29 grader sagde temperaturen i bilen da jeg kørte hjem i går. I dag truer de med, at den stiger yderligere. Også til natten. Jeg gider det ikke.

Vi holder os i skyggen Bob og jeg. Går tur tidligt om morgen og lister en lille tur i den skyggefulde skov om aftenen. Ellers tager vi til stranden, hvor vi kan dyppe tæerne og de fede maver i det kølige vand – det eneste sted det reelt er til at holde ud at være.

Nætterne klarer vi med åbne vinduer, en blæser og et tænd/sluk ur. Frem til midnat kører blæseren konstant – på laveste hastighed – og så en gang i timen starter den og kører et kvarter. Det giver cirkulation af luften, som gør, at jeg ikke vågner op badet i sved.

Bob lider tilsyneladende ikke om natten. Jeg hører ham i hvert fald ikke selv om han ligger lige ved siden af min seng.

Der står skåle med vand i haven, hvilket jeg håber, er en lille hjælp til de fugle og pindsvin, der måtte finde vej til min matrikel.

Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft en sommer som denne og langtidsprognoserne ser ikke meget anderledes ud. Det er noget af en modsætning til sidste års sommer, som regnede væk. En lidt bedre fordeling kunne være ønskelig. Tak.

Morgenen startede med et “selvskab” og senere på formiddagen gik jeg forbi ovenstående kæmpeskilt ved en byggeplads på havnen i Aalborg.

Hvor mange har mon haft det skilt i hænderne fra produktion til ophængning?

Uden at reagere?

Jeg græmmes.

Tropenætter og tropedøgn… sommeren er dæleme kommet til byen. Alle vinduer i overetagen står pivåbne og skaber lidt luft. En blæser, der kører lydløst et par timer indtil nattens kølighed rammer gør, at jeg klarer mig gennem uden alt for meget ubehag og søvnløshed.

Jeg mistrives i varmen. Jeg bliver utilpas og ugidelig og kan derfor glæde mig over endnu en fordel ved at bo i vandkanten. Temperaturen i Hals ligger oftest en 3-4 grader under temperaturen inde i landet og for mig er der en verden til forskel på 25 og 29 grader.

På kontoret har vi klimaanlæg, så der er behageligt trods varmen udenfor.

Der tyndt besat på både motorvejen og kontorene, og henover de næste uger tænker jeg, at vi bliver endnu færre.

Man skulle næsten tro at jeg også var gået på ferie og rejst hen et sted uden netforbindelse, så fattig jeg er på ord… inden af delene er tilfældet, men der er så mange ting, der rør sig herude på den anden side, at det er svært at have overskud til også at dele ud af det herinde.

Men vi er her altså endnu… Bob og jeg!

Mallorca kalder de lokale øerne ud for Hals – i dag vil jeg vove den påstand, at det er bedre… ingen parasoller, liggestole og mennesker. Bare His Bobness og jeg.

Man skal kende vandstanden i området før man begiver sig derud. Når der er lavvandet kan man gå over uden at vandet når knæene, mens man ved højvande skal svømme over. Jeg er blevet fanget derude en vinter og måtte gå hjem iskold og våd helt op på lårene.

12.132 skridt brugte jeg på at gå turen langs stranden fra Winthers Plantage til ‘Salt og Peber” fyret midt i sejlrenden ved indsejlingen til Limfjorden.

Det er godt og vel 5 km hver vej. Og ikke bare har vi fået dagens motion, vi har også bidraget til noget velgørenhed.

Hver gang du har gået 10.000 skridt donerer Scholl et måltid mad til Røde Kors – når du vel at mærke har downloadet appen og har den kørende mens du går.

Vi badede på vejen og så er varmen ingen problem – heller ikke selv om man har pels på.

Nu holder vi siesta i skyggen på terrassen. Bob finsover på bænken ved siden af mig, mens jeg drikker kaffe og sætter dagens tourhold. Jeg kom godt fra start og ligger på en solid 2. plads efter 1. etape.