-
Itsi bitsi
Et tydeligt tegn på at efteråret er vej er mængden af edderkopper både inde og ude. Den fine lille fætter herover har spundet sit spind lige udenfor min havedør.
Overgangen rent vejrmæssigt er i år knap mærkbar.
For en som ikke trives i varmen, har det været en ganske okay sommer, men er man til sol og strand forstår jeg godt af mundvigene hænger en smule surt nedad.
I morgen står den på en slags teambuilding og grillaften i Aabybro. Vi drømte vist lidt om en lun sensommeraften tror jeg, men jeg tænker, at den drøm – ligesom så mange andre – er skudt i sænk.
Det forhindrer ikke, at mit bidrag er en sommerdessert – nemlig en Pavlova med friske jordbær.
Bunden er i ovnen nu, jordbærrene står klar i køleskabet og cremen tænker jeg, at det er ok at lave i morgen tidlig og så medbringe det hele som et samlesæt, der kan lægges sammen på stedet.
-
Jeg ønsker mig…
Jeg kunne have forsvoret, at jeg nogensinde ville ønske mig en Fransk Bulldog. Havde vel en forestilling om, at det var en lille, fed og doven hund, som ikke kunne gå 5 meter uden at falde om af iltmangel. Nå, måske ikke helt så slemt… overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.
Den fordom havde jeg så lige indtil jeg mødte charmøren Jack D. som er en fin, slank og særdeles adræt lille fyr.
Sidste tirsdag travede Poden og jeg en meget lang tur ved stranden og Jack udviste ingen tegn på træthed eller overanstrengelse. Han gør ikke, han kommer når man kalder (sådan da) og han er i det hele taget super nem at have med at gøre.
Jeg har været i kontakt med en DKK opdrætter nede ved Vejle, som vægter hundenes sundhed meget højt. Der avles udelukkende på hunde, der har helt frie luftveje, ikke har eksemer eller allergier og ikke har problemer med patella luxation (løse knæskaller). De planlægger hvalpe i foråret 2018 og så snart der åbnes for deres venteliste efter nytår tænker jeg, at jeg klar med en tilmelding.
Som jeg nævnte i går: det der med at være et hundemenneske uden hund… det fungerer jo ikke skide godt.
Jeg tror, at han skal hedde Bob D. eller Peter.
-
Gratis skadedyrsbekæmpelse
Jeg tror, at jeg har fået kat. I hvert fald holder en fin og velnæret sort/hvid kat til i min carport.
Jeg har set den flere aftener, når jeg er på vej i seng… så stirrer vi kort på hinanden gennem soveværelsesvinduet.
Første aften verfede jeg den væk og den forsvandt skyndsomt.
Jeg gider jo ligesom heller ikke, at den skal ligge på min bil.
Vel?
Anden aften løb den kun halvt ud af indkørslen og så sad den der og stirrede på mig, indtil jeg ikke gad den konkurrence længere og gik i seng.
Nu lader jeg den være.
Tænker, at den måske kan være nyttig at have hængende… til at udrydde de mus jeg har i skuret.
Hvis den altså lader være med at lægge sig på min bil.
-
Hvor er jeg i grunden nem…
Han:
Fedt, at vi skal til Silkeborg i morgen
Jeg står klar 11.30
Det bliver fedt
Jeg giver hotdogs
Kampen starter 13.30Mig:
Vi to?!?Han:
Ja, glæder mig
Fedt du fik mig overtalt
Mig:
?!?Og sådan gik det til, at jeg pludselig befandt mig på Silkeborg stadion og overværede min første fodboldkamp siden EM i 1992 og at jeg spiste en lige så sjælden hotter på Torvet i Silkeborg. Med sennep og rå løg.
-
Det er helt sikkert Skytten!
-
Kom lad os ta’ en pjækdag sammen
Jeg tog opfordringen fra Allan Olsen ganske bogstaveligt og stemplede ud fra jobbet noget tidligere end jeg burde. Jeg hentede Poden – som har fri om tirsdagen – og så gik turen til Vesterhavet.
.
Udover at trave stranden tynd, vende den store og den lille verdens situation blev der taget en million milliard fotos… også med den unge Frk. Bech bag kameraet.
Jo jo, Jack D. var også med…
-
We are defined by our actions, not our words
Jeg er vild med Captain Fantastic, Viggo Mortensen og dette cover af ‘Sweet Child of mine’.
Filmen tåler sagtens en gentagelse – og det får den denne mandag aften, hvor tankerne i høj grad har brug for at blive afledt.
-
Guf imellem kuglerne
Selvfølgelig skal man via det Blå Ishus når man er i Tversted. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Vesterhavet, men isen ordinær og overgåes uden problemer af den man får i Vebbstrup og Ryå.
Til gengæld kan man få ‘guf i bunden eller imellem kuglerne’ og det tilbydes – så vidt jeg ved – ikke andre steder (:
I Tversted ligger – udover ishuset – også flere marskandisere. En af dem er Lykkegaard – ejerne er kendt fra et af de der antik tv programmer. I dag var gårdspladsen fyldt med kræmmere og det lokkede så mange mennesker til, at det var svært at finde en p-plads.
Der var ikke noget at komme efter… eller det var der, men priserne er ublu.
Anderledes få mennesker var der hos “Sigge”, som har det mest pusseløjerlige ting.
Selv sad han bag disken og snakkede i mobil. Læg mærke til skiltet “Betal med VIPPS til min ven Martin” (:
Lørdagen endte som sådan en slags Tour de Nordjylland. Frokosten blev indtaget i Sæby inden turen igen gik syd på til Hals. Tomhændet vel at mærke.
-
Tænk at de her 37.5 ku’ varmes op
Én gang om ugen møder Iben Maria Zeuthen fra Radio 24/7 en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går samme personer igen i studiet i en time for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Zeuthen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent.
Allan Olsen er en af de personer hun har haft i studiet og mens arbejdet i dag gled rutinemæssigt gennem fingrene nappede jeg podcasten. AO er nordjyde og en mand med noget på hjertet. Jeg er vild med ham.
Kærlighedssange mestre han også – her om den slags, der kan opstå, når man er kommet op i årene.
ingen dansesko skal blankes, ingen fine ord skal vankes
vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
man har sine, hun har hendes, skønt vi ryger samme mærke
og med vilje ka’ komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom’len skabt under sydkorshimmelen
tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketidtænk at mørke helt ka glemmes
tænk at de hér sejl ku strammes
tænk at de her 37,5 ku varmes opDet var en kollega, der gjorde mig opmærksom på Radio 24/7 og den er klart blevet min foretrukne radiokanal – særligt når jeg kører bil. Jeg er ret glad for konceptet med, at der er tid til fordybelse. Programmerne afbrydes ikke konstant af musik, nyhedudsendelser eller journalister, der helst vil høre deres egen stemme.
-
10 elefanter kom marcherende
Elefanten i rummet. Det åbenlyse, som er så svært at snakke om. Hvem kender ikke det?!?
Havde en snak med en i går om det meget svære i få sagt visse ting (en meget konkret sag for vedkommende) til mennesker man holder af.
Veninden, der er fuldstændig blottet for situationsfornemmelse. Den pårørende, der drikker for meget. Sygdommen vennen nægter at se i øjnene. Spørgsmålet man ikke tør stille, fordi man frygter svaret. Fortsæt selv rækken…
Elefanten kan gemme sig mange steder, antage mange former og nogen gange bliver vi nødt til at gribe fat om dens hale og trække den ind i lyset. Ignorerer vi den eller nægter dens eksistens risikere vi blot, at den vokser sig større. Forsvinde af sig selv gør den sjældent.
Jeg har selv et par efterhånden velvoksne elefanter, der tramper rundt og forsøger at blive set… men forlegenhed og sikkert også en smule angst gør, at de tramper videre og ender vel med at blive til 10 som i børnesangen. Det går jo nok. Også uden at blive italesat. Eller noget.
