• Et øjeblik...

    Det var den jul

    Jeg puster ud efter julen og holder møder i Mini Mouse natbukser og med morgenhår. Skype-møder UDEN webam, vel at mærke 🙂

    Jeg vil tro, at 75% af kollegerne rundt om i landet holder juleferie, så det er mest oprydning, der optager hjemmearbejdsdagen.

    Den startede med store tekniske udfordringer og der gik det meste af en time før jeg var køreklar. Linien ind til firmaet er fortsat ikke stabil og det værkstøj jeg arbejer i er meget følsom overfor afbrud i netforbindelsen, så ca. hvert 5. minut skal jeg genstarte programmet.

    Møg irriterende.

    Opvaskemaskinen kører med de sidste ting fra julefrokostbordet, vaskemaskinen med dug og viskestykker og senere skal støvsugeren vist frem.

    Pakkelegen, som hører med til vores julefrokost, blev i år med nogle ændrede regler, der gjorde det hele lidt festligere og i kampens hede var der en, der ikke kunne holde sig på den trebenede myre og måtte i gulvet og en anden som væltede en fyldt kaffekop.

    Julepynten får lov at blive et par dage endnu, men er nede inden det nye år som skal starte friskt og uden levn fra 2017.

    Og det levn gælder også mad… så jeg har lige resterne at julefrokosten, som min mave kan muntre sig med resten af året.

  • Et øjeblik...

    “Julehilsen”

    Modtog i dag en ‘julehilsen’ fra en bitter og forsmået mand, som flere år efter vores veje skiltes åbenlyst fortsat bærer nag.

    Ni A4 sider, hvor han forherliger sig selv, spinder et net af løgne og udtrykker vrede mod alle omkring sig.

    En syg mands ord… tænkte jeg, da jeg var færdig med at læse.

    Jeg har et eller andet sted ondt af ham, men også ondt i maven over, at et menneske så længe efter kan føle sådan en bitterhed. Sådan et had.

    Må han finde julefred nu han er kommet af med sin galde.

  • Et øjeblik...

    Angstens sved

    Da jeg kom hjem fra Vejle i lørdags og låste mig ind i huset kunne jeg høre en mandsstemme bag stuens lukkede dør. En mand, der lød som var han i samtale med en anden mand.

    Jeg nåede at tænke mange mange tanker og mærke angstens sved før det gik op for mig, at da jeg landede i carporten og slukkede motoren gled mobilens bluetooth automatisk videre til stuens bluetooth højttaler.

    Det var Bent Otto Hansens stemme, der læste højt af Jo Næsbø, der skræmte mig fra vid og sans – et kort øjeblik.

  • Et øjeblik...

    Fem fem

    Så havnede jeg lige midt i 50’erne.

    Uden det store balfallera.

    December er så travl, at det er svært at finde tid til at holde fødselsdag. Svært at samle folk til noget som helst.

    Jeg blev fejret på jobbet og i aften skal jeg ud og spise med mine yndlingsmennesker.

    Og det var så den fødselsdag.

    Tusind tak for hver en hilsen, der er tikket ind i dag; på Facebook, Instagram, SMS, Linkdin og mail.

    Det varmer mit gamle hjerte ♥

  • Et øjeblik...

    Kollegahygge

    Efter dagens afdelingsmøde blev vi fragtet i bus ind til en temmelig anonym adresse København.

    Mystery Makers stod der på døren.

    Kl. præcis 15 kom en engelsk talende mand ud og tog imod os. Det første han spurgte om var, om nogen havde behov for at tisse af før seancen begyndte. Det var vi så et par stykker, der gerne ville. Vi anede jo ikke, hvad der ventede os.

    Vi blev ledt ind i et mørkt rum og delt op i to hold. Hold 1 som jeg tilhørte blev låst inde i et helt identisk rum ved siden af.


    Begge hold fik nu præcis en time til at løse en række gåder/mysterier i rummet som til slut ville give os adgang til den nøgle, som kunne låse os ud igen – selvfølgelig i konkurrence med holdet i det andet rum. Kørte vi fast fik vi mystiske ledetråde, som hjalp os lidt på vej, hvis vi tænkte os om.

    Jeg vil ikke røbe så meget, men kun sige, at det var skide sjovt og udfordrende for både hovedet og samarbejdsevnerne.

    Behøver jeg at nævne, at hold 1 vandt – 5 minutter inden timeglasset randt ud. Vi har håneretten det næste lange stykke tid 🙂

    Bagefter stod den på Tivoli og julefrokost i Grøften.

    Helt igennem herlig dag med verdens bedste kolleger!

  • Et øjeblik...

    Tørskoet

    Jeg var vågen på et tidspunkt i nat og kunne fornemme, at lyset udenfor var anderledes end det plejer at være på det tidspunkt af natten.

    Ganske rigtigt. Verden var hvid og den sne vi ikke fik i går, er kommet trefoldigt i løbet af natten/formiddagen. Det har virkelig sneet massivt i perioder i løbet af formiddagen, men nu skinner solen og så er det hurtigt smeltet væk.

    Jeg var lige ude efter frokost og få en bare-fordi-krammer og da jeg kom ind, kunne jeg mærke min ene fod var våd… min ene støvle er revnet i sålen.

    ØV – vi skal til København i morgen og jeg har ikke andre jeg kan holde ud at gå i. Jo, gummistøvler, men vi skal ud og spise, så det passer sig vist ligesom ikke.

    Der er ingen vej udenom, at jeg må købe mig et par nye. Ikke lige det jeg havde brug for her 14 dage inden jul, men heldigvis fulgte der også kontanter med krammet, som man så kan sige ‘faldt på et tørt sted’ 🙂

    Min datter og hendes kække kæreste drillede mig i lørdags med ordet ‘tørskoet‘. Det kendte de ikke – de kan prøve mine støvler, så ved de i hvert fald hvad det IKKE er.

  • Et øjeblik...

    Fredag blev bedre

    Vi var kun tre på kontoret i dag og havde et minimum af opgaver.

    Det gav mig tid til at skrive en lang mail til min gamle ven i det engelske og chatte med min nye ven samme sted.

    Sidstnævnte er glad for voicemessages – det er lidt svært at sende, når man sidder i et åbent kontormiljø, men modtage gør jeg med kyshånd og bliver helt blød af den stemme ♥

    Hvis jeg havde sådan en engelsk accent, ville jeg aldrig holde min mund.

    Det er i det hele taget en fornøjelse at blive ‘kurtiseret’ på engelsk. Begrebet ‘gentleman’ er bestemt ikke en glemt dyd derovre. Det kunne danske mænd sørme godt lære noget af.

    Fredag blev lidt lysere og knap så regnfuld. Der er håb om, at torsdagens træthed snart er lagt bag mig og weekenden kunne blive med lidt flere aktiviteter end jeg forudså i går.

    Næste uge er der fuld fart på og jeg er sjældent at finde på min egne matrikel, så lidt praktiske ting som rengøring og tøjvask vil nok være at finde på to-do listen i weekenden.


    40 dage tilbage…

  • Et øjeblik...

    Langtorsdag

    Det har været ugens længste dag.

    Jeg sov dårligt i nat, har deltaget i et dræbende kedsommeligt møde, der drænede hovedparten af den smule energi, som jeg havde fået tanket og så har vi ikke set skyggen af dagslys i Nordjylland.

    Det eneste, jeg har lyst til, er at ligge rullet sammen på sofaen indtil det ikke er alt for påfaldende tidligt at gå i seng.

    Jeg trænger vist til weekend.

    Og lys.

    Næste uge bliver med rygende travle og lange dage, så jeg har alvorligt brug for at lade op inden vi tager hul på den.