Jeg har fået gode nyheder i dag – ræddi go’e.

Det er unfair med sådan en cliffhanger, jeg ved det godt, men jeg havde altså lige brug for at lave en Kermit …

Jeg har arbejdet hjemme i dag og har fra arbejdspladsen udsigt direkte til byens nye Rema.

De fleste håndværkere har forladt stedet og nu handler det om butiksindretning og vareopfyldning. Store lastbiler med inventar, indkøbsvogne, reklameskilte og hvad har vi, har kappedes om pladsen på parkeringepladsen og i dag kørte så også de 3 første Rema biler fyldt med varer forbi mine vinduer.

Butikken åbner torsdag i næste uge.

Bobbens øje er stort set helet. Det løber fortsat en lille smule i vand, men ikke noget som hverken skal behandles eller er bekymrende.

Nu er kunsten så at undgå en gentagelse uden at tage det gode hundeliv fra ham. Skal der løbes frit bliver det steder, hvor der ikke er buske og krat som han skal mosle igennem og den slags steder er der heldigvis masser af heromkring.

Er det forresten ikke meget længe siden, at vi har været ved Vesterhavet? Måske skal det indgå i weekendplanerne.

Min strikkemojo er for nedadgående – måske fordi jeg har kastet mig over at strikke i Sandnes Tynn Line.

Sikke noget lort at strikke i.

Jeg synes ellers at jeg strikker pænt og jævnt, men der er ikke den mindste elasticitet i det garn og alt ses … det skulle ende i en sommerkjole til Solveig, men med det resultat ved jeg ikke om jeg gider gøre den færdig. Det er ikke ofte jeg opgiver et projekt helt, en det her bliver måske et af dem.

Nu ligger den derude og er død. Det har også holdt hårdt og kostet mange tiltag før jeg greb til det ultimative: gift!

Jeg har hygget mig med at holde øje med dens aktiviteter under foderbrættet, men jeg ved jo godt, at en dag er der ikke kun den ene, så har den stiftet familie eller fundet vej ind i huset.

Jeg startede med at give den den chance. Jeg købte en fælde som den kunne gå i og så kunne den fragtes ud i skoven og slippes løs.

Den gik ikke i fælden. Hvergang den var lukket var det enten hundene eller vinden, der havde fået klappen til at lukke.

Så købte jeg en kasse med en smækfælde i. Jeg prøvede med alverdens lokkemad, men den har siddet ovenpå kassen, løbet rundt omkring den, men gå ind i den … ikke tale om.

Der var ingen vej udenom gift og nu få timer efter jeg dryssede en smule musekorn i det hul den kommer op ad ligger den derude og er død.

Ikke med min gode vilje, men sådan må det være, når den ikke tog min første fremstrakte hånd.

Asser Amdisen er historiker og forfatter til en del bøger om danmarkhistorien … bøger skrevet i et ikke-akademisk sprog.

Jeg har netop læst ‘Skurke og helte – Fem udskælte danske statsledere’ og har slet ikke fået nok af Amdisen og danmarkshistorien, så nu ligger ‘En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie’ på lyttelisten. Her bliver man taget med på en hæsblæsende tur gennem 15.000 års danmarkshistorie på 7 timer.

Det er sjovt, oplysende og helt uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger.

Kritikere af bogen mener, at den indeholder for mange faktuelle fejl, men jeg tænker det er dem, der i stedet skulle læse en af de lange videnskabelige udredninger med mange fodnoter.

Godt underholdt af Amdisen kørte vi en tur i mosen. Vi ville gå af den nye sti, men den var oversvømmet og iført gummistøvler* med hul i, var det ikke den rute, jeg havde lyst til. Vi gik i stedet af Kanalvejen og her er så fint udsyn, at hundene kan løbe frit.

Det trængte især Irma til.

* Hvis du har fulgt med herinde vil du vide, at det endnu ikke er lykkedes mig at finde korte neopren gummistøvler, der kan holde til mit brug. Disse sidste fra H2O Fagerholt er fra oktober 21. Overlæderet på den ene har længe været sprækket og nu er der også hul i bunden. Jeg har snart prøvet alle mærker og modeller, men intet kan holde til daglige gåture ved skov i strand.

Jeg må på jagt igen…

Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁

I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.

Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.

Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.

Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.

Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.

En historisk dag lakker mod enden. Vores nye konge var helt tydeligt rørt til tårer og hvis jeg ikke så meget forkert, så var også Margrethe meget berørt da hun forlod statsrådet forud for udråbelsen.

Han er den nu.

Jeg forestiller mig, at det er overvældende og skræmmende.

Min største frygt for dagen var, at nogle tåber ville forsøge at bruge mediebevågenheden på at kapre begivenheden, men heldigvis var der ingen optræk til det eller også blev det stoppet inden det nåede så vidt.

Det var en festlig og historisk dag, præcis som den fortjente at være.

For en gangs skyld er jeg lidt misundelig på københavnerne, som har 1. parket til sådan en begivenhed – jeg ville gerne ha’ stået på Christiansborg Slotsplads lige i dag.

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Beklager jeg ikke har set din besked fra 1. december før nu.
Huen hedder Elisenberg balaclava og du kan finde den på https://indiblomst.com/
Jeg har strikket den i Filcolana Pernilla i farven Light Blush.

For første gang nogensinde havde jeg i denne uge rengøringshjælp derhjemme og må konstatere, at det er en udsøgt fornøjelse at komme hjem til et rent og velduftende hjem.

Der var sat en vask over, hundene havde været i gården og havens fugle var fodret. Whats not to like?!?

Dagen er allerede tiltaget med 27 minutter. Sneen og solen har gjort sit til at de forholdsvis få minutter har kunnes føles ekstra meget på eftermiddagens skovture.

I dag har jeg arbejdet hjemme. Bobs øje er langt fra på toppen og jeg har det ikke godt med at efterlade ham hjemme alene. Vi er i dag startet på øjendråbetype nr. 4. Spersadex må kun benyttes, når hornhindesåret er helet, så det tager jeg som en rigtig godt tegn. Jeg håber, at det hurtigt får bugt med irritationen og hævelsen, som er det der generer ham mest nu. Udover spersadex får han nogle dråber som lægger sig som en hinde på øjet og lindre irritationen – tak til Rikke for det gode råd 🙂

Der er ikke mange timer om dagen med plusgrader, så de store mængder sne, der fortsat ligger får ikke mange chancer for at tø.

Når verden er dækket af sne har fuglene svært ved at finde føde selv, så der er også stadig stor rift om foderpladsen i gården. Jeg fylder op hver eneste morgen på et stort set ribbet foderbræt.

Ny besøgende i gården er denne sjagger. Det er første gang jeg ser sådan en på foderpladsen. De sidste to dage har den nidkært bevogtet 6 æbler, som den ingen intensioner har om at dele med flokken af solsorte.

Mellem dem kommer flokke af skov- og gråspurve, musvitter, blåmejser, to duer og en enkel rødkælk.

Alle bliver de trakteret med det bedste foder jeg kan opdrive. ALT bliver spist – det tager jeg som et godt tegn 🙂