-
Weekenden kort
Weekendens to-do liste blev mere omfattende end først planlagt og jeg er rasende godt tilfreds med indsatsen både inde og ude.
Hundene har været på lange tur i både skov og ved strand og i dag røg de så også i bad og fik vasket sand og saltvand ud af pelsen.
Irma er begyndt forårsfældningen og inden badet fik hun en grundig tur med børsten og det tror jeg kommer til at spare mig for en støvsugning eller to.
Jeg pønser lidt på, at de skal flytte ud af entreen og ind i værelset med adgang til gården.
Når de er alene hjemme og om natten.
Jeg vil helst sove med vinduer åben sommer og vinter, men da der ikke kan lukkes af ved trappen, har jeg følt mig tvunget til at holde vinduerne lukket om natten, fordi jeg har været bange for, at de skulle komme til at ligge i træk.
Et børnegitter må indkøbes – ret smalt, så det passer til døråbningen på 71 cm – så jeg kan lukke af til resten af huset, når de er alene hjemme. Ikke fordi de ødelægger noget, men min erfaring er, at hunde er tryggest på et begrænset område.
Weekenden har været skøn og jeg er kommet i mål med det jeg havde sat mig for.
Jeg er klar til endnu en uge i job cirkuset.
-
Whats not to like?
Det er fredag og solen skinner fra en blå himmel.
Der er forårstegn i naturen og i min lille gårdhave kan jeg konstatere at tidligere beboere har været rundhåndet med blomsterløgene – der titter i hvert fald spirer op alle vegne af forskellig slags, som jeg kan glæde mig over at se i blomst den næste tid.
Der er ingen planer for weekenden og det er præcis sådan jeg foretrækker det.
Der er nogle praktiske opgaver jeg skal have fikset, men to-do listen er ikke så lang – den kan klares på et par timer og så er resten til ‘fri leg’.
Jeg arbejder fortsat hjemme flere dage om ugen og efter en 1:1 med min nye leder i onsdag ser jeg ind i en tid – også efter Corona – hvor jeg gerne må tage en dag eller to hjemme om ugen.
Han var helt uforstående overfor, at nogen overhovedet kan stortrives med hjemmearbejdet, men det gør jeg og det accepterede han.
I dag har jeg dog været på kontoret. Mutters alene. Lyset er slukket omkring mig flere gange i dag, så jeg lige har måttet op og lave en sprællemand for at få det tændt igen. Måske meget godt at jeg var mutters alene.
-
Det var ikke kun strik
Weekenden gik også med andet end at strikke.
Søndag kørte vi en tur nordpå.
Jeg roder fortsat med slægtsforskningen og jeg kan se, at en del af mine forfædre er begravet på Frederikshavn Kirkegård. Det fine vejr lokkede os ud på tur. Den gik nord på af kystvejen og så tænkte jeg, at jeg da lige ville gå en tur på kirkegården og se om jeg kunne finde nogen af dem.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var størrelsen af kirkegården.
Den er stor.
Meget stor.
Skal jeg gøre mig håb om at finde en bestemt sten, skal det vist være en dag kirkekontoret har åbent.
På den nordligeste del af kirkegården er gravpladser for tyske og engelske soldater, der er faldet i og omkring Danmark, samt tyske flygtninge fra efterkrigsårene.
Der var overraskende mange kors og navne på den tyske del af kirkegården. 1220 for at være helt præcis.
På den anden side af stien ligger 62 britiske og 4 amerikanske flyvere begravet. Meget unge mænd – nogen uden navn – som aldrig kom hjem fra krigen.
Det kunne jeg så dvæle lidt ved og tænke på de pårørende, som fik den ulykkelige besked og som end ikke fik mulighed for at begrave deres kære. Nogen tænker på dem for både på tysk og engelsk side lå der blomster ved enkelte sten.
På turen hjem kørte vi omkring Voersaa havn. Et fint lille sted med små røde fiskerhuse og en langstrakt mole ud i havet, hvor vi kunne gå en tur og hundene kunne finde mange nye dufte.
-
Nancy
Hvad har du lavet i weekenden, Mette?
Jeg har strikket en sweater!
Maskerne blev slået op i fredags og nu ligger den nyvasket og klar til at blive pakket ind. Det er en Nancy Sweater i str. 2 år, så det tog ikke lang tid.
Jeg havde 4 nøgler gråt Sandnes Smart garn, som jeg troede, at jeg skulle strikke sokker af. Det er så en disciplin jeg ikke helt mestre, så i stedet supplerede jeg med et nøgle i kit, blå og terracotta og så kunne der bliver en lille fin Nancy Sweater ud af det.
Håber den falder i god jord der, hvor den skal hen.
Opskriften kommer fra hæftet ‘Norske Ikoner – tema 51’. I samme hæfte er en Nordkapp cardigan som jeg er meget varm på til mig selv.
Den er strikket rundt og efterfølgende klippet op – en disciplin jeg heller ikke har prøvet siden jeg strikkede lusekofter til Eric for snart en menneskealder siden.
Mon jeg kan endnu?!?
-
Kristtjørn Sweateren
Så blev den færdig – Kristtjørn Sweateren – og skal jeg sige det selv, er den blevet ræddi ræddi pæn.
Designet er Hanne Rimmens og den er designet som ‘julesweater’, men i knap så julede farver synes jeg sagtens, at den kan bruges i februar også.
Det er første gang jeg prøver en af hendes opskrifter, men ikke sidste. Det er smukke moderniserede klassiske mønstre og opskriftsbeskrivelsen er nem og enkelt beskrevet.
Kristtjørn Sweateren er strikket i Léttlopi i farverne golden heather og white. Jeg har ændret en smule ved ribben. Jeg bøvler med at strikke 1r 1v rib pænt og tyr derfor ofte til en workaround, nemlig 2 r 1 v, som jeg synes er rigtig flot.
Intentionen var at lave rullekant i halsen, men da jeg prøvede den på lige inden halsribben kunne jeg sagtens strikke 4 cm rib uden den kradse uld kom for tæt på halsen. Så sådan blev det.
I opskriften er der strikket vendepinde i nakken for at gøre den højere, men det er jeg sprunget let og elegant over. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke var nødvendigt.
Nu har jeg strikket tre meget varme sweatre inden for kort tid – skal vi ikke sige, at jeg næste gang falder for noget mere indevenligt!?!
-
Hvorfor mon?
Jeg forestiller mig, at hun har fundet balancen mellem arbejde og fritid – og er dygtig til at lægge arbejdet bag sig, når hun går ud fra kontoret.
Hun kan også være typen, der ikke har haft kæmpe ambitioner i sit arbejdsliv, men været tilfreds med at være lønmodtager og på den måde haft tid og overskud til de mere lystbetonede aktiviteter efter arbejdstid.
Endelig er der også den mulighed, at hun netop har haft jubilæum og derfor kan se frem mod at få et ret pænt gratiale sammen med lønnen på fredag.
Men det er alt sammen bare gætværk…
-
Februar lørdag
Vinteren er på retur og vores tur i skoven forgik i et sjap, som jeg sagtens havde kunnet undvære.
Også i gården forsvinder sneen og i dag opdagede jeg en lille buket forårsbebudere, der har klemt sig op mellem fliserne. De må være særdeles hårdføre de små vintergækker for der kan ikke være meget jord at gro i.
Jeg er enormt glad for de kantede pinde fra Knitpro – Cubics – det gør selv de store pinde tålelige at strikke med. De er fra P&P på Vejgaard Torv. Min Kristtjørn Sweater nærmer sig den afgørende fase: bærestykket. Jeg mangler nogle få cm på ærme to før det hele skal samles.
Jeg pønser lidt på en ret åben halskant. Opskriften giver anvisning på både lav og høj hals, men Léttlopi er ikke garn, jeg har lyst til at have for tæt på halsen og på Instagram så jeg en sweater med en ret åben rullekant. Den havde rullekanter alle steder, men gør det noget at der er rib i ærmer og forneden og rullekant i halsen?
Det kan vel altid laves om!
Jeg spurgte strikkeren, som i øvrigt er en mand, om en anvisning, han svarer: 6 rounds with a smaller needle size, bound off purlwise.
Det første er jeg med på, men det sidste… betyder det mon, at jeg skal lukke af i vrang?
Jeg gad virkelig godt et kursus i strik efter engelske opskrifter – det er så mange smukke opskrifter derude, men sproget er en hindring. Jeg gad også godt et kursus i strikke en cardigan rundt, slippe for alle vrangmaskerne og så klippe op… der er stadig udviklingsmuligheder for mine strikke skills. Det er skønt stadig at kunne lære nyt.
Strik, film, kaffe og lækker chokolade udgør denne lørdag eftermiddag. Jeg har været flittig fra formiddagen og fået de kedelige praktiske ting fra hånden – resten af weekenden er ren fornøjelse.
God weekend til dig!
-
Service og flexibilitet er en by i Rusland
I hvert fald når det gælder PostNord. Eller PestNord som nogen også kalder det.
Jeg har af mange årsager adressebeskyttelse og kan derfor ikke ændre adresse hos Postnord eller få en modtager flex ordning på min adresse.
På min tidligere adresse krævede det et par års mailkorrespondance, opkald og hvad har vi for at få leveret posten det sted jeg ønskede og ikke det sted de tidligere beboere havde valgt.
Nu kan jeg ikke slippe af med det og slet ikke oprette en ny på min nye adresse.
Hvis du har navne- og adressebeskyttelse hos borger, bliver din adresse ikke opdateret hos PostNord, og det er derved ikke muligt at oprette modtager flex.
Der er mange, der har adressebeskyttelse – det må PostNord kunne nemt kunne finde en løsning på evt. med en ændring via noget NemID, men det vælger de ikke at tilbyde.
Endnu en fantastisk service fra PostNord – eller noget!
Jeg købte i sidste uge en batterioplader til mit nye kamera. Den blev sendt onsdag med Post Nord og er nu – 9 dage senere – endnu ikke dukket op. Havde GLS været en mulighed havde jeg haft varen dagen efter.
-
Dagen derpå
Efter tjenestefridagen i går er jeg glad for den ekstra fridag jeg tillod mig at tage i dag.
Det blev en lang dag i går med gæster stort set hele dagen – både hundene og jeg trængte til en dag – bare os – mig for at lade batterierne op og hundene til geare lidt ned.
De blev begge sendt til afkøling på et tidspunkt i går… alle de mennesker… Bob lignede en, der var ved at få et hjerteanfald på et tidspunkt. De kølede af i det store bur og selvom min kollega var her på det tidspunkt hørte vi ikke en lyd fra dem i et par timer – måske nød de ligefrem selv at tage en lur ovenpå al den opstandelse gæsterne førte med sig.
I morgen er det tilbage på hjemmekontoret – to dage og så er det weekend. Det gider jeg godt.
-
40+
Det blev den fineste 40 års jubilæumsdag med besøg af både familie og kolleger.
Jeg fik de dejligste gaver fra Royal Copenhagen, chokolade, blomster og lækkerier fra ting-butikken og dagen sluttede med gæstekokke i mit køkken, som lavede lækker mad.
Der var hilsner fra både nuværende og tidligere kolleger, så selvom Covid-19 restriktionerne slukkede håbet om en ‘rigtig’ fejring med reception blev det alligevel en rigtig fin dag.
Sent om eftermiddagen dukkede et bud op med den smukkeste buket blomster fra firmaet… buketten var vist det man kalder en sidste øjebliks feberredning fra en ledelse, der have ‘glemt’ mit jubilæum eller i hvert fald troede andre gjorde noget 😏
