Sådan står der min Outlook kalender – store bededag  er en unik dansk ting og om det overhovedet kan eller bør oversættes ved jeg ikke.

Jeg har gået i den vildfarelse, at det var Christian den 7.’s livlæge, Struensee, som indførte store bededag som en sammenlægning eller kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre end Struensee og blev til, fordi Biskop Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Det blev til store bededag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Store bededag starter allerede torsdag aften kl. 18.  Tidligere skulle alle forretninger og kroer lukke ned på det tidspunkt. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru i kirke dagen efter. Dette er også grunden til ‘hvederne’ opståen da de smager særlig godt, når de bliver ristet dagen efter – bagerne måtte nemlig ikke bage natten til store bededag.

Det må bageren gerne i dag og fredagen startede derfor med en af Bager Mejdahls lækre manitobaboller. Det vil sige først efter morgenturen i skoven, hvor vi kunne konstatere at bøgen er sprunget ud i fuld flor og hvor vi mødte et lille egern som holdt øje med os højt oppe fra træet.

Ellers kigger jeg mest nedad. Det er hugormetid og de lokale siger, at der er mange et par af de steder jeg lufter hunde. Jeg har aldrig set en eneste og det ærgrer mig, så jeg er på konstant udkig.

Efter en uge på kontoret – både det hjemme og det på havnen – trængte jeg til en tur ud i verden.

Mens jeg overvejede, hvor vi skulle køre hen, tikkede der et chauffør job ind. Peter havde brug for et lift til jobbet i Skørping og det afgjorde mine overvejelser.

Arbejdspladsen ligger i udkanten Rold skov, så det var helt nærliggende at gå på opdagelse der selvom det efterhånden er et kendt område.

På vejen sydover fik vi vendt den lille verdenssituation… den, der handler om professionel fodbold, anbragte børn, autocampere og varetægtsfængsling.

Vi satte Peter af, kørte videre ad Rebild Skovhusevej og parkerede bilen i udkanten af skoven. Alle steder er skovbunden hvid af anemoner. De er utroligt smukke. Og også meget flygtige.

Rold Skov er Danmarks næststørste skov og med min underudviklede stedssans er det ikke her, jeg bare går på må og få. Jeg holder jeg mig til de afmærkede stier og har styr på hvor bilen er parkeret… i dag blev det en times rundtur på den gule rute som jeg har travet flere gange tidligere.

Fem timer var vi undervejs, så jeg har to trætte hunde, der gik i koma så snart de var fodret.

I morgen skal jeg bare strikke, se film og drikke kaffe…

Søndag kørte iGo mod Ulbjerg Klint, som er en ca. 30 meter høj vestvendt klint med udsigt til Lovns Bredning, der er en del af Limfjorden. Klinten er en del af et ca. 200 ha stort, fredet område.

Der var flere, der havde fundet vej til stedet og det var lidt nervepirrende at køre ad den smalle grusvej med høje skrænter ved siderne uden mulighed at vige for en modkørende.

På klintens sydlige side strækker den Opretstående Kobjælde i tusindvis af blomsterhoveder mod solen. Et sjældent og betagende syn. De giftige og saften virker stærkt irriterende på hud og slimhinder. Den har derfor også tidligere været brugt til at fjerne vorter mv.

Det var min mening at køre omkring Løgstør og Nibe på vej hjem – men der sker ofte det, at den rute jeg vælger på gps’en ændres fordi den synes, at der er en lettere rute og ser man ikke bekræftelsen, så vælger den bare selv… således også i dag. Jeg fik derfor ikke besøgt hverken Løgstør eller Nibe i denne om gang.

Hundene var selvfølgelig med og helt oppe og køre over alt de nye dufte – og sammen med ophidselsen over gårsdagens fødselsdagsgæster er luften fuldstændig gået ud af dem. Jeg tænker de sover de næste par dage.

Himlen så ildevarslende ud da vi begav os ud på vores eftermiddags tur, men alt det sorte var på vej østpå mod Sverige og det var begrænset hvad det kastede af sig af vand da det passerede Hals.

På Nordsøstien – North Sea Trail – er det muligt at vandre 5.000 km langs store dele af kysten rundt om Nordsøen. Foruden Danmark er der etableret rutestrækninger i Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.

I Danmark er ruten på omkring 1500 km og en lille del af den går lige herude ved kysten startende ved færgelejet og ud mod skydebanen og Hjørnet af Land, inden den så går nordpå.

Det var her vi i dag gik vores eftermiddagstur og en dag med bedre tid – og gode ben – vil jeg pakke rygsækken og så vil vi trave nordpå så langt vi orker. Måske i weekenden!

Vi havde ikke aftalt, hvem der skulle møde ind på kontoret efter påske med det resultat, at vi mødte op alle sammen 🙂

Det var fint nok. Jeg trængte til at komme lidt ud af Hals og 3 mennesker (af den fornuftige slags) på et temmelig stort kontor udgør ikke nogen stor risiko. Vores kunder – de få der kommer – er fortsat afsprittet og iført mundbind når de kommer ind og er desuden placeret bag en plexiglasplade.

Da jeg kørte på job til morgen slog det mig, at jeg er kommet igennem en hel vinter uden så meget som antydningen af en forkølelse… mon ikke det er en sidegevinst af isolationen, den høje håndhygiejne og brugen af mundbind?

Jeg tror det.

Bøgen lader vente på sig, men til gengæld står anemonerne på spring.

Vi lagde lørdagens tur omkring Møllesøen i Dronninglund.

Lige om lidt er skovbunden dækket af et hvidt tæppe af fine anemoner.

Vi fandt et par steder hvor de første allerede strakte sig mod solen og jeg tænker resten kommer med i løbet af nogle få dage, hvis solen kommer frem.

Udover den tur var dagen præget af ren dovenskab. Jeg var fuldstændig drænet for energi – en tilstand der passer mig dårligt.

I dag er jeg heldigvis vågnet op med et helt andet energiniveau og skal bruge søndagen på at indhente lørdagens gøremål alt imens der køres Flanderen Rundt i mit tv…

God påskedag!