-
En sidste sommerdag og -aften
Tirsdag lugtede af sommer med en temperatur, der vel nærmede sig en sommerdag, men også morgenmørket er dukket op og viser med al tydelighed, at det er efteråret, der venter forude.
Jeg er helt klar til køligere tider med indkøb af ny ultralet dunjakke. Den er ikke nok på en kold vinterdag, men her til efteråret tror jeg den er rigelig varm med sit fyld af andedun.
Den er købt i en lokal biks i Hals og fandtes også i en flot varm orange, som nok havde været mit valg, hvis den havde været i min størrelse. Nu blev det i stedet den kolde isblå som jeg efterfølgende fandt ud af, klæder både mit sorte tøj og den grå hårpragt (:
Sidstnævnte vokser sig fortsat længere og til jul tror jeg, at det er skulderlangt. Efter i rigtig mange år at være klippet helt drengekort troede jeg aldrig, at jeg skulle nå dertil.
Jeg var ved frisøren i fredags, bare lige for at få rettet kanten og modstod presset fra Hanne om at klippe nakken kortere. Nu VIL jeg altså prøve med lidt længere hår.
Det kan jo altid klippes af, hvis jeg, mod forventning, ikke kommer til at ligne en nordjysk udgave af Gun-Britt (:
-
Hvad skal der ske bagefter?
Jeg valgte for en del år siden at melde mig ud af Folkekirken. Af mange årsager, som jeg ikke skal komme ind på her.
Det har jeg det helt fint med – lige bortset fra spørgsmålet, der melder sig i et samfund, hvor langt de fleste synges ud fra en kirke: hvad når jeg dør? Skaber jeg så ikke en pokkers masse problemer for mine efterladte?
Der er heldigvis et alternativ: En Humanistisk begravelse. Jeg har deltaget i en sådan. Fra kapellet på Aalborg sygehus. Det fineste og smukkeste rum helt blottet for religiøse symboler og med en mulighed for de pårørende til at sætte et helt personligt præg på ceremonien.
Her kan man spille den musik, der ønskes. Holde taler. Oplæse digte. What ever. Uden at behøve at følge de stive konventioner, som hører til i en kirke.
Jeg håber, at når jeg skal herfra, at den mulighed fortsat findes. Religion har ikke været en del af mit liv – hvorfor skulle den være en del af min død.
Hvad der så skal ske efterfølgende lader jeg være op til mine efterladte og deres behov. Hvis de har lyst til at sejle over med færgen og drysse mig i fjorden, sætte mig i kredsløb om jorden, havde mig stående i reolen eller bygge et mausoleum er et fedt for mig.
Det er ikke fordi jeg tænkt mig at tjekke ud foreløbig. Jeg kom blot til at tænke på det efter en kort snak med et familiemedlem, som heller ikke er medlem af Folkekirken.
Jeg agter at blive en meget gammel dame, der plager livet af mine efterkommerne. Bare så de ved det (:
-
London here we come
Så er der bestilt flybillet til Gatwick og togbillet fra Gatwick til London.
Ganske billigt – og oven i købet incl. bagage og pladsreservation.
Værre er det den anden vej. De billige fly ligger så tidligt om morgenen, at jeg slet ikke kan overskue, at skulle være i lufthavnen på det tidspunkt.
Alternativet ser ud til at være enten SAS eller KLM med en mellemlanding i København eller Amsterdam. Det er noget dyrere og prisen er ikke hverken med bagage eller pladsreservation – begge dele er tilvalg. Dyre tilvalg.
Eller vi kunne tage en ekstra overnatning i Gatwick og tage det tidlige Norwegianfly direkte til Aalborg – hvilket ser ud til at være billigste alternativ.
Den må jeg lige vende med min rejsemakker.
UPDATE
Det blev sidste alternativ. Ekstra dag i London, tog til og overnatning i Gatwick og direkte til Aalborg med Norwegian næste morgen… alt sammen billigere end SAS og KLM. -
Full pull
Der bliver brugt noget brændstof og drukket nogle bajere, når der er traktortræk ude på landet.
En af de lokale landmænd lægger mark til og så bliver der ellers kørt traktorer til i alle størrelser og fabrikater
.
Det trækker en del mennesker til – og altså også mig. Jeg er ret vild med den typer, der dukker op til de her events. Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.
Da skyggerne blev lange og køligheden mærkbar, vendte jeg snuden hjemad. Det er ikke nogen sund sport, at være publikum til. Et bad var nødvendigt, for at få vasket udstødningslugten af hud og hår.
I aften venter en ny ‘fest’ – denne gang i Skovdalen hvor Allan Olsen & band spiller sommerens sidste koncert.
-
Jeg glæder mig fordi
… der er pakke på vej fra Sverige
… den kommende weekenden skal tilbringes i dejligt selskab
… der er 4 måneder til juleaften
… aftenmenuen er sauerkraut med pølse og skinke
… det regner, så jeg slipper for at slå græs i dagDet var det!
-
Den rigeste kælling
Jeg drømmer om at se noget af verden fra søsiden.
Ikke som passager på en mindre sejlbåd, men som et luksusdyr ombord på et krydstogtskib.
Kontorvinduerne vender lige ud mod Limfjorden og vi har kig ind mod byen og Limfjordsbroen. Ugentligt – sommeren igennem – lægger forskellige af de store skibe til i Aalborg.
Jeg har ingen problemer med at se mig selv på sådan et flydende hotel… selvklart i en kahyt med terrasse og alverdens bekvemmeligheder.
Magallan ved ankomsten til Aalborg kl. 13:30 set fra solterrassen på firmaets 6. sal I går var det Magallan, der var i byen. Det er bygget præcis her, hvor firmaet ligger i dag og har ligget i dokken, der adskiller vores to bygninger. Sidste år fik det er særlig velkomst da det besøgte byen for første gang siden det forlod værftet.
Det mangler så de omtalte kahytter med terrasse, hvor jeg har tænkt mig at skulle sidde med en G&T i hånden, læse bøger eller samtale med min rejsemakker.
Magallan passerer Hals kl. 21:30 Smukt var det da skibet sent om aftenen næsten lydløst gled forbi Hals og ud i natten med kurs mod…
Ligesom med uddannelsesplanerne i går er der ingen, der kan tage drømmene fra mig… og som Filosoffen siger: “du er den rigeste kælling, jeg kender“, så alle muligheder ligger åbne 😉
-
Sommerfugle… også i maven
I hver side af min have tæt på huset står en hvid sommerfuglebusk. Jeg er hvert år slemt dupertet over dens enorme tiltrækningkraft. Der er et leben af den anden verden af forskellige insekter, men selvfølgelig hovedsagelig sommerfugle.
.
Det ulmer igen på jobbet. Lidt. En større organisationsændring træder i kraft 1. september og det er altid bekymrende uagtet at det bliver kommunikeret ud, at der ikke af den grund sker personaleændringer. Det har vi hørt før.Når det ulmer begynder man, at tænke over fremtiden. Jeg har ikke nogen uddannelse at falde tilbage på og jeg har min alder imod mig. Men det ser ham filosoffen ikke som nogen hindring. Han går selv på universitetet trods det, at han er 50+ og dermed et glimrende eksempel på, at det aldrig er for sent. Lynhurtigt lavede han et fint lille regnestykke som viste, at det godt kan lade sig gøre.
Skeptikerne vil helt sikkert indvende, at det (igen qua min alder) bliver svært efterfølgende, at få et job… men det er så heller ikke målet. Det er at hygge mig med og dygtiggøre mig i noget, jeg rigtig godt kan li’.
Jeg elsker hans evne til altid at se muligheder frem for begrænsninger. Og så er det jo herligt at lade drømmene løbe lidt løbsk (:
-
HANDYWOMAN… min bare!
Den smule garderobestang kunne jeg da sagtens sætte op selv, så jeg ikke behøvede besvære nogen.
4 pæne præcist borede huller med 4 gibs rawlplugs.
Kun de to tager fat og nu kan jeg hverken få dem ind eller ud.
PISOSSE!
(update: hjembringer 1 stk. handyman i morgen)
-
Sensommer fredag
Første arbejdsuge efter sommerferien kom og gik.
Mine kolleger havde holdt det værste skidt fra døren og midt på ugen havde jeg ryddet de små sedler og de lange lister af vejen, som lå på mit bord. Der er systemer de andre ikke har adgang til, men det skal kunderne ikke vente på, så det ønskede udstyr er udleveret og så fikser jeg det praktiske på bagkant.
Urørte lå kun de sager, hvor min rutine og erfaring er nødvendig for at visitere rigtigt. Skruen er strammet økonomisk og det er nødvendigt at kunne vurdere om noget er need-to-have eller nice-to-have. En slags omvendt sælgerjob, som jeg skal hilse og sige kan være lige så vanskeligt at håndtere (:
Weekenden vinker forude og ligger åben og blank lige til at putte i hvad jeg allerbedst kan li’: en weekendgæst, en koncert i byen, noget god mad, en fototur ud i det blå… jeg er klar til det hele!
G O D F R E D A G
-
Jeg holder af hverdagen
Tilbage på kontoret var det tid til et tiltrængt besøg hos Thomas Fysioterapeut.
»Det har du gjort godt i sommer« var den åbenlyse ironiske kommentar da han gik ombord i min skulder og ryg, som var stivere end stiv.
Efter en halv times manipuleren har jeg igen mulighed for at nå over smørre creme på min højre skulder.
Da jeg åbenbart formår at ødelægge det gode arbejde i løbet af ganske kort tid, mente han, at vi skal ses igen allerede i næste uge.
Jeg priser mig igen lykkelig for den medarbejderordning vi har. Tænk hvis jeg skulle betale af egen lomme ude i byen!
Det er i det hele taget ganske ok at være tilbage på pinden. Det er skønt at holde fri, når man har noget at holde fri fra. Jeg trives i selskab med mine kolleger, de daglige udfordringer jeg har med mine kunder og er sgu lidt bange for, at der ville gro mos på mig, hvis ikke jeg havde noget at rive i til daglig.
Så jo… jeg holder også af hverdagen.
