Weekenden blev lige efter mit hoved… altså bortset fra at vækkeuret ringede kl. 5:30 lørdag morgen. Jeg havde lykkeligt glemt, at det var lørdag. Nu var jeg vågen og så kunne lige så godt pakke hundene og nyde at hundeskoven på det tidpunkt ligger øde hen.

Solen var stået op knap en time tidligere, men endnu ikke højere på himlen end strålerne stadig legede mellem træerne.

Over middag kom Nanna belæsset med vasketøj, blomster, morsdagsgave og ikke mindre end 16 par nye sorte strømper til erstatning af strømpeskuffens beholdning af slidte og umage par.

I dag sov vi en time længere og lod dagen starte langsomt med kaffe, strik og morgen tv.

Jeg havde noteret mig at vandstanden i Hals ville blive meget lav i løbet af formiddagen og det betyder nem adgang til de sydligste øer på Nordmandshage. Det benyttede vi os af. Der er adgang forbudt på den sydligste af øerne i fuglenes ynglesæson selvom fuglelivet efterhånden er meget begrænset.

Da jeg flyttede til Hals og begyndte at kommer herude var der en kæmpe koloni af måger, men nu er der stort set ingen og de få der sad i vandkanten fik Irma jaget væk.

Jeg mødte et ældre par, som var på ravjagt – ingen andre og sådan er det som regel. Det er ikke et sted der kommer ret mange. Heller ikke på en varm sommerdag, hvor stranden mellem Hals og Hou fyldes med badegæster.

Hjemme igen måtte de begge have et bad for at få skyllet både sand og saltvand ud af pelsen og bagefter tage en lur, som indtil videre har varet dobbelt så længe som strandturen.

I morgen er det hverdag igen, men kun tre dage. Kristi Himmelfartsdag falder torsdag og vi lukker afdelingen fredag – det bliver en skøn lang weekend. Hvad skal jeg mon fylde i den?!?

Altså jeg ved godt, at jeg ønskede mig en lille smule regn til indvielse af min regnvandstønde… men at der skulle komme så meget vand fra oven, at tønden var fyldt til randen på én dag havde jeg ikke forestillet mig.

Tilløbsslangen er monteret på nedløbsrøret på tilbygningen på huset, så det er et forholdsvist lille tag, der er opsamles fra og alligevel opbevarer jeg nu 220 liter regnvand.

Sådan står der min Outlook kalender – store bededag  er en unik dansk ting og om det overhovedet kan eller bør oversættes ved jeg ikke.

Jeg har gået i den vildfarelse, at det var Christian den 7.’s livlæge, Struensee, som indførte store bededag som en sammenlægning eller kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre end Struensee og blev til, fordi Biskop Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Det blev til store bededag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Store bededag starter allerede torsdag aften kl. 18.  Tidligere skulle alle forretninger og kroer lukke ned på det tidspunkt. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru i kirke dagen efter. Dette er også grunden til ‘hvederne’ opståen da de smager særlig godt, når de bliver ristet dagen efter – bagerne måtte nemlig ikke bage natten til store bededag.

Det må bageren gerne i dag og fredagen startede derfor med en af Bager Mejdahls lækre manitobaboller. Det vil sige først efter morgenturen i skoven, hvor vi kunne konstatere at bøgen er sprunget ud i fuld flor og hvor vi mødte et lille egern som holdt øje med os højt oppe fra træet.

Ellers kigger jeg mest nedad. Det er hugormetid og de lokale siger, at der er mange et par af de steder jeg lufter hunde. Jeg har aldrig set en eneste og det ærgrer mig, så jeg er på konstant udkig.

Efter en uge på kontoret – både det hjemme og det på havnen – trængte jeg til en tur ud i verden.

Mens jeg overvejede, hvor vi skulle køre hen, tikkede der et chauffør job ind. Peter havde brug for et lift til jobbet i Skørping og det afgjorde mine overvejelser.

Arbejdspladsen ligger i udkanten Rold skov, så det var helt nærliggende at gå på opdagelse der selvom det efterhånden er et kendt område.

På vejen sydover fik vi vendt den lille verdenssituation… den, der handler om professionel fodbold, anbragte børn, autocampere og varetægtsfængsling.

Vi satte Peter af, kørte videre ad Rebild Skovhusevej og parkerede bilen i udkanten af skoven. Alle steder er skovbunden hvid af anemoner. De er utroligt smukke. Og også meget flygtige.

Rold Skov er Danmarks næststørste skov og med min underudviklede stedssans er det ikke her, jeg bare går på må og få. Jeg holder jeg mig til de afmærkede stier og har styr på hvor bilen er parkeret… i dag blev det en times rundtur på den gule rute som jeg har travet flere gange tidligere.

Fem timer var vi undervejs, så jeg har to trætte hunde, der gik i koma så snart de var fodret.

I morgen skal jeg bare strikke, se film og drikke kaffe…

Søndag kørte iGo mod Ulbjerg Klint, som er en ca. 30 meter høj vestvendt klint med udsigt til Lovns Bredning, der er en del af Limfjorden. Klinten er en del af et ca. 200 ha stort, fredet område.

Der var flere, der havde fundet vej til stedet og det var lidt nervepirrende at køre ad den smalle grusvej med høje skrænter ved siderne uden mulighed at vige for en modkørende.

På klintens sydlige side strækker den Opretstående Kobjælde i tusindvis af blomsterhoveder mod solen. Et sjældent og betagende syn. De giftige og saften virker stærkt irriterende på hud og slimhinder. Den har derfor også tidligere været brugt til at fjerne vorter mv.

Det var min mening at køre omkring Løgstør og Nibe på vej hjem – men der sker ofte det, at den rute jeg vælger på gps’en ændres fordi den synes, at der er en lettere rute og ser man ikke bekræftelsen, så vælger den bare selv… således også i dag. Jeg fik derfor ikke besøgt hverken Løgstør eller Nibe i denne om gang.

Hundene var selvfølgelig med og helt oppe og køre over alt de nye dufte – og sammen med ophidselsen over gårsdagens fødselsdagsgæster er luften fuldstændig gået ud af dem. Jeg tænker de sover de næste par dage.