Dagens skridt blev travet ved Vesterhavet i selskab med hunde og børn. Det var bidende koldt og der kom da også en smule hvidt fra himlen.

Det er verdens bedste sted at køre sådan en par bulldogs trætte og jeg forudser, at Bob sover til i morgen kun afbrudt af lidt aftensmad.

Bob ligner mest af alt en dværgudgave af en Fransk Bulldog ved siden af Jack, men med sine 11 kg overholder han fint racestandarden og det passer mig glimrende, at han er lige til at tage under armen.

Det er vintertid og lyset forsvinder tidligere end det plejer. Jeg kan ikke påstå, at jeg er en af dem, der er påvirket af skiftet mellem sommer- og vintertid. Faktisk overhovedet ikke.

November og julerejse vinker lige forude og julen har taget sin spæde begyndelse. Jeg har købet lidt nyt lys til forhaven, en adventsgave og et par ekstra af de store papirsstjerner til kontoret. I år er der præmie i form at julegodter til finest udsmykkede kontor så vi (eller rettere jeg) gør lidt ekstra ud af det i år.

Det hører til sjældenthederne, at jeg får sved på panden på mit job, men i dag gjorde jeg. Der var indkaldt 100 medarbejdere, som i løbet af tre timer skulle have udskiftet deres pc, have udleveret dock og diverse kabler.

Vi var godt forberedt og selvom køen på et tidspunkt var lang gik det bedre end forventet. Selvfølgelig var der lidt tilbageløb med lidt manglende drivere, adgange og programmer, men antallet taget i betragtning synes jeg det var få.

Da jeg kom hjem blev jeg mødt af en glad Bob…indhyllet i en sky af pladevat!!!

De seneste dage har han vist lidt destruktiv adfærd og da jeg kom hjem havde han bidt hul på sin seng og bryggerset var fyldt med indholdet. Det er første gang han har ødelagt noget og jeg tillægger det igen alder og hormonel ubalance. Det går over. Ikke også Bob?!?

Nå ja, og så brugte jeg også onsdagen på at blive vaccineret og få sat det absolut sidste punktum på hussalget – at overdrage nøglen.

Det sidste af dagen blev brugt på rundtur langs stranden, i skoven og ad landevejen inden jeg landede hjemme i sofaen.

Det er i småtingsafdelingen, der skal justeres på de billeder, der kommer ud af Fuji og noget af det jeg er mest tilfreds med efter mit skifte fra Canon.

Men at skære 700-800 billeder ned til 150 er alligevel et stort stykke arbejde. Grovsorteringen er nem. Bortvendte ansigter, lukkede øjne, manglende fokus… ud til højre. Finsorteringen er værre. Her er det de små ting, der tæller og efter mange timers arbejde er der her til aften sendt 149 billeder til de unge mennesker.

Jeg har fået lov at vise flere end de få fra i går, men jeg venter lige til de har set dem selv.

Hvis jeg troede at søndag skulle være til afslapning måtte jeg tro om. Bob og jeg indledte dagen med en tur rundt i mosen. Halvanden time og 12.000 skridt. Så ville jeg lige lægge vejen inden om plejehjemmet og blev af min far mindet om, at der nok også var noget på loftet i huset. Ganske rigtigt. Endnu en fuld iGo kørte mod genbrugspladsen.

Bagefter ville jeg finde mine vinterhjul i skuret. Jeg endte med at rydde det og rydde op derude. Og har nu til endnu en tur til genbrugspladsen.

Så meget for den fridag…

Jeg kørte mod Nibe og Sebber Kloster før solen stod op til morgen. Et bryllup og nogle forberedelser skulle foreviges.

Pigerne var oppe og i gang. Hår, makeup, boblende latter, nerver og et lille glas champagne.

Det var ikke et konventionelt bryllup, der var inviteret til, men et bryllup præcis som de unge mennesker ønskede det.

Jeg fik ikke spurgt om tilladelse til at vise billederne – så det bliver kun lige et par stykker her af brud og gom i anonymiseret form. Måske, når jeg har afleveret billederne til dem, kan I få et kig med 🙂