-
I got that sunshine in my pocket
Det er weekend – en lang en – whats not to like 🙂
-
Arbejd arbejd
Langsomt, men sikkert har jeg fået arbejdet mig gennem den lange liste af ubesvarede mail og den uoverskuelige opgavebunke.
Kl. 14 i dag kunne jeg sætte det sidste punktum efter et par ugers hektisk aktivitet. Forhåbentligt sænker sommerstilheden sig over firmaet fra næste uge, hvor den så i stedet står på en tiltrængt oprydning i vores kæmpe kontor. Det flyder med kabler og brugt udstyr alle vegne, men i hverdagen går det så stærkt, at der ikke er tid til oprydning.
I morgen er jeg Palle alene på kontoret. Min eneste makker denne uge rejser til Cuba på rygsæktur i morgen og først mandag er der en enkelt kollega retur fra en uges ferie.
Mikkel, som skal til Cuba, er yngre end Nanna og jeg har taget mig selv i at blive sådan lidt ‘kontor mor-agtig’… det er langt væk, primitivt og har han nu husket… 🙂
Der kom pakke til Bob i dag, som bl.a. indeholdt tre trækketov. Han er vild med noget han kan gå og svige med så han havde en fest – og så var det samtidig et godt køb. Prisen var bare kr. 60 for tre stk.
-
Booket og betalt
Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.
I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.
Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.
Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.
Og Sverige… det er da også en slags udland!
-
Det var i 71, men da var du ikke født
Altså, jeg var godt nok lige trådt ud fra frisøren kort inden, men så stort et mirakel tror jeg alligevel ikke Frisør Hanne kan urette. Men jeg var da alligevel pænt glad for den indirekte kompliment, der lå i ordene fra den gamle mand med blyanten og lærredet, der sad på bænken på Frederikstorv.
Jeg blev nysgerrig da jeg så ham sidde der i sin egen verden. Jeg spurgte om jeg måtte se, hvad han lavede. Det førte til en god lang snak om Jorn, Picasso, kunstskoler og Hals, hvor han havde haft sommerhus længe før der var sommerhuse i Hals.
Kun en frisør tid bragte mig ind til Aa på denne mandagsfridag. På vejen kiggede jeg – igen – forgæves efter noget sommertøj, men det eneste jeg havde med hjem var et par bøftomater fra P’s ‘lokale perker’ på Frederikstorv.
I morgen står den igen på job. Jeg har ikke turdet åbne min arbejdsmail for at se hvor meget der er kommet ind siden fredag.
Det er tidligt nok at vide i morgen.
I dag holder jeg fri.
-
I dag dovner vi den
Jeg nyder kaffen i morgenens kølighed på terrassen. Bob trisser rundt i haven og vi skal nå absolut ingenting.
Hækken blev klippet i går. Jeg måtte opgive de sidste strittende grene på det allerhøjeste sted, men i aftes kunne jeg så igen høre naboens hækkeklipper – så havde han klaret det for mig.
Jeg har boet her i 5 år og det er minimalt hvad vi har talt sammen, men i går stod han pludselig i min indkørsel mens jeg klippede hækken på min side. Vi snakkede om løst og fast og udvekslede lidt fælles erfaringer med en frossen skulder. Måske er det den snak, der har udløst aftenens hjælp med det sidste.
Der er Fjordfest i Hals og i aften spiller Thomas Buttenschøn – ganske gratis – så jeg tænker, at Bob og jeg går derned og hører “Smukkere end smuk” og drikker en enkelt fadøl.Det er så først i juli…Det må være passende aktivitet på en doven lørdag.
-
Uge 26 kort
- Jeg har netop færdiglyttet Camilla Grebe’s “Husdyret”. En virkelig god krimi. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at nogen havde fortalt oplæseren, at det ikke hedder “spøVelser” (og det bliver sagt mange gange)
- Ny på læselisten er Katrine Engbergs roman “Krokodillevogteren” – ingen spøVelser i den bog!
- Bob og jeg er startet til hundetræning igen
- Samme Bob er begyndt at vågne omkring kl. 04.30 – så jeg er mødt tidligt i denne uge og er kommet tilsvarende tidligt hjem
- Årets Tour de France managerhold er oprettet – starten går om en uges tid
- Vi sagde god ferie til to på kontoret i dag – og farvel til vores studentermedhjælper Christian, som efter endt uddannelse desværre ikke vender tilbage
- Naboen har klippet hæk, hvilket lagde et vist pres på mig.. men så er det overstået
- Arbejde??? Don’t get me started!
Jeg trækker stikket og indleder weekenden med en jordbærtærte og en kop kaffe.
-
Den værste ever…
Jeg tror at den arbejdsuge, der lige er gået er den værste i mit meget lange arbejdsliv. Jeg kan i hvert fald ikke huske en, der var værre.
Jeg har hele ugen måttet svare på mails fra sure og frustrerede kunder, jonglere med ordene for at gøre afvisningerne venlige men bestemte, svare på 100vis af underlige spørgsmål (ofte dem man selv kunne finde svar på, hvis man gad læse den information, der er sendt ud) og samle trådene i et projekt, der er skudt i gang 2 måneder tidligere end aftalt.
Jeg er fuldstændig lagt ned og den lange weekend jeg lige har taget hul på kommer som sendt fra himlen.
Autosvaret fortæller, at jeg har fri mandag og min mobil er lukket!
-
Den vildeste luksus
Jeg var på nippet til at skride hjem da jeg opdagede den ‘lort’, der var landet på mit bord – en opgave som jeg på ingen måde er orienteret om eller klædt på til og derfor får mig til at fremstå som temmelig uprofessionel.
Jeg kom dog gennem tirsdagen selvom det var sammenbidt og irriteret.
Heldigvis har jeg en, som jeg kan læsse af på og som kan give mig de rigtige redskaber til at håndtere situationen og henvendelserne bedre i morgen.
Et lang tur ved stranden, et havbad efterfulgt af et brusebad er den vildeste luksus efter sådan en arbejdsdag.
-
En genudsendelse
En snert af vemod rammer mig, når kalenderbladet viser 18. juni.
En dag hvor det normale med et fingerknips blev unormalt. Hvor det, der gav mening, forsvandt i et hurtigt ryk og kun efterlod simpel rædsel.
Rædslen er ikke længere en fast følgesvend, men en sjælden og faktisk velkommen gæst. Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet er en selvfølge.
Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker jeg omgiver mig med.
Klichéen om, at vi kun har et liv, er ikke bare en banal tekst på en citatvæg, men den ubarmhjertige virkelighed. Den virkelighed, som også fortæller os, at vi ikke alle bliver givet det bedste eller det længste liv.
Jeg var heldig den dag for 10 år siden – de blodpropper, der ramte mig i ben og begge lunger kunne, med et fingerknips, have sat et punktum for mit liv.
Øjeblikket fylder mig med tænksomhed… passerer… og lægges bag mig endnu et år.
-
Fuji og fodbold
Der var VM stemning og fri fadøl på Hals stadion i dag. Hals vandt 7-0 over Tylstrup i en kamp om oprykning til serie 2.
Jeg var der udelukkende for at teste mine sportsfotografskills med Fuji… og så har jeg glædet den lokale fodboldklub med nogle billeder fra kampen (eller det håber jeg, at jeg har).
Det var T-shirts, guldhatte, konfetti og champagne efter kampen.
Man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i større udgave. Jeg er ganske fint tilfreds med min indsats.
