Når man tror man trykker på snooze og i stedet for slukker vækkeruret og vågner 5 minutter i mødetid, så er det skønt at kunne benytte hjemmearbejdspladsen i stedet for at stresse rundt og komme helt forkert ud af huset.

Sådan en mandag blev det for mig.

Det var ikke nogen svær beslutning at træffe. Normalt er det noget, som jeg aftaler med mine kolleger, men jeg vidste, at ingen af dem havde fri i dag eller have aftaler ud af huset.

På den vis blev min mandag fredelig og tilbragt i nattøj og med sovende hunde under skrivebordet.

Kontoret blev lukket ned til sædvanlig tid og så blev hundene pakket til en skovtur.

Julen er begyndt at snige sig ind på os.

I dag skulle vi vælge firmajulegave og vores årlige tur til København, Tivoli og Grøften er i planlægningsfasen. Det er et par år siden vi var afsted sidst, men det var ikke svært at overtale vores nye chef til at holde ved den tradition.

Vi har fået en ny lokation på Frederiksberg og i år bliver dét mødestedet. Det sparer os for en del transport til og fra byen.

Jeg glæder mig – det er altid hyggeligt at møde kolleger live og ikke kun på telefon.

I kassen med negativer fandt jeg også en gammel kuvert med nogle lige så gamle negativer. De er fra 1963. De passede ikke i negativscanneren, så dem måtte jeg til fotohandleren med.

Jeg kan afsløre, at prisen for scaningen var noget højre end de kr. 12,60 fremkaldelsen kostede i 63 😬

Det er billeder af mine forældre, min søster og jeg.

Den meget tyndhårede i barnevognen er undertegnede.

Billederne et taget på min Onkel Eriks lille landsted lige uden for Viby Sj. Valore Mark hedder stedet.

Det er kun få af de 21 billeder, som jeg har set før, så det var et af de bedre fund.

Kl. 9 startede aktionen og kl. 14. kørte jeg mureren retur til Aalborg.

På det tidspunkt havde vi malet halvmur, vægge og loft i stue, køkken og soveværelse samt vægge i bryggers. Vi havde også spist pizza, gjort malergrej rent og pakket al afdækning væk.

Vi var dæleme effektive.

I morgen kommer flyttelæsset og det er så skønt for de unge mennesker at kunne flytte ind i et nymalet hus.

Den del – flytningen – klarer de selv.

Min rolle bliver at passe hund og lægge bruseforhæng op.

Det kan jeg vist lige overkomme efter at have været i malesjakket i dag.

Han kiggede mig hen over skulderen og spurgte: står der stadig noget om vi kun må være 5 derinde?

Det var i bagerbutikken han mente. Jeg stod nemlig udenfor, da der allerede var 5 i lokalet.

Det blev til en lille meningsudveksling om at bringe de gode vaner, vi lærte under Corona med ind i den mere normale verden – den endte med, at han resignerede med et: “når du står herude, så gør jeg også”.

At restriktionerne er fjernet ser ud til at kunne styres herhjemme, men nu kommer vinteren og uanset om folk har corona, influenza eller bare er slemt forkølede, så gider jeg faktisk ikke at have dem til at stå og ånde mig i nakken og agter at holde fast i at holde afstand og spritte hænder.

Det bygger ikke nogen videnskabelig undersøgelse, men min oplevelse er, at det det især er mænd 50+ (og dem er der mange af i Hals), som synes alt der der spritten af og holden afstand bare har været noget pjat. Den kategori hørte morgenens møde også ind under.

Poden og kæresten kommer en tur til Hals i dag. De skal hjælpe min niece med at flytte nogle tunge ting til deres nye hus. Der er endnu en lille familie flytning på vej. Poden og kæresten rykker nemlig ind i mit gamle hus, hvor min niece har boet det sidste år.

På næste lørdag er jeg ‘inviteret’ til at hjælpe med at male og søndag/mandag rykker de ind.

Det bliver skønt at få dem tæt på.

Dele af familien er fortsat midlertidig udstationeret i henholdsvis Polen og Bagsvær, men ellers har vi fremover allesammen fast base i Hals og lagt København, Aarhus og Aalborg bag os og rykket sammen i en by med kun 2500 indbyggere.

Hals er fin trods de mange 50+ mænd 😉

Der var ingen, der havde lyst til at forlade matriklen til morgen. Ingen overhovedet. Men ud det skal vi uanset vejr og vind. Vi var heldige for det smådryppede kun en smule, da vi var klar til morgentur.

I går fik vi så mange kilometer i benene at vi sagtens kan tage en mindre aktiv dag uden at begynde at løbe på væggene.

Mine nye gummistøvler blev gået til i går og jeg er slemt tilfreds med dem. De sidder godt på foden og som det ses, slutter de forholdsvist tæt til anklen, så jeg forhåbentlig kan slippe for alle de småsten som på besynderligvis kom ned i de gamle støvler.

I eftermiddag står den på strik og de sidste tre afsnit af Kastaniemanden. Det var en fremragende bog og det er en lige så fremragende og uhyggelig tv-serie.

Alle 6 afsnit kan ses på Netflix.

På pindene er en Kelly genser fra Sandnes.

Jeg har valgt at strikke min helt i sort. Ikke den nemmeste farve at strikke i, men jeg mangler en sort sweater, så jeg kæmper mig igennem.

Iflg. opskriften er den strikket på pind 5, men for at holde strikkefastheden er jeg på pind 6. Det er lige i overkanten til mine hænder, så jeg har et andet projekt på pind 3,5 som jeg kan skifte mellem, så ikke hænderne bliver alt for trætte.