• Et øjeblik...

    Det bliver en fest

    I morgen er der karneval i Aalborg.

    Byen er hyldet ind i musik, fest og farver.

    Der forventes mellem 80.000 og 100.000 mennesker i optoget. Rasmus Paludan har meldt sin deltagelse. Forhåbentlig er der ingen som helst, der bemærker ham i mængden.

    Det er mange mange år siden, at jeg har deltaget aktivt, men jeg tager gerne ind med mit kamera. Sådan bliver det også i morgen.

    Poden og hendes kammerater starter fra Vejgaard bydelen og det passer med, at jeg kan parkere ved firmaet og nemt komme til og fra byen.

    Senest kl. 13 har jeg en aftale nordpå. Vi skal passe Jack i den kommende uge, mens hans far skal på rejse sydpå med familien.

    D er ikke længere Podens kæreste, men selvom den kærlighed ikke holdt, er både han og Jack fortsat en del af vores verden og det bliver der ikke ændret på.

    Jack er til enhver tid velkommen i Hals, når der er brug for pasning.

  • Et øjeblik...

    Tak Kevin

    Min arbejdstitel er ‘Teknisk konsulent’ og det står temmelig meget i kontrast til, hvor lidt jeg går op i teknik. Heller ikke fototeknik har min interesse og for mig er det at ‘se’ de gode billeder og forhåbentligt formidle en stemning langt det vigtigste ved at fotografere.

    Jeg er medlem at forskellige fotoforaer og her er det kun M – manuel mode, der dur. Det er ligefremt flovt at sige, at man benytter sig af automode.

    Mit kamera står altid på A. Auto lukkertid. Auto Blænde. Auto ISO. Har jeg brug for det, kan jeg på Fuji lynhurtigt ændre den del jeg ønsker og lade kameraet ordne resten.

    Nu er det ude…

    Mit store fotografiske forebillede er Kevin Mullins. Fuji fotograf. Han kan om nogen formidle en stemning. Jeg ved ikke om du kender ham, men jeg er i den grad draget af hans evne til se og formidle.

    I stedet for at bekymre sig om teknikken, skyder han ofte i ‘Auto’ mode og fanger de de fineste øjeblikke uanset om det er til bryllupper eller på gaden han fotograferer. Øjeblikke som han ville gå glip af, hvis han første skulle tænke i blænde, iso og lukkertid…

    OG han siger det, uden at være det mindste flov.

    Look and think before opening the shutter.
    The heart and mind are the true lens of the camera.

  • Et øjeblik...

    Blandt får og … får!

    Disen lå tungt over bakkerne da Bob og jeg til morgen gik gennem porten til Rebild National Park.

    Vi havde forladt Hals i strålende sol, men længere inde i landet havde den endnu ikke fået bugt med morgendisen.

    Vi satte Peter af ved jobbet i Skørping og i stedet for den planlagte tur omkring Store Øksø foreslog han, at vi gik en tur i Rebild Bakker.

    Det er en af Danmarks store turistattraktioner med 400.000 besøgende hvert år – men denne søndag morgen var her kun Bob og jeg – og en masse får med lam, som bestemt ikke brød sig om vores tilstedeværelse. Vi listede omkring dem og resten af turen mødte vi kun et par små flokke.

    De lyngklædte bakker udgør et eventyragtigt landskab og man føler sig hensat til en anden verden. Særligt på en morgen, hvor vi kan gå her mutters alene.

  • Et øjeblik...

    Fantastiske Toyota

    iGo blev afleveret til morgen til service og hjulskifte. Som aftalt stod en mand klar til at køre mig på arbejde og hente mig igen, når bilen var færdig.

    Ved middagstid blev jeg ringet op. Der var gået et hjulleje og iGo ville ikke komme ud og køre i dag.

    Offentlig transport fra Aalborg til Hals er en temmelig træls affære og det kunne Toyota Henrik godt forstå… han ville lige vende tilbage.

    En time senere ringede han. Der stod en låne bil klar og der var en chauffør på vej efter mig.

    Det var samme mand, som havde kørt mig på job og vi havde snakket Toyota C-HR, som er den bil jeg drømmer lidt om. Det havde han ikke glemt, så selvfølgelig blev jeg hentet i sådan en model.

    Defekten er omfattet af min serviceaftale og indtil iGo er klar til afhentning, kan jeg pynte mig med lånte fjer.

    Det var helt tydeligt, at de har rygende travlt og alligevel yder de, som altid, en helt fantastisk service.

    Jeg er hverken betalt eller sponsoreret for at rose Toyota i Nørresundby – jeg gør det, fordi de fortjener det!

    PS: men ville de sponsorere mig, ønsker jeg mig sådan en C-HR Hybrid

  • Et øjeblik...

    Jeg får svip

    – når folk skriver selvskab – det hedder selskab for h******

    – af de nye sprogtendenser, hvor man synes man skal bruge holte eller afholte i stedet for holdt og afholdt.

    Man ser det oftere og oftere, men bøjningen findes ikke:

    Så stop det dog.

  • Et øjeblik...

    Så gik der tid med det

    Klokken 7:30 kørte en fuld lastet VW UP ‘Move’ ud af min indkørsel. Lastet med alle de ejendele Poden har brugt mens hun har boet her og ca. kl. 14 fik jeg meldingen om, at alt andet også var flyttet og båret op på 3. sal.

    Det bliver en rigtig fin lejlighed og jeg glæder mig til at se, hvordan hun får sig indrettet. Sjovt og farvestrålende forventer jeg.

    Efter en kop kaffe og noget morgenmad tog jeg arbejdstøjet på. Jeg har pottet om, slået græs, klippet kanter, gravet lidt i forhaven, støvsuget, vasket gulv, gjort badeværelset rent, ordnet nye badeforhæng og vasket tre maskiner tøj som senere blev pillet ned af tørresnoren og lagt sammen… inden jeg kl. 16 synes, at nu kunne det være nok for en dag.

    I morgen skal jeg besøge min far, aflevere en masse affald på genbrugspladsen, hente sommerdæk i skuret, køre P på job i Skørping og lufte Bob i den Jyske Skovhave, hvor jeg håber, at der er nogen at lege med.

    Det var så vist også en weekend, der var godt brugt…

  • Et øjeblik...

    Gensyn med gift

    Jeg er ret sikker på, at Tove Ditlevsen var en del af pensum i danskundervisningen på min folkeskole og jeg er også ret sikker på, at det var med en vis modvilje, at jeg kæmpede mig gennem hendes bøger og digte.

    Det var dengang.

    Nu læser jeg Tove Ditlevsens erindringer med største fornøjelse. Det tidlige forår om hendes barndom og ungdom og nu Gift. Det er en rå fortælling om den usikre unge forfatter, om fire ægteskaber og afhængighed af stoffer.

    Gift er hamrende godt skrevet. Jeg blev grebet fra allerførste side, og der er – for at bruge Toves første mands udtryk – ikke et komma at rette.

    Måske skulle jeg genlæse folkeskolen ‘pligt litteratur’ – tænker, at der vil være mange bøger, som jeg vil nyde at læse… langt end jeg gjorde som teenager.

  • Et øjeblik...

    Hverdagen

    Det er strømmet ind fra nær og fjern med varme tanker i forbindelse med min mors død og bisættelse.

    De er alle modtaget med taknemmelighed og glæde. Tusinde tak!


    Efter at have levet inde i en boble i mange dage, hvor alting har drejet sig om min mor, er det blevet hverdag igen.

    Livet er gået videre udenfor boblen og det samme kommer mit til at gøre i en sondring mellem følelse og fornuft, mellem sorg og lettelse.

    Min mor var svært dement og det er længe siden, at jeg mistede den mor jeg kendte. Måske skal man have været i den situation for at kunne forstå, hvordan sorgen over ikke at skulle se sin mor igen, kan blande sig med lettelsen ved at hun har fået fred.

    Men tiden vil hun blive glemt. Ikke af mig. Ikke af Nanna. Men engang vil hun være et navn i et stamtræ på lige fod med de mange navne, der ligger generationer tilbage i det træ min far og jeg har stykket sammen.

    Det er en underlig tanke og jeg kan sagtens forstå, at mennesker i forskellige religioner har behov for at tænke på livet efter døden. Jeg tror på, at vi kun bliver givet det ene liv og at man skal sørge for at få det bedste ud af det.

  • Et øjeblik...

    Exhale

    En lang søndag med mennesker ind og ud af huset til fødselsdagsfejring og en mandag med lang travetur helt ud til fyret har trukket de sidste energireserver ud af Bob.

    Poden er væk de næste par dage og Bob lignede bestemt en, der ville stornyde nogle timers fred da jeg kørte på job. Jeg havde gerne gjort ham selskab, men jeg tænker, at de to arbejdsdage trods alt bliver til at overkomme.

    Kolleger og kunder holder ferie og det er derfor mest oprydning i bunkerne dagene skal bruges til. Vi har allerede nået en del og tillader os at lukket kontoret en time før end vi plejer.

    Vi vil også mærke det er påske.

  • Et øjeblik...

    Ugen kort

    • Den lille purk, der skal puttes i Anker trøjen var i går en uge gammel. Han blev født en hel måned for tidligt, men med en vægt og længde som en baby født til normal tid. Han kan sikkert ikke passe trøjen før til efteråret, men jeg tænkte, at sommeren ikke er til uld, så jeg strikkede den i en 3-6 måneder. ‘Farfar’ kommenterede: jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke så fint et sæt. (der var også hue med)
    • I den anden ende af livet befinder mine forældre sig. Min svært demente mor blev sidste lørdag alvorligt syg med lungebetændelse og meget høj feber. Det ser ud til, at hun er sejere end en lungebetændelse og er nogenlunde på højkant igen.
    • Efter en smule sværslag, hvor jeg var ved at tro, at chefen ville stille en kæp i hjulet for min sommerferie, fik vi forhandlet os frem til en løsning så Poden og jeg kan besøge Berlin.
    • Flybilletterne er booket. Vi skal en tur omkring Amsterdam først. Turen sker med KLM hele vejen, så jeg håber da, at de fører vores bagage igennem. KORREKT igennem. Måske ville en tandbørste og et par rene trusser være godt at have i håndbagagen.
    • Bob er tilbage for fuld udblæsning efter at have forstuvet sin ene forpote under leg.
    • Garnet er trimmet. En del. Jeg glemmer, at blive klippet og pludselig er det langt mere end skulderlangt.
    • Også græsset er trimmet. For første gang i år. Plæneklipperen var til et serviceeftersyn og er nu klar til at køre adskillige kilometer det næste mange måneder.
    • Vi har haft to cifrede varmegrader og de sidste morgener har jeg skrabet is af bilruden. Det er nyt for mig, men jeg skal køre først om morgenen og derfor må iGo holde udenfor carporten.