-
Midt i ugen
De sidste to ugers feriepenge er bestilt i dag… et dejligt lille tilskud til opsparingen.
Der står fortsat nogle ting på min ønskeseddel, men ikke noget, der gør noget større indhug i opsparingen.
Med min nyvundne lyst til fair isle strik, har jeg dog flottet mig og bestilt en ‘strikkering’ udført i sølv og glas, og designet af en københavnsk guldsmed.
Den skulle være den perfekte hjælper til at holde trådene fra hinanden, når man strikker flerfarvestrik.
Den glæder jeg mig til at modtage.
Efter en lille uge, hvor Bob slet ikke har været sig selv, ser det endelig ud til, at bentøjet er uden smerter.
Vi passer fortsat på, men han bevæger sig frit og tager igen del i legen med Irma.
Vi har et kontrolbesøg hos Mogens Dyrlæge på fredag og jeg er sikker på at han bliver erklæret fit for fight.
Jeg glæder mig over regeringens genåbningsplan og håber bare, at folk nu ikke går amok, så vi havner i endnu en nedlukning. Coronahåret trænger gevaldigt til en klipning, men jeg afventer, at Frisør Hanne har fået lidt luft i kalenderen.
Langt hår uden pandehår har vist sig at være en rigtig god frisure at have når det nu ikke har været muligt at blive klippet regelmæssigt.
Nå ja, og så vandt jeg i Eurolotto.
Kr. 109,00. Ikke helt til det 39.000 kroners ur jeg havde lovet en, hvis jeg vandt.
På fredag har jeg igen et par lodder i puljen, hvor der er 145 mio på højkant. Dem vinder jeg!
-
Tirsdags tritesse
Aalborg Kommunes plan om at bygge en ny dagligvarebutik lige her hvor jeg bor er noget, der bliver talt om i byen.
Jeg har siddet på hjemmearbejdspladsen i dag og kan se halsboerne stoppe op eller køre langsomt forbi og pege og snakke.
For at få lidt ro på kontaktede min udlejer i går og det eneste de havde hørt til sagen var en henvendelse for trekvart år siden, hvor de blev spurgt om de var interesseret i at sælge. De havde de svaret nej til og glemt alt om, indtil de fik samme besked i e-boksen som resten af byen.
Min udlejer ville ikke være bekymret. Hun have oplevet en del af disse planer, som aldrig er blevet til noget og de planer, der rent faktisk blev ført ud i livet var år undervejs.
Derudover kunne hun fortælle, at jeg (og alle andre berørte) vil skulle genhuses i tilsvarende bolig – standard, størrelse og husleje – noget kommunen skal sørge for og betale.
Der er en del, der nager og generer lige nu, ikke bare privat, men også på jobbet. Det er skønt at kunne tage en pause fra tankemyldret ved at pakke hundene og traske en tur i skoven.
I dag gik vi et sted vi ikke har været før. Fuglekassestien. Sådan hedder den fordi der langs stien hænger fuglekasser i træerne med et lille skilt ved, der fortæller hvilken fugl eller dyr den er beregnet på.
Fuglekonge!?! Området skulle være rig på fugle. Jeg så dog kun en lille fætter som ‘løb’ op ad en træstamme og et træ fyldt med – hvad jeg tror er – fuglekonger! De have gul ‘hat’ på og min fuglebog siger fuglekonger… tager jeg fejl, er jeg sikker på Brian nok skal fortælle mig noget andet 🙂
-
Et brat opvågning
Jeg er vågnet op til en besked i min e-boks og en ny lokalplan for Hals.
‘Spændende’ projekt – jeg bor lige der, hvor kommunen synes der skal ligge en dagligvarebutik!?!
Hvad nu lille du?
(Gad vide hvilke rettigheder jeg har som lejer… opsigelsefrist, genhusning, osv.?)
-
Det bliver et nej tak herfra
Jeg bliver kontaktet med jævne mellemrum fra digitale marketing bureauer, som ønsker at bruge min blog som reklameplads, men det bliver et nej tak herfra… også til det tilbud jeg modtog i går.
Har jeg haft en god oplevelse med et produkt eller forretning skriver jeg gerne om det, men det er så helt på eget initiativ og ikke fordi jeg får x antal kroner for det.
Stranden mellem Hals og Hou behøver ingen reklame. Her er bare så dejligt og på en fredag formiddag, hvor vi kan have det hele for os selv findes der ikke bedre sted.
Vi kom afsted på det helt rigtige tidpunkt. Det meste af turen foregik i skøn solskin, men kort inden vi nåede retur til bilen blev vi fanget i regnen.
Jeg har haft fri i dag. Bare fordi jeg ku’ og fordi vi har haft så travlt på jobbet, at jeg trængte til udvide weekenden med en ekstra dag.
God weekend til dig.
-
Lige nu – et år efter
For præcis et år siden gik de fleste af os vel rundt og tænkte at vi sådan nogenlunde havde styr på hvad der skulle ske i vores liv, i hvert fald på den korte bane…
Vi havde nok ikke forestillet os at vores liv ville forandre sig så radikalt, på så kort tid og så længe.
Jeg havde i hvert fald ikke og lyttede med vantro til Mette Frederiksens ord: Danmark lukker ned.
Det var som om 3. verdenskrig var brudt ud. En krig, hvor vi ikke vidste ret meget om modstanderen, hvor vi ikke vidste hvad ventede os.
Vi er kommet langt siden i vores viden og verden har nu også et middel, der med tiden kan afvæbne modstanderen, men i dag et år efter ved vi fortsat ikke rigtig, hvad der venter.
Men vi holder ud lidt endnu!
PS: Tina Dickow har skrevet sangen ‘Lige Nu’ under nedlukningen som en håbefuld popsang – og jeg synes den er glad og optimistisk. Lige det vi har brug for.
-
Weekenden kort
Weekendens to-do liste blev mere omfattende end først planlagt og jeg er rasende godt tilfreds med indsatsen både inde og ude.
Hundene har været på lange tur i både skov og ved strand og i dag røg de så også i bad og fik vasket sand og saltvand ud af pelsen.
Irma er begyndt forårsfældningen og inden badet fik hun en grundig tur med børsten og det tror jeg kommer til at spare mig for en støvsugning eller to.
Jeg pønser lidt på, at de skal flytte ud af entreen og ind i værelset med adgang til gården.
Når de er alene hjemme og om natten.
Jeg vil helst sove med vinduer åben sommer og vinter, men da der ikke kan lukkes af ved trappen, har jeg følt mig tvunget til at holde vinduerne lukket om natten, fordi jeg har været bange for, at de skulle komme til at ligge i træk.
Et børnegitter må indkøbes – ret smalt, så det passer til døråbningen på 71 cm – så jeg kan lukke af til resten af huset, når de er alene hjemme. Ikke fordi de ødelægger noget, men min erfaring er, at hunde er tryggest på et begrænset område.
Weekenden har været skøn og jeg er kommet i mål med det jeg havde sat mig for.
Jeg er klar til endnu en uge i job cirkuset.
-
Whats not to like?
Det er fredag og solen skinner fra en blå himmel.
Der er forårstegn i naturen og i min lille gårdhave kan jeg konstatere at tidligere beboere har været rundhåndet med blomsterløgene – der titter i hvert fald spirer op alle vegne af forskellig slags, som jeg kan glæde mig over at se i blomst den næste tid.
Der er ingen planer for weekenden og det er præcis sådan jeg foretrækker det.
Der er nogle praktiske opgaver jeg skal have fikset, men to-do listen er ikke så lang – den kan klares på et par timer og så er resten til ‘fri leg’.
Jeg arbejder fortsat hjemme flere dage om ugen og efter en 1:1 med min nye leder i onsdag ser jeg ind i en tid – også efter Corona – hvor jeg gerne må tage en dag eller to hjemme om ugen.
Han var helt uforstående overfor, at nogen overhovedet kan stortrives med hjemmearbejdet, men det gør jeg og det accepterede han.
I dag har jeg dog været på kontoret. Mutters alene. Lyset er slukket omkring mig flere gange i dag, så jeg lige har måttet op og lave en sprællemand for at få det tændt igen. Måske meget godt at jeg var mutters alene.
-
Det var ikke kun strik
Weekenden gik også med andet end at strikke.
Søndag kørte vi en tur nordpå.
Jeg roder fortsat med slægtsforskningen og jeg kan se, at en del af mine forfædre er begravet på Frederikshavn Kirkegård. Det fine vejr lokkede os ud på tur. Den gik nord på af kystvejen og så tænkte jeg, at jeg da lige ville gå en tur på kirkegården og se om jeg kunne finde nogen af dem.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var størrelsen af kirkegården.
Den er stor.
Meget stor.
Skal jeg gøre mig håb om at finde en bestemt sten, skal det vist være en dag kirkekontoret har åbent.
På den nordligeste del af kirkegården er gravpladser for tyske og engelske soldater, der er faldet i og omkring Danmark, samt tyske flygtninge fra efterkrigsårene.
Der var overraskende mange kors og navne på den tyske del af kirkegården. 1220 for at være helt præcis.
På den anden side af stien ligger 62 britiske og 4 amerikanske flyvere begravet. Meget unge mænd – nogen uden navn – som aldrig kom hjem fra krigen.
Det kunne jeg så dvæle lidt ved og tænke på de pårørende, som fik den ulykkelige besked og som end ikke fik mulighed for at begrave deres kære. Nogen tænker på dem for både på tysk og engelsk side lå der blomster ved enkelte sten.
På turen hjem kørte vi omkring Voersaa havn. Et fint lille sted med små røde fiskerhuse og en langstrakt mole ud i havet, hvor vi kunne gå en tur og hundene kunne finde mange nye dufte.
-
Nancy
Hvad har du lavet i weekenden, Mette?
Jeg har strikket en sweater!
Maskerne blev slået op i fredags og nu ligger den nyvasket og klar til at blive pakket ind. Det er en Nancy Sweater i str. 2 år, så det tog ikke lang tid.
Jeg havde 4 nøgler gråt Sandnes Smart garn, som jeg troede, at jeg skulle strikke sokker af. Det er så en disciplin jeg ikke helt mestre, så i stedet supplerede jeg med et nøgle i kit, blå og terracotta og så kunne der bliver en lille fin Nancy Sweater ud af det.
Håber den falder i god jord der, hvor den skal hen.
Opskriften kommer fra hæftet ‘Norske Ikoner – tema 51’. I samme hæfte er en Nordkapp cardigan som jeg er meget varm på til mig selv.
Den er strikket rundt og efterfølgende klippet op – en disciplin jeg heller ikke har prøvet siden jeg strikkede lusekofter til Eric for snart en menneskealder siden.
Mon jeg kan endnu?!?
-
Kristtjørn Sweateren
Så blev den færdig – Kristtjørn Sweateren – og skal jeg sige det selv, er den blevet ræddi ræddi pæn.
Designet er Hanne Rimmens og den er designet som ‘julesweater’, men i knap så julede farver synes jeg sagtens, at den kan bruges i februar også.
Det er første gang jeg prøver en af hendes opskrifter, men ikke sidste. Det er smukke moderniserede klassiske mønstre og opskriftsbeskrivelsen er nem og enkelt beskrevet.
Kristtjørn Sweateren er strikket i Léttlopi i farverne golden heather og white. Jeg har ændret en smule ved ribben. Jeg bøvler med at strikke 1r 1v rib pænt og tyr derfor ofte til en workaround, nemlig 2 r 1 v, som jeg synes er rigtig flot.
Intentionen var at lave rullekant i halsen, men da jeg prøvede den på lige inden halsribben kunne jeg sagtens strikke 4 cm rib uden den kradse uld kom for tæt på halsen. Så sådan blev det.
I opskriften er der strikket vendepinde i nakken for at gøre den højere, men det er jeg sprunget let og elegant over. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke var nødvendigt.
Nu har jeg strikket tre meget varme sweatre inden for kort tid – skal vi ikke sige, at jeg næste gang falder for noget mere indevenligt!?!
