bod op ude ved vejen og sælge af dem. Ikke for at tjene penge, men bare for at de ikke skal gå til spilde.
Det er trods alt grænser for hvor meget rabarbergrød jeg kan indtage.
