-
Jeg er ikke ved at gå i spåner
Min stærkt introverte side, tror jeg, er en stor fordel i den her krise, vi befinder os i.
Jeg er IKKE ved at gå i spåner over at være isoleret. Udover at jeg arbejder på hjemmekontoret, har det ikke betydet den store forskel i mit liv. Min lille boble er intakt og jeg kunne nemt vænne mig til de fordele, der også er ved at arbejde hjemme.
Til gengæld kan jeg høre, at min nabo, som er alene med et børnehave barn, slider for at holde gejsten oppe og barnet beskæftiget – og til morgen blev jeg ringet om af en ven, som bor nedenunder en ældre dame, der i nat har haft en mental nedsmeltning. Hun er normalt meget meget aktiv og pludselig er hun isoleret i sin lille lejlighed uden nogen steder at gøre af sin energi. Det betød, at han i nat var blevet vækket af en meget ængstelig overbo, som insisterede på at huset rystede og i det hele taget fremstod fuldstændig ude af balance.
Der er vist næppe nogen, der ikke er berørte af den nuværende situation og som er lidt usikre på, hvad det kommer til at betyde både på kort og langt sigt.
I dag har jeg taget en pjækdag fra de dårlige nyheder og hverken hørt radio eller set tv. I stedet har jeg gået lange ture i skoven, hyggesnakket med naboen over hegnet, siddet i døråbningen med ansigtet vendt mod solen og bare ladet onsdagen være så normal som det nu kan lade sig gøre.
God dag til dig derude.
-
Glædelig Corona
Vi er alle mere eller mindre isolerede på vores egen lille matrikel.
I dag har jeg talt med bagerdamen og vinket til naboen over hegnet.
Thats it.
Jeg er ikke ved at gå i spåner. Jeg tager i skoven med hundene, strikker, samler puslespil, læser, fotograferer, ser tv, laver lidt i haven og på den vis er der ikke ret meget nyt under solen.
I den her situation er jeg glad for, at jeg er alene. Jeg går kun mig selv på nerverne 🙂Isolationen har også ført sjove og anderledes tiltag med sig.
Jeg talte i går med en pige, som jeg har et nært samarbejde med. I hendes firma mødes man på telefon-kaffe møde hver formiddag. Man taler ikke om arbejde, men sniksnakker om alt muligt andet. I går efter arbejde skulle de ‘mødes’ til fredagsøl.
I aften kl. 20 giver Mads Langer online koncert og i morgen kl. 11 er der en times danselektion med Silas Holst, også online.
Det bliver en fest.
Hvad hundene siger til en matte, der opfører sig tosset ved jeg ikke.
Og det er jo det gode ved hunden. Den dømmer dig ikke. Den elsker dig ubetinget uanset hvordan du ser ud, hvad du siger eller hvordan du opfører dig.
-
Clemens Knejterne
-
Søren og Mette er den
Formiddagene på hjemmekontoret kræver sin mand.
Jeg skal arbejde, deltage i telefonmøder og samtidig holde styr på et par hunde, som er i hopla efter en lang nats søvn.
Jeg mente selv, at jeg var skide smart i dag og lod terrassedøren stå åben. Det endte med, at jeg måtte hæve stemmen for at få dæmpet gemytterne igen. Og samtidig kan jeg se, at den ide kommer til at kræve en gulvvask. Endnu en gulvvask.
Nu er klokken knap 11 og de sover sødt begge to.
Poden er sendt hjem helt frem til 1. maj. Det samme er hendes kolleger. Om vores ordre om hjemmearbejde kommer til at vare lige så længe aner jeg ikke.
Men gør den, så er det sådan det er.
Det er Søren og Mette, der bestemmer. Og Dronningen.
Du skal gå på arbejde, hvis du er nødvendig for samfundet, og i øvrigt ikke har skyggen af symptomer. Du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. Og ellers blive hjemme.
That’s it!
Få ryddet strikkekurven for UFOer, spil wordfeud med dine venner, se noget tv, Netflix eller Pornhub, bag en kage, læs en af de bøger, du aldrig fik tid til at læse, eller få lavet nogle af de opgaver, der har ventet alt for længe. Og glæd dig til måske at komme ud igen snart, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!
Søren og Mette gør det skide godt og det tror jeg de fleste vil synes, uanset politisk overbevisning.
-
Stay home – stay safe
Søndag formiddag skulle have været brugt på hundetræning. Det blev aflyst og nu er de timer så i stedet blevet brugt på rengøring.
Noget skal de næste 14 dage jo bruges på.
Jeg skal selvfølgelig arbejde på hjemmekontoret i et vist omfang, men jeg forventer ikke, at der er opgaver til at fylde en 37 timers arbejdsuge. Jeg har garn på lager, et stort puslespil jeg endnu ikke er gået i gang med, Mofibos lager af bøger er nærmest utømmeligt og det samme er fjernsynets udbud. Jeg har fx. lige set en lille serie (fire afsnit) på dr.dk, der hedder Guilt.
Derudover skal jeg også leve, så jeg forestiller mig, at jeg kaste mig ud i noget slowfood også.
Det skal nok gå.
Helt uden sammenhæng er videoen… jeg faldt bare over den og synes, at det er et skønt nummer.
-
Dag 1 i min ufrivillige ‘karantæne’
Karantæne er ikke det rigtige ord. Forebyggende hjemmeophold vil jeg hellere kalde det.
I dag er det kommet frem at to i kontorbygningen er blevet testet positive. Vi er alle potentielt smittebærere og i går tog ledelsen i firmaet den beslutning, at sende alle hjem. Alle der KAN arbejde hjemmefra. I vores afdeling kom der først på aftenen en ‘lodret ordre’ om 2 ugers hjemmearbejde, som i dag er ændret til, at vi har et nødberedskab, der kan møde op om nødvendigt.
Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg har også kolleger hvis job er hands-on på udstyret og de kan næppe lave noget de næste to uger. Men det er en situation vi må løse bedst muligt og i og med stort set alle arbejder hjemmefra, så forventer jeg heller ikke, at min kø fyldes med bestillinger af hardware.
I går havde vi rygende travlt med at udlevere udstyr til hjemmearbejdspladser. Over middag måtte vi melde udsolgt af skærme og bede folk tage de skærme de har stående på deres skrivebord med hjem.
Det er en nød situation og vi håber på vores kunders forståelse.
Jeg tror hundene nyder, at have deres matte hjemme. Jeg nyder i hvert fald at kunne være hjemme hos dem. Indtil videre. Spørg mig igen om en uge… så kan det godt være jeg gerne vil på kontoret igen.
Terrasse døren står åben og de nyder at kunne gå derud og hente en pind, grave et hul eller spise lidt græs!
-
Lemming effekten
De hørte åbenbart ikke hvad damen sagde i aftes, alle dem der styrtede i Bilka, Rema100 og andre forretninger med længe åbent. Jeg har set scener på nettet hvor folk flår toiletpapir og andre varer ned af hynderne.
Hvad sker der for folk?
Diaré er ikke en del af symptomerne, så hvorfor er toilet papir pludselig så vigtigt?
Der blev jo netop sagt, at der ikke er vare mangel.
Det var godt at komme hjem og se, at Halsboerne ikke er gået i selvsving. Der er ingen tomme hylder og folk går roligt rundt i Menu.
Ikke dermed sagt, at Covid-19 ikke påvirker mig, for det gør den. Alle i firmaet, der har mulighed for det, er sendt hjem for at arbejde og på vejen hjem i eftermiddag blev jeg ringet op af Poden som er sendt hjem i karantæne i 14 dage. Noget med en nær kollega hvis mand…
Vi har også været tæt sammen, så på den måde er det helt sikkert fint, at også jeg er på hjemmekontoret de næste 2 uger.
Mit lager af garn og hundemad er suppleret op. Til mig selv regner jeg med at kunne købe mad som normalt. Hvis ikke, kan jeg nemt klare en mindre hungersnød. Nemt.
(billedet er lånt hos nationalgeographic.com)
-
Vi har vundet i lokale lotteriet
Det er nu 3 uger siden vi flyttede i nyt kontor og vi kan høre på kunder, der kommer ind at misundelsen er stor. Vi er helt klar over, at vi har vundet i lokale lotteriet og nyder det hver eneste dag.
Andre steder i huset sidder man som sild i en tønde og mange steder er man generet af støj fra kolleger, der taler for højt i telefon, går snakkende gennem kontoret eller råber på tværs af lokalet.
Vi er tre. Her er stille bortset fra lyden fra radioen, der kører på vores store tv. Vi har eget *tekøkken. Mødelokale med køleskab og plads til, at vi kan sidde og drikke fælles morgenkaffe.
Det er det gamle smedeværksted og for en måned siden kunne det være svært at se, at det kunne blive et kontor, som det ville være rart at opholde sig i. Det blev malet, lagt tæppe på gulvet og monteret plisségardiner og nyt loftlys. Vi har kunst på væggene og de kunstige planter som jeg gemte da vi ryddede min fars lejlighed pryder vinduerne.
Det er blevet mega godt, som min chef ville sige, og for en gangs skyld vil jeg give ham ret.
* Hvorfor hedder det mon et tekøkken. Vi laver altid kun kaffe.
-
A-holdet
Siden oktober 2018 har jeg haft fornøjelse af helvedes ild. Selve udbruddet er forlængst ovre, men eftervirkningerne har jeg døjet med længe.
I august sidste år kom jeg i behandling og det hjalp hurtig, men kun så længe jeg tager antihistamin og smører med Dermovat. Så snart en behandlingsperiode er slut vender symptomerne tilbage.
Min læge vil nu have mig udredt – ikke mindst for at udelukke, at der skulle ligge noget andet bag.
Jeg fik en henvisning til en hudlæge og kunne hurtigt konstatere, at der var mange ugers ventetid rundt omkring. Jeg ringede til min Sundhedsforsikring og fik i løbet af et par dage besked om, at det kunne/ville de godt hjælpe med.
Jeg fik tilsendt et telefonnummer til en større klinik i Aalborg. På deres hjemmeside kunne jeg læse, at de havde 25 ugers ventetid for nye patienter uden alvorlige problemstillinger. Den kategori hørte jeg jo så til.
Jeg fik en tid på onsdag ?
Det er lidt vildt og så kan det jo så heller ikke undre, at der er 25 ugers ventetid for patienter, der kommer med den almindelig henvisning og ikke har en sundhedsforsikring.
Det er gennem min pensionsselskab, at jeg er forsikret. Nanna har også en gennem sin pensionsordning, så jeg antager, at det nok er meget udbredt.
I bund og grund jeg synes, at der burde være lige adgang til lægehjælp. Det er der så ikke og i denne sammenhæng befinder jeg mig så på den heldige side og jeg tænker, at det bliver tilbudt af mange arbejdsgivere for at mindske sygefravær der trækker ud pga. lange ventelister.
-
Ugen kort
Vand og Corona virus – mon ikke det meget godt beskriver hvad ugen har stået på.
Hovedsagelig i pressen, men vi er i høj grad påvirket af begge dele.
Trekantskoven har jeg omdøbt til de 1000 søers skov og Corona virussen har påvirket både leverancer på mit job og afkastet på min pension.
Sidstnævnte i en grad, at jeg har følt mig nødsaget til at ændre min investeringsprofil til lav og der bliver den resten af året i håb om, at der så igen er ro på markedet.
På jobbet har vi alvorlige leveranceproblemer og ingen nye medarbejdere i 2020 har fået den pc de har bestilt. Alt produceres i Kina og pt. kommer der intet derfra.
I skoven står alle stier under vand. Godt hjulpet på vej af de kæmpe maskiner, der har kørt rundt derude de sidste par år. Skovbunden er hårdt kørt sammen og skovbunden har ingen mulighed for at optage al den vand vi har fået.
Hundene synes bestemt ikke om al den regn. Vand ved stranden er sjovt, men vand i form af regn eller den slags, der kommer ud af bruseren er bestemt ikke fedt. Den aversion har de til fælles.
Irma har tabt den første fortand i undermunden og lige om lidt rasler de ud alle sammen. Det ses på hendes lyst til at tygge på alt og turen hjem går forbi dyrehandlen, så jeg er bevæbnet til at forbygge at hun tygger på det hun ikke skal tygge på/bide i… Bob f.eks., som er begyndt at gemme sig under tæpperne og springe op i sofaen selv bare for at slippe for hende.
Hvis jeg var ham ville jeg give tilbage af samme skuffe, men måske er hun stadig for lille til, at han tager de lidt hårdere midler i brug.
