Hvis vi er forbundet på Facebook eller Instagram kommer det sikkert ikke som en overraskelse for dig, at jeg i år lammetævede mine kolleger i Tour de France manager spillet.

Jeg har været iført førertrøjen samtlige 21 etaper. Ja, de har ikke engang været tæt på at vippe mig af pinden. ‘Globalt’ har det også været tilfredsstillende og jeg har klaret mig så godt, at der idag tikkede en præmie ind – et cruise til Oslo for op til 4 personer.

Desværre har jeg ved nærlæsning konstateret, at det er med DFDS fra København og dvs. at det kun er vindere i nærheden af hovedstaden, der har glæde af præmien. Typisk, vil jeg næsten sige…

Vi har ellers en glimrende overfart fra Frederikshavn… det havde været fedt med en valgmulighed!

Mandagsfridagen – den sidste – har været brugt på opgaveskrivning.

Altså jeg har ikke skrevet noget, men har været hende, der har fundet citater i de 6 timers interview jeg transskriberede for et par år siden…endnu en opgave tager udgangspunkt i samme virksomhed og heldigvis kan mit arbejde med de mange interviews nu genbruges.

Det er forholdsvist længe siden vi sidst har arbejdet sammen. Alvorlig sygdom har udsat og forlænget studietiden, men han har sagt, “jeg SKAL være færdig… om det så er det sidste jeg gør, inden jeg dør“.

Jeg har været med siden 2. semesters start og jeg har også tænkt mig at følge det til dørs og opleve ham blive kanditat og så regner jeg forresten med, at han bliver mindst 100.

Jeg har 4 arbejdsdage igen før jeg går på en, synes jeg selv, velfortjent sommerferie.

Nedtællingen er begyndt.

En lille tidlig aftentur til stranden endte med at blive en flere timer lang redningsaktion af en 11 årig og meget speciel pige, som jeg mødte gående mutters alene ude på Nordmandshage.

Må man røre ved din hund, spurgte hun og det måtte hun gerne.

Jeg er blevet væk fra min far, var det næste hun sagde.

Hun kunne også fortælle, at hun boede på en campingplads. Den eneste campingplads jeg kender til heromkring ligger 6-7 kilometer nord for Hals… var det den hun boede på, var hun gået meget langt.

Nå men jeg kunne selvfølgelig ikke lade hende gå der alene, så vi fulgtes ad nordpå i håb om at støde på hendes forældre. Jeg tænkte, at vi måske kunne ringe til dem, men det telefonnummer hun opgav til sin far gav ikke andet end at ‘nummeret eksisterer ikke’. Hun var ellers meget sikker på nummeret.

Ved hjælp af navnet fik jeg oplyst nummeret hos 118 og det var en MEGET lettet mor jeg fik i røret. De var lige på nippet til at ringe til politiet da de efter et par timers søgen ikke havde fundet hende.

Herefter var det bare for os at gå nordpå og dem at bevæge sydpå… efter lang tids vandren mødte vi hendes far på cykel.

Pigen har åbenbart en unik og ukendt kromosomfejl og hendes reaktion på situationen var svær at forudsige, men da jeg tog det roligt gjorde hun også.

Hun takkede for hjælpen og ville så godt lige vide om jeg også skulle ud og gå aftentur ved stranden i morgen…

Da jeg tilbage i december spurgte P om han ville med på ARoS og se udstillingen Art & Porn svarede han: den første del er jeg ikke så interesseret i… hvis du ser på Art, så ser jeg på Porn.

I dag havde vi begge fri og kørte fra morgenstunden mod Aarhus og ARoS.

I anledningen af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark i 1969 præsenterer ARoS og Kunsthal Charlottenborg i et samarbejde gruppeudstillingen Art & Porn. Udstillingen sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten at lovgivningen om pornografi blev ændret. Hvad betyder det, når man fra den ene dag til den anden rykker grænsen for, hvad man som borger kan opleve i det offentlige rum?

Vi var enige om at udstillingen var lidt fesen og ikke rykkede meget ved vores grænser, så det var lidt en skuffelse.

Vi var dog opsatte på at få noget positivt ud af turen og skuffede blev vi bestemt ikke over maden på Aarhus Street food. Vi skulle prøve så meget som muligt så vi delte de retter vi havde udset os. Højdepunktet var absolut Turkish Grill House, som lavede Adana så englene sang, hjemmelavet dyppelse og friske grøntsager i den skønneste forening!

Normalt ville jeg vælge et billede af den fyldte tallerken… det nåede jeg ikke at få taget 🙂

Så meget for den ‘sommeråbningstid’ på kontoret… tirsdag kom jeg ikke et sekund tidligere ud derfra end jeg plejer OG da jeg endelig var på vej hjem, var der sket et uheld i tunnellen som gjorde, at hjemturen varede halvanden time selvom jeg kørte til Egense og benyttede vores egen Limfjordsforbindelse.

Der var to færger sat ind, men det er alligevel begrænset, hvor mange biler den lille færge kan medbringe – 10 af gangen vil jeg tro – så også her måtte jeg vente.

Derudover måtte jeg skyde en hvid pil efter ‘tag med hjem’ mad fra kantinen – de har lukket den service de næste tre uger.

Onsdag kunne kun bliver bedre.

Og det blev den.

Stadig med en del at lave på kontoret, men jeg kørte hjem en time tidligere end normalt og det gør en større forskel end man måske skulle tro.

PS: jeg fører fortsat suverænt i vores Tour de France gruppespil 🙂