-
Ugen der gik
- Det holdt kun kort med den nye stillingsbetegnelse – nu er jeg Teknisk konsulent igen. Det må have været en fejl i systemet – eller også er der noget på bedding og nogen er kommet til at trykke på knappen for tidligt.
- Læste at 77% af den japanske befolkning har en genvariant, der gør, at de producerer mere ørevoks og har øget kropslugt. Så ved I det.
- Jeg har mødt en hund (og en mand), som viser sig at bo på et gods. Ikke det ringeste sted for Bob at have en legeaftale.
- Bob og jeg har
dagligtflere gange dagligt en mindre uoverenstemmelse om hvorvidt bademåtten skal ligge på badeværelset eller i køkkenet. - Til morgen havde vi også en uoverensstemmelse. Jeg havde glemt at fortælle ham, at jeg ville arbejde hjemme og vi derfor kunne sove en time længere. Bob insisterede på at vi skulle op til sædvanlig tid.
- Samme Bob har i dag været hos Dr. Dyr til vaccination, sundhedstjek og udstedelse af pas. Han meldes i topform og er nu rejseklar. Fine kridhvide tænder, blank og sund pels, rene ører, vægten siger 10,9 kg. og så er Bob en meget potent hanhund. Dr. Dyr havde i hvertfald sjældent set så store boller på en 10 kg’s model. Måske er de årsagen til det eneste lille issue der var: en forhudsbetændelse, som mange hanhunde døjer med. Jeg fik noget at rense med og tænkte, at det nok blev samme kamp som da jeg ville prøve at børste tænder på ham. Det gjorde det så IKKE!
-
Der er blevet talt til mange
Orbitmanden er færdig med sit gåprojekt og ligger hjemme på sofaen, ser film og spiser hotdogs.
Det er SÅ velfortjent.
Da jeg gik i seng i aftes ved 22 tiden snakkede vi kort. Da var han på vej ud på de sidste to timers vandring inden projektet lukkede til midnat.
692.432 skridt – ca. 550 km på 14 dage. Han er klar til Caminoen eller det, der er værre.
Til sammenligning har jeg gået 122.207 skridt på de to, for mig, helt almindelige uger. Selvom jeg ofte glemmer mobilen hjemme og godt kan lægge lidt skridt til, så kan jeg alligevel godt gøre det meget bedre.
Lørdag gik vi turen omkring mosen, i selskab med Nanna, kæresten og Jack. Det giver 6,5 km på tælleren og er en skøn tur hvor hundene kan løbe løse hele vejen. Når lyset vender tilbage er det en tur vi sagtens kan nå på en hverdag også.
49.000 skridt om dagen i gennemsnit over to uger – der kommer jeg alligevel aldrig til.
-
Hvem er det der banker?
Endnu en lille Anker trøje er røget af pindene og denne gang i en udførsel jeg synes, at jeg kan være bekendt at forære væk. Jeg var meget omhyggelig med at tage masker pænt op under ærmerne og jeg er ret tilfreds med resultatet. Og så synes jeg, at det lille mærke fra PetiteKnit er prikken over i’et.
Den er strikket i ren uld denne gang – Blackhill Élevé i farven lys indigo fra Garnudsalg. Jeg er vild med det rustikke look det garn har og skulle jeg engang kaste mig ud i noget til mig selv kunne det meget vel blive i den chunky version af garnet.
Jeg har garn hjemme til endnu et svøb, men jeg har mere lyst til nogle småprojekter, som jeg hurtig kan se resultatet af.
På strømpepindene er der nu slået masker op til Liselottes strikkede vanter “Håndlavet”. En tråd Blackhill Élevé (resten fra trøjen) og en tråd Blackhill Super Kid Mohair fra et aldrig færdigstrikket projekt.
Dem skulle jeg også kunne blive færdige med uden problemer.
-
Kunsten at overleve januar og ugen kort
Jeg savner et quick fix til at komme gennem januar måned, som er sådan et antiklimaks oven på en december med alle dens fridage, lys og forventnings glæde.
Der er ingen fridage.
Der er ingen lys.
Men nu er jeg kommet igennem for denne gang.
Den sidste uge i januar kort:
- iGo gik glat gennem sit første syn.
- Også Bob er indkaldt til sit første syn. Vaccination og sundhedstjek.
- Jeg kigger på ny pc. Min 21.000 kroners Mac, som allerede én gang har fået skiftet tastatur, hænger igen i tasterne – denne gang på i og t tasten. Jeg gider den ikke mere og skal IKKE have Mac igen. I afdelingen har vi tre Macs af samme type med samme fejl og en tur på Google afslører, at det er en kendt og ofte forekommende fejl på deres ‘butterfly’ tastatur.
- En organisatiorisk ændring har gjort, at jeg både har mistet kolleger og fået nye. Og ny titel. Administrativ tekniker.
- Garnet er blevet trimmet.
- Ankertrøje nr. 2 er ved at være færdig. Denne gang strikket i Blackhill Élevé og langt mere vellykket i raglandudtagningerne og i maskeopsamlingen under armene.
- Poden er fra i dag og to måneder frem at finde i Matas i Algade før hun igen vender retur til Vejgaard.
- I dag kan hun dog ses i nedenstående reklame for Vejgaard butikken 🙂
-
Det er koldt derude
Temperaturen føltes som minus 10 grader da vi gik ud kl. 5:30 og det er bestemt ikke Bobs livret. Og da slet ikke når han kommer lige fra sengevarmen og ud i kulden. Små ture ud i haven, hvor han forsøger at holde flokken af solsorte væk fra de nedfaldne æbler, er fint, men derudover er han temmelig uvillig.
Anderledes ihærdig er min ven P. som traver rundt om kvarteret eller – i dårligt vejr – rundt om stadion. Han er gået i kredsløb, som led i et gå-projekt i Rebild Kommune har sat i værk. Han er i den grad gået all-in og traver mere end en marathon om dagen. En dag nævnte han selv, at han var gået i ‘orbit’ og er herefter kendt om Orbitmanden.Jeg har været med på telefon som opbakning og underholdning en del af de mange og lange timer og vi har haft nogle rigtigt gode samtaler om de ting, der rør sig i vores liv… studie, job, forældre, børn, fremtidsplaner, økonomi, pensionsliv osv. osv.
I dag er det på det nærmeste snestorm i det nordjyske og alligevel har jeg nu observeret ham tre gange gå forbi kontorvinduet på runden i kvarteret.
Orbitmanden.
-
Og det blev hvidt
Kong vinter har lagt sin kolde hvide hånd over det nordjyske.
Vi har endelig fået sne. Oven i købet noget der er blevet liggende og som der fortsat bliver fyldt ovenpå.
Bob er ikke udelt begejstret. Han springer ikke kåd rundt som man ser andre hunde gøre i sneen, men ligner mere en, der mener, at det er koldt og underligt.
Heller ikke jeg er udelt begejstret i år. Normalt elsker jeg at trave i skoven og mosen i sneen, men jeg er så bange for at falde og være nødt til at tage fra med min højre arm/skulder. Har en fornemmelse af, at det kunne få ret omfattende smerter og følger.
Søndag skal gå med besøg hos de gamle, strik, korrekturlæsning og layout af en universitetopgave med deadline i morgen og sidst, men ikke mindst, håndbold.
Jeg har plottet mine forårs-mandags-fridage ind i kalenderen og jeg glæder mig til at weekenden bliver tredages og arbejdsugen 4 dages – bare for en stund.
-
Marokko og strik
Sneen kan bare komme an. Jeg er tanket op med strikkegrej og garn, og strikkehjørnet er varmt og komfortabelt.
Jeg har endelig modtaget de to marokkopuder jeg havde bestilt for snart længe siden. En grå og en gul i lækkert Kvadrat uldstof. De var ventetiden værd og passer perfekt i min stue. Højden gør, at min sofa pludselig har fået chaiselong og de er tilpas faste til også at kunne bruges som ekstra bord.
Jeg er svært tilfreds.
I går tømte jeg kurven med ponypinde i skraldespanden og efter jobbet i dag gik turen til Garnudsalg. Pinde, garn og maskemarkører røg i kurven. Et sæt med så mange pinde, at de dækker ethvert behov og så nogle skide smarte meget moderne strømpepinde. Dem glæder jeg mig til at skal have i brug til de små ærmer.
Jeg var startet på en romber – men det lykkedes ikke helt for mig, så nu strikker jeg i stedet den enkle ‘Anker bluse‘ i det fine grønne garn jeg købe hos Knitting for Olive.
Hvad de lyse blå nøgler med Blackhill Élevé skal forvandles til har jeg ikke besluttet endnu, men også noget småt til mormorkassen.
PS: indlægget er ikke sponsoret af nogen som helst
-
Frost
ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.
Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.
Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.
Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.
Bob D? Not so much!
Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.
Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.
I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.
-
Pony pinde og puslespil
Jeg har været i pulterkammeret og hentet pony pindene frem (de der pinde vi strikkede med for 30 år siden). Jeg gad ikke købe nye strømpepinde for at strikke to små ærmer på 14 cm hver.
Fire pinde str. 2,5 var ikke nemt. For pokker jeg baksede med første omgang. Tror jeg prøvede 4 gange før det endelig lykkedes mig.
Jeg har set så tit på IG, at strikkere ikke gider ærmestrik, så jeg er startet der, så har jeg det sjove tilbage.
Håber jeg.
Synes stadig den opskrift ser svær ud.
Indimellem tager jeg en pause. Lægger et par brikker på min nye afstresser: puslespillet.
Da jeg var barn sad jeg ofte ved siden af min far ved arbejdsbordet og lagde kæmpe puslespil. Det er stadig ganske hyggeligt. Jeg har lånt et par puslespil på 1000 brikker og det er en god start.
-
Finito
Allerførste stykke strik til mormorkassen er færdig, vasket og klar til, hvis/når det engang bliver aktuelt.
Det er vist det man i dag kalder et svøb eller er det mon kun de fine ‘royale’ modeller man kalder det? Måske er det her mere et barnevognstæppe. Synes det er blevet lidt for ‘tæt’ efter vask med uldvaskemiddel og på uldprogram. Min vaskemaskine har uldprogram, men fremover vil jeg alligevel foretrække at vaske i hånden. Ærgerligt at lave sådan stort arbejde og så få det mishandlet i vaskemaskinen.
Jeg ved, hvad der skal strikkes næst, men jeg har ingen garn hjemme, så skulderen får en tiltrængt pause.
Onsdag skal jeg have blokade nr. to. Om det er nok vil vise sig.
