-
Den første arbejdsdag
Det bedste ved 2018:
(1) Det er forbi
(2) Se nr 12018 gjorde ikke noget godt for mig… ja, egentlig heller ikke noget skidt… det har bare været sådan et år, der ikke rykkede en skid.
2019 har bare at blive bedre. Tak.
… og så videre til noget helt andet.
Vi (firmaet) er blevet købt af japanerne og jeg er snart en lillebitte brik en i koncern, som består af 110.000 medarbejdere!!!
Det er vildt. Og spændende. Og sikken en firmafest de kan banke på benene.
NEC er et ‘rigtigt’ firma, som man må formode har købt os fordi vi har nogle kompetencer som de kan bruge og fordi de ønsker at udvikle os som virksomhed. De sidste to ejere har været kapitalfonde, hvis eneste mål har været at trimme os og sælge os til højstbydende. Det sidste har bestemt ikke været positivt.
Vi er fulde af håb og positivitet. Indtil andet er bevist.
Konnichiwa
-
Tag mig med…
Jeg fik LP’en Værsgo i konfirmationsgave af min søsters daværende svigerforældre. Mener det var i 1976. Jeg synes stadig den holder. Min absolutte yndlingssang fra det album er Joanna – her sunget af bare 14 årige Alfred.
Tag mig med til Joanna er for mig blevet et synonym for tag mig med på eventyr og god at starte året på.
Lad det blive et eventyr!
-
Sleeping my day away
Hvis nogen spørger hvad jeg har lavet i juleferien bliver svaret: jeg har sovet.
Formiddag, eftermiddag, aften og nat.
Også fredag blev tilbragt under dynen. I mørke. Øjene tålte ikke dagens lys.
I dag er jeg langt mere ovenpå og har fået besøgt de gamle. Mellem formiddags- og middagsluren.
Der skulle hænges lidt billeder og et ur op i min fars lejlighed. Det blev klaret og jeg fik også aflagt min mor et lille besøg. Hun har forstuvet den ene fod – hvordan vides ikke – og det giver dem lidt udfordringer da hun er svær at holde i ro. Da jeg forlod min far, samlede jeg hende op i aflastning, hvor hun var gået på ‘besøg’.
Da jeg kom hjem blev Bob taget med fingrene i småkagedåsen… i færd med at pille indmaden ud af den pude, der ligger i hans kurv.
Slemme slemme hund.
Jeg kan ikke fortænke ham i at have kedet sig de sidste dage – det har jeg også – så de næste dage skal der tages revanche på udelivet.
-
Træls
Det er det fineste fotovejr, men det har jeg ikke meget fornøjelse af.
Feberen er uændret og det samme er den irriterede hals og det tunge hoved.
Køleskabet er fyldt med rester fra julebordet, så bortset fra, at jeg nødt til at skal en hurtig tur på apoteket efter diverse remedier til at lindre dårligdommene, behøver jeg ikke bevæge mig ud.
Jeg har en opgave, der venter hos den gamle med at hænge nogle billeder op, men med hans afkræftede tilstand skal jeg ikke på besøg og risikere at smitte ham. Han må væbne sig med den tålmodighed han ikke har.
Haven har en størrelse, der gør at Bob kan gå på opdagelse derude, jage fugle og grave et hul eller to og når vi har gået turen til apoteket og hjem er han sikkert fint tilfreds.
-
Det stod ikke på min ønskeseddel
Feber og ondt i halsen var bestemt ikke med i planen for min lille juleferie, men det er sådan det er endt.
På positivsiden brød det først for alvor i gennem efter julens fester var overstået.
Bob havde ikke et afslappet sekund i går, hvor hele familien var samlet til julefrokost her. Han kunne slet ikke være i sin lille krop og både gøede og strit-tissede på gulvet (og på min søster) i bar begejstring. Det har han aldrig gjort før – hverken gøet eller tisset af glæde over, at der kom nogen.
I dag tager jeg den på sofaen under dynen og jeg er sikker på, at Bob godt gider gøre mig selskab, når han da ikke lige er ude og patruljere i haven og jage væk, hvad der måtte være af solsorte og småfugle omkring æbletræet.
-
Rigtig glædelig jul
Ventetiden er forbi for denne gang. Dagen er kommet! Dagen børn og barnlige sjæle har set frem til. Dagen sårbare og ensomme frygter.
Sidder stille et øjeblik og er taknemmelig over, at jeg har plads omkring et bord, hvor der er varme, rummelighed og god stemning.
I år bliver mit livs første jul uden min mor. Personalet på demensafdelingen, hvor hun bor, anbefaler, at hun bliver på det sted, som nu er hendes hjem. Det er uendeligt trist, men der skal ikke ret meget til at slå hende ud af kurs og en juleaften sammen med mennesker hun knap genkender vil på ingen måde gøre noget godt for hende.
Jeg vil sende en varm tanke til hende og til de andre der i aften mangler ved det veldækkede bord, omkring træet eller bare i livet.
I ønskes alle derude en glædelig og fredfyldt jul med masser af konfekt, kys og kærlighed.
-
Lillejuleaftensmorgen
Bob havde valgt at tilbringe natten nedenunder, så det blev et pling på mobilen, der vækkede mig kl. 7:30. Min skulder havde holdt mig vågen et par timer i nat, så de skulle indhentes i den anden ende.
Nu skrives den absolut sidste indkøbsseddel og så må det blive som det er. Vi har meget sandsynligt også ædt en del juleaften, så vi i hvert fald ikke er gammel sultne 1. juledag. Som jeg husker det har jeg de sidste år haft julemad, der kunne holde mig i live helt frem til nytår.
Meny i Hals er meget velassorteret, men der ér ting man ikke kan få – som man må til storbyen efter. Peter fik aflyst dagens vagt og er nu gået i Føtex for mig – så slipper jeg for den tur på vejen ind for at aflevere bilen.
Uden for vinduet falder noget, der med lidt god vilje kunne ligne sne. Metrologerne ville helt sikkert betegne det som slud og det ser da heller ikke ud til at det bliver liggende nogen steder.
Der er håb endnu – det ér først i morgen!
-
Let love be love
Jeg skal tilbage i arkivet for at finde billeder, der minder lidt om hvid jul, så dagens billede er ikke udtryk for at der er kommet sne i Hals.
Endnu.
Nordjylland er så et af de få steder, hvor der fortsat er håb om et hvidt drys til juleaften.
Dét gider vi godt.
Indendøre er det hyggeligt og varmt. Ikke vildt meget julepynt, men præcis tilpas til mig.
Jeg er i fuld gang med forberedelserne til julefrokosten og det fortsætter de næste par dage også. I morgen skal alle varer være i hus. Ikke fordi forretningerne i Hals har lukket, men fordi jeg er uden bil de næste mange dage. En af mine venner skal på job alle dage og det må være julegaven til ham: at kunne køre til og fra Skørping uden afhængighed af DSB.
Og så er det vist på tide at piske en julestemning op…
Sammen med Driving home for Christmas er Remees Let love be love mine absolutte julefavoritter – den får lige for fuld hammer og med tilsvarende høj sang.
-
Ferien er her
Der blev gjort rent bord (næsten) på kontoret og kort efter frokost blev juleferien skudt i gang.
Fridagene varer til og med onsdag. Jeg har lånt min bil ud til en, der skal arbejde hele julen, så torsdag kigger jeg lidt på køen hjemmefra og fredag, når bilen er tilbage, møder jeg ind på kontoret i nogle timer. Det bliver lige til at overkomme.
I dag kigger jeg på julefrokost mad.
Og rejser.
Forleden skrev Kirsten fra Israel, at hun savnede fugten, kulden og støvregn i ansigtet. Jeg drømmer om at rejse den anden vej. Ikke fordi jeg savner varmen, men jeg gad bare godt gense kibbutzen, hvor jeg boede som ganske ung og Jerusalem som gjorde et stort indtryk på mig.
Der sker ikke noget ved at google, hvad det koster og hvor man kan bo…
-
Ugen der næsten gik
- I maj var Ole husejer forbi og tage mål til en ny havedør. I denne uge skete miraklet: den er blevet monteret. Det var så heller ikke så nemt, som jeg i min naivitet troede, for hvor svært kunne det lige være at hive en dør af hængslerne og sætte en ny på. Dét var så ikke den metode Ole husejer brugte. Men nu har jeg så endelig en dør, der kan lukke og som det ikke trækker ind af. Stuens andre vinduer er ubehandlet træ… døren er hvid. En mindre detalje.
- Bob tog besøget med ophøjet ro. Han var bag tremmer i entreen og fulgte interesseret med i arbejdet. Ikke en eneste gang gøede han og heller ikke da Ole husejer fandt den store boremaskine frem reagerede han. Bob er ret cool.
- Decembermåneds tidsrøver har ubetinget været Udbetaling Danmark. Det vil kræve et længere indlæg at fortælle om de oplevelser, jeg har haft med at søge boligstøtte til mine forældres plejebolig. Jeg er langt fra i mål med projektet, men jeg er vedholdende. Mine forældre har ALDRIG modtaget noget som helst fra det offentlige og nu skal de dæleme have valuta for alle de skattekroner de har betalt gennem et langt arbejdsliv.
- Den sidste julegave kom i hus onsdag, men inden freden kan lægge sig over mig skal jeg have planlagt julefrokosten 1. dag. Også her er jeg håbløst bagud.
- iGo er indkaldt til sit første syn i starten af det nye år.
- Jeg læser Sara Blædels triologi om Ilka og har lige påbegyndt den tredie bog.
- Lydbøger bestiller jeg også til min næsten blinde far. I dag har vi været på ‘Nota’ og bestille 10 nye lydbøger på cd.. Min far er historisk interesseret så det er bøger i den genre vi har fundet. Nota er et bibliotek, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap.
Og så til sidst et skønheds tip fra Bob, som anbefaler en kølende maske til hævede og trætte øjne…
