• Et øjeblik...

    Terrorismens grimme ansigt

    22 døde og 59 sårede efter en mand detonerede en bombe i Manchester for 14 dage siden.

    I nat blev 6 dræbt og 48 såret i London.

    Det værste er, at det efterhånden sker så ofte, at det er svært at tage ind.

    Så sent som i aftes deltog jeg i en Megafon undersøgelse om netop frygten for terror… om den havde ændret min adfærd.

    Det har den ikke og det kommer den heller ikke til.

    Jeg spurte engang (…), hvad fanden der sker i hovedet på de mennesker. Svaret var: det er ham Gud!

    Det må aldrig blive frygten for disse feje religiøse galninge, der skal bestemme hvordan vi skal agere, hvor vi skal rejse hen.

    En tanke til England, som endnu engang er blevet ramt.

  • Et øjeblik...

    Hjallerup Marked

    5 km stadepladser, 200.000 besøgende, 50.000 liter fadøl, 45 tons affald…

    Det er hvad Hjallerup Marked genererer på de dage, der er marked på markerne uden for Hjallerup.

    Markedet er oprindeligt et hestemarked og i 30’erne, 40’erne og 50’erne nåede man op på omkring 20.000 heste. I dag er der omkring 400-500.

    Der har gennem tiden været en del kritik at hestenes forhold, men det ser der ud til at være kommet styr på og det er pæne velnærede heste man ser alle steder.

    Også det lille falabella føl herunder, som er mindre end Lillebror.

    Hestene er blevet erstattet af Tivoli, øltelt og kræmmere, der sælger alskens bras.

    Der er ikke ret meget at komme efter, men jeg tager alligevel turen hvert år… fordi det gør man, når man er nordjyde 🙂

  • Et øjeblik...

    Så gik der tid med det

    Dagene stryger afsted.

    Jeg transskriberer fortsat.

    Der mangler dog kun 45 minutter af sidste interview. Jeg kunne have været langt tættere på mål, men i aftes fik jeg BSOD og mistede 1½ times arbejde. Vær glad for, at I ikke kunne høre mig råbe sprogets værste eder og forbandelse over den pc.

    Nå, shit happens, er det ikke sådan man siger.

    Heldigvis har vi ikke helt så travlt længere. Deadline bliver flyttet og der bliver dermed tid til at nusse om tingene, læse ordentligt korrektur og lave et lækkert layout.

    Transkriberingen har kostet på skulderskaden. Det er klart, at når man sidder så mange timer ved pc’en, så skal det have en slags konsekvens på en skulder, der i forvejen ikke har det skide godt.

    Fysioterapeut Thomas er heldigvis mand for at fikse det lille problem og få mig tilbage på rette kurs. Det gør ondt, men det gør godt og jeg er klar til de sidste 45 minutter.

  • Et øjeblik...

    Lørdagen

    Lørdag bød på karneval i Aalborg. Man regner med at 75.000 deltog i optoget, som starter 3 steder i byen, samles ved Vesterbro og fortsætter samlet mod Kildeparken.

    Jeg var der selvfølgelig med kameraet, men kom ikke rigtig i flow i år. Jeg stod de forkerte steder, solen var for skarp, lysten manglede… der var i det hele taget meget i vejen. Jeg så kun Poden og hendes gruppe ganske kort og det gav desværre ikke nogle gode billeder i kassen.

    På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Østerbro og hentede mine nye spisestuestole – arjmen altså, hvor er de glade for at komme til ære og værdighed igen efter at ha’ stået og samlet støv i et hjørne. Jeg er ret vild med, at tingene har en historie … de har hans historie, som nu har fået følgeskab af historien om, hvordan jeg har erhvervet dem.

    Jeg er færdig med 5 ud af 6 interviews, men han mente nok, at det gik an, at honorere min indsats på forskud. Udover transskriberingen har jeg sideløbende gang i forsiden til projektet… det er trættende at sidde (også selv om det er på en myre) og lytte/skrive, så afvekslingen gør godt.

    Lørdagen sluttede sent efter mere end to timers telefonsamtale om alt fra fodbold til dress codes, pensionsopsparing, virksomhedsoverdragelser, dyre ure og… vi kommer vidt omkring og det er aldrig uinteressant!

  • Et øjeblik...

    Myreinvasion

    For nogle år siden fandt jeg en gammel Myre stol gemt i mine forældres garage.

    Jeg mener, at have set min søster sidde på den, på en af de gamle smalfilm, mens hun pakker gaver ind til sin lille lillesøster (mig) – det vil sige, at den er tilbage fra 60’erne.

    Den har været malet et utal af gange og er ikke længere ret pæn. Derfor har den fået en lidt gemt plads i min entre og er et sted man kan sætte sig og snørre sine sko eller smide sin taske.

    Jeg har drømt om sådan en lille flok omkring mit spisebord. Jeg synes langt bedre om Myren end om 7’eren, som man ser alle steder og som er kopieret i en uendelighed.

    I dag flyttede så 4 sorte tre-benede Myrer ind på matriklen.

    De har længe stået ubrugte i et hjørne af filosoffens lejlighed.

    Jeg har øffet lidt om, at jeg da gerne ville købe dem og han var ikke utilbøjelig til at overveje et salg.

    Nu er det så blevet sådan, at jeg har ‘tjent’ dem – hvor heldig har man lige lov at være 🙂

    Det lidt sjove er, at de hynder (med stof designet af Paul Smith) der fulgte med, faktisk er produceret på den virksomhed, hvor interviewene, som jeg sidder og transskribere, er optaget.

  • Et øjeblik...

    Jeg har trukket pausekortet

    Jeg holder en lille pause i transskriberingen og sidder og nyder solen på terrassen.

    Jeg kan konstatere, at den Substral plænegødning jeg strøede for nylig har været særdeles effektiv. Jeg slog græsset søndag (hvor billederne er fra) og burde faktisk gøre det igen idag.

    Jeg kan også konstatere, at de første gåsebiller har indtaget plænen… de er IKKE velkomne… som i overhovedet ikke.

    Solsorten derimod virker temmelig tilpas med ankomsten… de har unger og betragter billerne som det store tag-selv-bord. De fylder næbbet, flyver væk og ankommer kort efter igen efter en ny portion.

    Jeg er lige præcis halvvejs med at transskribere 4. interview. Der er kommet mere styr på teknikken og det går derfor lidt hurtigere fremad nu.

    Lidt.

    Som et plus, en gulerod, fik jeg et tilbud om honorering af mit arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til… det øger klart motivationen til at lægge ører til alle 6 interviews.

    Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en ordentlig mundfuld.

    Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen.

    Også uden honorering.

    Jeg har ikke gået på universitetet og et eller andet sted synes jeg jo, at det er skide interessant at være en del af den verden. At være en del af den side af hans liv også. Jeg mener, at han fortsat har 4 år tilbage af sit studie, så lur mig om ikke der falder flere opgaver ned i mit skød 🙂

  • Et øjeblik...

    Skåde tur-retur

    Poden skulle til den afsluttende eksamen på Handelsfagskolen i Skåde. 

    Hun var temmelig nervøs, men bestod og kan nu skrive materialist på visitkortet (eller muligvis er det først, når elevtiden udløber den 13. juni… det er der lidt uenighed om).

    Vi fejrede det ved at køre ind til Aarhus, spise frokost i solen ved åen og slentre rundt i byen.

    Det blev en laaang tur hjem.

    Vi kørte i kø for at komme ud af Aarhus. Vi kørte i kø ved Randers. Vi kørte i kø for at komme ind til Aalborg og igen for at komme ud af Aalborg. Spørg lige om jeg var glad, da jeg nåede nord for fjorden og  kunne køre ad landevejen mod Hals…

  • Et øjeblik...

    Two down four to go

    Mens solen skinner og ukrudtet vokser mig over ørene… så sidder jeg fortsat og transkribere 🙂

    Det er okay – det går fremad og jeg satser på, at jeg har lavet fire – måske fem – interviews ud af seks inden den kommende weekend er omme.

    Opgaven har sat en midlertidig stopper for mit gå-projekt. Der er ikke nok timer i døgnet til at arbejde på fuldtid, gå to timer, transkribere 6 interviews á 1 time… jeg skal jo også passe hund og hus… så indtil videre er det sat på pause og jeg når kun halvdelen af de planlagte skridt sammen med Felix.

    Lidt har også ret og det er kun til at alle 6 interviews er afleveret til filosoffen.

  • Et øjeblik...

    Havnen i dobbelt A

    Blomster, lys og breve fra pårørende er desværre ikke noget særsyn ved havnen i Aalborg.

    I onsdags fandt man endnu en ung mand druknet og i aftes kom jeg forbi det sted, hvor venner og pårørende har taget afsked. Det er så uendeligt trist.

    Havnen er gennem de sidste år blevet omdannet til et rekreativt område. Rigtig dejligt på en sommerdag, hvor stedet summer af liv, men dødsensfarlig at færdes på alene om aftenen/natten.

    Byens gå-i-byen gade ligger ikke langt fra havnen og min teori er, at de unge mænd går langs havnen, når de skal hjem. Skal de tisse på vejen er det fristende at gøre det i fjorden og er man så beruset… ja, så skal det gå galt.

    Men det er bare min teori.

    Hver eneste gang det er sket, har man talt om hvad man kan gøre præventivt: rækværk, flere stiger, lys og hvad har vi. Men måske er der håb forude.

    Jeg læste for nylig, at man eksperimentere med nogle specielle kameraer som alarmerer beredskabstjenesten, hvis nogen falder i vandet. Foreløbig er det på forsøgsstadiet og man har haft uendelige rækker af falske alarmer fordi måger også giver udslag, men vi har da lov at håbe, at de får held med finjusteringen så vi ikke ser flere af disse dødsfald.

  • Et øjeblik...

    Her sidder jeg så og transskriberer

    Hvis du tror jeg har skrevet forkert og tror jeg sidder og sveder tager du meget fejl…

    Jeg er i gang med at nedskrive en række interviews fra nogle lydoptagelser – det hedder transskription.

    Transpirerer kommer jeg sikkert til inden jeg er færdig (:

    Det er en uendelig række af start/stop/rewind for at få alle ordene med. Heldigvis er optagelserne af fin kvalitet, så selvom en af deltagerne har en veg stemme, så kan det høres uden de helt store problemer.

    6 interviews á ca. en times varighed hver… hvem sagde weekend?