• Et øjeblik...

    Uge 29 kort

    • På læselisten ligger Anne Mette Hancocks Mercedes-snittet. Den afløste No og Mig, skrevet af Delphine De Vigan og fremragende oplæst af Ellen Hillingsø. Var alle lydbøger blot oplæst af hende ville jeg gå i krig fra en ende af og læse alle verdens bøger. Omtrent
    • Bød velkommen til en storsmilende sikh med pink turban og måtte lægge bånd på mig selv for ikke at spørge ind til hans fantastiske hovedbeklædning og det uklippede hår, der efter sigende skulle gemme sig under
    • Vi sprang onsdagens hundetræning over – der var igen alt for varmt. Jeg gider ikke stå på træningsbanen i halvanden time, mens Bob ligger henne i skyggen og ingenting gider
    • Mit Tour de Francehold ligger fortsat suverænt i spidsen i firma konkurrencen. Til manges store ærgelse.
    • Bob D har fået ny fin sele fra Dog Copenhagen. Jeg har gået og ventet på, at han kunne passe en str. M – det kan han nu
    • Cirkus Trapez slog deres telt op i Hals og en fuldstændig uimponeret Bob har hilst på både kameler, geder og køer
    • Sidste år druknede georginemarken i regn – i år er udbyttet heller ikke imponerende, men på grund af tørke. Jeg fik dog høstet årets første buket
  • Et øjeblik...

    Vi er her endnu… Bob og jeg

    Tropenætter og tropedøgn… sommeren er dæleme kommet til byen. Alle vinduer i overetagen står pivåbne og skaber lidt luft. En blæser, der kører lydløst et par timer indtil nattens kølighed rammer gør, at jeg klarer mig gennem uden alt for meget ubehag og søvnløshed.

    Jeg mistrives i varmen. Jeg bliver utilpas og ugidelig og kan derfor glæde mig over endnu en fordel ved at bo i vandkanten. Temperaturen i Hals ligger oftest en 3-4 grader under temperaturen inde i landet og for mig er der en verden til forskel på 25 og 29 grader.

    På kontoret har vi klimaanlæg, så der er behageligt trods varmen udenfor.

    Der tyndt besat på både motorvejen og kontorene, og henover de næste uger tænker jeg, at vi bliver endnu færre.

    Man skulle næsten tro at jeg også var gået på ferie og rejst hen et sted uden netforbindelse, så fattig jeg er på ord… inden af delene er tilfældet, men der er så mange ting, der rør sig herude på den anden side, at det er svært at have overskud til også at dele ud af det herinde.

    Men vi er her altså endnu… Bob og jeg!

  • Et øjeblik...

    Uge 28 kort

    • Med stor dygtighed og snilde (min egen vurdering) ligger jeg i toppen i årets Tour de France manager spil og bærer selvfølgelig gule sko 😉
    • Til hundetræningen ligger vi derimod i bunden. Helt i bunden. Bob var ikke det mindste samarbejdsvillig til onsdagens træning og vi kunne lige så godt være blevet hjemme. Håber på køligere vejr og mere entusiasme næste onsdag
    • Meget snart er jeg færdig med Katrine Engbergs tredie bog om Kørner og Werner. Jeg var vild med de to første. Glasvinge er absolut ingen undtagelse
    • Vild er jeg også med fortsat at blive ‘kurtiseret’ af Mr. Dawes og jeg tænker, at jeg nok snart er nødt til at finde et fly til London og undersøge hvad pokker der i det. Om noget
    • For 4 år siden købte jeg en Robotstøvsuger som har tjent mig vel. Batteriet er ved at være så slidt at en udskiftning måtte til. Det er igen en af de simple Roomba modeller uden en masse fancy programmer, der er på vej – en, der kan støvsuge mine bare gulve og fjerne dagens rod fra en hund, der slæber græs og pinde ind ude fra haven. Mere behøver jeg ikke
    • Jeg har sagt god ferie til Jesper, min eneste makker i denne uge. Herefter har han kun to arbejdsdage tilbage i firmaet. Det bliver et meget trist farvel til en skide god fyr, men han har søgt nye udfordringer uden for murene. Vi forstår ham godt og glædes på hans vegne
    • ‘Broen’ får en revival på Netflix – når der altså ikke lige er Tour de France. Sæson l og ll hvor Kim Bodnia er med og Saga ikke er helt så karikeret. De bedste synes jeg
  • Et øjeblik...

    Every step counts

    Mallorca kalder de lokale øerne ud for Hals – i dag vil jeg vove den påstand, at det er bedre… ingen parasoller, liggestole og mennesker. Bare His Bobness og jeg.

    Man skal kende vandstanden i området før man begiver sig derud. Når der er lavvandet kan man gå over uden at vandet når knæene, mens man ved højvande skal svømme over. Jeg er blevet fanget derude en vinter og måtte gå hjem iskold og våd helt op på lårene.

    12.132 skridt brugte jeg på at gå turen langs stranden fra Winthers Plantage til ‘Salt og Peber” fyret midt i sejlrenden ved indsejlingen til Limfjorden.

    Det er godt og vel 5 km hver vej. Og ikke bare har vi fået dagens motion, vi har også bidraget til noget velgørenhed.

    Hver gang du har gået 10.000 skridt donerer Scholl et måltid mad til Røde Kors – når du vel at mærke har downloadet appen og har den kørende mens du går.

    Vi badede på vejen og så er varmen ingen problem – heller ikke selv om man har pels på.

    Nu holder vi siesta i skyggen på terrassen. Bob finsover på bænken ved siden af mig, mens jeg drikker kaffe og sætter dagens tourhold. Jeg kom godt fra start og ligger på en solid 2. plads efter 1. etape.

  • Et øjeblik...

    Blodmåne

    Bogens omslag lovede en humoristisk tilgang til emnet, men var en dræbende kedsommelig undersøgelse af hvorfor mænd sender dick pics… jeg holdt ud i 3 ud af 4 timers oplæsning. Nå okay, jeg fik da et par interessante oplysninger med, men ellers… nej. Mænd er seksuelt primitive væsner og jeg tiltror ikke deres billeder så mange dybe bagvedliggende tanker. Sorry!

    I stedet kastede jeg mig ud i sommerunderholdende krimier. Katrine Engbergs første bog “Krokodillevogteren” blev hurtigt læst og nu er jeg to trediedele inde i den næste, “Blodmåne”, som er oplæst af forfatteren selv. Det giver en helt særlig stemning for hun kan lægge de tiltænkte betoninger på ordene og dialogerne og så har hun i øvrigt en rigtig behagelig stemme.

    Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da en mand bliver fundet død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror, at det drejer sig om en hjemløs, der er frosset ihjel, men det viser sig at være et bestialsk mord på en helt anden og langt mere kendt person.Tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistent Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning. I en sag, der involverer Jeppes bedste ven, bristede drømme, radioprogrammer og et yderst raffineret mordvåben.

    Jeg glæder mig allerede til nr. tre, “Glasvinge” og til evt. nye velskrevne bøger om Kørner og Werner.

  • Et øjeblik...

    Arbejd arbejd

    Langsomt, men sikkert har jeg fået arbejdet mig gennem den lange liste af ubesvarede mail og den uoverskuelige opgavebunke.

    Kl. 14 i dag kunne jeg sætte det sidste punktum efter et par ugers hektisk aktivitet. Forhåbentligt sænker sommerstilheden sig over firmaet fra næste uge, hvor den så i stedet står på en tiltrængt oprydning i vores kæmpe kontor. Det flyder med kabler og brugt udstyr alle vegne, men i hverdagen går det så stærkt, at der ikke er tid til oprydning.

    I morgen er jeg Palle alene på kontoret. Min eneste makker denne uge rejser til Cuba på rygsæktur i morgen og først mandag er der en enkelt kollega retur fra en uges ferie.

    Mikkel, som skal til Cuba, er yngre end Nanna og jeg har taget mig selv i at blive sådan lidt ‘kontor mor-agtig’… det er langt væk, primitivt og har han nu husket… 🙂

    Der kom pakke til Bob i dag, som bl.a. indeholdt tre trækketov. Han er vild med noget han kan gå og svige med så han havde en fest – og så var det samtidig et godt køb. Prisen var bare kr. 60 for tre stk.

     

  • Et øjeblik...

    Booket og betalt

    Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.

    I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.

    Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.

    Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.

    Og Sverige… det er da også en slags udland!

  • Et øjeblik...

    Det var i 71, men da var du ikke født

    Altså, jeg var godt nok lige trådt ud fra frisøren kort inden, men så stort et mirakel tror jeg alligevel ikke Frisør Hanne kan urette. Men jeg var da alligevel pænt glad for den indirekte kompliment, der lå i ordene fra den gamle mand med blyanten og lærredet, der sad på bænken på Frederikstorv.

    Jeg blev nysgerrig da jeg så ham sidde der i sin egen verden. Jeg spurgte om jeg måtte se, hvad han lavede. Det førte til en god lang snak om Jorn, Picasso, kunstskoler og Hals, hvor han havde haft sommerhus længe før der var sommerhuse i Hals.

    Kun en frisør tid bragte mig ind til Aa på denne mandagsfridag. På vejen kiggede jeg – igen – forgæves efter noget sommertøj, men det eneste jeg havde med hjem var et par bøftomater fra P’s ‘lokale perker’ på Frederikstorv.

    I morgen står den igen på job. Jeg har ikke turdet åbne min arbejdsmail for at se hvor meget der er kommet ind siden fredag.

    Det er tidligt nok at vide i morgen.

    I dag holder jeg fri.