-
Marokko og strik
Sneen kan bare komme an. Jeg er tanket op med strikkegrej og garn, og strikkehjørnet er varmt og komfortabelt.
Jeg har endelig modtaget de to marokkopuder jeg havde bestilt for snart længe siden. En grå og en gul i lækkert Kvadrat uldstof. De var ventetiden værd og passer perfekt i min stue. Højden gør, at min sofa pludselig har fået chaiselong og de er tilpas faste til også at kunne bruges som ekstra bord.
Jeg er svært tilfreds.
I går tømte jeg kurven med ponypinde i skraldespanden og efter jobbet i dag gik turen til Garnudsalg. Pinde, garn og maskemarkører røg i kurven. Et sæt med så mange pinde, at de dækker ethvert behov og så nogle skide smarte meget moderne strømpepinde. Dem glæder jeg mig til at skal have i brug til de små ærmer.
Jeg var startet på en romber – men det lykkedes ikke helt for mig, så nu strikker jeg i stedet den enkle ‘Anker bluse‘ i det fine grønne garn jeg købe hos Knitting for Olive.
Hvad de lyse blå nøgler med Blackhill Élevé skal forvandles til har jeg ikke besluttet endnu, men også noget småt til mormorkassen.
PS: indlægget er ikke sponsoret af nogen som helst
-
Frost
ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.
Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.
Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.
Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.
Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.
Bob D? Not so much!
Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.
Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.
I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.
-
Pony pinde og puslespil
Jeg har været i pulterkammeret og hentet pony pindene frem (de der pinde vi strikkede med for 30 år siden). Jeg gad ikke købe nye strømpepinde for at strikke to små ærmer på 14 cm hver.
Fire pinde str. 2,5 var ikke nemt. For pokker jeg baksede med første omgang. Tror jeg prøvede 4 gange før det endelig lykkedes mig.
Jeg har set så tit på IG, at strikkere ikke gider ærmestrik, så jeg er startet der, så har jeg det sjove tilbage.
Håber jeg.
Synes stadig den opskrift ser svær ud.
Indimellem tager jeg en pause. Lægger et par brikker på min nye afstresser: puslespillet.
Da jeg var barn sad jeg ofte ved siden af min far ved arbejdsbordet og lagde kæmpe puslespil. Det er stadig ganske hyggeligt. Jeg har lånt et par puslespil på 1000 brikker og det er en god start.
-
Finito
Allerførste stykke strik til mormorkassen er færdig, vasket og klar til, hvis/når det engang bliver aktuelt.
Det er vist det man i dag kalder et svøb eller er det mon kun de fine ‘royale’ modeller man kalder det? Måske er det her mere et barnevognstæppe. Synes det er blevet lidt for ‘tæt’ efter vask med uldvaskemiddel og på uldprogram. Min vaskemaskine har uldprogram, men fremover vil jeg alligevel foretrække at vaske i hånden. Ærgerligt at lave sådan stort arbejde og så få det mishandlet i vaskemaskinen.
Jeg ved, hvad der skal strikkes næst, men jeg har ingen garn hjemme, så skulderen får en tiltrængt pause.
Onsdag skal jeg have blokade nr. to. Om det er nok vil vise sig.
-
Når jeg bliver gammel
Jeg blev ledsaget af en flot blodmåne næsten hele vejen på job til morgen. En stor sprække i skyerne gjorde det muligt selv om jeg samtidig hørte i radioen, at det kun var muligt at se den i Thy og på Lolland.
Så kan jeg også krydse den af på listen. Sidst havde jeg ikke muligheden og næste gang er om 10 år.
Og gad vide hvor jeg er på det tidspunkt.
10 år…
På det tidspunkt har jeg helt sikkert forlængst aftjent min værnepligt på arbejdsmarkedet og er jeg ellers ved godt helbred tænker jeg, at jeg kunne befinde mig på et krydstogt skib på vej mellem Vancouver og Anchorage for at se på hvaler. Eller måske har jeg også krydset den af og sidder i stedet på en bænk sammen med en gammel ven og kigger ud over Vesterhavet, mens vi spiser æbler med lommekniv i solen og diskuterer livet små og store tildragelser.
Bob har en forventet levealder på 9-15 år – så jeg kunne nem foresille mig ham liggende gråskægget og en smule gigtplaget ved mine fødder 🙂
Ét er helt sikkert. Livet skal ikke udsættes. Jeg har set, hvor hurtigt man kan blive ramt på sit helbred, så man ikke kan gøre noget af det man drømte om at fylde sin alderdom med.
-
Søndagsstrik
Det har været mere end et år undervejs, men nu er min version af svøbet Kærligheden meget snart færdigt. 10 pinde mere, så kan jeg lukke af. Skubbet lidt på vej af, at af min gode ven P skal være farfar i foråret og jeg derfor har lyst til at strikke en enkelt lille ting til det lille nye drengebarn. Det bliver ikke et svøb, men en lille romber fra ‘Knitting for Olive”. Håber jeg. Jeg har bestilt opskriften og det ser faktisk lidt svært ud.
Men før jeg kaster mig ud i det, skal svøbet til mormorkassen altså gøres færdig. En regel jeg har opstillet for mig selv: et projekt skal gøres færdigt før et nyt må begyndes. Den er selvfølglig indført af dårlig erfaring med alt for mange ufærdige projekter i kurven!
Jeg bliver træt i skulderen af at strikke, men det gør ikke ondt, så jeg tænker det er ok, når bare jeg lytter til kroppen og holder pause, når det er nødvendigt.
Nu sætter jeg slutspurten ind, så der er færdigt inden søndagen er omme.
-
Vi så solen
I dag er verden våd og grå, i det mindste i det nordjyske, men mandag nåede vi hjem og oplevede den kolde og smukke solbeskinnede dag inden lyset blev slukket.
Jeg har netop planlagt mine forårsmandagsfridage og drømmer lidt om at bruge en af de forlængede weekends på en lille tur udenbys. Måske Berlin. Måske Amsterdam. Måske…
En tur på Momondo afslørede en lille spøjs detalje:
Flyrejse fra Aalborg via Amsterdam til Berlin med KLM – pris kr. 991.
Præcis samme tid, dag og KLM fly fra Aalborg, men KUN til Amsterdam – pris. kr. 1078.Dvs. flyrejsen fra Amsterdam til Berlin er gratis… gad godt vide hvad, der ligger bag den prisudregning.
Hvad jeg også opdagede var Aarhus Lufthavn, eller Tirstrup som den vist retteligt hedder. Her kan man komme direkte til, Berlin, Stockholm, Prag, London, Manchester… det er bare at beslutte sig og komme af sted.
-
Hjemmearbejdsdag
Mig: jeg har taget nattøj på – og det kommer jeg ikke ud af før mandag morgen.
Han: eller før der er verdensfred eller alle hvaler er sikret overlevelse
Mig: det er dejligt at finde forståelse for sagenALTING er meget besværligt når den ene skulder smerter ved enhver bevægelse. Efter første blokade ér det blevet bedre, men jeg har fortsat problemer med helt almindelige dagligdags gøremål. Mit morgenritual, særligt hårvask og påklædning, tager latterlig lang tid.
I dag har jeg af samme årsag valgt at tage den fra hjemmekontoret. Det letter gevaldigt, når det eneste jeg behøver for at gå på arbejde er at tænde pc’en og logge mig på firmaets netværk.
Også Bob synes det er alletiders. Glæden viser sig hver gang jeg går nedenunder for at hente kaffe, tisse eller… så står han og vrikker henrykt med sin lille halestump, som har jeg været væk i evigheder.
Fik jeg sagt, at han vist ikke er særligt skarp.
-
Midtuge status
- 9 januar og dagen er tiltaget med 25 minutter
- Poden er fra i morgen et finde bag disken i Matas i Algade. Hun er lånt ud til strøgbutikken et par måneder
- Tirsdag fik jeg den første af (måske) tre blokader i højre skulder. Jeg er ikke smertefri, men det ér blevet en smule bedre
- Jeg arbejder i kulissen med at bygge min nye fotoblog
- Bob stortrives og er inde i en periode, hvor han faktisk hører efter hvad jeg siger. Det er nærmest magisk efter en tid, hvor jeg er sikker på, at han ville give mig fingeren, hvis han kunne
- På læselisten er Lotte og Søren Hammers seneste krimi “Mirakelbarnet”. Den er langt fra på det niveau parrets tidligere krimier har haft, men okay underholdning
- iGo er indkaldt til sit første syn
- Det samme er Bob
-
Hvad skal barnet hedde
Jeg dimser lidt med at lave endnu en hjemmeside eller fotoblog. Et sted at samle mine fotografier. Jeg får til stadighed henvendelser fra folk, der gerne vil have mig til at fotografere deres hund, barn, fest osv. og jeg tænker, at siden kunne bruges som et fotoalbum, hvor de kan se hvad de får, hvis de hyrer en glad amatør som mig (og det er IKKE fordi jeg har planer om at slå mig ned som ‘fotograf’ – det lader jeg de professionelle om).
Men hvad pokker skal barnet hedde?
saycheese.dk og sigost.dk var mine umiddelbare valg, men begge er desværre allerede optaget. Så skal det være med bindestreg: say-cheese.dk eller sig-ost.dk.
Jeg har også overvejet appelsiiin.dk. Eller filmilerissok.dk, som var det navn min fotograferende far fik af Kong Neptun da han i 1956 krydsede den nordlige Polarkreds ombord på Fregatten Holger Danske, men jeg ved det skuette!.
Måske har du et skide godt forslag.
Sig frem 🙂