-
Vi er dem de andre ikke må lege med
Aalborg Kommune, hvor jeg bor, blev holdt udenfor nedlukningen af Nordjylland, men jeg tror kun, at det er et spørgsmål om tid.
Det er rigtig tragisk for alle de mennesker, der har haft job i og omkring pelsbranchen, men når det er sagt jeg må også sige, at jeg ikke er ked af udsigten til, at pelsdyrproduktionen måske ikke bliver genoptaget.
Jeg bryder mig på ingen måde om den måde man holder pelsdyr på.
Inden for de seneste år har mange lande i Europa valgt at indføre forbud mod pelsdyravl. I Holland er et forbud på vej og mon ikke også Danmark havde måttet følge trop på et tidspunkt – også uden Corona.
Jeg er ikke selv synderligt berørt af nedlukningen. Eneste plan jeg har måttet skrinlægge, er besøget hos min garnpusher i Frederikshavn. Jeg havde planlagt en tur nordpå i morgen, men har i stedet valgt at shoppe på nettet.
De næste uger har jeg et besøg både på Frederikshavn og Hjørring Sygehus, men det skulle være okay, også under nedlukningen – så medmindre de melder afbud til mig så kommer jeg altså til at krydse mere end en kommunegrænse.
Pas godt på jer selv og hinanden, og husk vin i store slurke, selv i små forsamlinger!
-
Bunden er nået
Der er ikke mere sål på mine korte Lacrosse gummistøvler. Og det er helt bogstaveligt. På regnvåde morgenen kommer jeg hjem med våde fødder og der var ingen vej udenom et par nye.
De er nemme at hoppe i, sidder skide godt på fødderne og når man går så meget som jeg gør, er det en vigtig egenskab. De har neoprenfoer og er derfor også okay på en dansk vinterdag.
Kassen er ellers lukket i november. Pengene er blevet suget ud af min konto siden flytningen og jeg er gået i sparemode frem mod jul. BUM.
(ikke reklame – jeg nævner dem, fordi jeg faktisk synes om dem og ikke fordi, at nogen betaler mig for at sige det)
-
To-do
Hvis jeg troede, at jeg skulle slappe af i den her weekend, så måtte jeg tro om igen.
Min to-do liste er lang og både lørdag og søndag fik jeg gjort et alvorligt indhug i den.
Der er fortsat ting jeg mangler selv om det nu er 2 måneder siden jeg flyttede ind, men det skrider fremad.
Langsomt, men sikkert.
I weekenden er der bl.a sat lys op i entreen/bryggerset og min Svend Brasch plakat, som jeg fik som betaling for bryllupsfotograferingen, er hængt op derude.
Jeg skal have fundet en eller anden form for opbevaringsmøbel, som skal stå sammen med den gamle FDB stol og indeholde huer, vanter, pung, nøgler og alt det andet jeg smider fra mig, når jeg kommer hjem.
Jeg kunne have ønsket mig et bryggers OG en entré, men nu er det sådan at det er en kombi og så må jeg få det bedste ud af det.
Jeg har indkøbt to udendørs stikkontakter og så vil Finn Vicevært gerne hjælpe mig med at sætte dem op. En i skuret, så der kan komme lys derude og en uden for køkkenvinduet. Det er udenfor hans arbejdsområde, men der er stor imødekommenhed og velvilje til at gøre noget ekstra.
Og sådan fik den weekend ben at gå på.
-
Fredagen i korte træk
– Jeg speedstrikker på det sidste ærme på den honning gule mohair sweater.
– Der kom besked i e-boks med indkaldelse til nerveledningsundersøgelse. 15. marts. Det er jo latteligt længe at vente, hvis det er andet end en indeklemt nerve. På mandag får min sundhedsforsikring et kald. Måske er der hjælp at hente.
– Irmas første løbetid synger på sidste vers. Det har været lidt af en prøvelse.
– Onsdagens corona test var endnu en negativ en af slagsen. Min tredie. Den sidste er foretaget i privat regi på kontoret. Hver onsdag kan de, der sidder i forretningskritiske funktioner og derfor møder fysisk op i firmaet blive testet. Lyn testet. Lynet var det så som så med – jeg fik i hvert fald først svar i dag.
– På morgenturen debuterede jeg i min nye røde Rains dynefrakke som jeg købte på bud tilbage i maj og kunne konstatere, at den både er varm, vind- og vandtæt. Vinteren kan bare komme an og det kan weekenden også.
-
Sådan en dag
Inden klokken var 10 var jeg blevet Corona testet OG svinet til af en kunde.
Så var onsdagen ligesom i gang.
Det blev dog ikke værre og resten af dagen var fyldt med positive mennesker trods stor travlhed.
Hjemme ventede Finn Vicevært og Nicolaj med et nyt beslag til badeværelsesvinduet. Monteringen tog lidt tid, men jeg har nu et vindue, der kan åbnes og lukkes uden problemer og Finn har fået sit vaterpas tilbage.
I næste uge får jeg strøm i skuret og udendørs stikkontakt… der mangler ikke noget og gør der, skal jeg bare spørge.
-
Jeg samler på mærkelige mærkedage
Kl. 13:44 i dag havde jeg en af de mere kuriøse mærker i min kalender.
Det var på det tidspunkt præcis 10 år siden på minuttet, at min tidligere chef ringede og fortalte, at jeg var valgt til jobbet som teknisk konsulent.
Jeg kan huske, at jeg stod nede på Vodskovvej og tog mod opkaldet. Bagefter dansede jeg en lille glædesdans.
Jeg blev beskyldt for meget i den forbindelse. Blandt andet af en tidligere kollega, som efterfølgende på skrift (til firmaets ledelse) har udtrykt sit mishag, at jeg ikke var kvalificeret til det job og kun fik det fordi chefen var ‘vild med mig’, som han formulerede det. Faktum er, at jeg er der endnu. Det er han ikke.
-
Den sjældne journal
Jeg har besøgt lægehuset for første gang siden verden blev ramt af covid-19. Det var selvfølgelig iført mundbind og med kun ganske få mennesker i venteværelset.
Gennem længere tid har jeg haft føleforstyrrelser i den ene fod. Storetåen er halvsidet ‘død’ og ret underlig at gå på.
Det skal undersøges nærmere og nu er jeg henvist til ‘nerveledningsundersøgelse’. Det er noget med nogle nåle de sikker ind i musklerne og sætter strøm til.
Hurra.
Eller noget.
Jeg kunne godt engang tænke mig bare at blive sådan helt almindelig forkølet ?
Ovenpå den henvisning måtte jeg trøsteshoppe en Rød iPhone 12 og AirPods Pro.
Nej, det er selvfølgelig gas – jeg har ingen behov for at trøsteshoppe, men det faldt bare sammen med at det i dag var tid til at bestille ny kombineret arbejds-/privat mobil.
Med lynhurtig levering!
Håber jeg.
-
Vintertid
I nat fik vi så en hel time mere af 2020. Som om det var det, vi havde brug for!!!
Når uret stilles tilbage til vintertid (eller normaltid, som det vist korrekt hedder) er vi for alvor på vej mod vinter og mørketid.
Jeg er ikke ked af hverken mørket eller vinteren. Det kan også noget, som sommeren ikke kan.
Engang betød den en ekstra time også en time mere under dynen, men mit indre ur er tilsyneladende ikke satellit styret og var ikke blevet stillet en time tilbage i nat, så vi var på morgentur til helt sædvanlig tid blot viste uret 5:30 i stedet for 6:30.
Huset har desværre ingen strøm eller lys udenfor, og gården er ret mørk så snart solen går ned. Godnattisseturen – hundenens altså – foregår derfor med lommelygte.
Finn Vicevært har luftet muligheden for, at der kunne komme strøm i udhuset, når der skal bygges noget om inde hos ejendomsmægleren.
Han har fortsat et hængeparti i badeværelset, så når han engang udskifter sit vaterpas med et lukkebeslag (følger du med på Instagram, ved du, hvad jeg mener) må jeg spørge om han husker det.
Da det kun er kun mig, der kan se gården følte mig ikke som byens juletosse da jeg i går forberedte mig på det tidligere mørke og satte lyskæder i et lille grantræ og en buksbom, så det nu er muligt at orientere sig derude uden lommelygte.
Som det ses fodrer jeg også fugle. Både med en rest æbler jeg fik til overs efter en omgang æblegrød, men også med frø og luksus fedtkugler.
Jeg har dog ikke set en eneste fugl forsyne sig endnu.
Faktisk er den eneste fugl, jeg har set i gården den lille rødhals, som jeg selv hentede ind fra gaden.
Måske skulle jeg have bedt rødhalsen og om at sprede rygtet om den gode mad i gården på hjørnet…
-
Har du?
Har du været udsat for sexisme? spurgte han.
Er jeg blevet uønsket befølt til en af de utallige firmajulefrokoster jeg i mit lange arbejdsliv har deltaget i? Cirka under dem alle sammen!
Har det krænket mig? Nej, overhovedet ikke!
Har jeg selv uønsket befølt et par mænd til samme firmajulefrokoster? Jøsses, jeg håber ikke, at der er nogen, der graver de gamle historier frem!
Det er bestemt ikke for negligere de alvorlige seksuelle krænkelser eller den magtmisbrug kvinder (og mænd) udsættes for – den er helt utilstedelig og skal stoppes – men jeg mener man må skelne mellem den type overgreb og en hånd på en røv i festligt lag.
Jeg er bange for, at sidstnævnte om nogle år vil brokke sig over at mændene ikke giver dem den fornødne opmærksomhed… men hvem fanden tør det efter det her?
Brand ærgerligt, at de her alvorlige sager på den måde komme helt ud af proportioner.
Hvis jeg på noget tidspunkt har følt mig krænket og udsat for sexisme er den ikke kommet fra mænd.
Derimod er den kommet fra de kvinder, som på min arbejdsplads har spredt rygter om mig – blandt andet om, at jeg har ‘knaldet mig’ til det job jeg har nu.
Det må jeg jo have gjort, for kvalificeret var jeg i hvert fald ikke.
Eller noget.
-
Fugleredningstjenesten
Lige udenfor ejendomsmæglerens forretning sad der tidligt søndag morgen en lille fortumlet rødhals. Jeg forestiller mig, at den havde være ud og flyve i morgenmørket og var ramlet lige lukt ind i de store vinduer.
Hundene opdagede den ikke selvom om de gik lige forbi. Hurtigt fik jeg dem af vejen inde i huset, og gik hen og samlede den lille fugl op. Jeg tog den med ind i gården, satte den forsigtigt på hegnet og lod den være.
Jeg kunne holde øje med den fra køkkenvinduet og efter en halv times tid så den ud til at kvikke op og kigge sig omkring.
Jeg nåede lige at knipse et par billeder inden den løftede vingerne til et farvel og forsvandt.
