-
Nå for den
Søndag kl. 15.37, besked fra Poden: Jeg tror, at jeg har fundet manden som jeg skal giftes med
Efter lidt snak frem og tilbage er han forhåndsgodkendt – af mor – men jeg håber alligevel, at det varer lidt inden vi kommer til bryllupsplaner. Det kræver trods alt en smule planlægning 😉
Tirsdag i den kommende uge er hendes sidste dag som elev i Matas. Det er svært at fatte at det allerede er mere end to år siden vi havde en masse palaver med skolepraktikken, som ikke rigtig forstod, at hun selv havde fundet en elevplads og pga. usmidige regler var ved at stikke en kæp i hjulet for hende.
Allerede onsdag møder hun ind igen i et barselsvikariat i samme forretning, men denne gang altså som uddannet. Hun har været usædvanlig heldig med den elevplads og har været enormt glad for at komme på arbejde. Og nu kan hun altså fortsætte til august/september 2018, afhængig af hvornår baby dukker op.
• • •
Jeg har forresten også fundet den mand jeg skal giftes med – han ved det bare ikke endnu 🙂
-
Tilvalg og fravalg
Det er mørkt udenfor. Jeg har tændt stearinlys og kan høre regnen tromme. Som var det en efterårsdag.
Jeg skal ikke ud og lufte hund, så jeg er ret ligeglad med vejret. Det var jeg nu også da jeg havde Lillebror, men selvfølgelig… det ér rarere at gå tur en lun sommeraften i solnedgangen end i hvad DMI kalder ‘skybrud’.
Savnet er der stadig. Meget. Særligt når jeg er alene herhjemme, er stilheden larmende.
Det er alt alt for tidligt at tage stilling til hund eller ikke-hund. Tomheden er helt ny, og det er for nemt blot at fylde hullet ud uden at mærke efter, hvad der er rigtig for mig.
Jeg har pludselig en uafhængighed, som jeg ikke har haft i årevis. Den bør jeg forsøge at nyde og udnytte.
Når man vælger noget til, vælger man ofte også noget fra. Sådan må det være og sådan er det også, når man vælger at have hund. Eller ikke at have hund.
(men for pokker hvor har jeg lyst til at styrte ud og købe en hund som jeg kan øse min hundemor kærlighed ud over)
Bullterrieren herover hedder Jimmy Choo og er hovedmotivet på min favorit Instagram profil – følge ham her
-
Hundemenneske uden hund
Det er første gang i 20 år, at jeg er uden hund.
Det føles tomt og på en eller anden måde har det ramt mig langt hårdere end tidligere. Måske fordi Lillebror bare var min … eller måske fordi der de andre gange, har været en anden hund at øse kærligheden ud over.
Han er uendeligt savnet.
Jeg tænker alligevel, at jeg prøver med en pause fra at have hund, men er det ikke sådan alle siger, når de lige har mistet en?
Jeg er jo for fa’en et hundemenneske og kan man være dét uden hund? Nej vel!
Selvfølgelig er der også fordele ved ikke at have en hund, det er der da givet … men opvejer de goderne ved at have hund? Det vil vise sig.
Jeg har ryddet op efter ham, fjernet sporene, vasket tæpper, gemt kurven væk… men tager mig alligevel i at kigge efter ham; har han lagt sig ude ved havelågen, ligger han i sin anden kurv..?
Tænker, at der går en rum tid før jeg har vænnet mig til tomheden og stilheden.
Der bliver aldrig igen en som ham, men der bliver en anden, som på sin måde kravler ind under huden på mig. Det er jeg ganske sikker på.
-
Af hjertet tak
Tårene triller, mens jeg læser jeres søde beskeder både her og der.
Det varmer at blive tænkt på, at nogen forstår, at det ikke ‘bare’ er en hund, men at det er min bedste ven gennem de sidste 4 år, jeg har mistet.
Af hjertet tak ♥
-
Terrorismens grimme ansigt
22 døde og 59 sårede efter en mand detonerede en bombe i Manchester for 14 dage siden.I nat blev 6 dræbt og 48 såret i London.
Det værste er, at det efterhånden sker så ofte, at det er svært at tage ind.
Så sent som i aftes deltog jeg i en Megafon undersøgelse om netop frygten for terror… om den havde ændret min adfærd.
Det har den ikke og det kommer den heller ikke til.
Jeg spurte engang (…), hvad fanden der sker i hovedet på de mennesker. Svaret var: det er ham Gud!
Det må aldrig blive frygten for disse feje religiøse galninge, der skal bestemme hvordan vi skal agere, hvor vi skal rejse hen.
En tanke til England, som endnu engang er blevet ramt.
-
Hjallerup Marked
5 km stadepladser, 200.000 besøgende, 50.000 liter fadøl, 45 tons affald…
Det er hvad Hjallerup Marked genererer på de dage, der er marked på markerne uden for Hjallerup.
Markedet er oprindeligt et hestemarked og i 30’erne, 40’erne og 50’erne nåede man op på omkring 20.000 heste. I dag er der omkring 400-500.
Der har gennem tiden været en del kritik at hestenes forhold, men det ser der ud til at være kommet styr på og det er pæne velnærede heste man ser alle steder.
Også det lille falabella føl herunder, som er mindre end Lillebror.
Hestene er blevet erstattet af Tivoli, øltelt og kræmmere, der sælger alskens bras.
Der er ikke ret meget at komme efter, men jeg tager alligevel turen hvert år… fordi det gør man, når man er nordjyde 🙂
-
Så gik der tid med det
Dagene stryger afsted.
Jeg transskriberer fortsat.
Der mangler dog kun 45 minutter af sidste interview. Jeg kunne have været langt tættere på mål, men i aftes fik jeg BSOD og mistede 1½ times arbejde. Vær glad for, at I ikke kunne høre mig råbe sprogets værste eder og forbandelse over den pc.
Nå, shit happens, er det ikke sådan man siger.
Heldigvis har vi ikke helt så travlt længere. Deadline bliver flyttet og der bliver dermed tid til at nusse om tingene, læse ordentligt korrektur og lave et lækkert layout.
Transkriberingen har kostet på skulderskaden. Det er klart, at når man sidder så mange timer ved pc’en, så skal det have en slags konsekvens på en skulder, der i forvejen ikke har det skide godt.
Fysioterapeut Thomas er heldigvis mand for at fikse det lille problem og få mig tilbage på rette kurs. Det gør ondt, men det gør godt og jeg er klar til de sidste 45 minutter.
-
Lørdagen
Lørdag bød på karneval i Aalborg. Man regner med at 75.000 deltog i optoget, som starter 3 steder i byen, samles ved Vesterbro og fortsætter samlet mod Kildeparken.
Jeg var der selvfølgelig med kameraet, men kom ikke rigtig i flow i år. Jeg stod de forkerte steder, solen var for skarp, lysten manglede… der var i det hele taget meget i vejen. Jeg så kun Poden og hendes gruppe ganske kort og det gav desværre ikke nogle gode billeder i kassen.
På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Østerbro og hentede mine nye spisestuestole – arjmen altså, hvor er de glade for at komme til ære og værdighed igen efter at ha’ stået og samlet støv i et hjørne. Jeg er ret vild med, at tingene har en historie … de har hans historie, som nu har fået følgeskab af historien om, hvordan jeg har erhvervet dem.
Jeg er færdig med 5 ud af 6 interviews, men han mente nok, at det gik an, at honorere min indsats på forskud. Udover transskriberingen har jeg sideløbende gang i forsiden til projektet… det er trættende at sidde (også selv om det er på en myre) og lytte/skrive, så afvekslingen gør godt.
Lørdagen sluttede sent efter mere end to timers telefonsamtale om alt fra fodbold til dress codes, pensionsopsparing, virksomhedsoverdragelser, dyre ure og… vi kommer vidt omkring og det er aldrig uinteressant!
-
Myreinvasion
For nogle år siden fandt jeg en gammel Myre stol gemt i mine forældres garage.Jeg mener, at have set min søster sidde på den, på en af de gamle smalfilm, mens hun pakker gaver ind til sin lille lillesøster (mig) – det vil sige, at den er tilbage fra 60’erne.
Den har været malet et utal af gange og er ikke længere ret pæn. Derfor har den fået en lidt gemt plads i min entre og er et sted man kan sætte sig og snørre sine sko eller smide sin taske.
Jeg har drømt om sådan en lille flok omkring mit spisebord. Jeg synes langt bedre om Myren end om 7’eren, som man ser alle steder og som er kopieret i en uendelighed.
I dag flyttede så 4 sorte tre-benede Myrer ind på matriklen.
De har længe stået ubrugte i et hjørne af filosoffens lejlighed.
Jeg har øffet lidt om, at jeg da gerne ville købe dem og han var ikke utilbøjelig til at overveje et salg.
Nu er det så blevet sådan, at jeg har ‘tjent’ dem – hvor heldig har man lige lov at være 🙂
Det lidt sjove er, at de hynder (med stof designet af Paul Smith) der fulgte med, faktisk er produceret på den virksomhed, hvor interviewene, som jeg sidder og transskribere, er optaget.
-
Jeg har trukket pausekortet
Jeg holder en lille pause i transskriberingen og sidder og nyder solen på terrassen.
Jeg kan konstatere, at den Substral plænegødning jeg strøede for nylig har været særdeles effektiv. Jeg slog græsset søndag (hvor billederne er fra) og burde faktisk gøre det igen idag.
Jeg kan også konstatere, at de første gåsebiller har indtaget plænen… de er IKKE velkomne… som i overhovedet ikke.
Solsorten derimod virker temmelig tilpas med ankomsten… de har unger og betragter billerne som det store tag-selv-bord. De fylder næbbet, flyver væk og ankommer kort efter igen efter en ny portion.
Jeg er lige præcis halvvejs med at transskribere 4. interview. Der er kommet mere styr på teknikken og det går derfor lidt hurtigere fremad nu.
Lidt.
Som et plus, en gulerod, fik jeg et tilbud om honorering af mit arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til… det øger klart motivationen til at lægge ører til alle 6 interviews.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke har været en ordentlig mundfuld.
Alligevel ville jeg til enhver tid gøre det igen.
Også uden honorering.
Jeg har ikke gået på universitetet og et eller andet sted synes jeg jo, at det er skide interessant at være en del af den verden. At være en del af den side af hans liv også. Jeg mener, at han fortsat har 4 år tilbage af sit studie, så lur mig om ikke der falder flere opgaver ned i mit skød 🙂
