-
Endelig fredag
Hovedparten af firmaet er igen sendt hjem på hjemmekontorene, men hvis jeg troede, at det ville skabe bare en smule ro på mit skrivebord, blev jeg klogere.
Der starter mellem 30 og 40 nye medarbejdere til den 1. januar og leverancesituationen af it udstyr på verdensmarkedet er ikke blevet et hak bedre end sidste vi tog mod så mange nye.
Vi finder alternativer og vi genbruger i stor stil. Ikke den fedeste velkomst at give nye medarbejdere, men hvis man følger en smule med i nyhederne ved man, at det er et problem alle steder. Også i verdensfirmaet.
Det er besluttet, at vi holder helt lukket mellem jul og nytår i vores afdeling. Min sidste arbejdsdag er tirsdag i næste uge og så vender jeg ikke retur før i det nye år.
12 fridage til forberedelse OG fordøjelse af julen.
Der ligger ingen konkrete planer for fridagene – det bliver lysten, der kommer til at bestemme. Præcis som det passer mig allerbedst.
Mine ene makker er allerede sendt på en velfortjent juleferie – den anden har blot fri en enkelt dag – det efterlader mig alene på kontoret sådan en fredag.
Der er nogle rutine opgaver, der skal laves – dem kan jeg klare med venstre hånd, mens Bent Otto Hansen læser op for mig af Lars Saabye Christensens ‘Byens Spor 2’. Det er en dejlig og velfortalt historie om Oslo i efterkrigsårene, et vidunderligt tidsbillede skrevet med stor kærlighed til bogens personer.
Hav en dejlig fredag!
-
Endnu et år er gået
I dag er jeg gået ind i mit sidste år i 50’erne.
Jeg kan sagtens se, at jeg er blevet ældre, men holder jeg mig væk fra husets spejle er jeg helt den samme som for 40 år siden.
Eller næsten… for kroppen er blevet slidt.
Og tung.
Jeg blev fejret både lørdag og søndag – det er helt royalt – med besøg af min søde familie og fik nogle rigtig dejlige gaver; tallerkener, Knitting for Olive strikkebog, dejskraber, vægbillede og lækre hjemmelavede ting til at fornøje munden med.
På facebook, Instagram, mail, sms og linkedin er der dagen igennem kommet hilsner, som hver og en er læst med glæde.
Det er slet ikke så ringe at have fødselsdag selvom det er på en kedelig og grå december dag.
Udover at have fødselsdag blev det også en dag, hvor jeg fik en tid til min 3. Covid-19 vaccination og hvor Støjberg fik sin dom i Rigsretten.
-
DECEMBER DECEMBER
I går confiterede jeg andelår i ikke mindre end 1 kg andefedt. Bagefter flåede jeg det i stykker og sammen med andefedt (ikke 1 kg) er det nu på glas som anderilette til julefrokosten.
Sidste weekend blev julesnapsen færdig og filtreret – og i aften skal jeg smage julesilden, som jeg lavede tidligere på ugen. Det er en ny diciplin og derfor har jeg lavet et lille glas med kun én sild som en smagsprøve – der er ingen grund til at ødelægge en hel spand sild.
I marinaden er der bla. havtorn, som er plukket ude ved stranden i Hals. Det ser flot ud, men om det også smager godt er ikke til at vide.
Min mormors leverpostej er på programmet næste weekend. Der skal også syltes løg – og så er resten vist noget, som skal laves lige op til.
På strikkepindene er en lille julegave til Nannas farmor. Jeg er halvvejs, så det når jeg også. Resten af julegaverne er i hus, pakket ind og klar til at lægge under træet.
I aftes fik vi igen sne i Nordjylland. Dog ikke noget der kan måle sig med den mængde vi fik 1. december. Heldigvis. Sådan en lille drys må der meget gerne komme den 24. Familen bor alle i Hals, ingen skal ud at køre, så det tænker jeg er ok at ønske sig.
Bare et lille bitte drys.
Vi skulle have været en tur til hovedstaden den 16. december på vores årlige samling med workshop, tivolitur og julefrokost i Grøften.
Det er ellers så pokkers hyggeligt, men så tæt på jul var vi flere, der ikke var klar til at tage risikoen for smitte. Jeg vil gerne holde jul med familien og ikke sidde isoleret herhjemme og sådan var der flere der havde det.
Turen blev aflyst – eller udsat til bedre tider. Måske til foråret.
Jeg har 7 arbejdsdage tilbage i år. Den 22. går jeg på juleferie og så kan jeg glemme alt om jobbet frem til 3. januar.
Det glæder jeg mig til.
-
Fantastiske Toyota
Vejforholdene er ved at være normaliseret i Nordjylland efter onsdagens snestorm.
Jeg var på job fredag og på vejen mellem Hals og motorvejen kørte jeg på tør sort vej, så jeg var temmelig overrasket over at komme ned på motorvejen og finde den i elendig stand… fastkørt sne og pløre over alt, hvilket resulterede i enormt langsom kørsel.
Da jeg nåede jobbet fortrød jeg, at jeg var kørt ind på kontoret.
Jeg er ikke vild med at køre under sådan nogle forhold og da slet ikke i en lånt bil. Det gik og i morgen tidlig er der udsigt til en normal tur. Stadig i lånt bil.
Jeg kører Toyota C-HR, mens iGo er på værksted – og jeg er ikke helt sikker på, at jeg ønsker at bytte igen.
Nøj, den er lækker at køre i. Det er hybrid modellen med automatgear og ALT i udstyr. Desværre har den pga. vejret holdt stille det meste af tiden, men tidligt til morgen havde jeg er ærinde i City Syd og som Palle alene på vejene fik den lov at lave lidt.
I låve it. Havde jeg pengene til det, var det sådan en, jeg gerne ville have.
Men men men… iGo skulle være klar til afhentning i morgen eftermiddag efter en uge på værksted. Den er jeg nu også glad for trods den noget ringere komfort, men drømme om en lækker bil koster jo ikke noget.
-
Snevejr er en fest når man er hund
Sneen har været til stor gene for trafikken i dag, så i stedet for at køre i skoven er vi gået tur på markerne.
Det var der masser af sjov og udfordring i. Nogen steder måtte de franske lige have en hjælpende hånd da de sad fast i sneen. Benene er jo ikke så lange 🙂
-
Et lille drys sne eller noget
Jeg var så kæk i går at ønske mig et lille bitte drys sne… og se så hvad der skete!
Nordjylland blev begravet i sne, trafikken endte i et kæmpe kaos, kunder og ansatte måtte overnatte i Ikea og selv sidder jeg endnu engang på hjemmekontoret fordi jeg ikke magter at grave bilen ud af skolens p-plads.
Indrømmet – jeg er heller ikke skide vild med at køre i sne og slet ikke i en lånt bil, så da min makker på kontoret i dag aflyste sin tur til vores Aarhus afdeling åndede jeg lettet op – han tager kontortjansen alene endnu engang.
I morgen VIL jeg afsted. Der skal jo også pyntes til jul på kontoret… man har vel sine prioriteringer i orden 🙂
Der er julefrokost i firmaet i morgen. Man har fastholdt at holde festen på den betingelse, at alle deltagere viser coronapas ved indgangen. Jeg deltager ikke. Oprindeligt skulle jeg havde været hundepasser, men også det er aflyst pga. corona.
Firmaet har under hele pandemien valgt at rette sig efter de retningslinjer, som er udstukket af sundhedsstyrelsen. Vi er en privatvirksomhed, men alligevel lægger man sig denne gang op ad retningslinjerne for statslige arbejdsplader – medarbejderne skal have et gyldigt coronapas for at møde ind på kontoret. Jeg er klar over, at man godt kan blive smittet alligevel, men forstiller mig alligvel at risikoen er minimeret.
PS: både min Podens testresultater var negative.
-
Kender du det?
Når jeg får den halvårlige indkaldelse til tandlægen synes jeg pludselig, at der er både det ene og det andet i vejen… er der ikke lidt murren i den kindtand? er den tand ikke umådelig følsom overfor koldt vand?
Når jeg så forlader tandlægestolen viser det sig, at der intet som helst er i vejen med mine tænder.
I ventetiden på at få svaret på gårsdagens coronatest synes jeg, at jeg er lidt øm i halsen, at jeg er lidt varm og hvad har vi.
Jeg fejler sikkert ikke en skid!
-
En streg i regningen
Da vi landede i Aalborg i fredags måtte hus-/hundepasseren desværre fortælle mig, at han havde skadet min bil. Den havde været oppe og hænge på en betonklods, som lå skjult i noget højt græs nede ved fjorden.
Den kan sagtens køre, der er ingen mislyde og der drypper ikke noget ud af bunden, MEN – der er tre advarselslamper i displayet, der lyser.
Forsikringen er kontaktet og i morgen tidlig bliver den afleveret på værkstedet, hvor der står en lånebil klar til mig.
Shit happens og det er der bare ikke noget at gøre ved.
De dårlige nyheder stoppede ikke der.
Til morgen var jeg oppe som sædvanlig og klar til at tage på job da mobiltelefonen bimlede… jeg har været i nærheden af en person smittet med Corona, så over middag står den på PCR test i Dronninglund.
Jeg er ‘anden kontakt’, vaccineret og har ingen symptomer, så jeg er ret fortrøstningsfuld, at det blot er af forsigtighedshensyn. Det er ikke nødvendigt med isolering, men jeg bliver alligevel på hjemmekontoret indtil resultatet af testen foreligger.
Shit happens x 2…
-
Jeg trænger…
– både til den weekend, der venter forude, men sandelig også til ferien.
Ugen har været brugt på at slukke ildebrande rundt omkring og det er så pokker udmattende.
Vi kan ingen varer skaffe, så det er en evig kamp at få skaffet det rigtige udstyr til brugerne – især til nye kolleger, som vi gerne vil pusle lidt om, men hvad kan det nytte når de skærme eller det headset de bestiller har en ETA, der siger ultimo december.
Det er fanjensme op ad bakke.
Det går ikke væk fordi jeg holder fri – men det går væk i mit hoved og det er der er brug for lige nu.
I dag måtte jeg nøjes med den frihed, der ligger i en tur i skoven med de to franske.
Det er nu heller ikke det værste der kan ske.
Holland indførte i går skærpede restriktioner for indrejse fra højrisiko lande – herunder Danmark
- Ikke vaccinerede skal i 10 dages karantæne
- Der skal udfyldes helbredserklæring
- og en karantæne deklaration
- Der skal benyttes mundbind i offentlig transport og på indendørs stationer
Heldigvis opfylder vi fortsat kravene for indrejse, så jeg satser ikke på, at der kommer en aflysning i sidste øjeblik.
Præcis som herhjemme opfører vi os fornuftigt og de få ting, som vi har planlagt at ville se, er steder, hvor man skal booke tid, så der ikke lukkes større antal mennesker ind.
Derudover har jeg at tage en PCR test inden afrejse og igen nogle dage efter hjemkomst.
-
72 gram finull og andre rester
Jeg har ikke rørt Kelly genseren siden jeg opdagede at mine magic knots var gået op… overvejer om det er et tegn på, at jeg lige så godt kan trævle skidet op!?!
Det er ikke fordi pindene af den grund ligger inaktive hen. Jeg strikker små projekter af kurvens mange rester.
I går strikkede jeg en scrunchie efter Lærke Baggers vejledning. To tråde merino af en slags og en tråd mohair. Den er blevet lidt tyk og fast – det skal prøves igen for det er et sjovt resteprojekt og Nanna synes de er fede.
Jeg er anderledes tilfreds med et andet lille resteprojekt – Overvintring Mini, str. 3 mdr. som har kostet bare 72 gram af min mange Finull rester. Opskriften, som er lavet af norske Aftenstrikk, går fra nyfødt til str. 2 år, så der er masser af muligheder for at få brugt flere rester.
Til morgen er der slået op til et Seaside sæt – også i rester – mens jeg overvejer, hvad jeg skal gøre ved den Kelly Genser.
