Siden oktober 2018 har jeg haft fornøjelse af helvedes ild. Selve udbruddet er forlængst ovre, men eftervirkningerne har jeg døjet med længe.

I august sidste år kom jeg i behandling og det hjalp hurtig, men kun så længe jeg tager antihistamin og smører med Dermovat. Så snart en behandlingsperiode er slut vender symptomerne tilbage.

Min læge vil nu have mig udredt – ikke mindst for at udelukke, at der skulle ligge noget andet bag.

Jeg fik en henvisning til en hudlæge og kunne hurtigt konstatere, at der var mange ugers ventetid rundt omkring. Jeg ringede til min Sundhedsforsikring og fik i løbet af et par dage besked om, at det kunne/ville de godt hjælpe med.

Jeg fik tilsendt et telefonnummer til en større klinik i Aalborg. På deres hjemmeside kunne jeg læse, at de havde 25 ugers ventetid for nye patienter uden alvorlige problemstillinger. Den kategori hørte jeg jo så til.

Jeg fik en tid på onsdag ?

Det er lidt vildt og så kan det jo så heller ikke undre, at der er 25 ugers ventetid for patienter, der kommer med den almindelig henvisning og ikke har en sundhedsforsikring.

Det er gennem min pensionsselskab, at jeg er forsikret. Nanna har også en gennem sin pensionsordning, så jeg antager, at det nok er meget udbredt.

I bund og grund jeg synes, at der burde være lige adgang til lægehjælp. Det er der så ikke og i denne sammenhæng befinder jeg mig så på den heldige side og jeg tænker, at det bliver tilbudt af mange arbejdsgivere for at mindske sygefravær der trækker ud pga. lange ventelister.

Vand og Corona virus – mon ikke det meget godt beskriver hvad ugen har stået på.

Hovedsagelig i pressen, men vi er i høj grad påvirket af begge dele.

Trekantskoven har jeg omdøbt til de 1000 søers skov og Corona virussen har påvirket både leverancer på mit job og afkastet på min pension.

Sidstnævnte i en grad, at jeg har følt mig nødsaget til at ændre min investeringsprofil til lav og der bliver den resten af året i håb om, at der så igen er ro på markedet.

På jobbet har vi alvorlige leveranceproblemer og ingen nye medarbejdere i 2020 har fået den pc de har bestilt. Alt produceres i Kina og pt. kommer der intet derfra.

I skoven står alle stier under vand. Godt hjulpet på vej af de kæmpe maskiner, der har kørt rundt derude de sidste par år. Skovbunden er hårdt kørt sammen og skovbunden har ingen mulighed for at optage al den vand vi har fået.

Hundene synes bestemt ikke om al den regn. Vand ved stranden er sjovt, men vand i form af regn eller den slags, der kommer ud af bruseren er bestemt ikke fedt. Den aversion har de til fælles.

Irma har tabt den første fortand i undermunden og lige om lidt rasler de ud alle sammen. Det ses på hendes lyst til at tygge på alt og turen hjem går forbi dyrehandlen, så jeg er bevæbnet til at forbygge at hun tygger på det hun ikke skal tygge på/bide i… Bob f.eks., som er begyndt at gemme sig under tæpperne og springe op i sofaen selv bare for at slippe for hende.

Hvis jeg var ham ville jeg give tilbage af samme skuffe, men måske er hun stadig for lille til, at han tager de lidt hårdere midler i brug.

Det kræver en del overtalelse at lokke hundene med ud i det møgvejr, vi har i øjeblikket.

Jeg bebrejder dem ikke for jeg gider heller ikke, men vi skal nu ud på en længere tur hver dag. Længere er så ikke så ret langt endnu, men vi kom dog rundt om Præstens Plantage.

Det var efter en arbejdsdag som næsten er var fuldtids. Jeg har stadig tre feriefritimer. I dage brugte jeg den ene og kørte hjem kl. 14. Jeg gør det samme i morgen.

Kontoret holdt flyttedag i dag, så jeg har dårligt haft tid til at følge med på overvågningskameraet, men de gange jeg kiggede var det enten en Irma, der forsøgte at sparke lidt liv i en Bob eller to der snorkboblede. Det går med andre ord præcis som håbet. Ingen der er kede af det, i stedet ser jeg to hunde der trives i hinandens selskab.

Flyttedagen på kontoret gik også godt. Da det første gang kom på tale, at vi skulle flytte i mindre lokaler var vi ikke super positive. De steder vi fik anvist var helt ærligt ikke egnet til at arbejde i, men alt er løst på fineste vis. Vi sidder nu i det gamle smedeværksted, som er lavet om og passer præcis til vores behov.

Alt er godt!

Så kom weekenden og sammen med den et håb om, at få lov at sove bare en time eller halvanden længere.

Det kunne måske også havde været tilfældet, hvis ikke jeg havde været så letsindig at give begge dyr en ‘lamme snack’ i går. Bob lader sig ikke påvirke, men med en lille hvalpemave er det anderledes.

Med cirka en times mellemrum natten igennnem måtte jeg op. Vi klarer turene i haven lynhurtigt, men det er alligevel en nat, som ikke giver meget hvile. Zombie er det ord, der bedst beskiver, hvordan jeg har følt mig idag.

På plus siden så var Anders Agger i Mads og Monopolet og efter en lang strandtur har jeg stenet Wallander på Netflix.

I nat og i morgen bliver bedre. Håber jeg.