-
Første december
På denne første dag i december har min mor fødselsdag. Hun bliver 86 denne gang, men ved det næppe selv.
Der er ikke meget tilbage af den mor jeg kendte. Hun ligner sig selv, men hun er ikke længere derinde. Det er svært at kommunikere med hende. Hun siger en masse, men det er fuldstændig uden sammenhæng.
Hun bor i dag på demensafsnittet på plejehjemmet Fjordparken her i Hals og der er også der, at vi i dag samles for at fejre hende.
-
Allerede weekend
Fredag blev ugens eneste arbejdsdag – og den foregik ‘under cover’. Helt bevist viste min kalender, at jeg havde fri og det gjorde det muligt at få ryddet op i bunkerne efter ferien. Min ene kollega havde gjort en rigtig god indsats for at holde mængden af opgaver nede, så det var rimeligt overskueligt.
Jeg fik besøg af chefen som orienterede om ‘den ballade de havde lavet mens jeg var væk‘, som han udtrykte det! Det var ikke kun i vores afdeling der var sket fyringer. Hvor mange der blev fyret på landsplan er jeg ikke klar over, men i Aalborg alene var det 25 mand man sagde farvel til. I vores forretningsområde var det Odense og Aarhus, der blev ramt.
Inden jeg mødte på job havde jeg været omkring en god ven med varer hjembragt fra grænsen. Udover det bestilte havde jeg lavet en adventskalender til ham. Jeg var helt uforberedt på, at han blev rørt da han fik den overbragt. Han havde aldrig før fået en pakkekalender – heller ikke som barn. Så blev jeg også rørt … og så stod vi der.
Han fik et ekstra kram.
-
Hundeliv
De sidder på ethvert gadehjørne, de østeuropæiske tiggere med deres skilte og deres hunde.
“Ich habe hunger”
Ved flere lejligheder observerede vi, at de også sad og talte i mobiltelefon, hvilket fik mig til at tænke på, om de mon er tiggere af samme slags som dem jeg har hørt om hjemme: udsendt af en bagmand, som skal have del i kagen?!?
Mens vi har været væk har His Bobness levet et lidt andet luksushundeliv – i en varm boks og med regelmæssig fodring.
Han blevet passet af Torben på Elmelundens Hundepension, som ligger lidt uden for Hals. Han var ikke skide interesseret i at skulle med mig hjem, så jeg tænker, at det har været en god oplevelse.
Torben fortalte, at han ikke var så vild med at være ude i kulden i sammen med de andre hunde – i stedet havde han hærget gangen mens der blev gjort rent, afprøvet de andres kurve, stjålet deres legetøj og samtidig lignet en, der synes at han var ret smart.
Det lyder som Bob 🙂
-
Shopping Hamburg
Vi har brugt forbavsende lidt penge taget i betragtning, at vi har travet Hamburg tynd, været i stort set alle forretninger og ingen begrænsninger havde.
Eller det havde vi.
Poden er til bling bling og kastede sin kærlighed på et par Jimmy Choo sneakers til 2995 euro.
DER gik grænsen alligevel!
Vi har kigget og prøvet, men ikke ret meget er bragt til kassen. Måske er vi bare blevet fornuftige. Eller noget.
Vi forlader byen i morgen lige efter morgenmaden. Et enkelt stop i Primark lidt udenfor byen er planlagt, men ellers går turen nordpå igen og hjem til Hals.
Vi kan i lighed med London sidste år varmt anbefale Hamburg på denne årstid. Og tyskerne. Jeg har forsøgt mig med mine lidt gebrokne tyske gloser (som jeg ikke kommer langt med) og alle steder er vi blevet mødt af velvillighed til at slå over i engelsk.
Der er julemarkeder allesteder i byen, hvor tyskerne samles og drikker glückwein og varm chokolade. Der bliver solgt specialiteter fra de mange boder og der er i det hele taget en rigtig dejlig stemning i byen.
-
ØV dage
Jeg holder ferie, men det har ikke forhindret, at dårlige nyheder fra jobbet har nået mig. I sidste uge fyrede man vores mand i Aarhus og i går kom turen så til mine kolleger på Odense lokationen.
Seks stk.!!!
Jeg er fuldstændig målløs og føler mig lidt hægtet af selvom jeg har ringet til min makker et par gange og er blevet opdateret. Det forlyder, at Aalborg går fri denne gang, men det er gode og nære kolleger, der er sparet væk og jeg tænker, at det kun er et spørgsmål om tid før vi i Aalborg også bliver overflødige, outsourcet til Polen eller overtaget af eksterne…
Behøver jeg at sige, at det har lagt en dæmper mit gode feriehumør!?!
-
Hotel Henri Hamburg
Jeg har boet på et hotel i London hvor alt – lys, lys, temperatur, vækning, kontakt til reception – var styret fra en iPad bygget ind i væggen.
På hotel Henri i Hamburg er vi sat tilbage til 70erne, hvor Helmut Schmidt var kansler. Trykknaptelefonen (som ikke blot er en dekoration, konstaterede poden), tapetet, farve- og møbelvalget, det skakternede badeværelsesgulv og de smukke vandhaner. Stylet sådan vel at mærke. Der er intet der er gået i stå her og komforten er i top med aircondition og dejlige senge.
Vi fik anvist en p-plads i hotellets gård. Heldigvis er vi kørende i en lille bil for porten ind til gården krævede, at vi begge hængte ud af vinduet for at styre uden om en kollision med muren. Det gik og bilen holder trygt og godt mens vi er her.
Hotellet ligger en spytklat fra Mönckebergstraße og masser af shoppingmuligheder, hvilket i dag betød 20.948 skridt og nogle meget trætte ben
-
Så gik den uge
- Jeg har fået en logerende i gæsteværelse for en tid. Skønt at kunne tilbyde logi, når det kniber.
- Bob, som blev 1 år i onsdags, er nu helt overgået til Orijen’s Six Fish og han har aldrig haft så fin en fordøjelse som han har nu. Det må gerne vise sig at være en tendens, der holder. Tak.
- Jeg har fået at vide af en af de demente damer på plejehjemmet, at jeg var uforskammet og skulle finde mig et andet arbejde. Mon jeg skal forstå det sådan, at jeg ingen fremtid har som SOSU..?
- Jeg har heller ingen fremtid som bage-darling. Min fremstilling af brunkagedej så ikke nær så nem og delikat ud som Mette Blomsterbergs. I morgen vil det vise sig om det var al besværet værd.
- Torsdag erfarede vi desværre, at vores enlige kollega på firmaets Aarhus lokation blev fyret. Et rigtigt skidt signal om hvor vi er på vej hen.
- Jeg blev færdig med at læse Delhis smukkeste hænder. Jeg fortsætter med at læse om Göran Borg, der i Tåge over Darleeling er tilbage i Malmø… men kun kort, før Indien af mange årsagen kalder igen. Det er underfundigt og underholdende og jeg glæder mig over, at der er endnu en bog i serien.
Fik jeg sagt jeg har ferie en uge frem?
Nå ikke, men jeg har jeg.
Og jeg trænger.
-
Moderne marokko
Jeg har besluttet at droppe lænestolen som alligevel aldrig blev brugt. I stedet har jeg valgt at bestille to moderne marokko puder både til at sidde på og til at lægge benene på.
Jeg havde egentlig besluttet, at de skulle være gule begge to.
Indtil jeg fik stofprøverne.
Selvom jeg har kunnet bestille dem gennem en, der kender en møbeldesigner/-producent, så har puderne en vis værdi og hvad nu hvis jeg om et år ikke gider gul længere. En sofapude og lidt dims er nemt at skifte ud – det er lidt sværere med et ‘møbel’.
Nu er det i stedet blevet en gul og en grå.
-
Det er snart december
Der kom bud i dag med de fineste gamle julekugler.
Jeg er super tilfreds og glæder mig til, at de skal hænges på træet… men først når vi rammer december.
Julen er begyndt lidt udendøre med lys, men ellers holder jeg mig i skindet.
-
Weekenden kort
Lørdagen startede så tidligt som var det en hverdag.
Jeg havde en aftale allerede kl. 8 inde i Aalborg. Inden jeg nåede så langt lykkedes det mig, at ringe til både Peter og Nanna på skift med adskillige lommeopkald. Når jeg skulle så tidligt op skulle de vel heller ikke ligge der og snue.
De havde begge forsøgt at råbe mig op nede i lommen.
Uden held.
Søndag var der underligt nok ingen af de to, der ønskede morgenvækning!
Jeg var ellers tidligt oppe og kunne sagtens ha’ ydet den service igen. I stedet kastede jeg mig ud i at gøre vinduerne ‘juleklar’. De er pudset indvendigt, karmene har fået en tur og persiennerne har været nede og fået en vask.
Rengøringen blev efterfulgt af en lang tur ved stranden.
Vi startede før solen brød frem bag skyerne, men inden vi havde travet dagens 10.000 skridt fra Winters Plantage, ud til Salt og Peber ved sejlrenden og retur var skyerne drevet syd på og efterlod himlen blå.
Nu er His Bobness træt og snuer sikkert det meste af eftermiddagen.
Senere i dag skal jeg besøge min far og hjælpe ham med at vælge lydbøger i ‘Nota’.
Han er fortsat forholdsvis klar i hovedet og man kan føre en samtale med ham. Min mor er ikke længere helt så nem at besøge. Hun er en urolig sjæl, som er svært at fastholde og man tilbringer det meste af besøget alene. Tale med hende kan man heller ikke. Hun kan ikke længere sætte sætninger sammen og under mit sidste besøg studsede jeg over, at hun brugte nogle meget underlige ord… som jeg fandt ud af, at hun opsnappede ved at læse underteksterne på fjernsynet.
