-
Læst siden sidst
De sidste par uges læsning har omfattet:
- Kastanjemanden af Søren Sveistrup
- Pigen uden navn af Christina Baker Kline
- Som jeg husker det af Mikael Persbrandt
- Havets børn af Anna Ekberg
Jeg afsluttede Havets Børn i går og der var så plads til at lade sig inspirere af min nieces 15 årige datter og jeg læser derfor Hvor taler du flot dansk af Abdel Aziz Mahmoud.
Den er et vigtig, relevant, varmt og også humoristisk indspark i den til tider meget unuancerede debat om indvandere og integration.
Titlen henviser til, at Bertel Haarder på et tidspunkt sagde ”Hvor taler du flot dansk”. Abdel svarer ”Tak i lige måde”.
-
Fundet
I går sidst på eftermiddagen blev der efterlyst en hund på vores lille bys lokale facebookside. Den var blevet luftet af et par piger, som, uden at tænke sig om, havde bundet hundens snor fast i en paraply. Hunden er sikkert blevet forskrækket og stak af… med snor og paraply efter sig.
Ejeren var selvfølgelig fortvivlet for ingen havde tilsyneladende set hunden og hun var bange for at paraplyen havde sat sig fast et sted, så hunden ikke kunne komme fri.
I løbet af aftenen tikkede det ind med beskeder alle steder fra. Folk kørte rundt på cykel, i bil, gik tur med hunden, søgte langs havnen, ved stranden, i haver… alle steder. Bob og jeg gik også en ekstra tur (det kunne ramme os også) – vi tog turen omkring fodboldbanerne og skov/markområdet bag. Ingen resultat og ingen havde set den forholdvis store hund.
Til morgen var der intet nyt – hunden var fortsat som sunket i jorden.
Der er hele dagen blevet søgt efter den… og endelig kl. 13:23 kom den forløsende besked, at den var fundet og kort efter billeder af en hund , som efter omstændighederne har det godt.
Så er det at man bliver glad for at bo i en forholdsvis lille by. Rigtig mange har hund og ingen problemer med at sætte sig i ejerens sted… selvfølgelig går man ud i regnen og hjælper med at lede. En slags Missing People bare for hunde.
-
Arbejdet kalder
Jeg hjembragte en ordentlig røvfuld billeder fra en tur omkring Store Økssø, satte SD kortet i kortlæseren og ringede til (…) som jeg havde et ubesvaret opkald fra.
Samtalen resulterede på en eller anden måde i, at jeg for tidligt tog kortet ud af læseren, satte det i kameraet og formaterede det… UDEN at have bemærket, at jeg afbrød indlæsningen efter kun tre billeder 🙁
Nå, men de gode nyheder telefonsamtalen bragte med sig gjorde, at ingen af den slags små ærgelser kan slå mig ud i dag.
Heller ikke det faktum, at det er sidste feriedag i denne omgang.
I morgen vender jeg tilbage på min pind. Jeg frygter det værste. Der er mange årsager til, at jeg forventer et ualmindeligt hektisk efterår. Blandt andet har vi for nylig sagt farvel til endnu en medarbejder, som ikke bliver erstattet og der er kun os der er tilbage til at tage sig af hans arbejdsopgaver… det er ligesom med de ti små cyklister… nu er vi 3 tilbage.
-
Mor på Tinder
Til morgen afslørede mit statistik program et overraskende stort besøgstal på “Mor på Tinder” – et indlæg som jeg skrev efter Podens og mit London besøg i november.
Et lille udsnit af de mange besøgende Hvor kom de pludselig fra?
En runde på diverse nyhedsmedier afslørede at en eller anden bolig-reality-kendis afslører, at hun har droppet appen. Hun kaldte sig netop Mor på Tinder og jeg tænker, at det er den afsløring, der har genereret de ekstra besøgende.
Jeg bør vel takke hende – og måske sende hende det tip at rejse til London og forsøge sig der 🙂
-
Er sommeren forbi nu?
Var det punktummet for sommeren? Skal vi finde dynejakkerne frem nu?
Sommeren har været fantastisk i år og jeg ærgre mig på ingen måde over, at min ferie ender i regn.
Vi kørte P til Hou, hvor han var medvært ved et outdoor arrangement. Bob var med og vi gik en tur derude ellers har vi mest været inde i dag. Trænet nogle små øvelser, leget, soigneret.
Projektet søndag er – uanset vejret – oprydning i ‘spisekammeret’, som har til huse i et skide upraktisk hjørneskab, der kan gemme på alverdens ting, som først kommer frem i lyset flere år efter sidste udløbsdato.
Det blev ikke den sommerferie, som jeg havde håbet. Udover turen til Sverige er dagene i stedet gået med praktiske ting.
Det er ok… det var bare ikke lige det, som jeg havde håbet, at skulle bruge min ferie på.
-
Rejsen
Stenaline bragte os til Sverige med den sædvanlige afgang fra Frederikshavn kl 8:15.
Vi medbringer selv morgenmad. Den kaffe og og mad man kan købe på færgen er dyr og ikke værd at putte i munden: kedelig kogt kaffe og tørre boller med Lätta.
Det fejl begik vi kun første gang vi var afsted og siden har vi selv medbragt en morgenmadpakke.
Overfarten tager tre timer og et kvarter og der er ikke meget at foretage sig udover at sove eller læse. Nanna gør det første og jeg det sidste.
På turen hjem i år var vi udendørs det meste af overfarten – det dejlige vejr gjorde det muligt at nyde udsejlingen gennem Götaälven og skærgården.
Smuk natur og en drøm om en ferie i et lille rødt træhus i skærgården fik næring lige der… mens vi sagde farvel og tak for denne gang til Sverige og de gæstfrie svenskere.
Vi ses igen, det er helt sikkert.
-
Tosset god kundeservice
Jeg købte mig jo det her pænt dyre Apple watch.
Hele teknikken i uret er bygget sammen med glasset og det kan derfor ikke udskiftes. For at beskytte glasset købte jeg derfor et Panzerglas beregnet til netop dette ur.
Det var super nemt at montere og var stort set usynligt. I varedeklarationen står: påvirker ikke din skærms følsomhed, men det viste sig at være løgn.
Det var svært at taste sin kode ind og næsten umuligt at swipe på skærmen og der gik ikke mere end et døgns tid før jeg pillede det af igen og smed det i skraldespanden sammen med de 254 kr. det kostede.
I dag kom der så en mail fra AV-Cabels, hvor jeg havde købt det. De ville gerne have en anmeldelse på Trustpilot. Deres service og levering var der intet at udsætte på – desværre trak det ned, at det var et skodprodukt, de havde solgt mig.
Jeg havde kun lige trykket enter på min anmeldelse før min mobil ringede. Det var fra AV-Cabels. Han ville bare sige, at han refunderede pengene til mig med det samme (hvilket er sket) og ville ikke engang have varen retur.
Det er fanjensme helt i orden kundeservice.
-
Shopping
Nannas favorit biks er Lagerhaus og min er Granit.
Den første er sjov, skæv og farvestrålende den anden rå, sort/hvid og afdæmpet.
Der er meget at komme efter i det svenske lige nu. Kursen på den svenske krone er lav og man får meget for pengene uanset om det er tøj, sko eller interiør man går efter.
Der var flere lidt større ting, jeg gerne havde købt, men vi er begrænsede af, at vi også skal kunne transporter det.
Engang skulle man bestille valuta hjemmefra – på det område er det blevet nemt at rejse.
Vi havde ikke en svensk mønt i hånden på noget tidspunkt. Jeg havde godt nok lidt småpenge fra sidst vi var af sted, men de blev i pungen og alt er betalt med kort.
-
Hotel Vanilla
Kyrkogatan ligger lige i centrum af Göteborg, men det mærker man ikke når man går ind af porten til Hotel Vanilla, som ligger i en fint renoveret ejendom fra 1800 tallet.
Vi gik derhen fra færgen. Gennem den fine gamle bydel Haga, over voldgraven via Rosenlundsbron og så var der ikke langt til Kyrkogatan.
Vi fik anvist værelse 4 – lige ved siden af receptionen. Et stort lyst værelse med vinduer mod gaden.
Beliggenheden taget i betragtning kunne man måske forvente nogen støj, men jeg tror vinduerne var specielt lydisolerede. Da jeg stod op om morgenen hørte jeg først de to fragtbiler, der holdt i tomgang lige neden for vinduerne da jeg åbnede dem.
Værelset var smukt indrettet i skandinavisk stil og med et stort skinnende hvidt (og rent) badeværelse med brusekabine.
Morgenmaden indtages i Kafé Vanijl, som ligger i hotellets stueetage.
Mellem 7 og 11 er cafeen forbeholdt hotellets gæster.
Fin morgenbuffet med alt man kan forvente der på sådan et bord: æg og bacon, blødkogte æg, mælkeprodukter, drys, forskelligt brød, pålæg, ost, rejeost på tube, marmelader og nutella.
Og rigtig god kaffe.
Det er absolut ikke sidste gang vi bor her, hvis vejen igen bringer os til det svenske.
Hotellet er fundet og værelset reserveret gennem hotel.com.
-
Respektløst
Fra tid til anden får jeg forespørgsler på om man må bruge et eller flere af mine fotos. Det har jeg intet imod. Bliver bare glad over at nogen kan bruge det jeg laver. Jeg vil dog gerne vide til hvad og hvor, samt krediteres.
Jeg fik for nylig en henvendelse via Instagram. Jeg havde taget nogle fotos til en koncert som XX gerne ville bruge… skrev, at han ville kreditere mig når/hvis han brugte nogle af mine fotos. Det har han så gjort nu – uden jeg kan se nogen steder kan se, hvem fotografen er. Fordi han lægger et IG filter på gør det dem ikke til hans fotos.
Det er jeg lidt knotten over, men gider i øvrigt ikke gøre noget ved det.
