Jeg drømte i nat, at jeg trådte ud af firmaet for sidste gang, vente ansigtet mod solen og mærkede en fantastisk frihedsfølelse. Det er for tidligt, at gå på pension, så jeg må ha’ vundet i Lotto… jeg har tog det som et tegn og har lagt et par lodder til aftenens Eurolotto trækning.

Det kan også bare være fredagsfridagen, der har udløst drømmen og frihedsfølelsen.

I aftes kørte vi en tur i Lillevildmose. To gange har poden rapporteret, at hun har set elge – den ene gang meget tæt på. Jeg vil også gerne se dem. Eller bare én!

Det mest eksotiske jeg oplevede i aftes var en hejre trane og en flok køer. Ingen elge og ingen vildsvin. Området er smukt og stort – 76 km² – så de der elge kan jo være hvor som helst.

Lille Vildmose ligger lige syd for Hals, så det var helt naturligt at tage via vores egen lille Limfjordsforbindelse, Hals-Egense færgen.

På turen hjem kom jeg på afveje (læs: for lidt vild) og jeg endte med at køre gennem Kongerslev, Komdrup og Lundby mod Aalborg. Jeg kørte forbi Lundby Krat for første gang i 100 år. Her tog min familie ofte på udflugt da jeg var barn med madpakke eller kaffe. Jeg husker også, at vi tog derud og slog villateltet op inden vores årlige ture til Italien, så vi var sikre på at komme af sted med et intakt telt.

På vejen passerede jeg også det nye Universitets hospital og var imponeret over hvor langt man er kommet med det. Det bliver godt for både personale, patienter og pårørende at komme ud af den trange by, hvor parkering omkring begge hospitaler er komplet umuligt.

Weekenden blev lige efter mit hoved… altså bortset fra at vækkeuret ringede kl. 5:30 lørdag morgen. Jeg havde lykkeligt glemt, at det var lørdag. Nu var jeg vågen og så kunne lige så godt pakke hundene og nyde at hundeskoven på det tidpunkt ligger øde hen.

Solen var stået op knap en time tidligere, men endnu ikke højere på himlen end strålerne stadig legede mellem træerne.

Over middag kom Nanna belæsset med vasketøj, blomster, morsdagsgave og ikke mindre end 16 par nye sorte strømper til erstatning af strømpeskuffens beholdning af slidte og umage par.

I dag sov vi en time længere og lod dagen starte langsomt med kaffe, strik og morgen tv.

Jeg havde noteret mig at vandstanden i Hals ville blive meget lav i løbet af formiddagen og det betyder nem adgang til de sydligste øer på Nordmandshage. Det benyttede vi os af. Der er adgang forbudt på den sydligste af øerne i fuglenes ynglesæson selvom fuglelivet efterhånden er meget begrænset.

Da jeg flyttede til Hals og begyndte at kommer herude var der en kæmpe koloni af måger, men nu er der stort set ingen og de få der sad i vandkanten fik Irma jaget væk.

Jeg mødte et ældre par, som var på ravjagt – ingen andre og sådan er det som regel. Det er ikke et sted der kommer ret mange. Heller ikke på en varm sommerdag, hvor stranden mellem Hals og Hou fyldes med badegæster.

Hjemme igen måtte de begge have et bad for at få skyllet både sand og saltvand ud af pelsen og bagefter tage en lur, som indtil videre har varet dobbelt så længe som strandturen.

I morgen er det hverdag igen, men kun tre dage. Kristi Himmelfartsdag falder torsdag og vi lukker afdelingen fredag – det bliver en skøn lang weekend. Hvad skal jeg mon fylde i den?!?

Altså jeg ved godt, at jeg ønskede mig en lille smule regn til indvielse af min regnvandstønde… men at der skulle komme så meget vand fra oven, at tønden var fyldt til randen på én dag havde jeg ikke forestillet mig.

Tilløbsslangen er monteret på nedløbsrøret på tilbygningen på huset, så det er et forholdsvist lille tag, der er opsamles fra og alligevel opbevarer jeg nu 220 liter regnvand.