• Et øjeblik...

    En anden slags forberedelse

    Jeg har i dag oprettet en Fremtidsfuldmagt til Nanna, sådan at hun kan varetage både mine økonomiske og personlige forhold, hvis jeg på et tidspunkt ikke længere er i stand til det.

    De sidste måneder, i forbindelse med mine forældres flytning på plejehjem og salg af hus, har jeg oplevet, hvor tungt ‘systemet’ kan være når et gammelt menneske ikke selv er i stand til at træffe beslutninger og skrive under – og jeg tænker, at kan jeg lette hendes vej og allerede nu tage stilling, så er det langt at foretrække.

    Anmeldelsen er udfærdiget på tinglysning.dk og underskrevet samme sted. Nu afventer den blot at blive underskrevet i overværelse af en notar – som skal bevidne, at jeg er ved mine fulde fem – og ligger derefter klar til at blive sat i kraft, hvis det skulle blive nødvendigt.

    Det koster kr. 300 at få fuldmagten påtegnet hos en notar og også et beløb til Statsforvaltningen når den skal sættes i kraft, men jeg synes det er en lille pris at betale taget i betragtning, hvor meget besvær man slipper for.

  • Et øjeblik...

    Forberedelse

    Det er et stykke ud over min comfortzone, når jeg næste lørdag skal fotografere til bryllup. Det har derfor været vigtigt for mig at være så godt forberedt som muligt.

    Jeg har været forbi kirken, men har ikke haft mulighed for at komme ind i kirkerummet før i dag. Jeg ville gerne se rummet og lyset og tage nogle prøveskud.

    Den gamle præst træder af med udgangen af måneden og det var en afskedshøjmesse, der var ved at blive forberedt til. Et 20 mands orkester, hovedsaglig på harmonika var ved at stille op.

    Jeg spurgte om jeg måtte tage nogle billeder og det var alle heldigvis ok med.

    Nu hvor jeg er kommet hjem kan jeg se de små ting jeg er nødt til at justere lidt på, men ellers er jeg rigtig fint tilfreds med hvordan mit udstyr opførte sig.

    På næste lørdag forventes det at være overskyet og dermed skal jeg ikke kæmpe med de hårde skygger – til gengæld er der mindre lys at gøre godt med.

    Jeg håber det lykkedes – ellers er det vel rette sted at bede om tilgivelse!

  • Et øjeblik...

    Jeg har dem!!!

    Det havde hun… i et split sekund.

    Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.

    Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.

    I  aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.

  • Et øjeblik...

    Dramaerne vil ingen ende tage

    Det har været en højdramatisk uge indeholdende selvmordstrusler, rygter om utroskab og et færdselsuheld.

    Da jeg i starten af ugen kom hjem fra et besøg hos mine forældre lå der en ganske ung pige i min forhave under en crosser (to hjulet). Hun var kørt galt kort inden jeg ankom. Hun er ikke ret gammel (16-17 år) og jeg har set hende utallige gange i byen. Hun kører som død og helvede på den maskine… og det gik så også galt. Jeg har senere talt med hendes far, hun havde heldigvis kun fået skrammer og forhåbentlig en forskrækkelse.

    Ellers har ugen budt på

    • Fortrydelsesretten udløb og mine forældres hus er nu definitivt solgt
    • Det samme er deres sofaer
    • Efter en snak med en anden Halsbo og hundeejer har jeg købt vegetariske tyggeben til Bob. De er faldet i rigtig god jord og så lugter de forresten noget bedre en kødtyggeben
    • Det var efter det indkøb jeg uforvarende fik mig forvildet ind midt i et gay-mødested 
    • Fujinon XF 23mm f/1.4 R Lens, to batterier og et ekstra SD-kort blev sendt fra London onsdag og leveret af DHL torsdag. Det er dæleme verdensklasse. Først blev jeg begejstret. Så dybt skuffet. Autofokus virkede ikke. Så læste jeg brugsanvisningen og blev glad igen. Jeg havde fået aktiveret den fokusring (som jeg ikke vidste eksisterede) på objektivet som skifter mellem MF og AF.
    • På plejehjemmet er der også udfordringer. Ting forsvinder sporløst. Først min fars mobil. Så tv-fjernbetjeningen og tv-programmerne. Og så som ved et mirakel dukkede det hele op igen. Min mor gemmer ting. Og ikke bare i deres egen lejlighed.
    • Fire hjemmearbejdsdage ud af fem. I dag var der særlige grund til at møde ind på kontoret. Godt selskab og kage.

    Og så lige en afslutningsreplik fra min mor en dag jeg møder hende på gangen på plejehjemmet:  “Åhhhh, de er tossede allesammen… undtagen dig“!

  • Et øjeblik...

    #Kystvejen

    Da jeg havde store hunde og boede i Vodskov var det foretrukne hundeluftested Kystvejen i Nørresundby. Her kunne hundene løbe frit og vi mødte meget sjældent nogen dernede.

    I går var Bob og jeg på tur til Maxi Zoo, som ligger ret tæt på og jeg tænkte, at vi ville gå en tur dernede. Til min store undren var der en del biler. Parkeret eller kørende i langsomt tempo. Alle med en enlig mand bag rattet.

    Jeg så biler blive parkeret og mænd, der steg ud og gik ind mellem træerne.

    Hvad pokker!?!

    Er der en narkobule derinde? Dyrker de sex? Eller hvad pokker foregår der?

    Det blev en kort luftetur – det var en kende for suspekt til, at jeg havde lyst til at bevæge mig længere ind i området.

    I dag har jeg så Googlet mig til en artikel skrevet af Niels Skovmand: Vejen der blev taget fra mig

    Det ér tilsyneladende et sted man dyrker friluftesex. Med fremmede. Dogging.

    Jeg synes, det er fantastisk, at menneskeheden er så alsidig, at vi alle har forskellige præferencer og i vid udstrækning har mulighed for at udleve de fleste fantasier. Jeg behøver ikke nødvendigvis at forstå trangen, men at respektere den, det gør jeg.

    Jeg er enig med Skovmand – jeg finder bare et andet sted at lufte Bob.

  • Et øjeblik...

    Inden tågen

    Løvfaldssommer kalder de det… og det var da også fantastisk vejr i eftermiddag. Men nu skal jeg også love for at tågen har lagt sig over den lille havneby. Jeg kan kun lige skimte huset på den anden side af gaden.

    Den har igen stået på en hjemmearbejdsdag, den tredie i træk, men i morgen tror jeg, at jeg er klar til at have tøj på overkroppen og vende tilbage på kontoret.

    Det er fedt at kunne passe sit job hjemmefra når det er nødvendigt, men jeg holder altså allermest af at komme på kontoret og have kontakt med både kolleger og kunder.

    I dag stod den bla. på 2 timers Group IT strategimøde og det vigtigste ord var uden tvivl “MEGA”. Alt er MEGA godt… også det der er knap så godt!

    MEGA.

  • Et øjeblik...

    Nyt grej

    I slutningen af oktober skal Nannas veninde giftes og jeg er blevet spurgt om jeg vil fotografere i kirken. Det ville under normale omstændigheder være en opgave, jeg ville takke pænt nej til. Alt kan gå galt og jeg er simpelthen ikke komfortabel ved at skulle forevige så vigtig en dag.

    Denne opgave har jeg imidlertid sagt ja, fordi det er en pige, som  jeg har kendt siden hun og Nanna gik i børnehave og fordi de er ok med, at det er en øvelse for mig.

    Det bliver ikke de typiske glansbilleder man ser efter et bryllup og de kommer ikke til at opleve opstillinger ved skovsøen og lynende blitz lys. Det bliver i stedet (forhåbentlig fede) stemningsbilleder fra dagen taget mens jeg bevæger mig rundt og fanger interaktion, humor og kærlighed uden ‘nogen’ skal stille sig op. Det er i hvert fald den opgave jeg har stillet mig selv.

    Det har kostet indkøb af lidt nyt udstyr, incl. et par ekstra batterier, men jeg tænker, at bliver det en succes og en oplevelse, der også er god for mig, så kunne det måske føre lidt mere med sig som kunne være investeringen værd. Hvis ikke kan det selvfølgelig sagtens bruges til noget andet.

    Jeg har længe vaklet mellem to objektiver, 35mm f/1.4 og 16mm f/1.4, men efter at have konsulteret den Fuji gruppe jeg er medlem af på FB endte valget på førstnævnte. Det andet røg på ønskesedlen.

    Det må gerne meget snart lande i min postkasse, så jeg kan nå at øve mig.

  • Et øjeblik...

    Så blev det lørdag

    Det var ikke hverken Bob eller vækkeuret der fik mig ud af dynerne til morgen. Fem piller fordelt jævnt over dagen er svært at huske, så jeg har ‘drug’ alarm på mobilen. Også en kl. 06:30.

    Jeg er færdig med medicinen i morgen aften. Det er svært at sige om den har haft effekt, da jeg ikke aner hvordan det (helvedesild) havde udviklet sig uden.

    Det har ikke kostet sygedage, men fredag måtte jeg dog arbejde hjemme. Jeg vil skåne jer for en detaljeret beskrivelse og nøjes med at sige, at jeg ikke kunne have andet end noget meget løst hængende tøj på overkroppen.

    Rikke anbefalede A-derma Cytelium spray og det lindrer irritationen i udslættet rigtig godt, men det er stadig smertefuldt under huden. Det stikker, brænder og gør hele tiden opmærksom på sig selv.

    Nervesmerterne kan man blive nødt til at leve med længe – det gider jeg så godt slippe for. Tak.

  • Et øjeblik...

    Julerejsen går til..?

    Sidste år var vi på juletur til London. I år går turen til..?

    Vi Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig. Jeg har været omkring Amsterdam, Hamborg, Berlin, Stockholm, Paris, Dublin uden at få taget en endelig beslutning.

    Podens eneste krav er, at der er en Primark i byen. Det udelukker kun Stockholm.

    Har du været i en af byerne omkring jul og synes det var det fedeste, så giv lige et pip.

  • Et øjeblik...

    Helvedes

    Nogle dage efter mine forældres flytning for lidt mere end 14 dage siden fik jeg ondt i brystkassen i den ene side.

    Jeg løftede intet tungt og alligevel slog jeg det hen med en eller anden forstrækning.

    De første dage kunne jeg knap sidde – og at have BH på var/er helt udelukket (godt det er efterår og jeg kan have stor sweater på).

    Et par dage efter spredte et rødt udslæt sig fra under det ene bryst og over på ryggen, som blev sådan bærefyldt.

    Jeg tænkte ikke så langt som til, at de to ting på nogen måde kunne have noget med hinanden at gøre. Det var en fejl.

    Et lægebesøg i dag viste nemlig, at det havde det i høj grad. Jeg har helvedesild, som er skoldkoppe virus i en af kroppens nervebaner. Har man haft skoldkopper som barn ligger virus gemt i kroppen og bliver man presset, stresset eller ens immunforsvar af en eller anden grund svækkes sker det at denne virus bliver vækket, vandrer ud i en nervebane (T5 eller 6 for mit vedkommende!?!) og giver smerter og udslæt.

    Det positive er, at det ofte kun sker den ene gang – lige som skoldkopper. Det negative er, at det er langvarigt og kan være meget smertefuldt.

    I mit tilfælde er jeg kommet så sent i gang med behandlingen, at Mikkel Læge tvivler på, at medicinen vil have den store virkning, men han synes alligevel, at jeg skal gennemføre behandlingen.

    Mit helbred er en fest. Eller noget.