• Et øjeblik...

    Early birds

    Klokken 5 slog jeg øjnene op og inden jeg kunne nå at fortryde den lynhurtige indskydelse jeg vågnende med, pakkede jeg hundene og kørte til Vesterhavet.

    I Hals stod solen op, men ved vestkysten var den gemt bag et tykt skydække. Heldigvis havde jeg, som det sidste inden vi skred ud af døren, grebet min tynde dynejakke. Det var afgjort ikke nogen lun morgen ved stranden og hverken trøjen eller jakken var overkill.

    Jeg kunne have ønsket mig, at jeg også havde grebet et par strømper og mine gummistøvler. Det gjorde jeg ikke og endte med kolde fødder

    Man kan med rette spørge, hvorfor jeg gider køre til Vesterhavet når jeg bor ved østkysten, men ikke bare er stranden bedre, vandet vildere, klitterne højere – der er heller ikke alt det snask på stranden som hundene går og fylder sig med.

    Irma fandt dog resterne af et større havdyr som hun kunne rulle sig i, så måske lugter hun en smule, men vi tager i det mindste ikke hjem med med dårlige maver.

    Klitterne er et hit og det er tydelige de synes det er sjovt at piske op og ned af de store sandbunker.

    Nu er der ro og jeg tvivler på, at jeg ser dem før sidst på eftermiddagen når deres maver begynder at rumle.

  • Et øjeblik...

    Post corona

    I en artikel på ComputerWorld fortæller vores HR-direktør om de nye muligheder for flexibel arbejdstid, som corona nedlukningen har ført med sig.

    Pt. møder ca 40% af medarbejderskaren ind på kontorene. Man forventer ikke, at man kommer op på samme antal som før corona.

    Har man muligheden er det nu helt legalt at arbejde hjemme. Efter aftale naturligvis.

    Mit job er allermest administrativt og jeg har derfor som den eneste i vores afdeling mulighed for at tage et par dage hjemme om ugen. Det har jeg fået grønt lys til og det benytter jeg mig af. Ikke faste dage, men efter aftale med mine kolleger og deres planer for den kommende uge.

    Jeg er så tilpas med den mulighed, som jeg har fået for at veksle mellem det ene og det andet kontor.

    I dag er jeg på hjemmekontoret og startede dagen med en tur i skoven med de to franske inden jeg satte mig ved skrivebordet. Det kan slet ikke beskrives, hvor dejligt det er.

    Med 3,5-4 år tilbage på arbejdsmarkedet er det vel også på tide at drosle lidt ned og vænne sig til at være mere hjemme.

    Tilpas er jeg også med
    – at jeg ikke har en eneste fuld arbejdsuge igen før vi når hen midt i august.
    – at Tour de France starter i morgen
    – at jeg snart får fibernet

  • Et øjeblik...

    Smart

    Apple har begået en lille smart sag – AirTag.

    Jeg er sådan en, der forlægger min pung, mine nøgler, min bil – og så straks løsningen på det lille problem da jeg læste om Apples AirTag. Jeg købte forsøgsvis en, som nu ligger i min bil.

    Den er ikke ret stor og vejer kun 11 gram

    Som en test har jeg meldt min bil forsvundet og har nu fået to beskeder om hvor den er set. Det vil sige to iPhone ejere har passeret bilen. Signalet fra AirTag’en bliver registreret anonymt og ubemærket, og sender via iCloud besked til mig.

    Det er fa’me smart.

    Jeg forventer ikke at bruge netop den funktion når det gælder min bil, men jeg har tænkt mig også at købe en til hver af hundene incl. montering til halsbånd og skulle det skrækkelige sket, at en af dem løb væk er der unægtelig større chance for at finde dem igen.

    Forlægger jeg min nøgle eller min pung (og det sker ofte) så vil jeg lynhurtigt kunne finde den enten ved at den afgiver en lyd, hvis den er i nærheden eller ved ret præcist at vise sidste kendte lokation.

    Jeg er begejstret.

  • Et øjeblik...

    Fremgang både her og der

    Langt om længe sprang den bornholmske figen ud. Mere end en måned senere end sidste år. Men kun den ene. Den anden tror jeg ikke længere på.

    Figen
    Oliven

    Også mit oliventræ har jeg været tæt på at opgive.

    Det tog tydeligvis skade af at stå ude hele vinteren og tidligt på sæsonen klippede jeg det helt ned.

    Heldigvis ser det ud til at have viljen til at overleve min og/eller vinterens hårdhændende behandling for små bitte olivenblade er begyndt at titte frem.

    En smule succes har jeg også haft på andre områder.

    Blandt andet har i dag jeg fået lønforhøjelse… det er bestemt ikke af vejen og slet ikke når vi får oplyst, hvor få penge der er at gøre godt med.

    Det hedder sig, at det er en ‘lønforhandling’. Det ér bare ikke hvad ordet lægger op til… snarere end forhandling er det et ‘løndiktat’. Det er besluttet på forhånd hvem der får og man kan ikke forhandle sig til noget som helst.

    I dag var jeg så blandt de heldige.

    Jeg er pænt tilfreds. Med mig selv og med min nye chef, som udover at være den, der har tildelt mig lønforhøjelsen også har formået at gøre jobbet ‘nyt’ og spændende igen. Tanken om at mit arbejdsliv måske slutter med 3,5 år med spændende opgaver gør mig ganske opløftet.

  • Et øjeblik...

    Fredagsfri

    Ugen peakede fredag med en fridag, et besøg hos frisøren, nye briller og frokost med Poden.

    Håret blev klippet og farven frisket op med en skyllefarve for at få de kølige toner frem i det grå. Det må have gjort en forskel, for et besøg kort umiddelbart efter hos en guldsmed resulterede i et: hvor er dit hår altså flot 🙂

    Jeg mødtes med Poden hos Profiloptik så hun kunne hjælpe mig med at vælge et brillestel. Det var ikke mange jeg prøvede for det første jeg havde fat i viste sig, at være det absolut bedste til mig og det jeg endte med at vælge. Det er mit tredie Lindbergstel. Har man først haft sådan et par tror jeg det er svært at vænne sig til noget andet. Mine skærmbriller er sådan et stift stel og dem ville jeg nødigt gå med hele tiden.

    Mine tidligere stel har været sådan nogle som man knap ser i ansigtet og jeg besluttede, at jeg denne gang skulle være lidt mere modig. Med alderen og det grå hår er jeg blevet så farveløs og et par mørke runde briller skabe lidt karakter i ansigtet.

    Jeg glæder mig til, at de kan hentes om et par uger.

    Frokosten blev spist på en af Aalborgs cafeer. Udendørs. Fish and chips til mig og sandwich til Poden.

    Det blev den dejligste start på weekenden.

  • Et øjeblik...

    One of a kind

    Den er helt sikkert mere speciel end køn min revivalstrik af Husflidens nr. 497, men der ligger så mange minder og låååve gemt i det mønster og de farver, at jeg er ganske græsk-katolsk.

    Jeg er tilbage på fjeldet ved Åndalsnes, jeg dypper mine bare tæer i det iskolde vand i Rauma elven og jeg forsøger at greje det nynorske, der bliver talt på egnen. Det var en tid med multebær, pinnekjøtt, kvikk lunch og mine første ubehjælpelige ture på ski. Lange bilture, små kahytter og stormende forelskelse. Og garn og strikketøj… masser af det.

    Jeg har strikket efter en opskrift på en trøje med rundt bærestykke, men nogenlunde fulgt original mønstrets borter med lidt justeringer her og der for at få det til at passe i samlingen ved ærmerne.

    Jeg er veldig fornøyd 🙂

  • Et øjeblik...

    Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?
  • Et øjeblik...

    Godmorgen, godmorgen! sang fuglen på kvist

    Solen skinner ind af ruden meget tidligt om morgenen og det kan end ikke persiennerne skjule. Klokken var kun 05.15 da jeg slog øjnene op på denne fredag morgen, hvor jeg ellers kunne/skulle have sovet mindst en time mere.

    I stedet for at vende mig rundt på den anden side stod jeg op, pakkede hundene og kørte i skoven.

    Knap en time gik vi derude og nød den friske morgenluft og fuglenes aktivitet inden vi vendte retur og jeg kunne gøre klar til arbejdsdagen på hjemmekontoret.

    På papiret ser dagen fredelig ud med kun ét kort møde, men ingen kender dagen før solen går ned… er det ikke sådan man siger!?!

    God dag til dig, hvad end den må byde på!

  • Et øjeblik...

    To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

  • Et øjeblik...

    Stærke sager

    Jeg har gjort en opdagelse: hundeurin er særdelses effektivt mod alger på fliserne på terrassen. Langt mere effektivt end den algefjerner jeg købte i sidste år.

    Havde jeg ikke en nedrivning hængende over hovedet, ville jeg have brugt penge på enten en professionel rens eller på en højtryksrenser, men nu nøjes jeg med at lade hundene tisse derude. Det kun så være fint, at de gik lidt systematisk til værks.

    Det var også stærke sager jeg fik sprøjet ind under huden i går. I løbet af aftenen fik jeg influenzalignende symptomer og en smule feber, men det var et eller andet sted forventeligt. Jeg er stadig temmelig mat i betrækket og forventer ikke de store energiudladninger i dag, men jeg tror også, at det er ganske kortvarigt og at jeg er på toppen igen i morgen.

    Jeg er enormt glad for at have muligheden for at blive vaccineret. Både for være med til at bremse smitten, men også for at få muligheden for snart at kunne leve et mere normalt liv. Covid-19 bliver sikkert en spiller vi skal regne med længe og jeg tror, at vi langt ud i fremtiden skal indstille os på at skulle vise coronapas rigtig mange steder – i hvert fald når man skal rejse.