• Et øjeblik...

    Ikke bare striber

    Mit Triangulære tæppe fra Spetakelstrik er langt om længe færdigt.

    Jeg valgte en af de garnalternativer som opskriften foreslog og kunne hurtigt se, at jeg måtte bestille næsten dobbelt op på garn.

    Det skyldes måske, at strikkefastheden er helt skæv – det har jeg slet ikke styr på og er for utålmodig til at lave strikkeprøver, hvilket også er grunden til, at jeg endnu ikke har strikket noget, ‘der skal passe’.

    Iflg. opskriften skal der på de korte ender strikkes ‘trekanter’ eller ‘buer’ i kontrastfarve, men det blev nedstemt og derfor brugte jeg den korngule til en iCord kant hele vejen rundt.

    De skæve striber er lavet ved hjælp af German shortrows og det er piece of cake. Der er fine instruktionsvideoer på Youtube. Det er der faktisk på de fleste af de udfordringer, som jeg er stødt ind i på mit comeback som strikker.

    Tæppet er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes garn. Det er tosset varmt og lækkert, og tæppet kommer til at følge mig på sofaen og på en kølig aften på terrassen.

  • Et øjeblik...

    Die Reise geht nach Berlin

    Ferien er godkendt og vi kan begynde at planlægge, bestille fly, hotel og hundepension.

    Podens barselsvikariat i Matas slutter ved udgangen af august og da vi derefter ikke kender hendes arbejdssituation har vi valgt at flytte vores årlige jule-storbystur frem til sommerferien.

    Det er et ufravigeligt krav fra hende, at der skal være en Primark i byen (!?!) og derfor har vi i år valgt at rejse til Berlin.

    Det er mit første besøg i byen og jeg mangler derfor et tip:

    HVOR i byen vi skal bo?

    – og det skal gerne/helst være i gå afstand fra de fede shoppingkvarterer. Hotel tips er selvfølgelig velkomne, men det er mest område(r) jeg i denne forbindelse tænker på.

  • Et øjeblik...

    Mandagsfri

    1. april og min første mandagsfridag blev en isende kold en af slagsen. Det var is på bilruden og knas i græsset da Bob og jeg gik morgentur.

    DMI varslede MEGET lav vandstand sidst på formiddagen og nogle timer frem og sammen med det smukke og stille vejr blev jeg lokket i gummistøvlerne og ud på Nordmandshage.

    Min husfælle har også fri, men havde aftaler inde i Aalborg, så vi gik alene, Bob og jeg.

    Helt ude ved sejlrenden blev vi overfløjet at en meget stor rovfugl og hjemme igen kunne jeg google mig til, at der er set rekordstore forekomster af havørne ved Hals og Egense nær Limfjordens munding.

    Jeg kunne også læse at den max kan tage et bytte på mellem 3 og 6 kg så Bob var ikke i umiddelbar fare 😉

  • Et øjeblik...

    Sommertid

    Sommertiden bragte bestemt ikke sommertemperature med sig. Tværtimod var der bidende koldt til morgen da Bob og jeg bevægede os ud på vores morgentur.

    Tæppet med de tyske vendinger vokser stødt og det er lunt og rart at sidde med på en lidt kølig morgen. Mini Alpakkaen, som det er strikket i, er tosset lækker og jeg regner med, at der er garn tilbage så jeg kan strikke mig en Oslohue i resterne.

    Jeg mangler kun 4 striber, så er det færdigt. Jeg drømmer lidt om at lave en majsgul icord hele vejen rundt om, men er noget i tvivl om jeg kan samle maskerne op så det er pænt på begge sider.

    Skal jeg samle masker op på selve tæppet? Eller er det bedre at strikke dem op med det gule?

  • Et øjeblik...

    Farven er den samme

    Nannas far og halvsøster kom forbi i dag til fælles strandtur.

    Min ex-mand har en et år gammel bordeaux, Carlo. Der er ikke ondt skabt i det store dyr, men han have svært ved at styre sin begejstring og sin store krop og det blev på et tidspunkt lige lovlig overvældende for den bette Bob.

    Han gemte sig bag vores ben og det var på tide at stoppe turen.

    Bordeauxen ér en skøn race, men jeg var alligevel glad for, at det var Bob jeg skulle have med hjem og ikke det store skrummel.

    Efter et bad er det tid til at tage en morfar.

    På sofaen og i hundesengen.

  • Et øjeblik...

    Bob og Bodil

    For en stund er vi to og en kanin og en hund.

    Sidstnævnte kan nærmest ikke være i sin lille krop af bar begejstring over, at gæsteværelset er beboet og da kaninen i dag kom ned i øjenhøjde kulminerede begejstringen i en grad, så naboen blev tilkaldt af postyret og hængte henover hegnet og kiggede med.

    Vejret var lunt og godt, og Bobs bur meget velegnet som græsningsbur. Kaninen er vant til hund og selvom om Bob gjorde sig til uden for buret lod den sig ikke forstyrre det mindste.

  • Et øjeblik...

    Godt underholdt

    Jeg har nu læst (hørt) alle seks bøger om om Sebastian Bergman og rejseholdet, skrevet af Hjorth og Rosenfeldt.

    Jeg må sige, at jeg har været rasende godt underholdt. Alle seks romaner er bygget omkring et spændende og intenst plot. Personerne er gennemgående og er både komplekse og uperfekte. Realistiske…? – måske ikke, men jeg synes alligevel, at forfatterne mestrer nogle gode personbeskrivelser.

    Bog nr. 6 endte med en cliffhanger, så der MÅ komme en syvende 🙂


    Jeg har kastet mig over en krimidebut. Vinterland hedder den.

    Forlaget skriver:

    “Vinterland” er krimidebuten fra de to kendte journalister, Janni Pedersen og Kim Faber, og er en gribende fortælling om ensomhed, terror og nynazisme i et iskoldt Danmark.

    Martin Juncker er politikommissær i København, da han bliver tvunget til byen Sandsted, hvor han sammen med to urutinerede politifolk skal løse problemerne omkring et asylcenter. Imens må han på den personlige front bearbejde sit dårlige forhold til sin demente far. Under sit ophold rammes et københavnsk julemarked af et bombeattentat, som hans forhenværende kollega, Signe Kristiansen, skal efterforske. En efterforskning, som udvikler sig med voldsomme fund. Da Martin får til opgave at opklare et brutalt drab med forbindelser til et nynazistisk miljø, opstår pludseligt en skræmmende sammenhæng mellem forbrydelserne.

    Janni Pedersen og Kim Faber har med ”Vinterland” skrevet en fængslende krimi, som binder Danmarks sociale og kriminelle problemstillinger sammen i et nervepirrende plot.  

  • Et øjeblik...

    Mandagsfri på en fredag…

    Jeg har weekend allerede nu. Planer er til for at ændres og min første mandagsfridag blev, efter en hastig beslutning, til en fredagsfridag.

    Det er fint nok – jeg har fortsat fri alle aprilmåneds mandage og nogen gange sker der bare ting, som vender op og ned på alting.

    Det betød også, at fredag kunne starte med en lang tur i skoven og smukt var det med solen der skinnede genem tågen, morgenfriske fugle og dug i spindelsvæv.

    Jeg forbereder mig på at være i godt selskab de næste dage. Gæsteværelset er gjort klar og jeg tænker, at der også er nødt til at skal fyldes noget ekstra i køleskabet.

    God weekend til jer.

  • Et øjeblik...

    Tilbageblik

    Indimellem dukker der billeder op på Facebook i gruppen Kibbutz Mishmar Hasharon fra den tid, hvor jeg boede på stedet.

    Jeg har overhovedet ingen erindring om anledningen til, at vi sidder ved små pænt dækkede borde – til gengæld så er de fleste af ansigterne velkendte og gemt på en helt særlig plads i hjertet.

    Selv er jeg hende, der lige stikker hovedet frem over skulderen på fyren i den stribede t-shirt. Han hedder John og boede i nabolejligheden sammen med min engelske kæreste Stephen. Ved siden af ham sidder Penny White, en engelsk pige, som boede i kibbutzen i årevis.

    På forreste bænk med ryggen til sidder Lee fra New Zealand, en af de piger jeg delte værelse med, og ved siden af hende Stevan Levy, en unge jødisk amerikaner, som et år efter jeg var kommet hjem kom og boede hos mig i en uges tid.

    For en del år siden genoptog jeg kontakten til min kibbutz kæreste og vi mødtes igen i London i 2012. Vi har brevvekslet i mange år indtil julen 2017, hvor kontakten (fra hans side) pludselig ophørte. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg har en teori om, at jeg har sagt noget som han ikke brød sig om.

    Story of my life 🙂

    Nå, men det skal ikke ødelægge glæden ved disse sporadiske tilbageblik, der dukker op sammen med, at der bliver lagt nye billeder i kibbutzens facebook gruppe.

  • Et øjeblik...

    Stilhed før storm

    DMI varsler storm over regionen og forhøjet vandstand i Limfjorden, så inden klokken var 8 tog Bob og jeg en god lang tur i Trekantskoven, mens alting fortsat åndende fred og morgensolen skinnede mellem træerne.

    Hjemme fjernede jeg alt, der der kan tænkes at tage en flyvetur og så må vi se hvor slemt det bliver. DMI har det jo med at blæse tingene op.

    Det er sidste korte weekend i halvanden måned.

    I år har jeg planlagt mandagsfridage i marts/april, juli og december. Det er SÅ skønt.

    Jeg har været ved at regne på, hvor meget det vil koste at gøre det til en permanent ordning, men det har jeg desværre ikke råd til. Min pension giver mulighed for at gå på del-pension når jeg bliver 60 og er jeg fortsat i firmaet til den tid, er det absolut en mulighed jeg kunne tænke mig at benytte.

    Ikke fordi jeg er træt af at arbejde, men en fordeling mellem arbejdstid og fritid, som gav mere plads til sidstnævnte, kunne da være dejligt. Synes arbejdet har fyldt den del i mit liv og efter 38 år på arbejdsmarkedet er jeg nået dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig selv disponere over min tid.