Under corona havde min kollega Ann 25 års jubilæum og jeg selv 40 års. Det siger sig selv, at det ikke blev fejret, så det har vi haft til gode.

I går var vi samlet i København. Desværre med en del mandefald pga. sygdom. Så sent som fredag morgen fik vi endnu en sygemeldig, så vi kun var 5. Det blev alligevel en rigtig hyggelig dag. Først med en spændende rundtur under Christiansborg og efterfølgende i Tivoli og frokost i Grøften.

I Grøften var der arangeret to quizzer – den store julequiz og året-der-gik-quiz.

Jeg løb med begge gevinster.

Heldigvis fik to andre mandelgaven ellers havde jeg nok ikke være skide populær 😉

Det blev en lang dag og jeg var temmelig kvæstet da jeg fredag aften nåede Hals igen. I dag skal jeg absolut ingenting ud over at gå med hundene, strikke, drikke kaffe og spise pebernødder.

I dag var det tid til anden – og sikkert sidste – laserbehandling af mine blodsprængte kinder.

Det var et overraskende godt resultat allerede efter første behandling for en måned siden og jeg havde ikke absolut behøvet den i dag, men jeg kunne lige så godt få fjernet det sidste nu jeg var i gang.

Det betyder, at jeg nu kan gå ud uden makeup uden at se ud som en, der har tømt mange mange rødvinsflasker.

Det er en nem og hurtig behandling og efter nogle få uger kan man se det endelig resultat. Hvorfor jeg ikke har fået gjort det noget før er mig en gåde.

Jeg har brugt meget krudt på at dække det med consealer, den kan jeg ny lade tørre ind i bunden af makeuptasken.

Som de fleste fredage har jeg været på hjemmearbejdspladsen i dag. Jeg har haft travlt de sidste par uger med at lande en aftale med en ny hardwareleverandør og i dag sendte vi første rigtige ordre.

Det sidste år har vi lagt 318 ordre hos vores nuværende leverandør og betalt over 21.000 kroner i fragt. Den nye aftale giver gratis fragt, så alene den besparelse er noget værd – at den nye leverandør så også prismæssigt ligger lavere på næsten alle standardvarer gør, at vi kommer til at spare en del penge på hardwarebudgettet.

Den deal fortjener vist, at jeg klapper mig selv på skulderen 🙂

Jeg har købt 10 kg. af den her fætter. Plus ben til hundene.

Han er en krydsning af dansk sortbroget og belgisk blåhvid og har levet et skønt forkælet liv lidt uden for Hals.

Han er ikke slaget endnu og man er velkommen til at komme og klappe ham. Det har jeg nu ikke lyst til med tanke på, at jeg efterfølgende skal sætte tænderne i en bøf.

Men det glæder mig, at når det kommer dertil, at jeg ved, at det er et dyr, der har haft et skønt liv før slagteriet.

I september var vi til åbent landbrug – også uden for Hals – og jeg er altså nødt til at sige, at jeg IKKE er fan af den måde en konventionel landmand holder sine dyr. Dyrene gik som sild i en tønde, på ‘planke’gulv’ og lå deres eget lort. Kalvene skilles fra mor kort efter fødslen og ingen af dem ser nogensinde en græsmark.

Jeg har ikke noget i mod vi spiser kød, men jeg synes saftsuseme, at vi skal give dyrene et ordentligt liv frem til slagtningen.

Da jeg for 100 år og en madpakke siden (1980) boede en kort periode i Israel var der også konflikter i området. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt har været rigtig fred.

Kibbutzen arrangerede årligt et par længere ture rundt i Israel og destinationen var afhængig af, hvor konflikten ulmede. Nogle gange gik den nord på til Golanhøjderne andre gange mod syd til Eilat.

1980 holdet fik en tur sydpå. Til Rødehavet. Vi kørte i den samme bus som dagligt bragte os ud i frugtplantagerne. En aflagt gul amerikansk skolebus med hårde sæder og så skrumlede vi ellers 375 km mod syd med et længere stop i Ein Gedi ved Dødehavet, hvor vi selvfølgelig skulle prøve at ‘gå på vandet’ i det ekstremt salte vand.

Alle havde medbragt soveposer og hele opholdet forgik på stranden ved Rødehavet. Negev ørkenen hvor Eilat ligger er gold… ekstremt varmt om dagen, men så snart mørket sænker sig falder temperaturen drastisk og jeg husker tydeligt, at vi måtte rykket tæt sammen for at holde varmen om natten.

Oplevelsen var dog alle ubekvemmelighederne værd.

Den nuværende og eskalerende konflikt i området er en frygtelig ulykkelig situation for både israelere og palistinænsere. Jeg har fortsat venner i Israel og har sendt dem mine bedste tanker. Det betyder ikke, at jeg dermed tager stilling i konflikten.

Lige nu har jeg valgt at tage en pause fra at læse den hadefulde debat. En debat som på de sociale medier er hadefuld, nådesløs, drænende og fyldt trusler mod mennesker, som ingen aktier har i krigen udover de deler religion med den ene eller den anden part.

Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden!

I går morges var vi rundt og tjekke mødelokaler i firmaet og havde derfra en udsigt over fjorden som ikke er os forundt, der gemt væk nede i stueetagen.

Desværre var vinduerne så snavsede, at det ikke var muligt at fotografere ellers havde jeg delt et billede af en spejlblank fjord, hvor Aalborgs skyline lavede en perfekt spejling.

I må nøjes med de gule birketræers smukke kontrast til den blå efterårshimmel som mødte mig om eftermiddagen.

I dag var der ikke mange spejlinger i vandet.

Stormen truer fra øst.

Vist mest i de sydlige egne, men jeg skal lige hilse og sige at Kattegat også viste tænder ved stranden i Hals.

Jeg skulle selvfølgelig lige ud og tjekke, hvor slemt det var her i eftermiddag.

Håret skulle have været samlet med en elastik, både for at kunne se, men også fordi det nærmest var umuligt at få en børste igennem da jeg kom hjem.

Alle løse genstande i gårdhaven er sikret og så kan jeg ikke gøre mere andet end at krydse fingre for, at også jer der bor sydligere kommer godt gennem stormen.

Det er weekend nu.

Eller næsten.

Seks timer på hjemmearbejdspladsen og så er det slut for uge 42.

Glædeligt blæsevejr.

Else elsker pelse.
Else elsker pølse.
Pølse åd hun dagen lang.
Elses pels blev alt for trang.
Pelsen holdt men Else sprak.
Else – pelse – pølsesnak.

Halfdan Rasmussens ABC udkom i 1967 og har været en del af min barndom, Nannas barndom og nu har Solveig også fået et eksemplar af bogen.

Og ikke bare den, men også 3 andre af Halfdans finurlige rim- og remsebøger, som hænger uløseligt sammen med Ib Spang Olsens tegninger. Mere klassisk bliver det vist ikke.

Sammen med ‘Alberte synger med de små’ kom de i en pakke fra Susanne på Fanø, som jeg kun kender fra de sociale medier. Det gør mig så glad og taknemmelig, at nogen mennesker er så betænksomme. Tusinde tak.