Fredag blev årets nemmeste arbejdsdag. En enkelt mail, to opgaver og en lille stribe annulleringer af fratrædelser. Jeg var selvfølgelig til rådighed, men der kom ikke mere, ingen bestillinger, mails eller opkald.

Nemt.

Og så i nattøj.

I dag var straks værre. Det var med fremmøde på kontoret og fortsat ingen opgaver at tage fat på. Tiden er gået med at pille julepynten ned, aflevere flasker i kantinen og rydde op. Vi skal flytte i meget mindre lokaler i januar og der er rigtig mange af de ting vi har, som vi ikke får plads til. Vi har været oppe og kigge på lokaliteterne og jeg ved simpelthen ikke hvad de forestiller sig…

Jeg holder ferie fra 10. januar og så går der næsten en måned før jeg er tilbage på kontoret. Spændende hvor og til hvad jeg skal møde ind.

Det er først til næste år… om ikke så længe ønsker jeg min kollega godt nytår, stempler ud og så går jeg over på Østerbro, hvor jeg er inviteret på frokost.

Det var årets korteste dag i går. 11 timer og 11 minutter var dagen nået at blive kortere i Hals – det er altså en del.

Midt i februar kan vi se frem til 3 timers mere lys og allerede i dag har vi, iflg. DMI, vundet et minut 🙂

Søndag bragte mig til storbyen. Jeg frygtede det værste, men der var overraskende få mennesker til vi er så tæt på jul. Et par småting blev klaret og så kunne jeg sætte endnu et par krydser på listen over gøremål.

I dag er jeg på job. I hvert fald nogle timer. Jeg har på fornemmelsen, at vi er meget få i huset. Det gav mig rigelig tid til at gå ud og få et kæmpe murerkram og en snak på p-pladsen, og til at liste afsted et kvarter og aflevere en lille julegave ved selv samme murers hoveddør. Vi er ikke ‘på gave’, men han har hjulpet Nanna og jeg med mange ting i løbet af året, så det er en tak for alt det.

Slagter Stiller har pakket varer til mig, som skal hentes ved middagstid og så er jeg hende, der lister hjem til nogle dejlige fridage og skønne timer i godt selskab.

December skulle have været så hyggelig og afslappet, men i stedet knokler jeg min r** i laser på jobbet og ender som en slatten klud i sofaen når arbejdsdagen er slut.

Jeg burde hygge mig med at bage, strikke, se julefilm og forberede julefrokosten og i stedet sidder jeg her og ved endnu ikke om det bliver til en eneste julefridag.

Udover det mit eget job kræver af mig, har jeg lovet min tid væk til en af de større opgaver, der skal afleveres på UNI.

I morgen.

Herefter er der vist kun 5 eller 6 afleveringer tilbage til ‘kandidaten’ og selvom det ikke er mit projekt, så har jeg været med fra starten og lavet layout og læst korrektur på stort set alle opgaver og har tænkt mig at følge ham til dørs. Mon det giver en kandidat i layout og korrektur? Det burde det.

Den ferie jeg tager i januar, når Irma kommer til byen, bliver et kærkommet afbræk fra hverdagen. Også selvom jeg ved, at opgavestrømmen ikke stopper fordi jeg holder fri og derfor sikkert har hobet sig op til en uoverskuelig bunke, så glæder jeg mig alligevel. Helt vildt faktisk.

På hverdagsmorgener vil jeg helst køre hjemmefra allersenest kl. 6:30. Kommer jeg senere afsted kan jeg være ret sikker på at hænge i en kø, der kan strække sig 10 km. nord for Limfjordstunnelen og så kan det tage langt over en time at køre de 31 kilometer fra Hals til Havnen.

Om vinteren finder jeg det enormt svært at komme ud af fjerene og kommer ofte alt for sent af sted.

I lørdags investerede jeg i et nyt vækkeur, hvor jeg vækkes af lys, der tændes en halv time inden vækketid og gradvist bliver kraftigere.

Hele ugen er jeg vågnet af mig selv 5-10 minutter inden alarmen er gået. Frisk. Det er som om lyset stimulerer kroppen til at vågne naturligt.

En god investering hvis det fortsætter…

Lyset blev også tændt på himlen i dag og det var så skønt at se solen igen. At vi så også have fået en lillebitte smule sne og temperaturen lå lige omkring frysepunktet gjorde bestemt ikke eftermiddagens strandtur ringere.