Ja, det ér fredag!

Jeg ved ikke hvad der skete med den her uge – vi har haft så rygende travlt, at jeg helt har mistet fornemmelsen for tid.

Vi er to mand nede på kontoret og det kan selvfølgelig sagtens mærkes, at jeg skal passe to mands arbejde. Jeg klager ikke for det betyder også lidt afveksling i arbejdsdagen.

I dag har jeg dog siddet på hjemmekontoret. Det er langt mindre hektisk og her kan jeg kun tage de mere administrative opgaver – resten må vente til mandag, hvilket det sagtens kan.

I løbet af dagen indløb der et par beskeder fra kunder på Sjælland, som af hver deres grund takkede for den fine og hurtige hjælp, de havde fået … sådan gider jeg godt afslutte en travl uge.

…

Jeg håber vejrudsigten holder så det kan blive udevejr i weekenden.

Min lille gårdhave trænger gevaldigt til en overhaling efter vinteren og jeg har en bænk og et havebord som trænger til en tur med rystepudseren og en frisk gang maling.

Weekend er det i hvert fald og uanset hvad den kommer til at indeholde, bliver den god.

God weekend til dig.

Hvis du ikke kender citatet, så kommer det fra Debatten på DR2, der bliver sendt hver torsdag aften og det er Clement Kjersgaard, som hver torsdag pointere ovenstående overfor aftenens paneldeltagere.

Jeg kunne ønske mig, at han var ordstyrer på den debat, der følger i hælene på hvert eneste opslag vores statsminister slår op på de sociale medier.

Jeg er rystet over det niveau, der bliver debatteret/kommenteret på.

Uanset hvad opslaget ellers handler om overtager tastaturkrigerne lynhurtigt og så er debatten drejet ind på krigen i mellemøsten og niveauet er faldet til skolegårdsmobningen med øgenavne som Makrel Mette, Slette Mette og reelt truende og ubehagelige kommentarer.

Netop i dag har Mette Frederiksen lagt en del af disse beskeder på Instagram … jeg ved ikke med jer, men jeg er rystet over, at mennesker kan have så meget vrede og had i sig. Hvem er de? Hvorfor er de så vrede?

Jeg er SÅ træt af det/dem og de fremmer bestemt ikke deres sag. Tværtimod. Den eneste fordel ved at de samler sig under en profil er, at man kan anmelde og blokere 100 med ét smæk.

Jeg er heller ikke nødvendigvis enig i hvad der kommer fra regeringen, men de er demokratisk valgte og ønsker man at ændre på det, må man jo gøre noget ved det når man står i stemmeboksen.

Det blev til et rigtigt hyggelige gensyn i firmaet i dag.

Der var trommet til pensionist komsammen og efter det officielle program var nuværende ansatte inviteret til at komme og hilse på de mange mange tidligere kolleger, der havde sagt ja tak til at deltage.

Jeg vil gætte på de var mellem 100 og 200 – og der kom ikke en eneste ud af auditoriet, som jeg ikke kendte – det er mere end hvad man kan sige, når jeg går i kantinen 🙂

Der var kolleger helt tilbage til min start som 18 årig … det var eddermame hyggelige gensyn.

Det er ikke kun mine gamle ben, der er trætte efter halvanden times travetur i mosen.

Irma starter for fuld knald. Stormer rundt som en øko-ko, der ser græs for første gang om foråret, men efter en timestid går gassen selv af hende.

Nu er de fodret af og så forventer jeg ikke at se dem før i morgen.

Det var ikke mange dyr vi mødte derude … et par troldænder, et rådyr, en rytter til hest og to hunde som jeg selv havde medbragt.

Det bliver spændende om genopretningen af mosen med tiden kan tiltrække en masse insektspisende småfugle, så sommerens flueplage reduceres. I dag var der ikke den store fugleaktivitet, men det kan vel sagtens ændre sig medmindre de to store rovfugle jeg så cirkel højt oppe er nok til at holde dem langt væk.

Jeg har lavet en lille to-do liste med praktiske gøremål, som jeg gerne skal nå i påskeferien. Blandt andet har jeg et par stole, der trænger til en omgang maling. Og en ny farve.

For et par uger siden malede jeg med stor succes en IKEA kommode og i dag kom turen til den gamle FDB stol.

Den fik en omgang med sandpapir, en omgang grunder og 1. lag maling. I morgen bliver den slebet let og får anden gang maling.

Det var ikke helt så nemt som kommoden. Jeg kan se, at jeg har været lidt for generøs med malingen på tremmerne, men de løbere fjerner jeg i morgen.

Jeg har ønsket mig en sjov tuftet siddehynde til den. Ønsket er sendt til min datter, som er hende med tuftepistolen 🙂

Stolen har været i familien al den tid jeg kan huske og slibningen afslørede, at den har haft et utal forskellige farver gennem tiden.

Nu er den sort. Igen.

Jeg græmmes over mange af de nye udtryk, der er begyndt at dukke op.

Det ligner at
NEJ, det gør det godt nok ikke. Det ligner at er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en elefant. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en elefant. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en elefant.

Det skal nok vinde indpas og blive noget også jeg vænner mig til.

Om cirka 30 år.

Noget andet er de deciderede fejl, som også er blevet en del af sproget og som jeg ikke håber bliver acceptable blot fordi mange bruger dem.

Donald Trump afholdte vælgermøde.
NEJ, det gjorde han ikke, han afholdt vælgermøde

Der er massere af vand.
NEJ, der er masser af vand.

Selvskab og jeg er nød til er også blandt mine yndlingsaversioner.

Og så har jeg slet ikke nævnt hvems, som dukkede op i TV2s søndagsfilm.

Noget er på vej ind og andet på vej ud.

Sjuft, snu, pule, cowboybukser, brystholder, bolle (forsvandt vist sammen med kollektiverne), charlatan, storartet og le er nogle af de ord, som har været en del af vores vokalbularium, men som nu er på vej på efterløn… ligesom os der bruger dem!