• Et øjeblik...

    I dag dovner vi den

    Jeg nyder kaffen i morgenens kølighed på terrassen. Bob trisser rundt i haven og vi skal nå absolut ingenting.

    Hækken blev klippet i går. Jeg måtte opgive de sidste strittende grene på det allerhøjeste sted, men i aftes kunne jeg så igen høre naboens hækkeklipper – så havde han klaret det for mig.

    Jeg har boet her i 5 år og det er minimalt hvad vi har talt sammen, men i går stod han pludselig i min indkørsel mens jeg klippede hækken på min side. Vi snakkede om løst og fast og udvekslede lidt fælles erfaringer med en frossen skulder. Måske er det den snak, der har udløst aftenens hjælp med det sidste.

    Der er Fjordfest i Hals og i aften spiller Thomas Buttenschøn – ganske gratis – så jeg tænker, at Bob og jeg går derned og hører “Smukkere end smuk” og drikker en enkelt fadøl. Det er så først i juli…

    Det må være passende aktivitet på en doven lørdag.

  • Et øjeblik...

    Uge 26 kort

    • Jeg har netop færdiglyttet Camilla Grebe’s “Husdyret”. En virkelig god krimi. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at nogen havde fortalt oplæseren, at det ikke hedder “spøVelser” (og det bliver sagt mange gange)
    • Ny på læselisten er Katrine Engbergs roman “Krokodillevogteren” – ingen spøVelser i den bog!
    • Bob og jeg er startet til hundetræning igen
    • Samme Bob er begyndt at vågne omkring kl. 04.30 – så jeg er mødt tidligt i denne uge og er kommet tilsvarende tidligt hjem
    • Årets Tour de France managerhold er oprettet – starten går om en uges tid
    • Vi sagde god ferie til to på kontoret i dag – og farvel til vores studentermedhjælper Christian, som efter endt uddannelse desværre ikke vender tilbage
    • Naboen har klippet hæk, hvilket lagde et vist pres på mig.. men så er det overstået
    • Arbejde??? Don’t get me started!

    Jeg trækker stikket og indleder weekenden med en jordbærtærte og en kop kaffe.

  • Et øjeblik...

    Den værste ever…

    Jeg tror at den arbejdsuge, der lige er gået er den værste i mit meget lange arbejdsliv. Jeg kan i hvert fald ikke huske en, der var værre.

    Jeg har hele ugen måttet svare på mails fra sure og frustrerede kunder, jonglere med ordene for at gøre afvisningerne venlige men bestemte, svare på 100vis af underlige spørgsmål (ofte dem man selv kunne finde svar på, hvis man gad læse den information, der er sendt ud) og samle trådene i et projekt, der er skudt i gang 2 måneder tidligere end aftalt.

    Jeg er fuldstændig lagt ned og den lange weekend jeg lige har taget hul på kommer som sendt fra himlen.

    Autosvaret fortæller, at jeg har fri mandag og min mobil er lukket!

  • Et øjeblik...

    Den vildeste luksus

    Jeg var på nippet til at skride hjem da jeg opdagede den ‘lort’, der var landet på mit bord – en opgave som jeg på ingen måde er orienteret om eller klædt på til og derfor får mig til at fremstå som temmelig uprofessionel.

    Jeg kom dog gennem tirsdagen selvom det var sammenbidt og irriteret.

    Heldigvis har jeg en, som jeg kan læsse af på og som kan give mig de rigtige redskaber til at håndtere situationen og henvendelserne bedre i morgen.

    Et lang tur ved stranden, et havbad efterfulgt af et brusebad er den vildeste luksus efter sådan en arbejdsdag.

  • Et øjeblik...

    En genudsendelse

    En snert af vemod rammer mig, når kalenderbladet viser 18. juni.

    En dag hvor det normale med et fingerknips blev unormalt. Hvor det, der gav mening, forsvandt i et hurtigt ryk og kun efterlod simpel rædsel.

    Rædslen er ikke længere en fast følgesvend, men en sjælden og faktisk velkommen gæst. Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet er en selvfølge.

    Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker jeg omgiver mig med.

    Klichéen om, at vi kun har et liv, er ikke bare en banal tekst på en citatvæg, men den ubarmhjertige virkelighed. Den virkelighed, som også fortæller os, at vi ikke alle bliver givet det bedste eller det længste liv.

    Jeg var heldig den dag for 10 år siden – de blodpropper, der ramte mig i ben og begge lunger kunne, med et fingerknips, have sat et punktum for mit liv.

    Øjeblikket fylder mig med tænksomhed… passerer… og lægges bag mig endnu et år.

  • Et øjeblik...

    Fuji og fodbold

    Der var VM stemning og fri fadøl på Hals stadion i dag. Hals vandt 7-0 over Tylstrup i en kamp om oprykning til serie 2.

    Jeg var der udelukkende for at teste mine sportsfotografskills med Fuji… og så har jeg glædet den lokale fodboldklub med nogle billeder fra kampen (eller det håber jeg, at jeg har).

    Det var T-shirts, guldhatte, konfetti og champagne efter kampen.

    Man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i større udgave. Jeg er ganske fint tilfreds med min indsats.

  • Et øjeblik...

    Uge 24 kort

    • Fik lønforhøjelse. Igen!
    • Mit nye objektiv var kun 4 dage undervejs fra Manchester. Nu er det slut med indkøb af fotoudstyr. Jeg er dækket ind (sagde hun, mens hun googlede 23mm F1.4 og F2)
    • Ting glider ud af fingrene på mig. Sådan rent bogstaveligt. Det har kostet en kop, et glas og et køkken gulv som måtte rengøres i klorin for at fjerne farven fra en tabt pose blåbær… af de vilde og meget blå
    • Jeg blev vidne til et meget ubehageligt optrin hos genboen, som tilsyneladende havde/har et udestående med en af byens knallertrødder. De sloges i haven og det endte med, at hun fik en på lampen og en rude blev smadret med et koben
    • Sommeren er forsvundet igen – men så er det, at vi skal huske, at vi har haft maj
    • Jeg har genoptaget mit virke som korrekturlæser og layouter og i dag forventer VI at få karakter for semestrets sidste opgave, som var en filosofisk undersøgelse af begrebet ondskab. Da jeg forsøgte at nedtone min egen indsats kom svaret prompte: lad mig slå HELT fast, du er klart den (udover mig selv) der er størst andel i mine karakterer 
    • Jeg har taget Indfødsretstesten 2018, men må desværre meddele, at jeg ikke bestod. Jeg afventer nu at blive udvist – måske til Tyskland hvorfra min tip-tip-tip-tip-tip oldefar indvandrede fra i midten af 1700 tallet
    • Billedet, der ledsager indlægget, er et af de første taget med det nye objektiv. Det er primært indkøbt til sport og hunde action billeder. Bob og jeg er tydeligvis ikke helt enige om, hvad action indebærer 🙂
    • Der her været dage i ugen, hvor det ene møde har afløst det andet så weekenden skal være så velkommen
  • Et øjeblik...

    4 dage senere

    Jeg bestilte mit nye objektiv søndag aften og i dag – blot 4 dage senere – forventes det at lande i Hals og jeg har sparet knap kr. 4000.

    Det vil jeg altså ikke klage over.

    Der foregår en masse i Aalborg i weekenden – Regatta og Maraton – så mon ikke jeg skal en tur ind og lege med det nye grej 🙂

  • Et øjeblik...

    Fujinon XF 50-140mm f/2.8 R LM OIS

    Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som består af 26.310 brugere af netop Fuji X-T2 og her er masser af gode råd at hente. Da jeg spurgte hvilket objektiv, de ville anbefale til det jeg holder allermest af – hunde action billeder – var der ikke ret meget tvivl blandt de rigtig mange, der bød ind med forslag.

    Deres input og den lynhurtig autofokus blev afgørende for mit valg af ovenstående objektiv – Fujinon XF 50-140mm f/2.8 R LM OIS WR og det er nu forhåbentlig snart på vej til Hals.

    Så har jeg kun et par mindre ønsker tilbage, der skal spares sammen til og så er fototaskens indhold atter komplet.