Det er et skide godt billede… hvilket kamera/objektiv har du brugt?

Selvfølgelig er det dejligt med noget godt værktøj, men det er altså ligesom at spørge: det er vel nok en dejlig suppe du har lavet… hvilken gryde har du brugt?

Jeg kender en, som har ALT det dyre fotoudstyr… man h*n kan fanjensme ikke bruge det. Undskyld, men h*n tager elendige billeder og alt det lækre udstyr i verden kan ikke ændre på det. Ligesom det heller ikke vil hjælpe på min madlavning at fylde køkkenet med lækre gryder.

Selvfølgelig er der noget lækkerhedsværdi i godt værktøj og selvfølgelig er der forskel på hvad objektiver kan, men det er alt sammen ligegyldigt, hvis ikke du forstår at bruge det.

En af mine favoritter med Dylan i en helt ny version. Hele albummet ‘More Blood, More Tracks’ hvorfra den stammer kommer i en ‘take 2’ i morgen.

Jeg synes den er smukkere end smuk.

• Min nye sofa står fortsat i Vodskov Bolighus. Jeg havde håbet på en lidt hurtigt levering, men må vel væbne mig med tålmodighed til det bliver min tur.
• Jeg nappede min Spotify julespilleliste på vejen hjem fra job i går og skrålede med på Driving home for Christmas.
• Den første adventsgave er i hus, ønskesedlen er opdateret og forsynet med password…
• Kender du det, at man har en meget stærk fornemmelse af, at man har jokket nogen over tæerne og ikke aner hvad f***** man har sagt eller gjort? Sådan har jeg det. Men som Peter siger: man kun er ansvarlig for det man siger/gør – ikke hvordan det opfattes af andre.
• Min mands hemmelighed, min anden bog i træk af Liane Moriarty, blev læst på ganske få dage. Det er ikke bøger med den store tyngde, men de har underholdt mig glimrende. Ny på læselisten er Morten Pape’s nyeste roman Guds bedste børn. Anmeldelserne indikerer tydeligt, at det er en helt anden type læseoplevelse jeg har i vente denne gang.
• I dag er sidste dag mine forældre er husejere. I morgen er huset helt officielt overdraget til køberen og det eneste der mangler er de sidste økonomiske opgørelser.
• Aktiv dødshjælp var temaet i ugens Indefra med Anders Agger. Sindssygt vigtig emne, der bør tales langt mere om. Og så mener jeg, at det er helt ok selv at lukke og slukke, når man hedder Arne Tranholm og lider af altødelæggende Huntingtons – også uden det skal koste en kvart million og en rejse til Schweiz.

Da jeg for maaaange år siden købte min første lejlighed købte jeg også sofa på bud hos Brd. Nielsen Møbler i Aalborg. Da jeg år senere fik nyt betræk på den, viste det sig at være en Søren Lund sofa.

Nu har jeg igen købt mig en Søren Lund. Magen til ovenstående, men med andre ben. Jeg er ikke så vild med de stilletter den står på. Til gengæld er jeg vild med resten. Den er klassisk uden at være kedelig (synes jeg). Læderet er toplækkert og det er sådan en sofa som indbyder til at man slænger sig i den.

Jeg har hund – også i sofaen – så den skal være praktisk, hvorfor valget er faldet på den sorte læder. Den er i semianilin okselæder, hvilket betyder at læderet har fået en overfladebehandling som gør den modstandsdygtig overfor pletter.

Det er en udstillingsmodel fra Vodskov Bolighus og jeg fik den rasende ‘billigt’.

Jeg har i 10 år – siden jeg blev skilt – levet med min Ikea sofa. Det har fungeret fint, men nu vil jeg gerne se noget andet. Sofa og lænestol flytter til Tylstrup, hvor nogen andre kan få glæde af det.

Sikkerhedskontrollen i Tinghuset i Aalborg er præcis den samme som den man skal gennem i lufthavnen.

På den anden side bliver man bænket sammen med de mennesker, der skal i retten. Som vidne eller som gerningsmand/sagsøgt, og en tv skærm viser præcis hvad der skal foregå i de enkelte sale med navn på alle implicerede.

En pige på en 11-12 år gik nervøst rundt og da de blev kaldt ind kunne jeg se på skærmen, at det var en sag om hendes fortsatte tvangsfjernelse. I en anden sal skulle en ung kvinde vidne i en sag om vold og hun havde hele familien med som supportere.

Jeg skulle blot underskrive et dokument i overværelse af en notar. Det var slet ikke så støvet som det lyder, og vi fik en god snak om hvad der nu sker med den fremtidsfuldmagt, som jeg har givet Nanna.

Der skal en lægeerklæring til for at få den sat i kraft, så hun kan ikke bare ringe til statsforvaltingen og sige, at nu rabler den for hendes mor og så umyndiggøre mig 🙂