Det er strømmet ind fra nær og fjern med varme tanker i forbindelse med min mors død og bisættelse.

De er alle modtaget med taknemmelighed og glæde. Tusinde tak!

Efter at have levet inde i en boble i mange dage, hvor alting har drejet sig om min mor, er det blevet hverdag igen.

Livet er gået videre udenfor boblen og det samme kommer mit til at gøre i en sondring mellem følelse og fornuft, mellem sorg og lettelse.

Min mor var svært dement og det er længe siden, at jeg mistede den mor jeg kendte. Måske skal man have været i den situation for at kunne forstå, hvordan sorgen over ikke at skulle se sin mor igen, kan blande sig med lettelsen ved at hun har fået fred.

Men tiden vil hun blive glemt. Ikke af mig. Ikke af Nanna. Men engang vil hun være et navn i et stamtræ på lige fod med de mange navne, der ligger generationer tilbage i det træ min far og jeg har stykket sammen.

Det er en underlig tanke og jeg kan sagtens forstå, at mennesker i forskellige religioner har behov for at tænke på livet efter døden. Jeg tror på, at vi kun bliver givet det ene liv og at man skal sørge for at få det bedste ud af det.

En lang søndag med mennesker ind og ud af huset til fødselsdagsfejring og en mandag med lang travetur helt ud til fyret har trukket de sidste energireserver ud af Bob.

Poden er væk de næste par dage og Bob lignede bestemt en, der ville stornyde nogle timers fred da jeg kørte på job. Jeg havde gerne gjort ham selskab, men jeg tænker, at de to arbejdsdage trods alt bliver til at overkomme.

Kolleger og kunder holder ferie og det er derfor mest oprydning i bunkerne dagene skal bruges til. Vi har allerede nået en del og tillader os at lukket kontoret en time før end vi plejer.

Vi vil også mærke det er påske.

• Den lille purk, der skal puttes i Anker trøjen var i går en uge gammel. Han blev født en hel måned for tidligt, men med en vægt og længde som en baby født til normal tid. Han kan sikkert ikke passe trøjen før til efteråret, men jeg tænkte, at sommeren ikke er til uld, så jeg strikkede den i en 3-6 måneder. ‘Farfar’ kommenterede: jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke så fint et sæt. (der var også hue med)
• I den anden ende af livet befinder mine forældre sig. Min svært demente mor blev sidste lørdag alvorligt syg med lungebetændelse og meget høj feber. Det ser ud til, at hun er sejere end en lungebetændelse og er nogenlunde på højkant igen.
• Efter en smule sværslag, hvor jeg var ved at tro, at chefen ville stille en kæp i hjulet for min sommerferie, fik vi forhandlet os frem til en løsning så Poden og jeg kan besøge Berlin.
• Flybilletterne er booket. Vi skal en tur omkring Amsterdam først. Turen sker med KLM hele vejen, så jeg håber da, at de fører vores bagage igennem. KORREKT igennem. Måske ville en tandbørste og et par rene trusser være godt at have i håndbagagen.
• Bob er tilbage for fuld udblæsning efter at have forstuvet sin ene forpote under leg.
• Garnet er trimmet. En del. Jeg glemmer, at blive klippet og pludselig er det langt mere end skulderlangt.
• Også græsset er trimmet. For første gang i år. Plæneklipperen var til et serviceeftersyn og er nu klar til at køre adskillige kilometer det næste mange måneder.
• Vi har haft to cifrede varmegrader og de sidste morgener har jeg skrabet is af bilruden. Det er nyt for mig, men jeg skal køre først om morgenen og derfor må iGo holde udenfor carporten.

1. april og min første mandagsfridag blev en isende kold en af slagsen. Det var is på bilruden og knas i græsset da Bob og jeg gik morgentur.

DMI varslede MEGET lav vandstand sidst på formiddagen og nogle timer frem og sammen med det smukke og stille vejr blev jeg lokket i gummistøvlerne og ud på Nordmandshage.

Min husfælle har også fri, men havde aftaler inde i Aalborg, så vi gik alene, Bob og jeg.

Helt ude ved sejlrenden blev vi overfløjet at en meget stor rovfugl og hjemme igen kunne jeg google mig til, at der er set rekordstore forekomster af havørne ved Hals og Egense nær Limfjordens munding.

Jeg kunne også læse at den max kan tage et bytte på mellem 3 og 6 kg så Bob var ikke i umiddelbar fare 😉

Nannas far og halvsøster kom forbi i dag til fælles strandtur.

Min ex-mand har en et år gammel bordeaux, Carlo. Der er ikke ondt skabt i det store dyr, men han have svært ved at styre sin begejstring og sin store krop og det blev på et tidspunkt lige lovlig overvældende for den bette Bob.

Han gemte sig bag vores ben og det var på tide at stoppe turen.

Bordeauxen ér en skøn race, men jeg var alligevel glad for, at det var Bob jeg skulle have med hjem og ikke det store skrummel.

Efter et bad er det tid til at tage en morfar.

På sofaen og i hundesengen.

For en stund er vi to og en kanin og en hund.

Sidstnævnte kan nærmest ikke være i sin lille krop af bar begejstring over, at gæsteværelset er beboet og da kaninen i dag kom ned i øjenhøjde kulminerede begejstringen i en grad, så naboen blev tilkaldt af postyret og hængte henover hegnet og kiggede med.

Vejret var lunt og godt, og Bobs bur meget velegnet som græsningsbur. Kaninen er vant til hund og selvom om Bob gjorde sig til uden for buret lod den sig ikke forstyrre det mindste.