-
Lørdagsunderholdning på landet
det skal ryge
det skal larme
det skal se u a no’e
Jeg elsker de typer, som man møder til de her træk både udøvere og publikum.
Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.
Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane.
Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.
-
Konspirationsfolket har ordet
Har du set de 4 programmer på DR2, hvor man giver 4 konspirationsteoretikere ordet og muligheden for at lave deres eget program og fortælle os alle sandheden om et valgfrit emne? De vælger at dykke ned i, hvad der forårsagede nedlukningen i marts 2020.
Du kan se udsendelserne her – det er spændende at møde mennesker, som tænker så meget anderledes.
De her 4 vil ikke Corona testes, vaccineres, bruge mundbind, holde afstand eller i det hele taget anerkende at Corona er noget, som vi behøver at bekymre os om.
Jeg har intet problem med, at man forholder sig kritisk til det man hører, ser og læser – det gør jeg selv, men jeg accepterer også, at jeg ikke forstår alt og derfor lytter jeg og har tillid til dem, som formodes at vide bedst.
Modsat mig, har de her 4 og deres ligesindende gennemskuet det hele. De har læst en lille ting her, en anden der, og så lagt de ting sammen som den endegyldige sandhed.
I samme udsendelser bliver man i øvrigt også oplyst om, at demokratiet ikke eksisterer i Danmark – det er Dronning Margrethe, der bestemmer ALT! Sammen med Bill Gates.
Og at du kan få en nøgle til at hænge fast på vaccinations indstikstedet!
Til morgen blev jeg orienteret om, at en fælles blogger-veninde er død. Jeg blev lidt rystet da jeg besøgte hendes facebookside og erfarede, at hun døde af/med Corona. Hun var stærkt modstander af at blive vaccineret og delte både på Facebook og Twitter en masse konspirationsteorier. Hun skriver, da hun for 3 uger siden fortæller, at hun er smittet: Det positive, er at når det her er overstået, så er jeg naturligt vaccineret. To be continued….
Der blev så ingen fortsættelse.
Hun var på min alder. Det er tragisk og jeg påstår ikke, at hun kunne have levet i dag, hvis hun havde ladet sig vaccinere, men måske havde hendes odds alligevel været bedre.
-
Tiltet
Uge 36 blev ikke mindre travl end de sidste vi har været igennem… også denne uge er jeg blevet drænet fuldstændig for energi.
Når jeg om aftenen har tænkt, at nu må det da være sengetid, så kan jeg se, at de i ALDI først er ved at køre gadevarene ind… dvs. klokken kun er 21.
Det er søndag og det regner… De sidste par dage har jeg ladet batterierne op igen og præcis som det fungerer bedst for mig, er det gjort i mit eget selskab. Jeg har lige siddet og tænkt om jeg overhovedet har talt med nogen i weekenden – og er kommet frem til, at jeg vist kun har vekslet nogle få ord med bagerdamen og kassedamen i Aldi.
Om jeg har kedet mig eller følt mig alene? Ikke det mindste. Faktisk trives jeg allerbedst sådan. Særligt efter en arbejdsuge, hvor jeg er omgivet af mennesker, har deltaget i et hav af møder og snakket med massevis af kunder.
Jeg strikker mønsterstrik og har lært en ny teknik – lettisk fletning. Det er pærenemt og giver en fin indramning af f.eks. en vantemanchet som der her er tale om.
Garnet er hentet i restekurven blandt de mange mange rester i Rauma Finull den indeholder.
Mens jeg strikker læser Helene Egelund højt af Lone Hørslevs bog ‘Halvt i himlen‘. En skøn skøn roman, hvor hun i romanform fortæller sin oldemors historie om en skæbnessvanger sommerforelskelse.
Bogen så jeg på Sørens instagram profil. Der er masse af dejlig læse inspiration at hente både på Instagram og forskellige læsegrupper på Facebook.
I morgen er der noget andet, der igen tager min tid og fylder mine dage. Vi har været ramt af sygdom i afdelingen og jeg håber, at vi bliver fuldtallige i den kommende uge så jeg kan nappe en hjemmearbejdsdag eller to.
-
Og det var Arne
En af mine mere brugte apps er Vellivs. Det er en fornøjelse at holde øje med, hvordan de forvalter min pensionsopsparing og se hvordan beløbet stødt stiger.
Når den tid kommer, hvor jeg siger farvel til arbejdsmarket opfylder jeg alle krav for at blive en del af Arne modellen og dermed blive folkepensionist 2 år tidligere end normalt (forudsat jeg er i job, når jeg bliver 61).
Lige bortset fra det med opsparingen. Den gør nemlig, at jeg vil modtage 0 kroner i ydelse. Og det er helt fair.
Hvad jeg mangler svar på er, om jeg fortsat vil kunne søge denne tidligere tilbagetrækning og dermed få status af folkepensionist med de fordele, der følger med; billige bus-/tog billetter, boligydelse, nedsat betaling på aftenskoler osv.?
Det har jeg ikke kunnet finde svar på nogen steder.
Jeg har skrevet til Beskæftigelseministeriet… det må de vide!
Det er ikke i morgen, men jeg vil gerne være forberedt.
Da jeg begyndte mit arbejdsliv som 18 årig og blev en del af firmaets obligatoriske pensionsopsparing er jeg ret sikker på, at jeg nok har rullet med øjnene og tænkt om det ikke var lidt tidligt at tænke på. At starte en pensionsopsparing selv, ville jeg aldrig have fået gjort, så meget er sikkert.
I dag er jeg slemt tilfreds med, at jeg har været med i alle årene… jeg kan gå den tredie alder i møde med økonomisk ro i maven. Rich bitch, som mureren siger!
-
Exhale
To dage er knap tid nok til at restituere efter en travl arbejdsuge.
Lørdag var jeg SÅ træt. Orkede ingenting. Sov midt på dagen OG gik tidligt i seng. Måske er det alderen eller også har jeg bare ualmindeligt meget om ørene i øjeblikket.
I modsætning til lørdag, har søndagen været en af de aktive. Især har jeg været flittig i gården.
Stauder og blomster er efterhånden blevet en smule trætte at se på, så nu er de sat til side i håb om at de vil skyde igen til foråret.
Desværre har jeg kun et mørkt skur at overvintre planterne i – det bedste jeg kan gøre er at sætte dem tæt på muren under et udhæng og evt. pakke dem ind i bobleplast når vinteren kommer.
Sommerfuglebusken og prydløgene tiltrækker fortsat store mængder sommerfugle og bier.
Jeg har gjort foderbrættet klar og så håber jeg også at kunne tiltrække lidt fugle til gården. Sidste år havde jeg en fast gæst i form at en sangdrossel – i år må den gerne tage familien med.
-
Den sejeste jeg kender
Jeg havde ventet med spænding hele formiddagen på resultatet og kl 11.43 kom de forløsende ord:
“Vi fik 10 Mette”
Vi og vi… men jeg sætter da pris på at blive inkluderet for min beskedne indsats i det kandidatspeciale, som i dag er blevet forsvaret til et 10 tal.
Den murer er fanjensme den sejeste, jeg kender!
-
Hvis jeg hører…
ordet ‘nyansættelse’ springer jeg i havnen.
Sådan har jeg haft det den sidste uge. Det vælter ind og med chipset mangel i verden er det et kæmpe problem at skaffe udstyr til de mange nye medarbejdere.
Vi gør vores bedste inden for de rammer og muligheder vi har. Det er ikke altid nok og så står vi i skudlinjen. Det er opslidende og trættende.
Hovedet er fyldt og efter en lang dag er det skønt at slukke maskinen og køre hjem.
Min plads i verdensfirmaet Torsdag har været en af de bedre dage, med positive kunder og gode historier.
En af vores indiske kolleger har sat sig for at lære dansk og holdt stolt to fingre i vejret med et: “jeg går på modul 2”. Han taler et fint forståeligt dansk (om end fortsat med et begrænset ordforråd) og var synligt stolt da jeg sagde det. Jeg forestiller mig det er svært at lære, så jeg tager hatten af for hans indsats. De fleste indiske ansatte er her kun 6 måneder, men måske har han tegnet en længere kontrakt og dermed synes han vil kunne begå sig på andet end bollywood engelsk.
-
Vilde nætter
Det var lige før jeg ikke overlevede natten.
Min ex-mands ex-kæreste truede mig på livet fordi jeg for 27 år siden lod deres fælles schæfer hund aflive.
Hun kimede på min dør og gennem dørspionen kunne jeg se hende sammen med to bøller. Jeg hørte dem snakke om hvordan de ville sprænge min lejlighed i luften. Jeg ringede selvfølgelig til politiet da jeg i den grad følte mig truet. De kom og satte en masse overvågning op, kæmpe tv-skærm på væggen og noget parabol halløj udenfor. Derudover blev jeg bevogtet af bevæbnet politi.
Jeg vågnede dog helt uden politibeskyttelse.
. . .
Det var i øvrigt en træls historie med den hund, men ikke en jeg har tænkt på i mange år, så hvordan den pludselig dukker op i drømmene skal Guderne vide.
Det var en schæfer. Gammel og ret ulækker. Min ex-mands og hans ex-kæreste havde haft den sammen. Da jeg lærte ham at kende var den hos hans bror. Under hvilket påskud den var havnet i pleje der, ved jeg ikke, men i hvert fald så skulle vi ‘passe den’, mens familien skulle holde konfirmation. Set i bakspejlet er jeg ret sikker på, at det ikke var aftalen, men at min ex-mand ikke turde sige det til mig. Da konfirmation var over ville de i hvert fald ikke have dyret tilbage.
Jeg var højgravid, boede på 4. sal og havde selv hund. Da Nanna blev født havde vi den fortsat. Alene med to hunde (den ene uønsket) og et spædbarn på 4. sal…
DET GIK BARE SLET IKKE.
Den var som sagt både gammel og ulækker – jeg pressede på for at den skulle tilbage til broderen, men uden held. En dag gjorde jeg kort process, smed den i bilen, kørte til dyrlægen og fik den aflivet.
Jeg husker ikke reaktionen fra ex-manden og familien, men at ex-kæresten bærer nag så mange år efter, er altså for galt
-
Den allerallerallersidste
I morgen skal jeg på kontoret for første gang efter ferien. I mandags havde jeg nogle opgaver, der skulle laves og ryddede samtidig lidt op i indbakken. I går var jeg kort logget på igen for lige at rydde op i mails og tjekke, hvorvidt det hele var eksploderet i min ferie.
Det sidste må jeg sige ja til.
Jeg benyttede lejligheden til at anmode om at få flyttet to møder, som lå mandag og tirsdag. Der er tydeligvis andre ting i min indbakke, der har højere prioritet og som jeg skal tage mig af i ugens første dage.
Jeg slutter ferien af med at planlægge den næste.
Årets julerejse til Amsterdam.
Tredje gang er lykkens gang, siger man. Forespørgslen er sendt til hotellet og jeg har fundet de fly, der passer til… så nu krydser jeg fingre for, at det hele lykkes denne gang.
Det har været skønt med ferie, men nu er det også ok, at der kommer lidt struktur på mine dage igen.
Jeg kan huske min forældre i deres otium havde ‘arbejdsdage’, som de kunne holde fri fra og når jeg kommer dertil tror jeg, at jeg har behov for også stadig at have lidt struktur på dagene ellers er jeg bange for at de smuldre mellem fingrene på mig.
-
Sidste tur
Onsdagens tur gik til Bramslev Bakker – sidste destination på min sommerferieliste.
Jeg fulgte Jannes råd og startede turen ved Stinesminde, som absolut var det fineste sted på den tur.
På godset Ouegaard var der engang en kokkepige, der hed Stine. Da hun gik på aftægt fik hun et lille skovløberhus nede ved Mariager Fjord, fiskerlejet fik sindehen navn efter hende.
Stinesminde er det hyggeligste lille fiskeleje, man kan tænke sig. Det var i midten af 1800-tallet, at landsbyen blev til, samtidig med, at der i nærheden anlagdes et teglværk. Stinesminde Teglværk ophørte i 1950-erne og en hundredårig epoke var slut. Tegl har i øvrigt været en god handelsvare på denne egn i århundreder. For eksempel er Kronborg bygget ved hjælp af tegl her fra egnen.
Landsbyen er ikke stor. Der er bare 15 til 20 husstande, men der hersker en nostalgisk stemning over byen, og en dejlig duft af ”gamle dage”. Fiskeri er der ikke meget af mere, men for årtier siden – i første halvdel af 1900-tallet – var der en halv snes erhvervsfiskere, der tog ud fra denne lille havn.
Fra Stinesminde kørte vi ad en grusvej langs Mariagerfjord kun lige bred nok til en bil.
I bakkerne længere mod vest var der bare for mange mennesker og for mange får efter min smag, så her travede vi blot ned til fjorden, hvor turbåden Svanen lægger til og retur.
Bevares der er utroligt smukt og jeg gad sørme også godt bo i en af de villaer, der ligger lige ned til fjorden, men det er også en turistmagnet. Måske burde jeg besøge stedet efterår/vinter i stedet for.
Hundene fandt – modsat mig – fårene vildt interessante og særligt alle de ‘godbidder’, som de havde drysset i rå mængde ud over alt.
