Vinteren er på retur og vores tur i skoven forgik i et sjap, som jeg sagtens havde kunnet undvære.

Også i gården forsvinder sneen og i dag opdagede jeg en lille buket forårsbebudere, der har klemt sig op mellem fliserne. De må være særdeles hårdføre de små vintergækker for der kan ikke være meget jord at gro i.

Min Kristtjørn Sweater nærmer sig den afgørende fase: bærestykket. Jeg mangler nogle få cm på ærme to før det hele skal samles.

Jeg pønser lidt på en ret åben halskant. Opskriften giver anvisning på både lav og høj hals, men Léttlopi er ikke garn, jeg har lyst til at have for tæt på halsen og på Instagram så jeg en sweater med en ret åben rullekant. Den havde rullekanter alle steder, men gør det noget at der er rib i ærmer og forneden og rullekant i halsen?

Det kan vel altid laves om!

Jeg spurgte strikkeren, som i øvrigt er en mand, om en anvisning, han svarer: 6 rounds with a smaller needle size, bound off purlwise.

Det første er jeg med på, men det sidste… betyder det mon, at jeg skal lukke af i vrang?

Jeg gad virkelig godt et kursus i strik efter engelske opskrifter – det er så mange smukke opskrifter derude, men sproget er en hindring. Jeg gad også godt et kursus i strikke en cardigan rundt, slippe for alle vrangmaskerne og så klippe op… der er stadig udviklingsmuligheder for mine strikke skills. Det er skønt stadig at kunne lære nyt.

Jeg har været flittig fra formiddagen og fået de kedelige praktiske ting fra hånden – resten af weekenden er ren fornøjelse.

God weekend til dig!

Efter tjenestefridagen i går er jeg glad for den ekstra fridag jeg tillod mig at tage i dag.

Det blev en lang dag i går med gæster stort set hele dagen – både hundene og jeg trængte til en dag – bare os – mig for at lade batterierne op og hundene til geare lidt ned.

De blev begge sendt til afkøling på et tidspunkt i går… alle de mennesker… Bob lignede en, der var ved at få et hjerteanfald på et tidspunkt. De kølede af i det store bur og selvom min kollega var her på det tidspunkt hørte vi ikke en lyd fra dem i et par timer – måske nød de ligefrem selv at tage en lur ovenpå al den opstandelse gæsterne førte med sig.

I morgen er det tilbage på hjemmekontoret – to dage og så er det weekend. Det gider jeg godt.

I dag er det 40 år siden jeg satte benene på arbejdsmarkedet for første gang. Det rigtige arbejdsmarked… det med løn, fagforening, pensionsordning og så’n!

Før 16. februar 1981, hvor jeg var rasende ung, havde det været noget med på frivillig basis at plukke appelsiner, bage brød til hæren og lave mad til 500 i et folkekøkken i Israel.

Siden er der faldet mange appelsiner ned i min turban, og det er tilfældigheder, der har skabt mit arbejdsliv fra edb-operatør i en maskinstue på tre-holds-skift, til grafisk designer i et inhouse reklamebureau og for nuværende som teknisk konsulent hos en af Danmarks store it-virksomheder.

Jeg har aldrig stået i arbejdsløshedskøen og har været glad for både mine job og mine kolleger – men havde jeg haft muligheden for at vælge om, tænker jeg alligevel, at jeg var havnet et helt andet sted.

Nu er jeg så i stedet havnet der, hvor jeg kan ende i audiens hos Dronningen og takke for fortjenstmedaljen – det havde jeg ikke set komme den februar dag i 1981.

Det er ikke hverdagskost, at der bliver fejret 100 års fødselsdag og desværre spændte Covid-19 ben for at det kunne blive den helt store fest.

Selvom det blev et mindre arrangement var alle sejl sat til og jeg har efterfølgende talt med hendes søn – fødselaren havde synes, at det havde været en rigtig dejlig dag trods de restriktioner, der måtte lægges på arrangementet.

Plejepersonalet havde opsnappet lykønskningen fra Amalienborg, så den fik hun først på selve fødselsdagen.

Jeg har set et billede af hende med brevet i hånden og hun ligner en, der har vundet i lotteriet.

Mens børn og svigerbørn fejrede hende i mit hus stak hundene og jeg af mod vest.

Vi startede vores tur ved stranden i Ejstrup, men det fine stille vejr havde lokket det halve af Nordjylland til Vesterhavet, så hundene blev også ramt af restriktioner og de måtte have bånd på en del af turen.

Friheden varede dog længe nok til, at Irma kunne udføre en halv Nelson med skrue ned af klitten.

Desværre er de første i serien ikke skarpe, så de egner sig kun til dette lille format.

Jeg skulle have eftermiddagen til at gå, så efter en times travetur fortsatte vi nordpå til Lønstrup og Rubjerg Knude fyr, som blev flyttet 70 meter væk fra skrænten i 2019.

Også det var et populært udflugtsmål sådan en søndag i februar.

Jeg landede i Hals 16:30 og der var på det tidspunkt kun nogle ganske få spor tilbage af selskabet… blandt andet en flaske vin og et par lækre tallerkener i køleskabet med dejlige tapasrester, så jeg havde nem aftensmad.