• Et øjeblik...

    Fint boldøje, Bob

    Jeg fik sorteret lidt i hundenes gamle ting og samlet en sæk, der kan ryge på lossepladsen. Der er ingen grund til at gemme på ting i str XXXL, når man har en hund, som aldrig bliver andet end str. small.

    Legetøjet blev dog gemt og Bob har fået fyldt nye ting i sin kasse.

    En bold med en snor var det fedeste fund.


    PS: se venligst bort fra al mosset

    I eftermiddag får vi besøg af Onkel Jack for første gang efter han er blevet kastreret. Det bliver lidt spændende at se om det har lagt en dæmper på hans adfærd eller om det tager lidt længere tid for hormonerne at fordufte.

    Det ville være så dejligt, at de to bare kunne gå i spænd, så vi altid har både en god legekammerat og en pasningsmulighed.

    Jeg vil lige skynde mig at sige, at der ikke er ondt skabt i Jack, men han var bare så højt at oppe at køre, at det ville blive en prøvelse for alle, hvis de to hunde skulle være sammen mere end en tur ved stranden.

  • Et øjeblik...

    Must see

    DR2 sender i aften kl. 20:00 “Captain Fantastic” – en af 2016’s allerfineste filmoplevelser – hvis du ikke allerede har set den kan det varmt anbefales at bruge mandag aften på den.

    Filmen er på en måde to-much og alligevel kryber den ind under huden og kommer til at virke både vedkommende og tankevækkende.

    We are defined by our actions, not our words.

  • Et øjeblik...

    Stille stille stille nu står solen op

    Jeg vågnede kl. 6 og kunne ud af vinduet se, at det ville blive en fin morgen. Jeg hev Bob ud af køjen, noget tøj over hovedet og smuttede til stranden, som ligger bare 4 minutter væk.

    På en stille klar og frostkold morgen som denne er det svært ikke at synes, at vi bor på Danmarks fineste plet.

  • Et øjeblik...

    One down

    Min ledsager til aftenens landskamp på Aalborg stadion er en garvet fodboldtilskuer og han havde medbragt tæpper – både til at sidde på og til at have over benene – og som aftenen skred frem skulle det vise sig, at være en rigtig god ide.

    På rækken foran sad nogle unge piger, som lignede nogen, der havde tænkt: bare det er smart, så skide være med det er upraktisk. De frøs så man kunne se kulderystelserne løbe gennem kroppen.

    Og bagved dem sad vi godt klædt på og under varme tæpper.

    Kampen endte 0-0 og var som sådan ikke noget at skrive hjem om, men jeg fik da set alle de kendte og kan stryge ‘fodboldlandskamp’ på min bucketliste (hvis den overhovedet står der).

  • Et øjeblik...

    Jeg har vundet

    Jeg har vundet to billetter til landskampen mellem Danmark og Chile på tirsdag på Aalborg Stadion.

    Når jeg nu endelig skulle vinde noget kunne det da godt ha’ været noget lidt mere…

    Nå men, nu kan jeg glæde en fodboldinteresseret ven, der oven i købet har fødselsdag lige om lidt og så kan jeg selv få lov at opleve stemningen på et udsolgt stadion.

    Det er vel også okay 🙂

  • Et øjeblik...

    Tidligt lørdag morgen

    Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at gå ved stranden tidligt om morgenen.

    En travetur og så hjem til de gode manitobaboller og frisklavet kaffe – jeg tænker, at i dag blev starten på en genoptagelse af den gode weekendmorgenvane.

    Vi mødte ikke et øje, hvilket måske var meget godt da jeg havde glemt at få hundesnoren med.

    Bob er begejstret for alle – både hunde og mennesker – det er ikke sikker det altid er gengældt, så når vi møder nogen kommer han i bånd indtil vi har hilst og konstateret om det er venlige hunde.

    De sidste par dage har vi mødt andre søde hunde. I forgårs en Jack Russel og i går ikke mindre end tre Cavalier King Charles spaniels. Begge dage var det herlig leg, som blev stoppet inden det blev træs for nogen.

    Resten af lørdagen står den på oprydning og rengøring. Jeg har et ‘pulterkammer’ som gang på gang gror til i rod, så man til sidst ikke kan komme ind. I dag skal der gøres noget ved det og jeg tænker, at bilen ender med at blive fyldt med ting, der skal på losseren i morgen.

    God weekend derude!

  • Et øjeblik...

    Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart.


    ― Steve Jobs

  • Et øjeblik...

    Farvel

    Det er mange ‘farveller’ i mit liv lige nu.

    Venner og kolleger, som af den ene eller den anden grund siger farvel.

    Frivilligt eller tvunget af omstændighederne.

    Vi ønsker hinanden alt det bedste med et kram og forsvinder så i hver vores retning.

    Måske mødes vi tilfældigt en dag.

    Måske har vi set hinanden for sidste gang.

    Uanset har vi været med til at forme og påvirke venskabet og/eller samarbejdet og på den måde taget del i hinandens liv for en kort eller længere periode.

    F A R V E L – may the force be with you always!

  • Et øjeblik...

    Forargelsens kraft

    Man skal aldrig undervurdere forargelsens kraft – især ikke i Facebooks ekkokammer.

    Jeg er medlem på en lokalside, hvor man farer i blækhuset ved mindste anledning.

    For ikke så længe siden var det huller i hundeskoven, der bragte sindene i kog. Huller gravet af hund, hest eller ræv… det var der meget stor uenighed om. Det skabte en tirade af kommentarer, som bare eskalerer indtil ingen huskede hvad det oprindelig indlæg handlede om. (og det er IKKE Bob der har gravet dem… han kigger bare).

    Derefter var det hundelorte, øldåser og andet affald som en havde brugt tid på at gå og fotografere, der blev diskuteret vildt og voldsomt.

    Lige nu er der nogen, der har hørt, at nogen måske har set en ulv i området.

    Hold da op… det er løbet helt af sporet og langt mere underholdende end hvad tv kan diske op med sådan en fredag aften.

  • Et øjeblik...

    Uge 11 kort

    1. Efter 15 måneder har jeg nu haft min sidste konsultation hos Thomas Fysioterapeut. Han mener at kroppen nu selv skal reparerer den sidste stivhed, der er i mit skulderled og at jeg har fået tilstrækkeligt med redskaber til selv at kunne opbygge styrke i armen igen. Jeg håber han har ret.
    2. For meget betalt skat giver lidt kroner tilbage på kontoen
    3. På Mofibo er “Alt må vige for natten” af Delphine de Vigan – fremragende bog
    4. Venter spændt på rejseplaner for en ven i det engelske, som har ‘truet’ med at ville besøge mig i påsken. Det gider jeg godt
    5. Hundetræningen fortsætter udover det planlagte – censor rejser til Japan og eksamen kan derfor først ligge langt senere end planen var. Det er så fint med mig. Bobben og jeg har brug for noget mere tid og tålmodighed end de meget lærenemme labrador’s vi er på hold med. Laaaangt mere tid og tålmodighed
    6. Jeg ville have nævnt noget om (…), men jeg gider ikke lyde som en gammel sur kælling
    7. Lyden af min fredag er Juke Ross – Color me – og så god weekend