-
Det er helt sikkert Skytten!
-
Kom lad os ta’ en pjækdag sammen
Jeg tog opfordringen fra Allan Olsen ganske bogstaveligt og stemplede ud fra jobbet noget tidligere end jeg burde. Jeg hentede Poden – som har fri om tirsdagen – og så gik turen til Vesterhavet.
.
Udover at trave stranden tynd, vende den store og den lille verdens situation blev der taget en million milliard fotos… også med den unge Frk. Bech bag kameraet.
Jo jo, Jack D. var også med…
-
We are defined by our actions, not our words
Jeg er vild med Captain Fantastic, Viggo Mortensen og dette cover af ‘Sweet Child of mine’.
Filmen tåler sagtens en gentagelse – og det får den denne mandag aften, hvor tankerne i høj grad har brug for at blive afledt.
-
Guf imellem kuglerne
Selvfølgelig skal man via det Blå Ishus når man er i Tversted. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Vesterhavet, men isen ordinær og overgåes uden problemer af den man får i Vebbstrup og Ryå.
Til gengæld kan man få ‘guf i bunden eller imellem kuglerne’ og det tilbydes – så vidt jeg ved – ikke andre steder (:
I Tversted ligger – udover ishuset – også flere marskandisere. En af dem er Lykkegaard – ejerne er kendt fra et af de der antik tv programmer. I dag var gårdspladsen fyldt med kræmmere og det lokkede så mange mennesker til, at det var svært at finde en p-plads.
Der var ikke noget at komme efter… eller det var der, men priserne er ublu.
Anderledes få mennesker var der hos “Sigge”, som har det mest pusseløjerlige ting.
Selv sad han bag disken og snakkede i mobil. Læg mærke til skiltet “Betal med VIPPS til min ven Martin” (:
Lørdagen endte som sådan en slags Tour de Nordjylland. Frokosten blev indtaget i Sæby inden turen igen gik syd på til Hals. Tomhændet vel at mærke.
-
Tænk at de her 37.5 ku’ varmes op
Én gang om ugen møder Iben Maria Zeuthen fra Radio 24/7 en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går samme personer igen i studiet i en time for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Zeuthen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent.
Allan Olsen er en af de personer hun har haft i studiet og mens arbejdet i dag gled rutinemæssigt gennem fingrene nappede jeg podcasten. AO er nordjyde og en mand med noget på hjertet. Jeg er vild med ham.
Kærlighedssange mestre han også – her om den slags, der kan opstå, når man er kommet op i årene.
ingen dansesko skal blankes, ingen fine ord skal vankes
vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
man har sine, hun har hendes, skønt vi ryger samme mærke
og med vilje ka’ komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom’len skabt under sydkorshimmelen
tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketidtænk at mørke helt ka glemmes
tænk at de hér sejl ku strammes
tænk at de her 37,5 ku varmes opDet var en kollega, der gjorde mig opmærksom på Radio 24/7 og den er klart blevet min foretrukne radiokanal – særligt når jeg kører bil. Jeg er ret glad for konceptet med, at der er tid til fordybelse. Programmerne afbrydes ikke konstant af musik, nyhedudsendelser eller journalister, der helst vil høre deres egen stemme.
-
10 elefanter kom marcherende
Elefanten i rummet. Det åbenlyse, som er så svært at snakke om. Hvem kender ikke det?!?
Havde en snak med en i går om det meget svære i få sagt visse ting (en meget konkret sag for vedkommende) til mennesker man holder af.
Veninden, der er fuldstændig blottet for situationsfornemmelse. Den pårørende, der drikker for meget. Sygdommen vennen nægter at se i øjnene. Spørgsmålet man ikke tør stille, fordi man frygter svaret. Fortsæt selv rækken…
Elefanten kan gemme sig mange steder, antage mange former og nogen gange bliver vi nødt til at gribe fat om dens hale og trække den ind i lyset. Ignorerer vi den eller nægter dens eksistens risikere vi blot, at den vokser sig større. Forsvinde af sig selv gør den sjældent.
Jeg har selv et par efterhånden velvoksne elefanter, der tramper rundt og forsøger at blive set… men forlegenhed og sikkert også en smule angst gør, at de tramper videre og ender vel med at blive til 10 som i børnesangen. Det går jo nok. Også uden at blive italesat. Eller noget.
-
En sidste sommerdag og -aften
Tirsdag lugtede af sommer med en temperatur, der vel nærmede sig en sommerdag, men også morgenmørket er dukket op og viser med al tydelighed, at det er efteråret, der venter forude.
Jeg er helt klar til køligere tider med indkøb af ny ultralet dunjakke. Den er ikke nok på en kold vinterdag, men her til efteråret tror jeg den er rigelig varm med sit fyld af andedun.
Den er købt i en lokal biks i Hals og fandtes også i en flot varm orange, som nok havde været mit valg, hvis den havde været i min størrelse. Nu blev det i stedet den kolde isblå som jeg efterfølgende fandt ud af, klæder både mit sorte tøj og den grå hårpragt (:
Sidstnævnte vokser sig fortsat længere og til jul tror jeg, at det er skulderlangt. Efter i rigtig mange år at være klippet helt drengekort troede jeg aldrig, at jeg skulle nå dertil.
Jeg var ved frisøren i fredags, bare lige for at få rettet kanten og modstod presset fra Hanne om at klippe nakken kortere. Nu VIL jeg altså prøve med lidt længere hår.
Det kan jo altid klippes af, hvis jeg, mod forventning, ikke kommer til at ligne en nordjysk udgave af Gun-Britt (:
-
Hvad skal der ske bagefter?
Jeg valgte for en del år siden at melde mig ud af Folkekirken. Af mange årsager, som jeg ikke skal komme ind på her.
Det har jeg det helt fint med – lige bortset fra spørgsmålet, der melder sig i et samfund, hvor langt de fleste synges ud fra en kirke: hvad når jeg dør? Skaber jeg så ikke en pokkers masse problemer for mine efterladte?
Der er heldigvis et alternativ: En Humanistisk begravelse. Jeg har deltaget i en sådan. Fra kapellet på Aalborg sygehus. Det fineste og smukkeste rum helt blottet for religiøse symboler og med en mulighed for de pårørende til at sætte et helt personligt præg på ceremonien.
Her kan man spille den musik, der ønskes. Holde taler. Oplæse digte. What ever. Uden at behøve at følge de stive konventioner, som hører til i en kirke.
Jeg håber, at når jeg skal herfra, at den mulighed fortsat findes. Religion har ikke været en del af mit liv – hvorfor skulle den være en del af min død.
Hvad der så skal ske efterfølgende lader jeg være op til mine efterladte og deres behov. Hvis de har lyst til at sejle over med færgen og drysse mig i fjorden, sætte mig i kredsløb om jorden, havde mig stående i reolen eller bygge et mausoleum er et fedt for mig.
Det er ikke fordi jeg tænkt mig at tjekke ud foreløbig. Jeg kom blot til at tænke på det efter en kort snak med et familiemedlem, som heller ikke er medlem af Folkekirken.
Jeg agter at blive en meget gammel dame, der plager livet af mine efterkommerne. Bare så de ved det (:
-
London here we come
Så er der bestilt flybillet til Gatwick og togbillet fra Gatwick til London.
Ganske billigt – og oven i købet incl. bagage og pladsreservation.
Værre er det den anden vej. De billige fly ligger så tidligt om morgenen, at jeg slet ikke kan overskue, at skulle være i lufthavnen på det tidspunkt.
Alternativet ser ud til at være enten SAS eller KLM med en mellemlanding i København eller Amsterdam. Det er noget dyrere og prisen er ikke hverken med bagage eller pladsreservation – begge dele er tilvalg. Dyre tilvalg.
Eller vi kunne tage en ekstra overnatning i Gatwick og tage det tidlige Norwegianfly direkte til Aalborg – hvilket ser ud til at være billigste alternativ.
Den må jeg lige vende med min rejsemakker.
UPDATE
Det blev sidste alternativ. Ekstra dag i London, tog til og overnatning i Gatwick og direkte til Aalborg med Norwegian næste morgen… alt sammen billigere end SAS og KLM. -
Full pull
Der bliver brugt noget brændstof og drukket nogle bajere, når der er traktortræk ude på landet.
En af de lokale landmænd lægger mark til og så bliver der ellers kørt traktorer til i alle størrelser og fabrikater
.
Det trækker en del mennesker til – og altså også mig. Jeg er ret vild med den typer, der dukker op til de her events. Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.
Da skyggerne blev lange og køligheden mærkbar, vendte jeg snuden hjemad. Det er ikke nogen sund sport, at være publikum til. Et bad var nødvendigt, for at få vasket udstødningslugten af hud og hår.
I aften venter en ny ‘fest’ – denne gang i Skovdalen hvor Allan Olsen & band spiller sommerens sidste koncert.
