-
Så gik den uge
- Jeg har fået en logerende i gæsteværelse for en tid. Skønt at kunne tilbyde logi, når det kniber.
- Bob, som blev 1 år i onsdags, er nu helt overgået til Orijen’s Six Fish og han har aldrig haft så fin en fordøjelse som han har nu. Det må gerne vise sig at være en tendens, der holder. Tak.
- Jeg har fået at vide af en af de demente damer på plejehjemmet, at jeg var uforskammet og skulle finde mig et andet arbejde. Mon jeg skal forstå det sådan, at jeg ingen fremtid har som SOSU..?
- Jeg har heller ingen fremtid som bage-darling. Min fremstilling af brunkagedej så ikke nær så nem og delikat ud som Mette Blomsterbergs. I morgen vil det vise sig om det var al besværet værd.
- Torsdag erfarede vi desværre, at vores enlige kollega på firmaets Aarhus lokation blev fyret. Et rigtigt skidt signal om hvor vi er på vej hen.
- Jeg blev færdig med at læse Delhis smukkeste hænder. Jeg fortsætter med at læse om Göran Borg, der i Tåge over Darleeling er tilbage i Malmø… men kun kort, før Indien af mange årsagen kalder igen. Det er underfundigt og underholdende og jeg glæder mig over, at der er endnu en bog i serien.
Fik jeg sagt jeg har ferie en uge frem?
Nå ikke, men jeg har jeg.
Og jeg trænger.
-
Moderne marokko
Jeg har besluttet at droppe lænestolen som alligevel aldrig blev brugt. I stedet har jeg valgt at bestille to moderne marokko puder både til at sidde på og til at lægge benene på.
Jeg havde egentlig besluttet, at de skulle være gule begge to.
Indtil jeg fik stofprøverne.
Selvom jeg har kunnet bestille dem gennem en, der kender en møbeldesigner/-producent, så har puderne en vis værdi og hvad nu hvis jeg om et år ikke gider gul længere. En sofapude og lidt dims er nemt at skifte ud – det er lidt sværere med et ‘møbel’.
Nu er det i stedet blevet en gul og en grå.
-
Det er snart december
Der kom bud i dag med de fineste gamle julekugler.
Jeg er super tilfreds og glæder mig til, at de skal hænges på træet… men først når vi rammer december.
Julen er begyndt lidt udendøre med lys, men ellers holder jeg mig i skindet.
-
Weekenden kort
Lørdagen startede så tidligt som var det en hverdag.
Jeg havde en aftale allerede kl. 8 inde i Aalborg. Inden jeg nåede så langt lykkedes det mig, at ringe til både Peter og Nanna på skift med adskillige lommeopkald. Når jeg skulle så tidligt op skulle de vel heller ikke ligge der og snue.
De havde begge forsøgt at råbe mig op nede i lommen.
Uden held.
Søndag var der underligt nok ingen af de to, der ønskede morgenvækning!
Jeg var ellers tidligt oppe og kunne sagtens ha’ ydet den service igen. I stedet kastede jeg mig ud i at gøre vinduerne ‘juleklar’. De er pudset indvendigt, karmene har fået en tur og persiennerne har været nede og fået en vask.
Rengøringen blev efterfulgt af en lang tur ved stranden.
Vi startede før solen brød frem bag skyerne, men inden vi havde travet dagens 10.000 skridt fra Winters Plantage, ud til Salt og Peber ved sejlrenden og retur var skyerne drevet syd på og efterlod himlen blå.
Nu er His Bobness træt og snuer sikkert det meste af eftermiddagen.
Senere i dag skal jeg besøge min far og hjælpe ham med at vælge lydbøger i ‘Nota’.
Han er fortsat forholdsvis klar i hovedet og man kan føre en samtale med ham. Min mor er ikke længere helt så nem at besøge. Hun er en urolig sjæl, som er svært at fastholde og man tilbringer det meste af besøget alene. Tale med hende kan man heller ikke. Hun kan ikke længere sætte sætninger sammen og under mit sidste besøg studsede jeg over, at hun brugte nogle meget underlige ord… som jeg fandt ud af, at hun opsnappede ved at læse underteksterne på fjernsynet.
-
Weekend
– og en ferie, der nærmer sig med raske skridt. Det er masser af gode grunde til at danse en lille glædes dans 🙂
-
Dagene bli’r mindre og nætterne gror
Det er ikke kun lyset, der gør dagene mindre, det er også den travlhed og træthed, der melder sig på denne tid af året.
Vi har rygende travlt på jobbet. Mange og lange møder. Projekter, der kræver involvering og forberedelse. En voksende bunke af daglige opgaver.
Jeg forsøger at møde tidligt fordi jeg så også kan gå hjem i ordentlig tid. Det lykkedes sjældent i øjeblikket. Jeg sover tungt og har svært ved at komme ud af fjerene. Voksen Bob står ikke længere og tripper for at stå op… faktisk skal også han slæbes ud af sengen og det kræver mange stræk og buk før han er klar til morgenluftetur.
Det betyder også, at jeg kommer lidt senere hjem og eftermiddagene bliver lidt hektiske for at nå ud med Bob inden solen går ned.
Vi SKAL i skoven eller til stranden hver eftermiddag.
I dag nåede vi det. Lige til øllet.
-
Feel good læsning
Sensommeren og efteråret har budt på læsning i den tunge ende, hvor misbrug og svigt har været hoved temaerne.
Jeg trængte virkelig til noget feel good læsning og har kastet mig over Michael Bergstrands Delhis smukkeste hænder.
Jeg er en trediedel inde i bogen og Göran har netop mødt Manicuredamen Preeti Malhotra.
Bogen giver smil på læben, indimellem en kluklatter og jeg glæder mig til fortsættelsen.
-
Bob og Jack D.
Selv efter en laaang gå tur og masser af leg var det svært, at få de to vilddyr til at forholde sig roligt så længe som det varede at tage et pænt billede.
Militæret holdt øvelse så den nordlige del af stranden var spærret af.
Mod syd ligger et par af tyskernes efterladenskaber – to beton bunkere. De ligger flere steder ved den nordjyske vestkyst som et levn fra 2. verdenskrig.
Et par timer senere gik turen hjemad med trætte hunde i bagagerummet og det eneste der er tilbage af weekenden er at gøre klar til en ny arbejdsuge.
-
Singles day 11/11
Singles day.
Det er nyt for mig.
Er det en festdag?
Eller en sørgedag?
Eller er det i virkeligheden bare endnu en dag, hvor detailbranchen forsøger at få forbrugerne til at bruge flere penge?
Jeg tror mest på det sidste.
En tur på Google fortæller, at dagen er KÆMPE stor i Asien og opstod blandt unge kinesere i 90’erne, der ønskede at fejre og vise stolthed i det at være single. Navnet på dagen udspringer af den dag den falder på, nemlig d. 11/11 – den dag med aller flest ‘singles’ (et-taller).
Kineserne går shop amok i dag.
Jeg nøjes med en Bedhead duopakke med shampoo/conditioner sat ned fra 329 til 98 🙂
-
Uge 45 kort
- Først var det et rent dansk firma, så skulle al kommunikation foregå på engelsk og nu har jeg så fået flg. bestiling/spørgsmål: Czesc, Byc moze macie na zbyciu stacje dokujaca po kims, kto ja oddal?
- Belært af sidste års ørkesløse vandring rundt i Aalborgs gader uden at finde en restaurant med et ledigt bord, har jeg allerede nu bestilt bord til min og Daniels fødselsdag, som falder på samme dag. Vi skal mere end en måned frem og der var allerede tidspunkter på Bdr. Price, hvor alle borde var optaget.
- Når jeg kører/går forbi huset ved siden af mit lurer jeg hen over hækken. Ikke noget kinky, men for at se om de snart får sat julebelysningen op. Jeg vil ikke være den første juletosse i gaden, men så snart jeg ser lyset blinke derinde er jeg klar.
- Morten Papes Guds bedste børn er fortsat den, der lyttes til på Mofibo. En virkelig barsk historie om nogle unge drenges opvækst i et kriminelt misbrugsmiljø i København. Morten Pape læser selv op og det gør han aldeles fremragende og med en sådan indlevelse, at man ingen problemer har med at mærke vreden, håbløsheden, frustrationen og angsten hos drengene.
- Jeg kender en, der kender en møbeldesigner/-producent og jeg har nu sat et par gule puffer i ordre. Lænestolen er droppet, men skal man nu sidde flere omkring sofabordet kan de lige hives hen til bordet. Og så kan de jo også bruges til at smide benene op på.
- Efter en arbejdsuge fyldt med møder og snak, og (4 ud af 5 dage) efterfulgt af flere timers telefonsamtale, hvor jeg har været med både i Salling og på møntvaskeri, trænger ørene til en pause. Mon ikke jeg skulle tilbringe en del af weekenden derude, hvor hverken net eller mobil kan nå mig.
