-
To skridt frem og et tilbage
Til morgen kom der mail fra chefen. Efter Mette F’s pressemøde i går er det helt ventet, at vi igen skal arbejde hjemmefra. Dog skal vi, fordi vi er en support afdeling, møde ind på skift så kontoret er bemandet hverdag.
Forestiller mig, at det bliver med reduceret åbningstid i Aalborg ligesom sidst. Kunderne var ganske få og så er der ingen grund til at sidde der og glane i 8 timer.
Hvorvidt mine to kontorfæller har set mailen ved jeg ikke og derfor starter jeg ud med at arbejde hjemme mandag, så må vi aftale hvad vi gøre de næste 14 dage.
Kontoret er klar til det og jeg glæder mig over en hjemmearbejdsplads, som er langt bedre end det lille hjørne på reposen, der var indrettet i mit gamle hus.
Det var lidt for tidligt, at vi begyndte at glæde os til juletur til Amsterdam. Lige nu er Holland ‘orange’ og det betyder, at udenrigsministeriet fraråder rejser til området. Vi håber, at de når at få styr på det dernede, så vi ikke igen behøver udsætte.
-
Så blev det onsdag
Forleden nat drømte jeg, at jeg gik forgæves rundt til en masse dyrlæger med et marsvin på armen, som havde en knude på det ene bagben uden nogen ville behandle det og næste nat, at jeg lige stod klar til at farve mit hår solgult og at det eneste, der stoppede mig var, at jeg blev forstyrret i mit forehavende af en tidligere kollega.
Virkeligheden er knap så farverig
Faktisk lever jeg lige nu et stille liv med job, traveture i skoven, gode samtaler, bøger, strik og Tour de France.
Og mere behøves ikke for at give mig en dyb tilfredshed med det hele.
I dag er jeg på mit nye hjemmekontor for første gang og det fungerer over al forventing. Det hele.
Under bordet har hundene fået en plads og herfra har lydt en stille snorken det meste af min arbejdsdag.
Bob elsker den seng med ‘lommen’ han kan kravle ind i… men mest elsker han den, når ikke også Irma synes, at hun skal være der 🙂
-
Tak fordi du spurgte
Er du ok?
Jeg lå på knæ på skovstien i færd med at fotografere en skarnbasse da der pludselig stod en mand med en stor schäfer og kiggede ned på mig.
Fuldstændig opslugt af mit eget havde jeg ikke hørt ham, så jeg blev i bogstaveligste forstand taget med r**** i vejret.
Han kunne se, at der ‘lå en dame’ og jeg kunne være kommet til skade eller lå måske og gemte mig for en farlig øksemorder, så det var rigtig pænt af ham at tage kontakt.
Jeg viste ham kameraet og undskyldte min underlige opførsel.
Skarnbassen?!? Den nåede at løbe sin vej.
-
Er du begyndt at drikke papvin?
Forargelsen/bekymringen i stemmen var ikke til at tage fejl af i det korte øjeblik, der passerede, indtil det gik op for hende, at Rødkløverekstrakten kommer i papkarton med tappehane.
Desværre har hun haft alholmisbrug alt for tæt på det meste af sit liv, så antennerne er altid ude.
Antenne-mennesker kan afkode andre ved blot at se på dem. Jeg er selv et af dem.
Jeg skulle f.eks. fotografere til et skolejubilæum. Ind i skolegården træder en person, som jeg kendte som ganske ung. Så snart jeg så ham, tænkte jeg: han er alkoholiker. Og ganske rigtigt. Der var en mere i den klasse, som jeg kunne udpege uden problemer.
Jeg er altid hyper-opmærksom på kropssprog og stemninger hos de mennesker jeg omgiver mig med. Det tænker jeg, er en ‘kompetence’ man naturligt udvikler, når man har levet i en familie, hvor alkoholen ofte satte dagsordenen.
Poden har samme evne og alarmklokkerne ringede i det øjeblik hun fik øje på ‘papvinen’ i køleskabet.
Hun kan nu tage det helt roligt. Det eneste jeg drikker er postevand og kaffe, med mindre der er en særlig anledning.
Jeg er lidt over en uge inde i Rødkløver projektet og har indtil videre ikke registreret nogen forskel. Spændende om de prøver, der skal tages sidst i projektet viser om der ér sket en ændring.
-
Det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…
Mine kolleger i både København og Odense er sendt hjem til hjemmearbejdspladsen efter man i de to områder har set en stigning i Corona tilfældene.
Det er smadder ærgerligt når der nu ellers var styr på det.
Måske er der lukket for meget op og her tænker jeg specielt på nattelivet. Måske er der bare gået ‘hverdag’ i den for alt for mange.
Og så er der sikkert også dem, der bare har fået nok af restriktioner og isolation, men det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…
-
Flammkuchen
Den tyske udgave af pizza hedder flammkuchen og toppes traditionelt med cremefraiche, rødløg og bacon.
I kantinen fik vi for nylig en variant hvor toppingen var suppleret med tynde kartoffelskiver.
Det smagte overraskende godt.
Til én person har jeg brugt en klat af kantinens hjemmelavede pizzadej og toppet den med 1 dl cremefraice (38%), 1 stort rødløg i skiver, 1 stor kartofler i papirtynde skiver og 200 g tørsaltet bacon skåret i tern.
Den bages på en rygende varm plade i ovnen på 250 grader i 10 minutter eller indtil bunden er sprød og gylden.
Note til mig selv: bag bunden lidt (4-5 minutter) først.
-
Så kom jeg så langt
Lørdag fik jeg monteret lys i mit klædeskab. Når jeg åbner er mit tøj belyst – ligesom maden i et køleskab.
Hvor lækkert er det ikke lige?
Toplækkert, hvis du spørger mig.
Fem af de billige billedhylder fra Ikea har givet plads til de gamle familiebilleder. I dag har jeg malet den nye dør og indgang til skuret.
Sort.
Det var den maling/træbeskyttelse jeg havde på hylden.
Også det er jeg skide tilfreds med. Der er også en grim mur i den del af gården, så jeg håber, at jeg kan lokke ham mureren til at pynte på den.
Også arbejdsværelset begynder at tage form. Der er stadig ting derinde, der ikke har fundet deres endelige plads, men jeg kan sidde der og arbejde og så kommer resten.
Mine forældres gamle egetræsbord, stole jeg har transkriberet mig til, en gammel FDB stol, min fars skuffedarium og en ny Billy vitrine fra Ikea udgør spiseenden af stuen.
Jeg har købt kunstige stearinlys (Uyuni) – både krone, blok og et enkelt fyrfadslys. Når der er lys i om aftenen, er det svært at se, at det ikke er rigtige lys.
På gulvet i stuen ligger et stort tæppe – også fra mine forældres hjem – og her nyder hundene at lege eller ligge i en solstråle.
Køkkenet er ikke meget brugt. Endnu. I aften står den på hjemmelavet flammkuchen og det bliver første gang jeg tænder ovnen…
-
Friyay
Fredag blev af den absolut hyggeligste slags med kollega frokost på Kystens Perle.
Det er en efterhånden årlig begivenhed, hvor ‘kaffekassen’ giver frokost i lystbådehavnen og vi tilbringer en hyggelig eftermiddag med både nuværende og tidligere kolleger.
Skønt selskab, god mad og en kold fadøl. Whats not to like.
Hjemme ventede B1 og B2.
Deres ture har i en periode været af den lidt kedelige slags, så i dag og vi revanche og spenderede en herlig time i Trekantskoven uden bånd.
Jeg tror, at de nød det!
-
Hallo efterår
Sir Adam – Amsterdam August kom og gik og det samme gjorde årets sommerferie, hvor overskriften var flytning.
Og KUN flytning.
Jeg er ikke på plads endnu. Der mangler, at blive lavet noget i entre/bryggers, hvor der skal sættes underskabe op, lægges en bordplade og hænges nogle hylder på væggen.
Mureren skal lige have lidt fred.
Han har et kandidatspeciale, der skal skrives og jeg må afvente, at han trænger til afveksling fra det. Inden det skal afleveres, har jeg også en layoutopgave, der skal klares og har derfor stor interesse i, at det ikke kommer til at foregå 5 minutter i deadline.
I går blev nøglen til det lille røde hus overdraget til de nye lejere og jeg kunne se, at det nu er der flyttekassehelvedet befinder sig.
Med flytningen overstået og en tilbagevending til hverdagen er det også blevet tid til at kigge på vores aflyste tur til Amsterdam.
Jeg har sendt en forespørgsel til hotellet om de har plads til os om et par måneder og så snart det er bekræftet, bestiller jeg flybilletter og ophold på Elmelunden til hundene.
Med sådan en udsigt forekommer efteråret ikke så langt.
-
Allersidste feriedag
Klokken 8 havde jeg en tid på Hjørring Sygehus. Jeg medbragte tre dages dagbøger over kost, væske og urin – samt urinprøver.
Undersøgelsesfasen af Rødkløverprojektet bestod af en urinprøve taget ved hjælp af kateter, skede skrab, blodprøver samt et hav af spørgsmål.
Jeg kørte hjem med 4 kartoner Rødkløverekstrat (eller placebo) og skal de næste tre måneder tage 35 ml morgen og aften.
Sidst i november sluttes forsøget med endnu tre dage med dagbøger samt undersøgelse på Hjørring Sygehus.
På vej hjem hentede jeg mureren. Han havde efterladt sit tunge værktøj og i dag kom det i brug igen.
Hylder i køkkenet og persienner i soveværelset.
Jeg er så tilpas med det hele.
