En historisk dag lakker mod enden. Vores nye konge var helt tydeligt rørt til tårer og hvis jeg ikke så meget forkert, så var også Margrethe meget berørt da hun forlod statsrådet forud for udråbelsen.

Han er den nu.

Jeg forestiller mig, at det er overvældende og skræmmende.

Min største frygt for dagen var, at nogle tåber ville forsøge at bruge mediebevågenheden på at kapre begivenheden, men heldigvis var der ingen optræk til det eller også blev det stoppet inden det nåede så vidt.

Det var en festlig og historisk dag, præcis som den fortjente at være.

For en gangs skyld er jeg lidt misundelig på københavnerne, som har 1. parket til sådan en begivenhed – jeg ville gerne ha’ stået på Christiansborg Slotsplads lige i dag.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Beklager jeg ikke har set din besked fra 1. december før nu.
Huen hedder Elisenberg balaclava og du kan finde den på https://indiblomst.com/
Jeg har strikket den i Filcolana Pernilla i farven Light Blush.

For første gang nogensinde havde jeg i denne uge rengøringshjælp derhjemme og må konstatere, at det er en udsøgt fornøjelse at komme hjem til et rent og velduftende hjem.

Der var sat en vask over, hundene havde været i gården og havens fugle var fodret. Whats not to like?!?

Dagen er allerede tiltaget med 27 minutter. Sneen og solen har gjort sit til at de forholdsvis få minutter har kunnes føles ekstra meget på eftermiddagens skovture.

I dag har jeg arbejdet hjemme. Bobs øje er langt fra på toppen og jeg har det ikke godt med at efterlade ham hjemme alene. Vi er i dag startet på øjendråbetype nr. 4. Spersadex må kun benyttes, når hornhindesåret er helet, så det tager jeg som en rigtig godt tegn. Jeg håber, at det hurtigt får bugt med irritationen og hævelsen, som er det der generer ham mest nu. Udover spersadex får han nogle dråber som lægger sig som en hinde på øjet og lindre irritationen – tak til Rikke for det gode råd 🙂

Der er ikke mange timer om dagen med plusgrader, så de store mængder sne, der fortsat ligger får ikke mange chancer for at tø.

Når verden er dækket af sne har fuglene svært ved at finde føde selv, så der er også stadig stor rift om foderpladsen i gården. Jeg fylder op hver eneste morgen på et stort set ribbet foderbræt.

Ny besøgende i gården er denne sjagger. Det er første gang jeg ser sådan en på foderpladsen. De sidste to dage har den nidkært bevogtet 6 æbler, som den ingen intensioner har om at dele med flokken af solsorte.

Mellem dem kommer flokke af skov- og gråspurve, musvitter, blåmejser, to duer og en enkel rødkælk.

Alle bliver de trakteret med det bedste foder jeg kan opdrive. ALT bliver spist – det tager jeg som et godt tegn 🙂

Ovenpå en grå og våd periode er det livgivende med dage med koldt klart frostvejr, som de to vi har haft i weekenden.

Vi har været ude så meget som kulden har tilladt. Jeg kan sagtens holde varmen iført flere lag uld fra top til tå, mens det kniber lidt mere for mine to små venner, som end ikke har en naturlig underuld.

Bob er iført sin striktrøje og når vi kommer hjem kan jeg mærke han stadig er varm inden under.

Almindelige strikvanter er ikke varme nok i den her kulde, men er de filtede er de både vind og vandtætte har jeg erfaret. Jeg overvejer at strikke en sweater mere til ham i en lidt større størrelse, så den kan filtes og dermed være endnu varmere.

Jeg havde macroobjektivet med og fandt nogle fine snekrystaller. Havde jeg ikke haft hundene med kunne jeg have dyrket det meget mere, men det er simpelthen for koldt til at stå stille ret længe ad gangen.

Jeg havde da i den grad håbet på, at det ville være Dronningen, som jeg skulle trykke i hånden, når jeg engang (forhåbentlig) skal i audiens og takke for belønningsmedaljen … nu bliver det så i stedet Hans Majestæt Kong Frederik den 10.

Jeg har kæmpe respekt for hendes beslutning. Hun fortjener i den grad at kunne trække sig tilbage og mon ikke hun nu vil være Frederiks ‘wingman’ i mangt og meget? Jeg tror det.

Regnene silede ned i Hals nytårsaften og det lagde en naturlig dæmper på de udendørs aktiviteter. Til glæde for nogen og ærgerelse for andre.

Når man har dyr hører man til 1. kategori og hundene og jeg nød en fredelig aften, hvor der også var plads til kortere lufteture i gården uden at blive chokeret over pludselige brag.

Kun omkring midnat bragede det løs, men det var hurtigt overstået og så var der ro resten af natten.

En kort tur rundt i byen her til morgen viste, at regnen også havde lagt en dæmper på nytårsløjerne. Jeg så kun lidt uskyldige tegninger lavet med en serpentinspray. Det regner sikkert væk i dag.

Godt nytår til jer – må 2024 bringe fred, lys og glæde til os alle.

Snyd ikke dig selv – se ‘En særlig samtale’ på DR1, hvor Thomas Helmig interviewes af journalister fra TV-Glad … et mix af gode spørgsmål til Kongen af Pop, der svarer hudløst ærligt og nærværende.

Jeg lukker mine øjne i Aarhus

Jeg ved ikke hvad det er med mig og jul. Sidste år blev jeg ramt en af træls bronkitis i dagene før jul og følte mig som en hængt kat juleaften.

I går blev jeg igen syg med feber, hovedpine og en større snot produktion. Jeg gik i seng kl. 21:15 – sov til vækkeuret ringede og efter at have syemeldt mig til jobbet gik jeg i seng igen og sov til 10:30.

Vi får 13 ny medarbejdere den 1. januar og et par stykker af disse var endnu ikke på plads med bestillinger på it udstyr. Det betød, at jeg var nødt til at logge mig på og få klarte den lille opave. Ellers har jeg sovet en stor del af dagen, set lidt tv, klappet hundene og ikke ret meget andet.

Det er ikke kun mig, der er syg – også Bob er i behandling. Igen for et hornhindesår. Det grønne område på første billede er såret – det er ret stort.

Vi var hos dyrlæge sidst i november og kom i 10 dages behandling. Alt var fint, men 8 dage efter var den gal igen. Det er svært at vide om det var et nyt sår eller om det var ikke var helet ordentlig.

Denne gang er han ordineret skærm, men det fungerer bare ikke for mig. Jeg skyndte mig at bestille en ‘badering’ til ham, som er langt nemmere for ham (og mig) at håndtere. Jeg forstår ikke hvorfor dyrlæger ikke har sådan nogle hjemme, så man som hundejer kunne få valget.

Da Lillebror i sin tid blev kastreret havde min gamle dyrlæge købt en hjem til mig. Han vidste godt, at han godt kunne pakke sin lampeskærm væk 🙂

Vi krydser fingre for, at vi begge klar til jul