-
Oven over alting
Oven over alting stråler moder sol. Under siler regnen ned.
En stor buket sprøde tulipaner, og vand og isterninger i nye italienske glas kan få det til at føles en smule som sommer.
Mine gamle glas havde fået glaspest. Det ser så træls ud og de måtte udskiftes.
Kort herfra – i Gandrup – har en tidligere kollegas kone åbnet Ting-Butikken, og på hendes webshop fandt jeg de fine prikkede italienske glas. Jeg gik med det sikre valg – de klare – og så ønsker jeg mig de farvede at blande med.
Opvaskemaskinen er hård ved glassene og lur mig om det ikke kommer til at gå på samme måde som med mit bestik – det bliver vasket op i hånden for at undgå flyverust.
Ja ja, jeg ved det godt… jeg er ikke rigtig klog!
(og nej – jeg er heller ikke sponsoreret)
-
En klar 10’er
Jeg gik og var så glad. Høj solskin, frost og knirkende sne under støvlerne. En dag, som er en klar 10’er på min liste over ting, der gør mig glad.
Lige indtil benene forsvandt under mig.
Jeg gled helt uforberedt og faldt direkte ned på højre håndled. Det gjorde nas. Det gør det stadig, men efter en snak med vagtlægen og nogle små bevægelsesøvelser blev det besluttet, at jeg lige skulle se tiden an. Han mente ikke håndledet var brækket.
Det stunt kunne jeg godt have været foruden 🙁
-
40 år
Om præcis en måned har jeg 40 års jubilæum i firmaet.
Det er helt vildt, at det er så længe siden, at jeg som 18 årig for første gang viste mit id-kort til vægteren som krydsede alle medarbejdere af – både morgen og eftermiddag – når vi kom fik vi et halvt kryds og når vi gik det andet. På den måde var der styr på antallet af fremmødte medarbejdere.
Han er nu erstattet af et digitalt adgangssystem, men firmet er det samme.
Jubilæet skulle selvfølgelig have været fejret, men jeg har ingen som helst forhåbning om, at det ville være muligt at samle 50 mennesker til reception om en måned og det er bare sådan det er.
Min tanke havde været at holde det privat og at invitere alle de mennesker som har betydet noget for mig i mit arbejdsliv, helt tilbage fra chefen der ansatte mig.
Det gør mig enormt ked af det, at det ikke bliver, som jeg havde tænkt det. Jeg ville have elsket i et par timer at være omgivet af alle de skønne mennesker, der gennem de 40 år har krydset min vej… og nej, der kommer ikke et jubilæum mere. Så længe bliver jeg ikke på arbejdsmarkedet.
(billedet er fra morgenturen ved stranden – minus 9 grader og alligevel synes Irma at hun skulle bade)
-
Nærmest lykkelig
Nattens store snefald kom ret meget bag på mig. Jeg må ikke have hørt ret godt efter under vejrudsigten.
Mikkel Vinduespudser kunne fortælle om 5 biler i grøften på Omfartsvejen, så jeg var ret tilfreds med at jeg ikke skulle ud og køre til morgen.
Vagten på kontoret var efter planen min i morgen, men det flaskede sig sådan, at min kollega bad om at overtage vagten, så det passer mig ganske glimrende for de truer med mere sne.
Hundene synes turen i skoven var det fedeste. Jeg har savnet den knirkende sne under støvlerne og havde svært ved at løsrive mig og køre hjem igen.
Det må meget gerne blive liggende i skoven weekenden over.
-
Det går jo godt
Foråret var katastrofalt for min pensionsopsparing – jeg kiggede ind i april/maj 2020 og kunne konstatere, at jeg allerede på det tidspunkt havde mistet kr. 269.000.
Covid-19 var helt sikkert den store pengesluger, men jeg tror også, at uroen omkring Trump har stækket aktiemarkedet.
I efteråret blev det hele hentet igen. Godt og vel endda. I november steg afkastet lige ind i himlen, december var fin og de første dage i 2021 tegner lovende.
Er det tendensen fremover, så ser det godt ud for senioren Mette.
Rigtig godt.
Ydermere lugter det af, at jeg bliver en af dem, der får glæde af ‘Arne modellen’ – den hvor folkepensionsalderen nedsættes fordi jeg har været så længe på arbejdsmarkedet.
Man kan ikke sige, at jeg er nedslidt, hverken fysisk eller psykisk, men om godt en måned har jeg været på arbejdsmarkedet konstant i 40 år (kun afbrudt af et halvt års barsel) og synes faktisk, at jeg snart har aftjent min værnepligt og bidraget mit til den fælles kasse.
Wulffmorgenthaler -
Dagens skridt
Dagens 10.000 skridt blev taget i mosen, mens kuglerne fløj om ørerne på os.
Nå okay, det var måske en smule overdrevet, men ihvertfald var der jagt i mosen, men da det første skud blev løsnet var vi allerede halvvejs på vores tur og så kunne vi lige så godt fortsætte.
Der var vådt og mudret i mosen og hundene trængte bagefter til en undervognsvask. Det blev til det helt store shampoo bad under bruseren og nu er de så lækre begge to selvom der sikkert går lidt inden de helt har tilgivet mig den behandling.
-
Fantastiske Toyota
Jeg leverede en møgbeskidt bil – både udvendig og indvendig – til Toyota til morgen.
Efter et sikkerhedstjek, skift af bremser for, diverse filtre og en ny forrudevisker kunne jeg hente den nyvasket og støvsuget og køre den direkte til syn, hvor den blev godkendt på kort tid.
Den er aldrig blevet undervognsbehandlet og Toyota bemærkede på rapporten, at det ville de anbefale.
Synsmanden var af en anden mening – selvfølgelig afhængig af hvor længe jeg ville køre i den. Hvis jeg forventer at skifte den om et par år, max tre – og det gør jeg – så synes han hellere, at jeg skulle bruge de penge på en god bøf og vin 🙂
-
Vesterhavet
Jeg kan ikke huske, hvornår vi var her sidst… måske så langt tilbage som i maj 2020.
Vesterhavet bliver jeg aldrig træt af og hundene trængte til en tur hvor de kunne bruge noget af den energi de har opsparet ved kun at være blevet luftet i snor de sidste mange dage.
Flere hunde er blevet efterlyst i Hals henover nytåret – stukket af i panik over pludselig larm fra batterier og raketter, så her blev ikke taget chancer.
Vi holdt til oppe ved klitterne, hvor der var lidt læ for den bidende kolde vind.
Det passer de to franske godt. De synes det er sjovt at tosse op og ned af hvad der må være hundeverdenens svar på Mount Everest – uanset hvor meget de kæmpede nåede de ikke toppen.
-
Dag 1 af 365
Hundene tog aftenen pænt. Bob brummede når larmen kom for tæt på, men ellers viste de ingen reaktion på aftenens mange lyde. De havde begge i løbet af aftenen fået en Aptus Relax og det kan sagtens have beroliget dem tilstrækkeligt.
Der var heller ingen reaktion på, at jeg fik matteret stueruderne med barberskum og toiletpapir i løbet af aftenen… jeg overvejer i øvrigt at hyre de samme folk til at sætte solfilm på bilen.
Den – bilen – er lånt ud og har holdt natten igennem på en p-plads langt inde i skoven ved Skørping.
Der er desværre ingen p-plads til mit hus, så den holder normalt ved skolen, derfor passede det mig fint, at Peter skulle på 24 timers vagt og kunne bringe den udenfor de kreative ungers rækkevidde.
-
Gå tidligt i seng, sagde Søren
Hvis 2020 havde været en kropsdel ville have være Hitlers røvhul.
Pardon my french…
Jeg sagde præcis det samme i 2019, men 2020 blev skuette bedre.
Bevares, dele af året var dejlig… i glimt – resten, hvor Covid-19 har været total dominerende, NOT SO MUCH.
Jeg gør mig ikke i nytårsfortsætter og tilbageblik, men skulle jeg sætte have et ønske for 2021 så må det være, at Covid-19 skrider ad h****** til.
Pas på jer selv derude i aften/nat og husk hvad Søren sagde… overhold restriktionerne og gå tidligt i seng.
