I morgen er der karneval i Aalborg.

Byen er hyldet ind i musik, fest og farver.

Der forventes mellem 80.000 og 100.000 mennesker i optoget. Rasmus Paludan har meldt sin deltagelse. Forhåbentlig er der ingen som helst, der bemærker ham i mængden.

Det er mange mange år siden, at jeg har deltaget aktivt, men jeg tager gerne ind med mit kamera. Sådan bliver det også i morgen.

Poden og hendes kammerater starter fra Vejgaard bydelen og det passer med, at jeg kan parkere ved firmaet og nemt komme til og fra byen.

Senest kl. 13 har jeg en aftale nordpå. Vi skal passe Jack i den kommende uge, mens hans far skal på rejse sydpå med familien.

D er ikke længere Podens kæreste, men selvom den kærlighed ikke holdt, er både han og Jack fortsat en del af vores verden og det bliver der ikke ændret på.

Jack er til enhver tid velkommen i Hals, når der er brug for pasning.

Disen lå tungt over bakkerne da Bob og jeg til morgen gik gennem porten til Rebild National Park.

Vi havde forladt Hals i strålende sol, men længere inde i landet havde den endnu ikke fået bugt med morgendisen.

Vi satte Peter af ved jobbet i Skørping og i stedet for den planlagte tur omkring Store Øksø foreslog han, at vi gik en tur i Rebild Bakker.

Det er en af Danmarks store turistattraktioner med 400.000 besøgende hvert år – men denne søndag morgen var her kun Bob og jeg – og en masse får med lam, som bestemt ikke brød sig om vores tilstedeværelse. Vi listede omkring dem og resten af turen mødte vi kun et par små flokke.

De lyngklædte bakker udgør et eventyragtigt landskab og man føler sig hensat til en anden verden. Særligt på en morgen, hvor vi kan gå her mutters alene.

iGo blev afleveret til morgen til service og hjulskifte. Som aftalt stod en mand klar til at køre mig på arbejde og hente mig igen, når bilen var færdig.

Ved middagstid blev jeg ringet op. Der var gået et hjulleje og iGo ville ikke komme ud og køre i dag.

Offentlig transport fra Aalborg til Hals er en temmelig træls affære og det kunne Toyota Henrik godt forstå… han ville lige vende tilbage.

En time senere ringede han. Der stod en låne bil klar og der var en chauffør på vej efter mig.

Det var samme mand, som havde kørt mig på job og vi havde snakket Toyota C-HR, som er den bil jeg drømmer lidt om. Det havde han ikke glemt, så selvfølgelig blev jeg hentet i sådan en model.

Defekten er omfattet af min serviceaftale og indtil iGo er klar til afhentning, kan jeg pynte mig med lånte fjer.

Det var helt tydeligt, at de har rygende travlt og alligevel yder de, som altid, en helt fantastisk service.

Jeg er hverken betalt eller sponsoreret for at rose Toyota i Nørresundby – jeg gør det, fordi de fortjener det!

PS: men ville de sponsorere mig, ønsker jeg mig sådan en C-HR Hybrid