Han kiggede mig hen over skulderen og spurgte: står der stadig noget om vi kun må være 5 derinde?

Det var i bagerbutikken han mente. Jeg stod nemlig udenfor, da der allerede var 5 i lokalet.

Det blev til en lille meningsudveksling om at bringe de gode vaner, vi lærte under Corona med ind i den mere normale verden – den endte med, at han resignerede med et: “når du står herude, så gør jeg også”.

At restriktionerne er fjernet ser ud til at kunne styres herhjemme, men nu kommer vinteren og uanset om folk har corona, influenza eller bare er slemt forkølede, så gider jeg faktisk ikke at have dem til at stå og ånde mig i nakken og agter at holde fast i at holde afstand og spritte hænder.

Det bygger ikke nogen videnskabelig undersøgelse, men min oplevelse er, at det det især er mænd 50+ (og dem er der mange af i Hals), som synes alt der der spritten af og holden afstand bare har været noget pjat. Den kategori hørte morgenens møde også ind under.

Poden og kæresten kommer en tur til Hals i dag. De skal hjælpe min niece med at flytte nogle tunge ting til deres nye hus. Der er endnu en lille familie flytning på vej. Poden og kæresten rykker nemlig ind i mit gamle hus, hvor min niece har boet det sidste år.

På næste lørdag er jeg ‘inviteret’ til at hjælpe med at male og søndag/mandag rykker de ind.

Det bliver skønt at få dem tæt på.

Dele af familien er fortsat midlertidig udstationeret i henholdsvis Polen og Bagsvær, men ellers har vi fremover allesammen fast base i Hals og lagt København, Aarhus og Aalborg bag os og rykket sammen i en by med kun 2500 indbyggere.

Hals er fin trods de mange 50+ mænd 😉

Der var ingen, der havde lyst til at forlade matriklen til morgen. Ingen overhovedet. Men ud det skal vi uanset vejr og vind. Vi var heldige for det smådryppede kun en smule, da vi var klar til morgentur.

I går fik vi så mange kilometer i benene at vi sagtens kan tage en mindre aktiv dag uden at begynde at løbe på væggene.

Mine nye gummistøvler blev gået til i går og jeg er slemt tilfreds med dem. De sidder godt på foden og som det ses, slutter de forholdsvist tæt til anklen, så jeg forhåbentlig kan slippe for alle de småsten som på besynderligvis kom ned i de gamle støvler.

I eftermiddag står den på strik og de sidste tre afsnit af Kastaniemanden. Det var en fremragende bog og det er en lige så fremragende og uhyggelig tv-serie.

Alle 6 afsnit kan ses på Netflix.

På pindene er en Kelly genser fra Sandnes.

Jeg har valgt at strikke min helt i sort. Ikke den nemmeste farve at strikke i, men jeg mangler en sort sweater, så jeg kæmper mig igennem.

Iflg. opskriften er den strikket på pind 5, men for at holde strikkefastheden er jeg på pind 6. Det er lige i overkanten til mine hænder, så jeg har et andet projekt på pind 3,5 som jeg kan skifte mellem, så ikke hænderne bliver alt for trætte.

det skal ryge
det skal larme
det skal se u a no’e

Jeg elsker de typer, som man møder til de her træk både udøvere og publikum.

Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.

Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane.

Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.

Uge 36 blev ikke mindre travl end de sidste vi har været igennem… også denne uge er jeg blevet drænet fuldstændig for energi.

Når jeg om aftenen har tænkt, at nu må det da være sengetid, så kan jeg se, at de i ALDI først er ved at køre gadevarene ind… dvs. klokken kun er 21.

De sidste par dage har jeg ladet batterierne op igen og præcis som det fungerer bedst for mig, er det gjort i mit eget selskab. Jeg har lige siddet og tænkt om jeg overhovedet har talt med nogen i weekenden – og er kommet frem til, at jeg vist kun har vekslet nogle få ord med bagerdamen og kassedamen i Aldi.

Om jeg har kedet mig eller følt mig alene? Ikke det mindste. Faktisk trives jeg allerbedst sådan. Særligt efter en arbejdsuge, hvor jeg er omgivet af mennesker, har deltaget i et hav af møder og snakket med massevis af kunder.

Jeg strikker mønsterstrik og har lært en ny teknik – lettisk fletning. Det er pærenemt og giver en fin indramning af f.eks. en vantemanchet som der her er tale om.

Garnet er hentet i restekurven blandt de mange mange rester i Rauma Finull den indeholder.

Mens jeg strikker læser Helene Egelund højt af Lone Hørslevs bog ‘Halvt i himlen‘. En skøn skøn roman, hvor hun i romanform fortæller sin oldemors historie om en skæbnessvanger sommerforelskelse.

Bogen så jeg på Sørens instagram profil. Der er masse af dejlig læse inspiration at hente både på Instagram og forskellige læsegrupper på Facebook.

I morgen er der noget andet, der igen tager min tid og fylder mine dage. Vi har været ramt af sygdom i afdelingen og jeg håber, at vi bliver fuldtallige i den kommende uge så jeg kan nappe en hjemmearbejdsdag eller to.

To dage er knap tid nok til at restituere efter en travl arbejdsuge.

Lørdag var jeg SÅ træt. Orkede ingenting. Sov midt på dagen OG gik tidligt i seng. Måske er det alderen eller også har jeg bare ualmindeligt meget om ørene i øjeblikket.

I modsætning til lørdag, har søndagen været en af de aktive. Især har jeg været flittig i gården.

Stauder og blomster er efterhånden blevet en smule trætte at se på, så nu er de sat til side i håb om at de vil skyde igen til foråret.

Desværre har jeg kun et mørkt skur at overvintre planterne i – det bedste jeg kan gøre er at sætte dem tæt på muren under et udhæng og evt. pakke dem ind i bobleplast når vinteren kommer.

Sommerfuglebusken og prydløgene tiltrækker fortsat store mængder sommerfugle og bier.

Jeg har gjort foderbrættet klar og så håber jeg også at kunne tiltrække lidt fugle til gården. Sidste år havde jeg en fast gæst i form at en sangdrossel – i år må den gerne tage familien med.