-
Fyret tur/retur
Blandt mine foretrukne websider er DMI’s side med vandstande. Hovedsagelig den der gælder for Hals. Det kræver nemlig en vis lav vandstand før man kan komme ud på Nordmandshage – i Hals omtalt som Mallorca eller Skallerevlerne – i almindelige gummistøvler.
I dag ved 10.30 tiden var vandstanden forventet omkring -30 og det ved jeg af erfaring er tilstrækkeligt til at komme tørskoet på land på den anden side.
Ganske rigtigt.
Fyret ses som en lille prik langt ude. Der er ca 4 km at gå fra hvor vi går ned til stranden og ud til fyret. En skøn tur for alle sanser – i hvert fald for Bob som finder fornøjelse i døde måger og rådne fiskeskind.
Det kostede et bad da vi kom hjem. For os begge to. Resten af dagen stod den på sofa, film og en bette lur.
Nordmandshage er en barriereø, der sammen med Korsholm på sydsiden begrænser Limfjordens udløb i Kattegat ved Hals Barre. I perioden 1. april til 15. juli er der adgang forbudt på den sydligste af øerne af hensyn til ynglende kystfugle.
-
127 gram af den fineste slags
Olives tæppe strikket i den fineste merino/cashmire fra Knitting for Olive.
Resultatet er blevet ret fint og særlig tilfreds er jeg med, at jeg vovede at prøve i-cordaflukning i stedet for den traditionelle og bagefter hækle krebsemasker rundt om, som opskriften foreslog. I-cord aflukningen ser super prof ud og i og med tæppet er strikket fra midten og ud, og der derfor skulle lukkes hele vejen rund var det oplagt. Og så har jeg også tilføjet en ny teknik til mine strikkeskills (-:
Eneste anke er, at jeg synes tæppet er for lille (80 x 80 cm). Jeg havde garn nok og set i bakspejlet skulle jeg have strikket to rapporter mere af mønstret end opskriften foreskrev. Det har jeg noteret, hvis jeg skulle finde på at kaste mig ud i et mere.
På pindene er nu en lille Ankers hue, mens jeg venter på garn til noget ‘spetakelstrik’. Huen skal ledsage Ankers trøjen som jeg strikkede i januar og er strikket af resterne fra trøjen.
Der er et hashtag, der hedder #nevernotknitting. Jeg er ikke sikker på, at det er et jeg kommer til at bruge, men lige nu går det det da over stok og sten med mine småprojekter.
-
Uge 8 en lille smule længere
- Uge 8 er vinterferie i det Nordjyske og traditionelt en uge, hvor der skulle være lidt ro på jobbet. Det var der så ikke. Tværtimod lå jeg, de første dage i ugen, vandret i luften.
- Jeg har fået skærmbriller og alt skulle være godt, men enten er de for stærke eller også kræver de bare tilvænning – i hvert fald kan jeg kun holde ud at have dem på i perioder og så må jeg lægge dem til side.
- Det var ugen, hvor min mor forlod plejehjemmet i hjemmesko og uden overtøj. På samme tid blev en ældre dement mand efterlyst af politiet i Nordjylland. Ifølge Serviceloven anses brug af GPS på demente som magtanvendelse, hvis den demente person ikke selv udtrykkeligt har givet sit tilsagn forinden. Men mange demente er, på grund af deres sygdom, slet ikke i stand til at give et sådant tilsagn. Min mor er i hvert fald ikke. Man burde i stedet opfattet en GPS som en hjælp og en beskyttelse af den demente.
- Der er brugt oceaner af tid på el-selskabet ‘Vindstød’, som leverer strøm til min fars nye bolig. Det er en meget langt historie med rykkere og breve med trusler om inkasso og afbrydelse af el-forsyningen. Det ser ud til, at de nu har fået ryddet op i deres faktura rod og anerkendt, at vi har betalt for den tid han har beboet lejligheden. Jeg gider ikke sådan noget rod, jeg gider ikke en kundeservice uden et telefonnummer og der er gjort kort proces: vi har flyttet el-leverandør. Trustpilot viser i øvrigt, at vi langt fra er de eneste, der har oplevet problemer med regninger og kundeservice. Ærgerligt, for jeg kan godt lide tanken om, at den el vi bruger kommer fra vedvarende energi.
- Jeg læser fortsat Hjorth og Rosenfeldt – og er svært begejstret.
- På strikkepindene er endnu et ‘svøb’. Denne gang er det Olives tæppe fra Knitting for Olive. Det er bestemt ikke fejlfrit og især starten var svær. Man begynder med kun 8 masker på strømpepindene og tæppet vokser så herfra. Jeg kæmpede det meste af en dag med bare at få begyndt og da der så i første rapport indløb et par fejl i mønstret besluttede jeg, at det måtte jeg se stort på. Ikke 10 vilde heste kunne få mig til at starte forfra med 8 masker på strømpepinde. Findes der nu et tip til at gøre starten nem/nemmere så giv gerne et pip.
- En frokost/film date næste weekend har ført hjemmearbejde med sig. Inden jeg kommer, skal jeg have set James Bond filmen ‘Thunderball’ fra 1965. Det er ikke nærmere oplyst hvorfor. Jeg håber, at kunne finde den som online lejefilm.
- Det blev afsløret at Touren kommer til Danmark. 2., 3. og 4. juli 2021 køres de tre første etaper HER. For en TdF entusiast er det store og glædelig nyheder. Jeg skal helt sikkert sydpå og se tredie etape og håber mine ‘manager’ venner synes det kunne være fedt at lave en tur ud af det.
-
Skovens konge og en lille mærkedag
Søndag var vi i Den Jyske Skovhave, som er på 14 ha og mødte en masse hunde.
I dag gik turen til Trekantskoven, den lokale hundeskov med et areal på 41 ha, uden at møde en eneste hund.
Det sidste er der ikke meget leg og socialisering i – til gengæld er Bob her skovens konge og der fred og ro til at fordybe sig i de mange duftspor.
Jeg er sådan en der notere mange mærkelige mærkedage i min kalender, som jeg så også bliver reminded om. Den 12. februar bimler flg. besked ind “Mødte (…) 2015”. Det er ALLEREDE 4 år eller KUN 4 år… det føles på samme tid som var det i går og som vi har kendt hinanden altid.
Vi har stort set haft daglig kontakt siden. Om stort og småt. En enkelt kommentar på messenger eller time lange telefonsamtaler. Vandreture i naturen eller som co. pilot i iGo. Sjove samtaler, alvorlige samtaler, samtaler om dybt personlige ting, faglige ting, men aldrig bare small talk…
Måske lyder det som venskaber du har mange af, men som introvert er det ikke hverdagskost at møde nye mennesker og lade dem komme ind under huden.
Jeg føler mig omsluttet af ægte omsorg og interesse for alle aspekter af liv og håber, at jeg giver bare en lille smule af det samme tilbage.
-
Ugen der gik
- Det holdt kun kort med den nye stillingsbetegnelse – nu er jeg Teknisk konsulent igen. Det må have været en fejl i systemet – eller også er der noget på bedding og nogen er kommet til at trykke på knappen for tidligt.
- Læste at 77% af den japanske befolkning har en genvariant, der gør, at de producerer mere ørevoks og har øget kropslugt. Så ved I det.
- Jeg har mødt en hund (og en mand), som viser sig at bo på et gods. Ikke det ringeste sted for Bob at have en legeaftale.
- Bob og jeg har
dagligtflere gange dagligt en mindre uoverenstemmelse om hvorvidt bademåtten skal ligge på badeværelset eller i køkkenet. - Til morgen havde vi også en uoverensstemmelse. Jeg havde glemt at fortælle ham, at jeg ville arbejde hjemme og vi derfor kunne sove en time længere. Bob insisterede på at vi skulle op til sædvanlig tid.
- Samme Bob har i dag været hos Dr. Dyr til vaccination, sundhedstjek og udstedelse af pas. Han meldes i topform og er nu rejseklar. Fine kridhvide tænder, blank og sund pels, rene ører, vægten siger 10,9 kg. og så er Bob en meget potent hanhund. Dr. Dyr havde i hvertfald sjældent set så store boller på en 10 kg’s model. Måske er de årsagen til det eneste lille issue der var: en forhudsbetændelse, som mange hanhunde døjer med. Jeg fik noget at rense med og tænkte, at det nok blev samme kamp som da jeg ville prøve at børste tænder på ham. Det gjorde det så IKKE!
-
Der er blevet talt til mange
Orbitmanden er færdig med sit gåprojekt og ligger hjemme på sofaen, ser film og spiser hotdogs.
Det er SÅ velfortjent.
Da jeg gik i seng i aftes ved 22 tiden snakkede vi kort. Da var han på vej ud på de sidste to timers vandring inden projektet lukkede til midnat.
692.432 skridt – ca. 550 km på 14 dage. Han er klar til Caminoen eller det, der er værre.
Til sammenligning har jeg gået 122.207 skridt på de to, for mig, helt almindelige uger. Selvom jeg ofte glemmer mobilen hjemme og godt kan lægge lidt skridt til, så kan jeg alligevel godt gøre det meget bedre.
Lørdag gik vi turen omkring mosen, i selskab med Nanna, kæresten og Jack. Det giver 6,5 km på tælleren og er en skøn tur hvor hundene kan løbe løse hele vejen. Når lyset vender tilbage er det en tur vi sagtens kan nå på en hverdag også.
49.000 skridt om dagen i gennemsnit over to uger – der kommer jeg alligevel aldrig til.
-
Hvem er det der banker?
Endnu en lille Anker trøje er røget af pindene og denne gang i en udførsel jeg synes, at jeg kan være bekendt at forære væk. Jeg var meget omhyggelig med at tage masker pænt op under ærmerne og jeg er ret tilfreds med resultatet. Og så synes jeg, at det lille mærke fra PetiteKnit er prikken over i’et.
Den er strikket i ren uld denne gang – Blackhill Élevé i farven lys indigo fra Garnudsalg. Jeg er vild med det rustikke look det garn har og skulle jeg engang kaste mig ud i noget til mig selv kunne det meget vel blive i den chunky version af garnet.
Jeg har garn hjemme til endnu et svøb, men jeg har mere lyst til nogle småprojekter, som jeg hurtig kan se resultatet af.
På strømpepindene er der nu slået masker op til Liselottes strikkede vanter “Håndlavet”. En tråd Blackhill Élevé (resten fra trøjen) og en tråd Blackhill Super Kid Mohair fra et aldrig færdigstrikket projekt.
Dem skulle jeg også kunne blive færdige med uden problemer.
-
Kunsten at overleve januar og ugen kort
Jeg savner et quick fix til at komme gennem januar måned, som er sådan et antiklimaks oven på en december med alle dens fridage, lys og forventnings glæde.
Der er ingen fridage.
Der er ingen lys.
Men nu er jeg kommet igennem for denne gang.
Den sidste uge i januar kort:
- iGo gik glat gennem sit første syn.
- Også Bob er indkaldt til sit første syn. Vaccination og sundhedstjek.
- Jeg kigger på ny pc. Min 21.000 kroners Mac, som allerede én gang har fået skiftet tastatur, hænger igen i tasterne – denne gang på i og t tasten. Jeg gider den ikke mere og skal IKKE have Mac igen. I afdelingen har vi tre Macs af samme type med samme fejl og en tur på Google afslører, at det er en kendt og ofte forekommende fejl på deres ‘butterfly’ tastatur.
- En organisatiorisk ændring har gjort, at jeg både har mistet kolleger og fået nye. Og ny titel. Administrativ tekniker.
- Garnet er blevet trimmet.
- Ankertrøje nr. 2 er ved at være færdig. Denne gang strikket i Blackhill Élevé og langt mere vellykket i raglandudtagningerne og i maskeopsamlingen under armene.
- Poden er fra i dag og to måneder frem at finde i Matas i Algade før hun igen vender retur til Vejgaard.
- I dag kan hun dog ses i nedenstående reklame for Vejgaard butikken 🙂
-
Det er koldt derude
Temperaturen føltes som minus 10 grader da vi gik ud kl. 5:30 og det er bestemt ikke Bobs livret. Og da slet ikke når han kommer lige fra sengevarmen og ud i kulden. Små ture ud i haven, hvor han forsøger at holde flokken af solsorte væk fra de nedfaldne æbler, er fint, men derudover er han temmelig uvillig.
Anderledes ihærdig er min ven P. som traver rundt om kvarteret eller – i dårligt vejr – rundt om stadion. Han er gået i kredsløb, som led i et gå-projekt i Rebild Kommune har sat i værk. Han er i den grad gået all-in og traver mere end en marathon om dagen. En dag nævnte han selv, at han var gået i ‘orbit’ og er herefter kendt om Orbitmanden.
Jeg har været med på telefon som opbakning og underholdning en del af de mange og lange timer og vi har haft nogle rigtigt gode samtaler om de ting, der rør sig i vores liv… studie, job, forældre, børn, fremtidsplaner, økonomi, pensionsliv osv. osv.
I dag er det på det nærmeste snestorm i det nordjyske og alligevel har jeg nu observeret ham tre gange gå forbi kontorvinduet på runden i kvarteret.
Orbitmanden.
-
Og det blev hvidt
Kong vinter har lagt sin kolde hvide hånd over det nordjyske.
Vi har endelig fået sne. Oven i købet noget der er blevet liggende og som der fortsat bliver fyldt ovenpå.
Bob er ikke udelt begejstret. Han springer ikke kåd rundt som man ser andre hunde gøre i sneen, men ligner mere en, der mener, at det er koldt og underligt.
Heller ikke jeg er udelt begejstret i år. Normalt elsker jeg at trave i skoven og mosen i sneen, men jeg er så bange for at falde og være nødt til at tage fra med min højre arm/skulder. Har en fornemmelse af, at det kunne få ret omfattende smerter og følger.
Søndag skal gå med besøg hos de gamle, strik, korrekturlæsning og layout af en universitetopgave med deadline i morgen og sidst, men ikke mindst, håndbold.
Jeg har plottet mine forårs-mandags-fridage ind i kalenderen og jeg glæder mig til at weekenden bliver tredages og arbejdsugen 4 dages – bare for en stund.