Jeg sad koncentreret om en opgave til morgen og pludselig lyder og føles det som om jeg er ramt af et meget lokalt jordskælv.

En stor lastbil, som har leveret varer til firmaet, tager et for skarpt sving og hans bagende rammer bygningen lige ud for, hvor jeg sidder.

Det kan nok være jeg kom på benene…

Måske skulle jeg kræve et risikotillæg for at sidde på denne temmelig udsatte plads ?

Jeg fandt den fedeste vintage fotolampe på nettet og købte den. Sælger sender med DAO og her går alt galt. Efter 14 dage har jeg fortsat ikke modtaget pakken.

Både sælger og jeg kontakter DAO, som konstatere at pakken er væk og jeg skal indsende en kvittering, så vil jeg få udbetalt erstatning.

I mailen jeg får står:

Hvad nu, hvis pakken bliver fundet hos dao, efter der er udbetalt erstatning?
Bliver pakken bliver fundet, kontakter vi dig igen. Herefter bedes du indbetale erstatningen, hvorefter pakken bliver udleveret, hvis dette ønskes. 

Det håber jeg selvfølgelig på, for det er ikke en vare jeg sådan lige kan gå ud og købe andre steder.

I dag kan jeg så se flg. status på DAOs track and trace: Pakken er tilbagekaldt til leverandør.

Jeg kontakter sælger og efter et opkald til DAO viser det sig ganske rigtigt at pakken er fundet og nu på vej tilbage til sælger… men det argument at jeg jo har fået erstatning. Hvad blev der lige af:

Hvad nu, hvis pakken bliver fundet hos dao, efter der er udbetalt erstatning?
Bliver pakken bliver fundet, kontakter vi dig igen. Herefter bedes du indbetale erstatningen, hvorefter pakken bliver udleveret, hvis dette ønskes. 

Nå, men jeg har nu kontaktet dem igen og udbedt mig en forklaring på at jeg ikke har fået denne mulighed.

Desuden har jeg ikke modtaget erstatningen!

Et opslag på Trustpilot afslører, at jeg langt fra er den eneste, der har mistet en pakke…

Jeg kender en junkfood ekspert, som gentagende gange har anbefalet mig Chuck Wagon.

I går skulle selvsamme ekspert låne min bil. Jeg var lidt for tidligt på den og svingede ind omkring Rema 1000 i Vodskov. På P-pladsen holdt Mark med sin Chuck Wagon.

Den fristelse var for stor og jeg måtte have sådan en med hjem.

Både burger og pomfritter er blandt de bedste jeg nogensinde har smagt.

Bøffen er ikke bare sådan en, der kommer ud af en fryser, men er en rigtig bøf. Og pomfritterne… mums!

Du kan se hvor han holder på Facebooksiden, som bare hedder chuck-wagon.

Bon Appetit.

Jeg har nævnt det før… efter jeg blev ramt af helvedesild har jeg døjet med senfølger i form af irritation i/under huden langs den ramte nervebane.

Jeg har ikke kunnet have tætsiddende tøj på og slet ikke bh. Da min barm ikke hører til de mindste i verden har jeg brugt bløde bomuldstoppe, som absolut ingen støtte giver, men dog har forhindret brysternes frie bevægelighed 🙂

På IG eller FB så jeg en reklame for Miss Mary of Sweeden og så, at de havde rigtig mange bh’er uden bøjle.

Jeg tog chancen og bestilte en. Og endnu en. Og overvejer en tredie.

De har gode skulderstropper, er brede i siden så flæsket ikke falder ud over og som sagt uden den forfærdelige stålbøjle, som må være noget fanden har skabt.

For første gang i et par år kan jeg nu holde ud at have bh på en hel arbejdsdag.

Irritationen i huden er der stadig. Efter adskillige besøg hos læge og speciallæge uden permanent effekt har jeg nu givet op.

Antihistaminer gør det tåleligt og på rigtig slemme dage kan jeg smøre med Dermovat. Ellers lever jeg med det.

(PS: jeg er IKKE sponsoreret af Miss Mary of Sweeden – jeg synes rent faktisk, at jeg har fundet et godt produkt)

Tiden løb fra mig i denne uge.

Da jeg kørte ind på jobbet mandag morgen var jeg på et tidspunkt lidt i tvivl om jeg var ude en dag for tidligt. Trafikken mindede om den man kan møde en tidlig søndag morgen. Men den var god nok. Det var mandag.

Indbakken og opgavebunken havde langt fra holdt ferie. Fy Fabian, der har været nok at gå i krig med.

Jeg startede med at rydde indbakken for ligegyldig post og herefter benhårdt prioritere opgaverne.

Takket være et minimum af afbrydelser nåede jeg rigtig langt og har nu indhentet sidste uges kø.

Hjemme er bunkerne også store. Flyttebunkerne. Området omkring sofaen er indtil videre en slags helle, hvor alt ligner sig selv. Når jeg sidder her kan jeg ikke se flyttekassehelvedet og kan slappe lidt af i hovedet.

Jeg har lånt noget professionelt værktøj og i går fik jeg savet et skab i passende stykker, så det nu kan være i iGo. To skabe mere får samme behandling inden weekenden er omme og så flytter jeg kassehelvedet ind bag den lukkede dør.

Det skrider fremad. Jeg har sat mig for at lave noget flytterelateret hver dag. Om det så bare er at rydde op i en skuffe eller to.

‘Værsgo Hals’ er flittigt brugt. Jeg er indtil videre kommet af med 4 ud af 5 Ikea reoler derigennem og der er en, der venter på, at jeg får tømt den sidste. To er gået til skolen, hvor de nu står i 5. klasses klasseværelse. Det er dejligt at tingene kan blive brugt i stedet for blot at smide dem på genbrugspladsen.

Ugens store begivenhed fandt sted i aftes da ‘nevøen’ debuterede hos Queens Park Rangers mod West Bromwich Albion. Han startede på bænken, men kom ind et kvarter inde i 2. halvleg og vurderes i dag i engelske medier til at have gjort en glimrende indsats.

Min farfars lille hjemmesnedkererede kommode har fået nyt liv.

Jeg fandt den gemt væk i mine forældres udhus da vi tømte huset.

Først kom den med Nanna hjem, men da hun flyttede havde hun ikke længere plads og den havnede i mit gæsteværelse. Også lidt gemt væk.

Nu står den fin, nymalet og med reparerede ‘bagben’ – og er klar til at skulle fungere som sengebord i mit nye soveværelse.

Malingen er Surpreme Finish fra Jotun og farven hedder Deco Pink – en meget sart og varm rosa. Malingen er nem og lækker at arbejde med og flyder imponerende flot sammen (jeg er ikke sponsoreret af Jotun).

Jeg er ikke helt klar over om min farfar var uddannet møbelsnedker eller bare havde arbejdet som arbejdsdreng på sådan et værksted, men jeg kan i hvert fald huske, at han blandt andet lavede en fin dukkeseng til mig, byggede en væg-til-væg reol til mine forældre og så altså den lille kommode.

Min farfar, Christian Nielsen født i 1907, er den unge mand til højre i billedet. Ligner han i øvrigt ikke en ung Leonardo DiCaprio?