Det er ikke kun mine gamle ben, der er trætte efter halvanden times travetur i mosen.

Irma starter for fuld knald. Stormer rundt som en øko-ko, der ser græs for første gang om foråret, men efter en timestid går gassen selv af hende.

Nu er de fodret af og så forventer jeg ikke at se dem før i morgen.

Det var ikke mange dyr vi mødte derude … et par troldænder, et rådyr, en rytter til hest og to hunde som jeg selv havde medbragt.

Det bliver spændende om genopretningen af mosen med tiden kan tiltrække en masse insektspisende småfugle, så sommerens flueplage reduceres. I dag var der ikke den store fugleaktivitet, men det kan vel sagtens ændre sig medmindre de to store rovfugle jeg så cirkel højt oppe er nok til at holde dem langt væk.

Jeg har lavet en lille to-do liste med praktiske gøremål, som jeg gerne skal nå i påskeferien. Blandt andet har jeg et par stole, der trænger til en omgang maling. Og en ny farve.

For et par uger siden malede jeg med stor succes en IKEA kommode og i dag kom turen til den gamle FDB stol.

Den fik en omgang med sandpapir, en omgang grunder og 1. lag maling. I morgen bliver den slebet let og får anden gang maling.

Det var ikke helt så nemt som kommoden. Jeg kan se, at jeg har været lidt for generøs med malingen på tremmerne, men de løbere fjerner jeg i morgen.

Jeg har ønsket mig en sjov tuftet siddehynde til den. Ønsket er sendt til min datter, som er hende med tuftepistolen 🙂

Stolen har været i familien al den tid jeg kan huske og slibningen afslørede, at den har haft et utal forskellige farver gennem tiden.

Nu er den sort. Igen.

Jeg græmmes over mange af de nye udtryk, der er begyndt at dukke op.

Det ligner at
NEJ, det gør det godt nok ikke. Det ligner at er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en elefant. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en elefant. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en elefant.

Det skal nok vinde indpas og blive noget også jeg vænner mig til.

Om cirka 30 år.

Noget andet er de deciderede fejl, som også er blevet en del af sproget og som jeg ikke håber bliver acceptable blot fordi mange bruger dem.

Donald Trump afholdte vælgermøde.
NEJ, det gjorde han ikke, han afholdt vælgermøde

Der er massere af vand.
NEJ, der er masser af vand.

Selvskab og jeg er nød til er også blandt mine yndlingsaversioner.

Og så har jeg slet ikke nævnt hvems, som dukkede op i TV2s søndagsfilm.

Noget er på vej ind og andet på vej ud.

Sjuft, snu, pule, cowboybukser, brystholder, bolle (forsvandt vist sammen med kollektiverne), charlatan, storartet og le er nogle af de ord, som har været en del af vores vokalbularium, men som nu er på vej på efterløn… ligesom os der bruger dem!

Jeg har fået gode nyheder i dag – ræddi go’e.

Det er unfair med sådan en cliffhanger, jeg ved det godt, men jeg havde altså lige brug for at lave en Kermit …

Jeg har arbejdet hjemme i dag og har fra arbejdspladsen udsigt direkte til byens nye Rema.

De fleste håndværkere har forladt stedet og nu handler det om butiksindretning og vareopfyldning. Store lastbiler med inventar, indkøbsvogne, reklameskilte og hvad har vi, har kappedes om pladsen på parkeringepladsen og i dag kørte så også de 3 første Rema biler fyldt med varer forbi mine vinduer.

Butikken åbner torsdag i næste uge.

Bobbens øje er stort set helet. Det løber fortsat en lille smule i vand, men ikke noget som hverken skal behandles eller er bekymrende.

Nu er kunsten så at undgå en gentagelse uden at tage det gode hundeliv fra ham. Skal der løbes frit bliver det steder, hvor der ikke er buske og krat som han skal mosle igennem og den slags steder er der heldigvis masser af heromkring.

Er det forresten ikke meget længe siden, at vi har været ved Vesterhavet? Måske skal det indgå i weekendplanerne.

Min strikkemojo er for nedadgående – måske fordi jeg har kastet mig over at strikke i Sandnes Tynn Line.

Sikke noget lort at strikke i.

Jeg synes ellers at jeg strikker pænt og jævnt, men der er ikke den mindste elasticitet i det garn og alt ses … det skulle ende i en sommerkjole til Solveig, men med det resultat ved jeg ikke om jeg gider gøre den færdig. Det er ikke ofte jeg opgiver et projekt helt, en det her bliver måske et af dem.

Nu ligger den derude og er død. Det har også holdt hårdt og kostet mange tiltag før jeg greb til det ultimative: gift!

Jeg har hygget mig med at holde øje med dens aktiviteter under foderbrættet, men jeg ved jo godt, at en dag er der ikke kun den ene, så har den stiftet familie eller fundet vej ind i huset.

Jeg startede med at give den den chance. Jeg købte en fælde som den kunne gå i og så kunne den fragtes ud i skoven og slippes løs.

Den gik ikke i fælden. Hvergang den var lukket var det enten hundene eller vinden, der havde fået klappen til at lukke.

Så købte jeg en kasse med en smækfælde i. Jeg prøvede med alverdens lokkemad, men den har siddet ovenpå kassen, løbet rundt omkring den, men gå ind i den … ikke tale om.

Der var ingen vej udenom gift og nu få timer efter jeg dryssede en smule musekorn i det hul den kommer op ad ligger den derude og er død.

Ikke med min gode vilje, men sådan må det være, når den ikke tog min første fremstrakte hånd.

Asser Amdisen er historiker og forfatter til en del bøger om danmarkhistorien … bøger skrevet i et ikke-akademisk sprog.

Jeg har netop læst ‘Skurke og helte – Fem udskælte danske statsledere’ og har slet ikke fået nok af Amdisen og danmarkshistorien, så nu ligger ‘En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie’ på lyttelisten. Her bliver man taget med på en hæsblæsende tur gennem 15.000 års danmarkshistorie på 7 timer.

Det er sjovt, oplysende og helt uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger.

Kritikere af bogen mener, at den indeholder for mange faktuelle fejl, men jeg tænker det er dem, der i stedet skulle læse en af de lange videnskabelige udredninger med mange fodnoter.

Godt underholdt af Amdisen kørte vi en tur i mosen. Vi ville gå af den nye sti, men den var oversvømmet og iført gummistøvler* med hul i, var det ikke den rute, jeg havde lyst til. Vi gik i stedet af Kanalvejen og her er så fint udsyn, at hundene kan løbe frit.

Det trængte især Irma til.

* Hvis du har fulgt med herinde vil du vide, at det endnu ikke er lykkedes mig at finde korte neopren gummistøvler, der kan holde til mit brug. Disse sidste fra H2O Fagerholt er fra oktober 21. Overlæderet på den ene har længe været sprækket og nu er der også hul i bunden. Jeg har snart prøvet alle mærker og modeller, men intet kan holde til daglige gåture ved skov i strand.

Jeg må på jagt igen…

Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁

I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.

Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.

Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.

Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.

Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.