-
Tvilsomme forretningsmetoder
I 2015 under Tall ships Race i Aalborg vandt jeg en Instagram fotokonkurrence.
Præmien var kr. 1000 fra Spar Nord Bank på et Master Card.
Jeg var glad.
Hvad jeg ikke var så glad for var, at jeg nu også var kunde i Spar Nord med konto, netbank og hvad har vi. Det irriterede mig en del at blive bondefanget på den måde. Jeg beholdt dog både kort og konto, og har så brugt den til opsparing.
Indtil i går.
Kr. 505,- opkrævede de mig i gebyr for at have kort og netbank!!!
For et kundeforhold jeg aldrig har ønsket, bedt om eller skrevet under på.
Det er da verdensklasse forretningsmetoder.
Jeg har flyttet min opsparing over i min egen bank og så kan de forresten kysse min r*v (pardon my french).
-
Der har vi været
iPhones samtale historik viser, at sidst vi talte sammen var 28. august… indtil mobilen ringede i weekenden og afslørede hans navn i displayet.
Det var på ingen måde akavet. Samtalen flød, som var det i går vi sidst snakkede og det var både rart og velkendt at høre hans stemme igen.
Vi har haft sporadisk kontakt på messenger i en måneds tid, men før det, var det tre måneder med total radiotavshed af en årsag, som jeg aldrig helt forstod.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med den fornyede kontakt og forstår heller ikke bevæggrunden for den… der har vi været og der er jeg langt fra sikker på, at vi skal hen igen.
Brændt barn og alt det der!
Vi må se hvor det bærer os hen og foreløbig snakker vi bare!
-
En af de smukke
Vejret er vidunderligt. Koldt og klart. Der mangler kun den knirkende sne under støvlerne for at være perfekt. For mig.
Jeg have en aftale i Klarup og det betød, at det er langt nemmere at tage vores egne Limfjordsforbindelse hjem end at køre tilbage og tage tunellen. Det koster en 50’er for bil og fører med den lille færge, så det er ikke en tur jeg tager hver dag, men når det byder sig eller tunellen er proppet, så tager jeg gerne den vej.
Jeg har det svært med at finde rundt og selv om jeg har besøgt (…) flere gange roder jeg fortsat rundt i det industriområde i Klarup, hvor han bor. Også i dag. Det er en større vej med stikveje, som alle sammen hedder det samme. Det fungerer ikke for mig. Og uden fixpunkter dur det slet ikke.
Solen var ved at gå ned da jeg nåede færgen. Der var lidt ventetid og det gav mulighed for nyde området. Kig til en hejre, der gik på det lave vand og små flokke at fugle i lav flugt over fjorden.
Der er ret fint herude i vandkanten på sådan en dag.
-
Uge 1 kort
- Jeg er blevet Product Manager på vores nye ‘bring your own device’ program. Gad vide hvor meget arbejde det fører med sig?
- Garnet er efterhånden skulderlangt. And still growing. I dag er kanten blevet trimmet
- iGo har fået et sikkerhedscheck, skiftet bremser og er blevet vasket og støvsuget
- MacBook Pro har invaderet min verden. Jeg kæmper fortsat med brugen, men lærer noget nyt hver dag
- Jeg trådte ganske uforvarende i spinaten og gjorde en ung mand ked af det. Jeg vidste ikke bedre
- Min datter er et betænksomt og rummeligt menneske, det har jeg vidst hele tiden. Det viser sig hendes kæreste rummer samme fine egenskaber
- Bob D, som i stambogen hedder Hvalpely´s Fantastic Ferdinand, er nu både chipmærket og ansvars- og sygeforsikret
- Der er nu bare 11 dage til afhentning
Og så faldt jeg over ‘The National’, som fylder min Spotify playliste…
The National – ‘Guilty Party’
-
En fin start på året
Første hverdag i det nye år. Min dag begyndte hos Toyota i Nørresundby.
iGo skulle til stort eftersyn.
Jeg blev kørt på job og allerede lige efter frokost blev jeg hentet igen og kunne køre retur i en ny serviceret bil. Bremserne var skiftet og det kunne jeg sørme godt mærke.
Tilbage på jobbet var mine to kolleger ved at lægge sidste hånd på min MacBook Pro, som ankom lige inden vi gik på nytårsferie. I dag var den klar til brug og dette indlæg er det første, der er skrevet på det nye æble.
For år tilbage deltog jeg i undervisning på Teknisk Skole i både Lightroom og Photoshop og der brugte vi Mac, men det er også min eneste erfaring med Apple verdenen. Altså udover min iPhone.
Mange ting er anderledes. Hvor pokker sidder @? Hvordan højreklikker man? Tilknytter et netværksdrev? Scroller? Omarrangerer vinduer?
Der er 117 ting, der på en pc bare ligger i fingrene, som nu skal læres.
Uvant eller ej… for pokker, der ligger noget lækkerhedsværdi i sådan et æble. Og det er lige fra kassen den bliver sendt i og til den er taget i brug. Alt er der tænkt over.
-
Hvis 2017 var en kropsdel,
ville det være Hitlers røvhulPardon my french… overskriften er hentet fra en artikel jeg læste i Politiken, men matcher meget godt min oplevelse af 2017.
Bevares, dele af 2017 var dejlig – i glimt meget dejlig – resten NOT SO MUCH.
Jeg gør mig ikke i nytårsfortsætter og tilbageblik, men skulle jeg sætte fingeren ned et par steder må det blive…
Bedste oplevelse: Rejsen til London med min Pode. Fem skønne dage med mit yndlingsmenneske. Det var også her, jeg mødte Mr. Dawes, som stadig fylder mig med smil.
Årets sværeste: At sige farvel til Lillebror. Jeg kan forsat tage mig i at kigge efter ham og når det går op for mig, at han ikke er mere triller tårene. Der er ny hund, at glæde sig til først i det nye år, men Lillebror var bare noget helt særligt og vil for altid have en plads i hjertet.
Største udfordring: Kapsulit i skulderen, som har gjort mig temmelig handicappet hele året. Det ér blevet bedre, men der er stadig lang vej til noget normalt.
Vigtigste erfaring gjort: ikke at give så meget af mig selv til mennesker, som ikke er villige til at gøre det samme for mig!!!
Der var helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men livet har ingen undo knap og intet kan ændre ved det passerede.
Pas på jer selv derude i aften/nat og husk… gå aldrig tilbage til en fuser!
-
Best nine
Mest likede Instagram billeder i henholdsvis 2016 og 2017 – det er meget noget med hund.
Tænker, at der kommer til at stå Bob D over hele 2018 🙂
-
Årets ring
Jeg går ikke med smykker udover de sjove og anderledes ringe, som Nanna har købt til mig hvert år til jul.
I år var ingen undtagelse på den front – der var en lille æske til mig under juletræet.
Denne her er oven i købet købt lige for næsen af mig i en forretning i Carneby Street.
Jeg havde glanet lidt ved forretningens smykkemontre, men fik besked på, at jeg jo skulle huske at det snart var jul og fødselsdag… og på en eller anden måde er det lykkedes hende at købe den uden jeg overhovedet har anet mistanke.
Enten er jeg meget distræt eller også har jeg bare været optaget af noget andet (:
-
Romjul
I Norge hedder dagene mellem jul og nytår; romjul. Det er en periode som rigtig mange benytter til at holde fri.
Jeg var Palle alene på landevejen til morgen og mødte ikke et øje før jeg nåede Gandrup. Også firmaet var gået i feriemode og det blev en kort arbejdsdag, som jeg håber, at jeg kan gentage i morgen.
En del af tiden blev brugt på – igen – at vende den ‘julehilsen‘ vi var et par stykker, der modtog lige før jul. Ingen af os føler os sikre på, om det bliver det sidste, vi hører til den sag.
Det er sørgeligt, at manden ikke er kommet videre på 4 år.
Eftermiddagen/aftenen er brugt på messenger chat med en, der igen er blevet indlagt på hospitalet. Vedkommende ønsker ikke besøg. Det huer mig ikke, men jeg respektere selvfølgelig ønsket.
I stedet kan jeg underholde med lidt snak fra distancen om alt og ingenting – bl.a. om ovennævnte hilsen.
Snakke har vi altid været gode til og så bliver tankerne om det trælse afledt for en stund.
-
Unfollow
Jeg havde meldt mig ind i en FaceBook gruppe omkring Franske Bulldogs.
Tænkte, at jeg måske kunne lære noget om racen fra de, der har en.
Det kunne jeg så ikke.
Det eneste jeg lærte var, at sidde på mine hænder for ikke at komme til at kommentere på de indlæg, der blev slået op på siden. Gruppen bærer tydeligt præg af, at buldoggen er eller har været en modehund for mennesker uden nogen som helst viden om hund.
Jeg har forladt siden igen. Tænker, at man komme længere med sund fornuft og ved at lytte til de mennesker, der beskæftiger sig med racen på et mere seriøst plan.
