Jeg blev ledsaget af en flot blodmåne næsten hele vejen på job til morgen. En stor sprække i skyerne gjorde det muligt selv om jeg samtidig hørte i radioen, at det kun var muligt at se den i Thy og på Lolland.

Så kan jeg også krydse den af på listen. Sidst havde jeg ikke muligheden og næste gang er om 10 år.

Og gad vide hvor jeg er på det tidspunkt.

10 år…

På det tidspunkt har jeg helt sikkert forlængst aftjent min værnepligt på arbejdsmarkedet og er jeg ellers ved godt helbred tænker jeg, at jeg kunne befinde mig på et krydstogt skib på vej mellem Vancouver og Anchorage for at se på hvaler. Eller måske har jeg også krydset den af og sidder i stedet på en bænk sammen med en gammel ven og kigger ud over Vesterhavet, mens vi spiser æbler med lommekniv i solen og diskuterer livet små og store tildragelser.

Bob har en forventet levealder på 9-15 år – så jeg kunne nem foresille mig ham liggende gråskægget og en smule gigtplaget ved mine fødder 🙂

Ét er helt sikkert. Livet skal ikke udsættes. Jeg har set, hvor hurtigt man kan blive ramt på sit helbred, så man ikke kan gøre noget af det man drømte om at fylde sin alderdom med.

I dag er verden våd og grå, i det mindste i det nordjyske, men mandag nåede vi hjem og oplevede den kolde og smukke solbeskinnede dag inden lyset blev slukket.

Jeg har netop planlagt mine forårsmandagsfridage og drømmer lidt om at bruge en af de forlængede weekends på en lille tur udenbys. Måske Berlin. Måske Amsterdam. Måske…

En tur på Momondo afslørede en lille spøjs detalje:

Flyrejse fra Aalborg via Amsterdam til Berlin med KLM – pris kr. 991.
Præcis samme tid, dag og KLM fly fra Aalborg, men KUN til Amsterdam – pris. kr. 1078.

Dvs. flyrejsen fra Amsterdam til Berlin er gratis… gad godt vide hvad, der ligger bag den prisudregning.

Hvad jeg også opdagede var Aarhus Lufthavn, eller Tirstrup som den vist retteligt hedder. Her kan man komme direkte til, Berlin, Stockholm, Prag, London, Manchester… det er bare at beslutte sig og komme af sted.

Mig: jeg har taget nattøj på – og det kommer jeg ikke ud af før mandag morgen.
Han: eller før der er verdensfred eller alle hvaler er sikret overlevelse
Mig: det er dejligt at finde forståelse for sagen

ALTING er meget besværligt når den ene skulder smerter ved enhver bevægelse. Efter første blokade ér det blevet bedre, men jeg har fortsat problemer med helt almindelige dagligdags gøremål. Mit morgenritual, særligt hårvask og påklædning, tager latterlig lang tid.

I dag har jeg af samme årsag valgt at tage den fra hjemmekontoret. Det letter gevaldigt, når det eneste jeg behøver for at gå på arbejde er at tænde pc’en og logge mig på firmaets netværk.

Også Bob synes det er alletiders. Glæden viser sig hver gang jeg går nedenunder for at hente kaffe, tisse eller… så står han og vrikker henrykt med sin lille halestump, som har jeg været væk i evigheder.

Fik jeg sagt, at han vist ikke er særligt skarp.

Jeg dimser lidt med at lave endnu en hjemmeside eller fotoblog. Et sted at samle mine fotografier. Jeg får til stadighed henvendelser fra folk, der gerne vil have mig til at fotografere deres hund, barn, fest osv. og jeg tænker, at siden kunne bruges som et fotoalbum, hvor de kan se hvad de får, hvis de hyrer en glad amatør som mig (og det er IKKE fordi jeg har planer om at slå mig ned som ‘fotograf’ – det lader jeg de professionelle om).

Men hvad pokker skal barnet hedde?

saycheese.dk og sigost.dk var mine umiddelbare valg, men begge er desværre allerede optaget. Så skal det være med bindestreg: say-cheese.dk eller sig-ost.dk.

Jeg har også overvejet appelsiiin.dk. Eller filmilerissok.dk, som var det navn min fotograferende far fik af Kong Neptun da han i 1956 krydsede den nordlige Polarkreds ombord på Fregatten Holger Danske, men jeg ved det skuette!.

Måske har du et skide godt forslag.

Sig frem 🙂

Bob har i dag haft sin debut som ‘besøgshund’ på plejehjemmet. Det vil sige, at jeg tog ham med ind da jeg besøgte min mor på demens afsnittet, hvor der altid beboere i opholdsstuen.

Det fik de gamle demente damer op of stolene og så kom de futtende med deres rollatorer, lys i øjnene og kærlige hænder, der gerne villle klappe. Der var noget at snakke om og det var utroligt positivt. Også for Bob som nød opmærksomheden.

Det kan vi godt gentage.