I dag har jeg lagt sag an mod mit tidligere pensionsselskab – eller dvs. det har min fagforening gjort på mine og mine kollegers vegne.

Da vi for snart tre år siden skiftede pensionsselskab og mit nye selskab på mine vegne bad om, at opsparingen blev flyttet, og indtil den dag hvor overførslen skete, blev pengene anbragt på en 0-rente konto, hvor de stod en måned.

Vi fik hverken del i stigningen af værdipapirer eller rente af pengene.

En beregning viser, at det kan være helt op til 50 mio. kr., som vi samlet er gået glip af og for enkeltes vedkommende helt op til 75.000. Selvom det for mit vekommende ‘kun’ skulle være 25-30.000 er det sørme også penge.

Jeg har udfyldt og underskrevet en del papirer i dag – så må det gå sin gang.

Det bliver dæleme spændende om advokaterne får held med deres forehavende.

I marts 21 modtog jeg den meget omtalte besked fra Aalborg kommune om en ændring af lokalplanen så der kunne etableres en Rema 1000 lige her, hvor jeg bor.

I over 2 år har vi intet hørt til projektet andet end på rygtebørsen i byen. For en månedstid siden kom der endnu en besked i e-boks, at lokalplanen nu var ude i offentlig høring.

Høringen slutter den 9. juni, hvorefter lokalplanen forventes endelig vedtaget i byrådet.

Jeg var sikker på, at jeg havde god tid til at finde alternativ bolig, men i formiddag fik jeg en mail fra ‘Rema Etablering A/S’ med en huslejeopkrævning.

Jeg har intet hørt fra Nybolig – INTET – og det lykkedes mig heller ikke at komme igennem på telefon til nogen. Meget heldigt måske, for jeg var en anelse vred.

Et svar fra Rema Etablering A/S bekræfter, at de har købt ejendommen pr. 1. juni, men jeg sender jo ikke bare flere tusinde kroner til et tilfældigt kontenummer uden at have fået bekræftet fra Nybolig at det også er min ny udlejer.

Nu har jeg måske mere travlt end først antaget 🙁

Der var trommet til teamdag i hovedstaden, så jeg var oppe før en hvis mand fik sko på for at nå morgenflyveren fra Aalborg.

Kager, kunst og kærlighed kvæler al besværlighed

Vi skulle mødes hos La Glace til morgenmad og trods mine betænkeligheder ved at skulle med metroen ind til centrum gik det over al forventning. Jeg havde hentet appen ‘Dot’ og købte min billet der. Nemt. Jeg fandt aldrig ud af, om jeg skulle tjekke ind som de med rejsekort, men jeg gjorde det ikke og jeg rejste begge veje uden at blive antastet.

Jeg var ikke voldsomt imponeret af La Glace. Bevares, morgenkagerne var virkelig virkelig lækre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget mere. Af både morgenmaden og stedet. Men så har jeg prøvet det.

Led, Gud, den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian IV’s hjerte.

Sådan står der i den gyldne rebus øverst på rundetårn.

Her var jeg anderledes imponeret og blev fyldt med en slags ærefrygt da vi gik op ad sneglegangen.

Det er bygget i 1642 og tænk på alle de historiske personer, der har gået lige netop her.

H.C. Andersen var f.eks. fast besøgende i universitetsbiblioteket som lå over Trinitatis kirken og havde adgang via Rundetårn.. Den russiske Zar, Peter den Store, har redet op i tårnet og gad vide om ikke flere af de gamle konger også har bevæget sig op i disse gange.

Funfact
Ole Rømer, datidens store videnskabmand, ville i 1690 undersøge, hvor meget en mand kunne arbejde og derfor lod han to mand løbe op op og ned af sneglegangen 60 gange.

Jeg synes én gang var rigeligt.

Tårnet havde to lokummer – hvor af det ene er bevaret. Her har Hr. Andersen sikkert også siddet med piben og overvejet, hvad der skulle komme efter ‘der var engang’.

Lokummerne blev nedlagt i 1921 og fra rummet under tårnet hvor affaldet blev samlet tømte man ni læs formuldet lort. Der har lugtet fantastisk på de lokummer. Eller noget.

Efter at have nydt en enestående udsigt fra toppen af tårnet gik vi i Tivoli, hvor vi havde en frokostaftale i Grøften.

Her har vi været flere gange på vores juleture og det er lige hyggeligt hvergang. Maden og øllen er god – og så kan man også møde nogle af de kendte, som man ikke lige møder på gaden i det nordjyske.

I dag var det Aqua Lene.

Jeg ved ikke, hvorfor vi to fra Aalborg ikke havde koordineret vores hjemrejseplaner, men i hvertfald skulle jeg hjem længe før min kollega.

Det passede mig nu fint. Ikke at rejse alene, men at komme tidligere hjem. Det bliver en meget lang dag, hvis man først skal med et fly ved 19-20tiden, som min kollega havde valgt.

Det betød så også, at jeg igen måtte kaste mig ud i at køre metro alene – og denne gang med skift undervejs.

Jeg kørte fra centrum i god tid. Troede jeg. Men der var sørme ikke meget ventetid i lufthavnen før chek-in startede.

Indflyvningen til Aalborg gik gennem Limfjorden og jeg fik det finest view af Hals på vejen.

Fire fridage vinker forude. Jeg trænger i den grad.

Jeg har en Keiser Idell bordlampe – en gammel svend – hvis arm helt havde tabt pusten med det resultat at lampehovedet langsomt men sikkert havde kurs mod vindueskarmen. Armen starter med et kugleled og det var her problemet lå.

Jeg har købt lampen hos Klaus i Habengutt i Hjørring og jeg kontaktede ham og spurgte om noget kunne gøres.

I dag troppede jeg så op i butikken og i løbet af no-time havde han fikset både armen og andre løse ting i min lampe.

Butikken bugner af ting og man mister helt pusten efter en tur rundt. Det er en skønsom blanding af rariteter og smukke (og dyre) designerting.

Bagefter gik jeg lidt op ad Østergade og ind i en baggård, hvor Tidernes Ting ligger.

Det er slet ikke den kvalitet som man finder hos Habengutt og bærer mere præg af genbrugsbutik, men alligevel et besøg værd.

Jeg kørte af bagvejen derop og var ude på nogle små snoede og hullede landeveje – men for søren hvor er Danmark smukt, når man giver sig god tid og bevæger sig væk fra hovedvejene.

Lige nu er landskabet domineret af gule sennepsmarker og ret meget smukkere bliver det vist ikke.

Det var lige før min Bededag røg i vasken allerede i år. I hvert fald i kalenderen.

I stedet for danske helligdage havde jeg pludselig en masse arabiske og sidst i juni var der en rigtig dejlig uge med ikke mindre end 4 helligdage.

Det kostede en del mandetimer at genfinde mine danske kalenderdage og enden blev at jeg heldigvis holder fri sammen med mine kolleger i morgen.

For sidste gang.

Jeg har gået i den vildfarelse, at det var Christian den 7.’s livlæge, Struensee, som indførte store bededag som en sammenlægning eller kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre end Struensee og blev til, fordi Biskop Hans Bagger i 1686, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Det blev til store bededag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Store bededag starter allerede torsdag aften kl. 18. Tidligere skulle alle forretninger og kroer lukke ned på det tidspunkt. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru i kirke dagen efter. Dette er også grunden til ‘hvederne’ opståen da de smager særlig godt, når de bliver ristet dagen efter – bagerne måtte nemlig ikke bage natten til store bededag.

337 år senere er den sløjfet – bare sådan uden videre.

Eller er den.

Er det stadig bededag bare uden den medfølgende fridag?