-
Skråplan og selfies
Det er for alvor blevet efterår. Regnen siler ned og vejr-manden truer: den ene front afløser den anden med regn og blæst de næste mange dage.
Jeg tænker mit ‘skråplan‘ bliver færdig på det helt rette tidspunkt. Jeg er ikke nogen turbostrikker, men det vokser støt og roligt og der er ikke så langt igen før det kan varme halsen.
Der er ikke noget, der skal tælles … det er lutter retmasker, der løber af pindene så let som ingenting. Det betyder, at jeg samtidig kan nyde oplæsningen af Jussi Adler-Olsens ‘Selfies’.
Jeg er halvejs og sidder og klukker lidt over den del af historien, der omhandler den kedelige og uligevægtig socialrådgiver, der pludselig har fået nok af alle disse ”kontanthjælpssnyltere” og beslutter sig for at behandle sagerne på en lidt alternativ måde.
Selfies er både mørk, komisk, satirisk og pokkers god.
Og er vejret ikke til kaffe, strik og oplæsning? Det tror jeg nok.
God søndag.
-
And then there was silence
Julegaven til mig selv.
Jan Grarup’s fotografiske værk “And then there was Silence“.
Smuk og tung både i form og indhold.
It’s a fist, a punch to the gut. It doesn’t show wars, it shows war. It doesn’t show the poor, it shows poverty. Not the hungry, but hunger. Not conflicts of the world, but the world in conflict. And a world, where hope flourishes in even the darkest of places.
Den rummer billeder, der fortæller historier om sult, krig, lidelse og fortvivlelse, men også om kærlighed og håb.
Den er stærk og den er vedkommende.
-
Hedeture eller noget
Dét, jeg troede, var en tilbagevenden af overgangsalderens hedeture viser sig vist, at være en lidt for rund hånd på gulvvarmens termostat.
27 grader er nok lige i overkanten 🙂
-
10 år senere
Det er ti år siden jeg var gift og boede bag denne postkasse. Det er stadig muligt, at se sporene – også selvom nogen ihærdigt har forsøgt at kradse mit navn væk 😉
Store Tingbakke er under renovering og den lejlighed, der hører til postkassen var helt ukendelig. Flot, lys, åben og moderne er den blevet, men vist desværre også helt urimelig dyr.
Jeg er glad for, at jeg ikke længere bor i området. Den lejlighed Nanna og jeg boede i er tømt og beboerne er genhuset. Det er ikke så rart og slet ikke hvis renoveringen betyder, at det bliver så dyrt at man ikke har mulighed for at vende tilbage.
Men rart er der… og flot er det blevet!
BTW… så er jeg ikke længere fraskilt, men single.
Jeg er heller ikke ex-ryger – jeg er ikke-ryger.
Sådan gør tiden ‘noget’.
Så fik vi det på plads!
-
Det må gå som det går
Jeg vågner tit om natten i øjeblikket. Så ligger jeg og lytter, og forsøger at fornemme på nattens lyde, hvad klokken er. Om det kan betale sig at vende sig om på den anden side eller om vækkeuret ringer lige om lidt.
I Hals er der stille om natten. Helt stille. Den første trafik begynder omtrent på det tidspunkt, hvor jeg står op.
Der er mange ting, der fylder og generer – både privat og på jobbet – og det følger med ind i natten og forstyrrer søvnen.
På reolen bag min plads på kontoret har jeg et kort hvorpå der står: “worring will never change the outcome“.
Det har jeg båret med mig og det har været mit mantra gennem de sidste års fyringsrunder.
Jeg forsøger ihærdigt at leve op til det, at tænke på noget andet. Bekymringer er alligevel blot tanker om, hvad der KAN ske… og kan ikke bruges til noget som helst konstruktivt.
I næste uge forsvinder 40 jobs til Polen. Hvis det ikke bliver mig, så bliver det kolleger og venner, der mister deres arbejde.
Jeg kan ikke gøre noget.
Det er ude af mine hænder.
Det må gå som det går.
-
Ryan vs. Norwegian
En kollegas forældre fik meget pludseligt aflyst deres forlængede weekend til London. De havde købt en af de meget billige rejser med Ryan Air og jeg kan nu læse, at det langt fra er efterårets eneste aflysning.
Det kan næppe være særligt godt for forretningen.
Jeg er ret tilfreds med, at jeg valgte den – ganske lidt – dyrere mulighed og købte billeter hos Norwegian, hvor vi både kan tjekke bagage ind og sidde ved siden af hinanden uden det koster et tillæg, som er dyrere end selve billetten.
Ryan Air er sikkert god at have på banen til at holde priserne nede og er da også udstyrligt billigt. I dag kan du fx. flyve fra Aalborg til London for kr. 73, hvis du kan nøjes med håndbagage.
Skulle man tage en smuttur bare fordi…
-
Y Gwyll
Y Gwyll betyder ‘tusmørke’ på walisisk og er også navnet på en krimiserie, der kan ses på Netflix. Serien, som på dansk, har fået titlen ‘Mord i Wales’ handler om kriminalinspektør Tom Mathias, der er en betjent med mange personlige problemer.
Efter eget ønske forlader han London for i stedet at slå sig ned i det vestlige Wales. Han ender i Aberystwyst, en forblæst flække på Wales’ vestkyst med et stort og øde bagland. Et besynderligt sted med hemmeligheder, der er mindst lige så mørke som hans egne.
Det er en eminent og fantastisk velspillet krimiserie.
Synes jeg.
3. sæson har lige haft premiere på Netflix og kan varmt anbefales.
-
Jack D og de andre
Nordjylland har igen nydt godt af en sensommerdag.
Jack D og hans mennesker kom og slæbte mig med på en dejlig tur til stranden. Jeg havde kameraet med, men skulle have valgt et andet objektiv… 300 mm håndholdt… det fungerede bare ikke i dag og skarpheden mangler den del.
.
Nogen ville sikkert også ønske at de havde valgt noget andet fodtøj… og det var ikke mig.
-
Skråplan
Godt et år efter min skulder satte en stopper for min genfundne strikkelyst afprøver jeg den nu af med et Skråplan.
Jeg har valgt at strikke det i Cottonwool – i stedet for Linwool, som jeg synes er lidt kras i overfladen – og i denimblå farver, som gerne skulle gøre sig godt sammen med min nye jakke.
Det er ene retpinde og det løber nemt gennem fingrene uden man behøver tænke ret meget.
Jeg håber, at også min skulder synes det er nemt!
-
En hektisk torsdag
Jeg er tilbage bag rattet i egen bil. Nærmest ny bil. Den er nyvasket, støvsuget og poleret. Det er altså god service på det Toyota værksted.
Der er blevet udbedret skader for kr. 9200, hvilket er en del taget i betragtning, at skadevolderen ikke mente, at der var sket noget og at det derfor ikke var nødvendigt at give sig til kende med en lille seddel med kontaktoplysninger!?!
Heldigvis lykkedes det ved hjælp af vidner at finde frem til manden. Han har vedkendt sig forseelsen og jeg slipper derfor uden at tage tegnebogen op af lommen.
Panikken var ellers ved at melde sig i går. Kort efter at der var blevet ringet fra Toyota ringede også min søster. Min far havde mistet sin kørestol (laaang historie) og om jeg havde mulighed for at hente en ny i Aalborg øst på vejen hjem. Uden egen bil, med en tid ved fysioterapeuten og en teambuilding, der startede kl. 15 havde jeg lidt svært ved at overskue flere ting.
Heldigvis lykkedes det hende, at få en hjælpsom nabo til at tage turen og jeg kunne undgå at aflyse både det ene eller det andet.
Jeg tilbragte den hyggeligste eftermiddag og aften i selskab med kolleger og chefen. Vejret var med os. Så der var øl og snacks i solen og kongespil i haven. Grillen var tændt og vi lavede mad sammen og fik snakket både fagligt og mere uformelt.
Da jeg kørte hjem var det med et smil på læben og glæde over at være omgivet af de mennesker til daglig.
