Torsdag begyndte præcis som den plejer – lige indtil jeg skulle sætte mig ind i min bil og jeg så iGo var punkteret på venstre baghjul.

Jeg kunne ha’ sparet mig alle morgenens forberedelser og i stedet sat mig ind på hjemmekontoret i nattøj og med morgenhår, hvis jeg havde set det flade dæk da jeg gik morgentur med Bob. Det gjorde jeg så ikke.

En ekstra time under dynen havde været velkommen.

Jeg var til The Tall Ships Races til sent i aftes og til en overraskende god koncert med Phlake.

Der var ret ud sagt pissekoldt og blæsende på havnen, så det var på ingen måde samme fornøjelse som for 4 år siden, hvor jeg brugte en helt aften på at gå og fotografere.

I aftes var jeg ingenlunde motiveret og det blev det til max. 10 billeder, bare fordi jeg var der.

Fredag bliver næste besøg. Hvis vinden ellers lægger sig.

Jeg har sendt et nødråb ud til ham, som jeg ved kan ordne et punkteret dæk. Han har vist mig hvordan jeg gør, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg stoler så meget på egne evner.

De store sejlskibe ligger som perler på en snor gennem Limfjorden og Kattegat med kurs mod Aalborg og fra kontoret har vi plads på første parket når de ankommer til havnen.

I morgen skydes The Tall Ships Races for alvor igang og byen er klædt på til en gigantisk firedages havnefest.

For fire år siden var vejret med arrangementet – i år ser det desværre lidt mere dystert ud med udsigt til både blæst og måske regn, men det skal nu ikke forhindre mig i at deltage en aften eller to.

Mine kolleger er samlet i dag til fælles afdelingsmøde i hovedstaden. Desværre kunne jeg ikke deltage, så jeg passede biksen, mens de andre hygger sig.

Jeg valgte at lukke afdelingen og arbejde hjemmefra. Jeg kan alligevel ikke bistå ved tekniske problemer og mit arbejde kan udføre hvor som helst jeg har adgang til en pc.

Bob har nydt den åbne dør til haven og det får mig til at ønske, at kunne være hjemme altid.

Vi har været omkring Dr. Dyr i dag. De to hanhunde jeg har haft, har været kastreret med god effekt og den overvejelse har jeg også gjort med Bob. Der er MEGET hanhund i den lille krop, som det – for alles skyld – ville være rart at få dæmpet.

Dyrlæge Mogens synes, at vi i første omgang skulle prøve en kemisk kastration – for at se effekten – og det er så det, der er sket i dag.

Ved en kemisk kastration føres en lille stav på størrelse med et riskorn ind under huden. Hvis hunden viser et positivt resultat af hormonbehandlingen, fungerer en rigtig kastration som regel på samme vis. Gør den ikke, har man fortsat en intakt hanhund.

Den fulde effekt vil først vise sig om nogen tid, så det er ikke fordi den allerede virker, at han er gået kold i kurven.

Gad vide om han ikke får ondt i nakken af at at ligge sådan..?

Næste gang jeg skal på job på en mandag er engang i august.

Det er svært at få armene ned.

Jeg elsker min selvbestaltede ‘senior ordning’, som mine kolleger ynder at kalde den. Reelt er det blot en af mine ferieuger som jeg deler i fem og lægger umiddelbart før mine 14 dages sommerferie.

At nøjes med 14 dages ferie er uforståeligt for nogen, men sammen med de 5 lange weekends og 5 korte arbejdsuger, som ligger lige op til, synes jeg, at jeg har den skønneste lange sommer.

Foråret har været tungt at komme igennem og jeg må erkende, at jeg denne gang ser ekstra meget frem til de ekstra fridage, hvor jeg ingenting SKAL, hvor jeg har tid til at samle op på alt det jeg har forsømt den sidste tid… haven og huset og ikke mindst mig selv. To dødsfald med så kort tid imellem satte alt på standby, men nu er det sidste punktum sat og det er tid til at gøre noget for sig selv og også til lade sorgen over at miste begge mine forældre indfinde sig.

Udover det har den sidste tid bl.a. budt på

• IKEA loppemarked hvor Poden og jeg havde en bod og kom af med en god bunke at det der gemmer sig i skabene.
• Bofællesskab. P og jeg har leget med tanken om at flytte sammen i et minikollektiv (i en kæmpe lejlighed). Det er hyggeligere end at være helt alene OG så er der jo også penge, at spare ved at dele udgifterne. Det bliver sikkert ved tankelegen, selv om jeg er ret overbevist om, at vi sagtens kunne få det til at fungere. Vi er lige introverte og gode til at passe hver vores. Derudover knevrer vi ofte i telefon i timevis og det kan vi lige så godt gøre over et glas vin eller en god middag.
• Askespredning. Som min far ønskede det er hans aske spredt i vandet på hjørnet af Limfjorden og Kattegat.
• Lønforhandling. Positivt tjek til det!
• Jubilæum. I sidste uge var det 11 år siden, at  jeg blev ramt blodpropper i det ene ben og begge lunger!
• Arvesmykket. Min mors ring (billedet) har været en tur omkring guldsmeden. Den er lavet et nummer større og sidder nu på min ringfinger. Jeg sender hende en kærlig tanke hver gang blikket falder på den.
• Strik. Jeg strikker på 2. ærme af min sunday sweater. Jeg håber så inderligt, at den bliver så rummelig, som jeg bedst kan lide en sweater, der skal bruges til traveture eller på en kølig aften.
• Lydbøger. Jeg har læst Puk Elgårs Se mor jeg danser. Camilla Läckberg Det gyldne bur. Søren Baastrup En djævel i den lyse nat. Anne Mette Kirk Knust. Elsebeth Egholm Jeg finder dig altid. Christian Frost Gud er bare hund stavet bagfra. Lige nu er det Christian Frost Araberen der var hvid som sne, der er på læselisten.
• Podcast. Jeg har hørt en del Finnsk Terapi på Radio27syv. Finn Nørbygaard (som ikke bare er sjov, men også er uddannet samtaleterapeut) i en times samtale med kendte og aktuelle danskere. Der er mange fine og interessante samtaler at hente her.

Og skal vi så ikke få sluttet denne sidste arbejdsmandag…

Min sove-app er helt oppe og ringe efter weekendens søvn med en ‘sleep quality’ på 94% og 95% – og til kl. 7 både lørdag og søndag. Også Bob har sovet længe – hvis man altså synes, at kl. 7 er længe.

Søndag har været skøn. Vi har kunnet være ude det meste af dagen og der er blevet udnyttet til fulde.

Freden blev lidt forstyrret af en børnefødselsdag på den ene side og brug af alskens slags havemaskiner på den anden… men med et headset med noise reduction kan man lukke verden ude og jeg kunne nyde Karsten Pharao læse op af “Gud er bare hund stavet bagfra” uden forstyrrelser.

Knap så afslappet har Bob følt søndagen – med mennesker på alle sider af haven har han haft vagthundekasketten på og været travlt beskæftiget med at patruljere hegnet, så ingen af forstyrrelserne kom ind på hans matrikel.

To fulde arbejdsuger venter før det igen er tid til en række mandagsfridage.

Behøver jeg at sige, at dem ser jeg frem til?