-
Læseanbefaling
Jeg er lige ved at være færdig med Marie Hellebergs Kvinderne fra Thy. Helleberg er mest kendt for sine historiske romaner, men her vender hun blikket mod sin egen slægtshistorie og beskriver sin oldemor Mariane og mormor Marie Dusine så levende, at man næsten synes, at man kender de to stærke kvinder.
Thy er barskt og vindblæst og det samme er kvindernes liv.
Forlaget skriver:
Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.
Klar på læselisten ligger efterfølgeren Søstrene fra Thy.
Oplæser af begge Helleberg bøgerne er Marie Garde. Jeg kan se på anmeldelserne, at holdningen til oplæsningen er meget forskellig. Hun er neutral og generer mig ikke.
Læseoplevelsen er meget afhængig af oplæseren. Der er bøger jeg ikke får læst fordi det f.eks. er Torben Sekov, der læser op – og bøger jeg får læst fordi det en særlig lækker stemme, der læser – f.eks. Karsen Pharao, Dan Schlosser eller Bent Otto Hansen.
Også skuespillere kan det der med oplæsning. Jens Albinus, Ellen Hillingsøe og Lars Brygmann gør det fremragende.
Nogle oplæsere har en stemme, intonation og en måde at udtale ord på så alting stritter på mig. Jeg læste en bog på et tidspunkt, hvor Julie Bertelsen konsekvent udtalte spøgelser som “spøVelser” og det blev sagt rigtig mange gange. Det kunne ødelægge bogen fuldstændig for mig. Ja, jeg er lidt sart.
Fornøjelsen ved lydbøgerne er, at jeg kan lave noget mens jeg ‘læser’. Om lidt tager jeg f.eks. de sidste kapitler af Kvinderne fra Thy, mens jeg giver havebordet en tur med rystepudseren.
-
Helt ualmindelig
Efter mere end tre uger på hjemmearbejdspladsen er jeg i denne uge både mandag og onsdag stået op til en helt almindelig dag på kontoret.
En helt almindelig dag på kontoret, som på alle måder har været helt ualmindelig.
Da jeg gik hjem mandag havde jeg ikke haft en eneste kunde og følte mig ærlig talt lidt til grin over at skulle sidde der. Det eneste menneske jeg mødte var en håndværker, som havde set ca. 5 medarbejdere rundt omkring på kontorene.
Onsdag kom to kunder forbi.
Vi regner med en ny udmelding fra ledelsen tirsdag efter påske. Jeg kan ikke forestille mig andet end at vi fortsætter med lav bemanding og kortere åbningstid frem til 10. maj.
Min hjemmearbejdsplads er fint indrettet. Jeg sidder godt og har det fornødne udstyr. Dagen starter med en tur i skoven med hundene og efter fordring af både hunde og ejer starter arbejdsdagen. På chefens opfordring holder jeg en længere pause midt på dagen inden jeg sætter mig på kontoret igen. Det er blevet en fin rytme for mig og jeg tror hundene stornyder, at der er nogen hjemme.
-
Autonome striber
Det vokser. Mit reste projekt, som jeg blev stærkt inspireret af Anne og Liselotte til at strikke, selvom jeg som ‘nystrikker’ sikkert ikke har nær den samme variation af rester.
Det er strikket på pind tre og i uldgarn af varieret struktur og kvalitet. Der er merinould, lamme uld, alpakka og forkellige blandinger. Hovedsagen er at få resterne brugt og så gør det ikke noget, at det bliver lidt vildt.
Det er jo vild en verden vi lever i lige nu så på den måde passer det fint.
Det er en verden, der må mange måder bryder sammen, og på andre måder viser en helt ny form for sammenhold. Der er ligesom en fælles tro på at det nok skal blive godt igen.
Det er en tid, hvor man samler på gode ting og gode historier og altså strikker vilde striber.
Måske vil halstørklædet fremover hedde Corona.
-
Jeg kommer til at savne
Mette har sået et lille håb om en forsigtig åbning af Danmark efter påske. Om det også kommer til at indebære, at jeg igen skal mødte fast ind på kontoret ved jeg ikke.
En af de ting, som jeg kommer til at savne meget er mine morgenture i skoven. Og det tror jeg også hundene kommer til. Desværre er der ikke tid på hverdagsmorgener, når jeg også skal bruge tid på morgentoilette og transport.
Skoven dufter fantastisk på sådan en kold forårsmorgen. Rådyrene græsser i lysningerne og de eneste lyde, der er at høre, er fuglenes sang og spættens ihærdige hakken i et gammelt fyrretræ.
Så længe det varer er den del af hjemmearbejdslivet skønt.
Min ven P har fødselsdag på den her fine april dag. Jeg spurgt ham, hvad sådan en mand i hans bedste alder ønsker sig: bare verdensfred og en vaccine mod Corona svarede han.
Et fint ønske.
Han fik et pandekys, et kæmpe kram og en fødselsdagssang.
Virtuelt.
-
Hvordan kan jeg bedst ødelægge min fordøjelse?
Det er Bob’s mission i livet uanset om vi er i skoven, mosen eller på stranden. Han går og snasker i alt mulig. Og Irma har, som det ses, taget ved lære.
Lort i alle afskygninger, døde dyr, krabbeklør, tang… jo klammere, jo bedre.
Nogle gange kunne jeg ønske mig, at de kunne gå med mundkurv.
Vi har levet i haven de sidste par dage. Naboerne til begge siden har slået græs, men jeg venter til påsken. Både fordi det er for tidligt, men også fordi min plæneklipper først kan få sit årlige eftersyn i næste uge.
Jeg har ryddet op, pottet om, fjernet mos mellem fliserne og alle de andre ting, der trængte efter vinteren.
Kompostkværne er det jeg har Googlet mest de sidste dage. Jeg har ingen træk og trailer og er afhængig af, at alt skal i poser og køres på genbrugspladsen. Afklip fra hæk, buske og træer fylder enormt og jeg forventer, at sådan en kværn kan gør den del af havearbejdet meget nemmere.
-
Jeg er ikke ved at gå i spåner
Min stærkt introverte side, tror jeg, er en stor fordel i den her krise, vi befinder os i.
Jeg er IKKE ved at gå i spåner over at være isoleret. Udover at jeg arbejder på hjemmekontoret, har det ikke betydet den store forskel i mit liv. Min lille boble er intakt og jeg kunne nemt vænne mig til de fordele, der også er ved at arbejde hjemme.
Til gengæld kan jeg høre, at min nabo, som er alene med et børnehave barn, slider for at holde gejsten oppe og barnet beskæftiget – og til morgen blev jeg ringet om af en ven, som bor nedenunder en ældre dame, der i nat har haft en mental nedsmeltning. Hun er normalt meget meget aktiv og pludselig er hun isoleret i sin lille lejlighed uden nogen steder at gøre af sin energi. Det betød, at han i nat var blevet vækket af en meget ængstelig overbo, som insisterede på at huset rystede og i det hele taget fremstod fuldstændig ude af balance.
Der er vist næppe nogen, der ikke er berørte af den nuværende situation og som er lidt usikre på, hvad det kommer til at betyde både på kort og langt sigt.
I dag har jeg taget en pjækdag fra de dårlige nyheder og hverken hørt radio eller set tv. I stedet har jeg gået lange ture i skoven, hyggesnakket med naboen over hegnet, siddet i døråbningen med ansigtet vendt mod solen og bare ladet onsdagen være så normal som det nu kan lade sig gøre.
God dag til dig derude.
-
Glædelig Corona
Vi er alle mere eller mindre isolerede på vores egen lille matrikel.
I dag har jeg talt med bagerdamen og vinket til naboen over hegnet.
Thats it.
Jeg er ikke ved at gå i spåner. Jeg tager i skoven med hundene, strikker, samler puslespil, læser, fotograferer, ser tv, laver lidt i haven og på den vis er der ikke ret meget nyt under solen.
I den her situation er jeg glad for, at jeg er alene. Jeg går kun mig selv på nerverne 🙂Isolationen har også ført sjove og anderledes tiltag med sig.
Jeg talte i går med en pige, som jeg har et nært samarbejde med. I hendes firma mødes man på telefon-kaffe møde hver formiddag. Man taler ikke om arbejde, men sniksnakker om alt muligt andet. I går efter arbejde skulle de ‘mødes’ til fredagsøl.
I aften kl. 20 giver Mads Langer online koncert og i morgen kl. 11 er der en times danselektion med Silas Holst, også online.
Det bliver en fest.
Hvad hundene siger til en matte, der opfører sig tosset ved jeg ikke.
Og det er jo det gode ved hunden. Den dømmer dig ikke. Den elsker dig ubetinget uanset hvordan du ser ud, hvad du siger eller hvordan du opfører dig.
-
Clemens Knejterne
-
Søren og Mette er den
Formiddagene på hjemmekontoret kræver sin mand.
Jeg skal arbejde, deltage i telefonmøder og samtidig holde styr på et par hunde, som er i hopla efter en lang nats søvn.
Jeg mente selv, at jeg var skide smart i dag og lod terrassedøren stå åben. Det endte med, at jeg måtte hæve stemmen for at få dæmpet gemytterne igen. Og samtidig kan jeg se, at den ide kommer til at kræve en gulvvask. Endnu en gulvvask.
Nu er klokken knap 11 og de sover sødt begge to.
Poden er sendt hjem helt frem til 1. maj. Det samme er hendes kolleger. Om vores ordre om hjemmearbejde kommer til at vare lige så længe aner jeg ikke.
Men gør den, så er det sådan det er.
Det er Søren og Mette, der bestemmer. Og Dronningen.
Du skal gå på arbejde, hvis du er nødvendig for samfundet, og i øvrigt ikke har skyggen af symptomer. Du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. Og ellers blive hjemme.
That’s it!
Få ryddet strikkekurven for UFOer, spil wordfeud med dine venner, se noget tv, Netflix eller Pornhub, bag en kage, læs en af de bøger, du aldrig fik tid til at læse, eller få lavet nogle af de opgaver, der har ventet alt for længe. Og glæd dig til måske at komme ud igen snart, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!
Søren og Mette gør det skide godt og det tror jeg de fleste vil synes, uanset politisk overbevisning.
-
Stay home – stay safe
Søndag formiddag skulle have været brugt på hundetræning. Det blev aflyst og nu er de timer så i stedet blevet brugt på rengøring.
Noget skal de næste 14 dage jo bruges på.
Jeg skal selvfølgelig arbejde på hjemmekontoret i et vist omfang, men jeg forventer ikke, at der er opgaver til at fylde en 37 timers arbejdsuge. Jeg har garn på lager, et stort puslespil jeg endnu ikke er gået i gang med, Mofibos lager af bøger er nærmest utømmeligt og det samme er fjernsynets udbud. Jeg har fx. lige set en lille serie (fire afsnit) på dr.dk, der hedder Guilt.
Derudover skal jeg også leve, så jeg forestiller mig, at jeg kaste mig ud i noget slowfood også.
Det skal nok gå.
Helt uden sammenhæng er videoen… jeg faldt bare over den og synes, at det er et skønt nummer.
