-
Har du røget bong, Laura
I 2019 lukkede Radio 24/7. Skide god og informativ radio, hvis du spørger mig.
Radio Loud overtog sendefladen. En taleradio for unge.
Til morgen grinede jeg, så jeg ved at kløjs i min morgenkaffe da jeg læste denne kommentartråd på Instagram:
Umut er herboende tyrk, ikke-muslimsk og i den grad flæskespisende.
Laura.louddk er SoMe manager på Radio LOUD.
Fornemmer man niveauet?!?
Til gengæld tror jeg, at det kunne være rasende interessant at høre Umut fortælle om hvordan det er at være muslim under ramadanen
-
Haveliv
Lørdagen er brugt i haven.
Jeg købte elefantgræs i Gug Planteskole i går og den er nu planet i store potter. Det er indtil videre kun stubbe og krukkerne er derfor sat lidt i skammekrogen.
Det samme er pragtkærterne.
Sidste år havde jeg dem i flere mindre krukker, men nu er de samlet i en stor. Pragtkærten er ikke hårdfør, så jeg havde ingen forventinger til at mit projekt med at sætte dem i carporten pakket ind i bobleplast ville lykkes – men sørme om ikke de alle begyndte at skyde igen.
De er så fine hele sommeren med deres lange aks og hvide blomster. Der er et stykke vej endnu til de ser sådan ud, så de er placeret sammen med elefantgræsset.
Pragtkærte på vej Jeg er ikke noget havemenneske og kunne sagtens nøjes med terrassen. Det er også her jeg koncentrerer mig om at holde det pænt og dyrke det grønne i krukker.
Over mod den ene nabo er et stenbed med buske, som heldigvis efterhånden så tilgroet, at der ikke skal gøre meget.
Det eneste, der kræver konstant opmærksomhed er græsset.
Det passer mig glimrende.
Den bornholmske figen folder sig også snart ud for fuld styrke -
Maj
Første maj. Ingen røde faner og ingen fridag, men til gengæld smuk solskin og en hjemmearbejdsdag, der meget snart er slut.
Fra den 10. maj begynder firmaet så småt en genåbning. Max 25% af medarbejderne i en afdeling må møde ind på kontoret.
Vi er 3 og 25% af 3…
Vores vagtplan fortsætter vist bare som hidtil. To arbejder hjemme og en møder på kontoret.
Forskellen bliver, at vi kan opleve at få kunder i ‘butikken’ og det skal vi have lagt en plan for – nøjagtig som havde vi været en rigtig butik.
Snart vil jeg køre til Gug Planteskole. Jeg vil have græs i krukker på terrassen. Højt græs som kan danne en levende grøn væg. Dels mod naboen, men også som baggrund for mine krukker.
Vi skal indstille os på en sommer hjemme og så må udepladsen gerne være en, hvor man har lyst til at opholde sig og hvis det også kan blive på lange lune sommeraftener, så skal jeg ikke bede om mere.
God weekend til dig.
-
Flere ting jeg undrer mig over
- Når der nu advares mod at bruge mohair til helt små børn, hvorfor er der så mohair i mange af opskrifterne, som går med ned i str. 3 måneder? Og hvad er der med det mohair, der er farligt?
- Med min historie med blodpropper i begge lunger, skal jeg mon betragte mig som værende i den meget omtalte særlige Covid-19 risikogruppe? Spørgsmålet er sendt til min læge… så må vi se.
- Parkeringesregimet QPark fra storbyen hersker også i Hals. Aldi har åbent fra kl. 08-21. Max 1 times parkering gælder 24/7 365 dage om året. I en by med 2500 indbyggere. WHY?
-
Sommerstrik
Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.
OG pænt.
Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.
Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.
Hvad pokker skal jeg nu strikke?
Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…
Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).
Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.
-
Lille henrivende…
Under lørdagens oprydning dukkede der ansøgning og kontrakt op vedr. mit nuværende job. Sjette eller syvende stilling, som jeg har haft i min mere end 39 år lange ansættelse i verdensfirmaet.
I år er det ti år siden jeg startede i Teknisk afdeling efter et halvt år, hvor jeg var ved at dø af kedsomhed i firmaets reception. Et job jeg på ingen måde havde ønsket mig.
Min chef på det tidspunkt – lad os kalde ham Preben – havde sådan en spøjs måde at være på. Han så os ikke som medarbejdere og kunne gå forbi os uden at hilse… MEDMINDRE han skulle opnå noget.
Havde han brug for noget fra mig, startede samtalen altid med: “Lille henrivende Mette…”. Så vidste jeg godt, at jeg skulle strække mig langt ud over min arbejdsbeskrivelse, hvilket jeg selvfølgelig havde gjort uden den temmelig sleske fremgangsmåde.
Han var utrolig konfliktsky og under en medarbejersamtale kaldte jeg ham et skvat. Han troede jeg sagde skat. Det grinede vi meget af. For sådan var han også. Sjov og uhøjtidelig.
Nå, men jeg søgte og fik job i Teknisk afdeling. Den ansættende chef spurgte om han skulle fortælle Preben, at han havde ansat mig, men det ville jeg gerne selv.
Et par dage efter gik jeg ind på hans kontor. “Har du tid? Jeg vil gerne tale alvorligt med dig”. Preben så temmelig bekymret ud, men vi fandt et mødelokale og så startede jeg med: “Lille henrivende Preben… du er nok nødt til, at se dig om efter en anden receptionist”.
Jeg havde glædet mig helt vildt til at kunne sige netop det.
Det grinede vi også meget af.
Sidenhen blev han fritstillet og hele den afdeling jeg kom fra lukkede og medarbejderne blev fyret. På den vis faldt mit jobskifte også på et heldigt tidspunkt.
-
Lørdagsflittig
Februar var rekord våd og gav oversvømmelser flere steder. Nu beretter vejrmanden om risiko for tørke. Vi er vist aldrig rigtig tilfredse med det vejr.Tidligt til morgen var der knas i græsset og i løbet af eftermiddagen kunne vi gå i haven med bare arme.
Naboen fortalte henover plankeværket at han havde haft besøg af Bob i sidste uge. Han havde lige kunnet klemme sin lille krop nedenunder hegnet. Jeg sad i komplet uvidenhed på hjemmekontoret og arbejdede.
Hullet er lukket og Bob bliver forhåbentlig inde på egen matrikel fremover.
Jeg har haft besøg af et oprydninghold i dag. Mit skur var fyldt med ting. Store ting som jeg ikke har kunnet komme af med fordi jeg ikke har en trailer.
Nu skulle det være.
Jeg er blevet lettet for et halvt ton.
Jeg er glad.
Og træt.
Og snavset.
-
Tillykke Margrethe
Midt i den her krise som Covid-19 har bragt med sig synes jeg, at Dronningens fødselsdag og optakten til den, har været et velkomment afbræk. Måske lidt på samme måde som hendes fødsels i starten af 2. verdenskrig, hvor man også for en stund glemte tyskerne.
Jeg er ret vildt med Margrethe. På den ene side en smule stiv og kejtet og på den anden side et spændende, begavet og farverigt menneske.
Om det kun er mig, der synes det ved jeg ikke, men jeg opfatter hende også som mere afslappet og stærk efter hun er blevet alene. Som om hun er blevet sat ‘fri’.
Jeg så udsendelsen om hvad hun laver, når hun ikke er den officielle Margrethe. Jeg var ret imponeret over, at hun faktisk selv har syet hver enkelt sting i de smukke messehagler og antependier, hun har leveret til landets kirker. Jeg havde vist forestille mig, at hun lavede oplægget og så sad der nogle andre og udførte opgaven.
Jeg er afgjort royalist. Ikke på den måde at jeg dyrker kongehuset, men jeg følger med i de store begivenheder.
Og så er der stadig mysteriet med tasken… Charlotte K mener, at hun har sine cigaretter i den. Hvis man skal have dem på sig under en havefremvisning eller et pressemøde, så er man s**** afhængig 🙂
-
Ting jeg undrer mig over
I forbindelse med Dronningens fødselsdag har jeg været forbi en del af de udsendelser, der har været sendt.
Det er altsammen fint. Hun er et begavet og spændende menneske, men TASKEN er en gåde for mig.
Uanset om hun f.eks. viser rundt i haven eller holder pressemøde har hun altid en taske hængende over skulderen. Indeholder den en overfaldsalarm, en strømpistol eller…
Når jeg engang skal i audiens må jeg spørge hende.
-
Du er nummer 29 i køen…
– så lang var telefonkøen til vagtlægen og i venteværelset sad der mindst lige så mange. Mindst.
Sådan kan man også bruge en Skærtorsdag.
Jeg have raget en urinvejsinfektion til mig, som eskalerede fra 0-100 på 7-8 timer, så der var ingen vej udenom.
Lægen udskrev penicillin til 5 dage og allerede torsdag aften var der bedring at spore. I dag lørdag er jeg stort set symptom- og feberfri igen, men træt efter nætter med afbrudt søvn.
Det var ikke sådan jeg havde planlagt at bruge min påske.
I påsken sidste år døde min mor… det er bare ikke min højtid!
