-
En 1 år gammel kladde
Jeg har ryddet op i de gamle kladder, som ligger i stort antal ude i maskinhuset.
Nogle fik jeg aldrig gjort færdige, nogle blev for private, andre ved jeg egentlig ikke hvorfor aldrig kom ud af kladdebunken.
Denne kladde indeholdt kun disse to fotos og er dateret 31. oktober 2016.
Det var en god dag kan jeg se. Langt bedre end denne et år senere, hvor Lillebror ikke længere er med på turen i mosen.
Jeg tror, at man skal have været hundeejer for at forstå, hvor godt selskab en hund er. Og jeg skulle være uden hund i et halvt års tid før jeg rigtig forstod, at jeg hverken kan eller vil undvære en hund.
Når det er sagt, har det været godt for mig at få Lillebror lidt på afstand. Jeg føler mig helt klar til at knytte et nyt firbenet venskab … og nu skal vi kun sove en 21-22-23 gange mere før vi ved, om det allerede bliver til januar.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? 🙂
-
På den anden side af Ingolf og (…)
Drosselfuglene mæsker sig i de æbler Ingolf har rystet ned i weekenden.
Der hænger kun en håndfuld frugter tilbage, som stædigt holder fast i grenene.
En del er samlet op og kasseret.
Resten får lov at ligge til fuglene.
Og ormene.
Lørdag var græsset tørt nok til at bliver slået for sidste gang i år. Eller hvad jeg tror, var sidste gang. Min kække svigersøn bemærkede, at jeg igen havde undladt at slå græsset under æbletræet. Min undskyldning er hensynet til fuglene … en ide om, at de ikke vil spise æblerne, hvis de er kørt helt i smadder!?! Måske er det snarere noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men sig det endelig ikke til nogen.
Hoppe over, er et udtryk (…) bruger som afvisning. Jeg hopper over. Om han tror det er mindre afvisende end et nej, ved jeg ikke. Selv har jeg vist aldrig sagt nej. Til ham. Jeg har været med på de fleste af hans tossede indfald og har heller aldrig afvist at hjælpe ham. Tværtimod har jeg ofte smidt, hvad jeg har haft i hænderne og prioriteret ham, hans afleveringer, hans arbejdstider, hans aftaler… alles!
Og det har været gjort med stor glæde.
Set i bakspejlet har jeg måske været alt for nem, alt for tilgængelig. Hvis det havde været gensidigt, havde det været okay, så havde jeg ikke behøvet at føle mig udnyttet. Men det var ikke gensidigt og derfor er det præcis den følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg åbenbart ikke længere kan bruges.
Nå men, som jeg skrev i fredags: jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over alle de sjove og lærerrige ting, som han gavmildt delte med mig… og så tænker jeg, at et eller andet sted er det ham, der taber mest.
-
Fantastiske hoteller i Anchorage
Bestil nu!Sådan lød emnetfeltet i en mail jeg fik til morgen fra hotel.com. De er hurtige. En enkelt søgning udløser en lavine af tilbud.
Jeg følger timthetoothninja på Instagram og hans indlæg får mig til at drømme om barsk natur, sne, nordlys, afsondrethed… så jeg HAR søgt på ophold i Anchorage.
Jeg vil også til Alaska og hvor meget kan det lige koste?
Momondo kom på arbejde og fandt flybilletter fra Aalborg til Anchorage for mellem 5000 og 7000 retur. Og hoteller i samme prisniveau for et par uger.
Det er da ikke sådan helt uden for rækkevidde.
Det har jo vist sig, at jeg godt kan spare penge op, så måske skulle jeg få gjort noget ved den pind på min bucket liste.
Musikken i videoen er All you Know med Quietly Concerned – den er også ret fin.
Barsk natur kan vi nu også opleve på de hjemlige himmelstrøg henover weekenden.
Jeg får weekend besøg af Jack the Snack og lur mig om ikke vi er at finde ved Vesterhavet i morgen formiddag mens Ingolf raser. Jeg tror det.
-
The end
Opfattelsen af. Investeringen i. Forventningerne/ønskerne til.
Skal vi ikke bare sige, at vi på ingen måde er/var i sync i forhold til vores relation. Åbenbart.
Jeg er hverken kæk og overskudsagtig.
Faktisk ret ked af det.
Ikke mindst fordi jeg sidder tilbage med en snert af at føle mig udnyttet.
Nevermind… jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over de sjove og lærerrige ting jeg fik med mig.
All those … moments … will be lost … in time.
Like … tears … in … rain. -
Matas jul
Julen er startet i Matas og i aftes summede forretningen på torvet af aktivitet.
Jeg have tilbudt min assistance og det samme have et par ‘kærester’, så der blev slæbt varer op fra kælderen, pyntet vinduer, bygget podier med gaveæsker, pakket kalenderposer, fyldt på hylder osv. så forretningen var klar til at lukke op til morgen klædt på til jul.
Det var rigtig hyggeligt at være med til og sjovt at opleve Podens arbejdsliv også. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan hun er vokset med opgaven, hvor vellidt hun er og hvor godt hun trives i jobbet.
Jeg var træt da jeg kørte hjem, men det var med en glad følelse i maven.
-
Ribe done
Ribe er strikket færdig, men gjorde kun et mindre indhug i den højlandsuld og mohair, som var købt til trøjen jeg opgav. Måske kan der også fremstilles noget af det til ‘mormorkassen’.
I fredags købte jeg garn og opskrift til ‘Kærligheden‘, men det ender med at blive min helt egen version.
Det originale mønster, som løber over 48 pinde, virkede en anelse uoverskueligt (jeg er jo nærmest nybegynder) og så synes jeg, at tæppet var lidt småt.
Det bliver i stedet et mønster, som løber over kun 10 pinde, som lynhurtigt er lært udenad – og så bliver det færdige tæppe noget større.
Anderledes kærlighed, men lige så fint synes jeg.
-
Ørebøvl
Jeg er et af de her ørebørn, som aldrig rigtig er vokset fra øreproblemerne og i dag måtte jeg lægge vejen om egen læge med ørepine og ‘hørbar’ væske på øret..
Min sædvanlige ørelæge er gået på pension og så vidste jeg ikke lige hvordan jeg skulle forholde mig, så det blev en akut tid hos Lægehuset i Hals.
Halvanden times ventetid… men jeg tænker at lægerne jo ikke er herrer over hvor mange der dukker op i denne åbne konsultation mellem 8 og 9 – og i dag var det altså mange.
Vi talte lidt om mit hul i trommehinden og han forstod sagtens min modstand mod at få hullet lukket. Det vil helt sikkert betyde, at mine tidligere problemer vender tilbage og dræn i en repareret trommehinde kunne vi godt blive enige om ikke var nogen god ide.
Han synes dog, at jeg skulle få mig en ny ørelæge kontakt så der blive holdt lidt øje med tingenes tilstand.
Væske var der ganske rigtigt i øret og kuren er at hælde endnu mere væske derind.
Kold kogt vand og eddike. Det sænker ph værdien i væsken og gør risikoen for at det udvikler sig til en betændelsetilstand mindre.
-
En nat i april 2007
Til morgen fik jeg en mail, der glædede mit mor-hunde-hjerte. Den kom fra Stine, som sendte mig en video hilsen fra Dumle.
Dumle er en af hvalpene fra vores Harry Potter kuld, der blev født en nat i april 2007.
Viktor, fra samme kuld, blev aflivet i foråret lige inden han blev 10 og jeg troede, at han var den sidste der var tilbage, så stor var min glæde over at se en gråskægget, men glad Dumle og dermed konstatere at i hvert fald to af hvalpene har nået deres 10 års fødselsdag.
Mailen fik mig bragt lige lukt tilbage til den nat i april 2007, hvor jeg var fødselshjælper. Vi havde webcam på fødekassen og natten igennem lavede jeg nedenstående liveopdatering af vores hjemmeside.
Kl. 01.17
Presseveerne er nu begyndt.Kl. 01.28
Bent Ole er født – første lille hvalp er en han på 430 g.Kl. 02.14
En han mere – på 510 gkl. 02.28
Så kom der også en lille tæve – 480 g – det må så være Hermionekl. 03.21
Endnu en han – også på 480 g – fødes med rumpen først.kl. 04.13
Det var sørme en han mere. På 560 gkl. 04.30
Ja, vi kommer da ikke til at mangle hanner. Endnu en lille en er født. Desværre var han længe undervejs, han blev også født med rumpen først, og krævede en del arbejde. Lige nu trækker han selv vejret, men han virker noget medtaget. Han vejer 480 g.kl. 04.51
PYYYH, jeg kom til at svede af den sidste her – jeg troede ærlig talt ikke, jeg kunne få liv i den, men det lykkedes alligevel. I hvert fald ligger den nu og sutter sammen med de andre. 6 stk. er det blevet til 5 hanner og 1 tæve – indtil videre.kl. 05.10
Hermione har fået selskab af Fleur – endelig en lille tæve mere på 510 gkl. 06.22
Endnu en han – denne gang på 450 g.
Vi har desværre måtte konstatere at sidst fødte tævehvalp er født helt uden hale… var det så bare det, så var der ingen problemer, men desværre ser det ud til hun heller ingen rumpehul har. Jes tager ind til Bastholm med hende, og så må vi se hvad han siger – men desværre tror jeg, han kommer tomhændet hjem.kl. 7.15
Alt ånder fred og idyl. Alle 8 hvalpe spiser, mens Dagmar hviler sig. Jeg kan ikke helt fornemme om hun er helt færdig, men hun virker i hvert fald meget afslappet.
Jeg husker, at mange rundt omkring i landet var oppe sammen med mig og kommenterede løbende natten igennem på billeder og tekst.
Det er en vild oplevelse at være fødselshjælper. Tæven klarer selvfølgelig det meste selv, men som I kan se omkring kl. 4:30/04:51 kom jeg på arbejde og adrenalinen kørte natten igennem i højeste gear.
8 uger med sådan en flok hvalpe er hårdt arbejde, men også en dejlig oplevelse som jeg ikke ville have været foruden.
-
Uge 42 kort
- Både fyssen og jeg selv er overmåde tilfreds med den udvikling, der er gang i i min skulder – måske ender jeg med deo under begge arme inden året er omme
- Jeg strikker ‘Ribe’
- Og læser ‘Blækhat’
- Eller rettere gjorde – knap 5 timer inde i bogen havde den fortsat ikke fanget mig, så den blev lagt til side
- Det lykkedes mig at oprettet et child theme her i maskinhuset, som betyder at min tilpasninger ikke overskrives, når der er opdateringer til mit theme … og det er smart … men også noget jeg har bøvlet en del med
- iGo har fået vinterefutter på
- Og nye viskerblade
- Jeg har brugt den blå shampoo lidt for hyppigt og er nu hende med det blå hår
- Min nye firbenede ven er kommet lidt tættere på
- Selvom overskriften er ‘uge 42 kort’, så har det været en laaang uge – kunderne har holdt efterårsferie og der har været alt alt for stille på jobbet
- Weekenden venter kun et par timer væk og skal tilbringes i det dejligste selskab
-
Ribe
468 masker har jeg på pinden. Der er mange og jeg har endnu ingen som helst anelse om resultatet. Der er ikke så langt igen og først når jeg lukker af kan jeg se om projektet er lykkedes.
Jeg strikker ikke i det rigtige garn, men i noget jeg havde købt til en trøje til mig selv. Den mislykkedes totalt og i stedet for at have en halv trøje stående i en pose trævlede jeg op og kastede mig over endnu et sjal/tørklæde. Jeg tænker en klud om halsen er en klud om halsen uanset om strikkefastheden passer eller ej.
Jeg må på indkøb i Garnudsalg på fredag, så jeg er klar til næste projekt.
Det bliver noget til mormorkassen… sådan en har jeg hørt nogen have, uanset om de er mormødre eller ej (:
Jeg kaster mig over ‘Kærligheden‘ og håber, at de strikkeerfarne damer i forretningen siger god for, at det kan strikkes i CottonWool som jeg synes er ualmindeligt lækkert at strikke i.
