-
Juleferie
Jeg har haft fri siden den 22. december, men det er først i dag ferien for alvor starter. Altså den ferie, hvor kalenderen er tom og hvor nattøj, strikketøj, puslespil og ture ud i det blå med hundene er det dominerende.
Efter julefrokosten i går behøver jeg ikke lige tænke på mad foreløbig.
Det var en skøn jul med super lækker mad, engelsk julekage, godt selskab, juleleg, dejlige gaver og dans om juletræet i haven.
Det sidste kunne godt være en ny tradition i familen. Det var ret festligt og skønt med lidt frisk luft inden vi igen rykkede indendøre til gaveuddelingen.
Den første feriemorgen startede med en tur ved stranden i bidende kulde. Irma jagtede ænder, mens Bob forsøgte at nudge mig til at vende om til den varme bil.
Eller Prop og Berta som de blev omdøbt i julen 🙂
-
Så blev det endelig
Vi tænder lys og håb. Vi rykker sammen, finder lyset, latteren og livsglæden indenfor i det rette selskab og skærmer os mod kulden udenfor.
Vi går amok i konfekt, hygge og gaver.
Måske vi bare for en stund skal se os omkring og sende en tanke til dem der ikke nåede med, til de der sidder alene frivilligt eller ufrivilligt, til de der arbejder og til dem vi har mistet.
Bare en tanke!
Rigtig glædelig jul til dig og dine fra mig og mine – må din juleaften blive lysende og magisk ❤
-
Kalkun uden pludder
De nye godbidder – Kalkun uden pludder – som Rikke sendte hundene til min fødselsdag er et kæmpe hit.
I dag gemte jeg en lille håndfuld i en bunke stammer i skoven og Irma fik brugt sine klatreevner på at finde dem.
Bob er alt for magelig indrettet. Han forventer, at de kommer direkte fra min hånd og ned i hans mund 🙂
Onsdag blev den første i juleferien.
Morgenturen gik til Toms Fiskebod i Hou, hvor køen inden åbningstiden kl. 9 var lang. Jeg tænker, at det er et godt tegn at så mange kunder vælger at møde op inden åbningstid.
Det er fisk, der er hevet op af havet i nat, så friskere fås det vist ikke.
Jeg købte fileter til julefrokostbordet og så måtte jeg da også smage deres fiskefrikadeller.
Hjemme nåede jeg ikke at få jakken af før mobilen ringede. Det var Politiet. Jeg har været vidne til et færdselsuheld og tiden var kommet til at afgive forklaring.
Det var en rigtig hyggelig betjent og selvom det er en alvorlig sag, så var det en rar samtale. Alt blev skrevet ned og læst op inden jeg godkendte min forklaring. Han ville gerne sende den til gennemlæsning, men det synes jeg ikke var nødvendigt.
5 minutter efter vi havde sagt farvel ringede han igen. Han var kommet i tanke om flere spørgsmål.
Jeg tror, at der er en bilist i Hals området, der får sig en overraskelse. Det er en alvorlig sag at køre et barn ned og bagefter smutte… mon ikke kørekortet er i fare for den forseelse.
-
Julesne måske
Der er koldt derude. Knas i græsset og is på vandpytterne.
Metrologerne har halvvejs lovet, at vi får lidt julesne i Vendsyssel og uanset hvilken vejrapp jeg kigger på, ser det også ud til at ramme Hals.
Hurra siger jeg bare.
På vores tur i skoven viste Irma sig at have en smule jagtinstinkt. Da rådyret herover stak af forsøgte hun at følge efter. Hun blev dog bremset af sine meget korte ben, som ikke helt slog til i den tætte hedelyng – og af min formaning om at stoppe (eller noget).
Bob er klogere. Han ved godt han ikke kan fange noget… hverken rådyr eller fugle og nøjes med at studere Irma piske rundt og skræmme flokke at fugle op.
Om få timer stempler jeg ud til juleferie. 12 dejlige dage med tid til alt det jeg bedst kan li’.
De få timer kan kun gå for langsomt.
-
Internet-slummen
Hver syvende kommentar på Facebook er hadefuld og tre ud af fire afsendere er mænd, viser en undersøgelse.
Jeg læser sjældent med på Facebook, men når jeg gør, bliver jeg fortsat rystet over hvor hadefuld retorikken er.
Tastaturkrigerne er helt almindelige bedsteforældre, mødre, fædre, sønner og døtre. Hvis man mødte dem ansigt til ansigt, kunne de aldrig finde på at sige sådan nogle ting, det er jeg overbevist om.
De fleste fremstår med fuldt navn og mange også med navnet på den virksomhed de er ansat i. Jeg er ret sikker på, at min arbejdsgiver ikke ville se med milde øjne på en medarbejder, der kaldte nogen ‘klamme ko’ eller andre ukvemsord i den offentlige debat.
På et internt møde i vores afdeling blev ‘Slette Mette’ nævnt. Dét sket kun den ene gang. Vi taler ordentligt til og om hinanden og andre.
Twitter er ikke meget bedre.
A fortæller stolt på Twitter, at hans pensionerede lægefar har valgt at trække i kitlen igen og hjælpe med vaccinationerne. Der er også et billede af A’s far – en flot ældre mand i lægekittel.
Det svarer lidt til billedet af mor eller far der giver den nye student huen på – det er et personligt og fint ‘jeg er stolt af dig’ opslag.
Men her stopper lighederne så også. For ingen vil vel finde på at skrive noget nedrigt om studenten!?!
A’s far – lægen – derimod får blandt mange andre flg. kommentarer med på vejen
Hvad i himlens navn får mon mennesker til at kommentere på et meget personligt opslag på så nedrig en måde?
A er stolt af sin far – og med rette – det er okay at mene noget andet, at vælge ikke at blive vaccineret og så kan man jo blot gå videre til næste opslag.
De antivaxxere er jo helt væk fra vinduet og fører sig frem med en aggressivitet man kan blive helt bange for.
Og så skal man i øvrigt huske, at man kan blive stillet til ansvar for sine ytringer: Her et svar fra en advokat til en mand, som – ganske uforståeligt for ham selv – har fået 40 dagbøder á kr. 1000:
-
Tjek ved det
I aftes fik jeg 3. vaccination med Pfizer/BioNTech i et nyt vaccinationscenter, der er poppet op i et tidligere FitnessWorld i City Syd.
Det fungerede fint – der var 2-3 minutters ventetid, så det var meget langt fra hvad jeg havde frygtet efter at have hørt om time lange køer.
Min venstre overarm er lidt medtaget, men ellers er jeg ikke påvirket. Det gør, at der ikke er blevet spændt ben for mine 117 søndagsplaner.
Der resterer to arbejdsdage på kontoret før jeg stempler ud til juleferien. I morgen alene og tirsdag sammen med en kollega. I det nye år vil jeg forsøge at lave en aftale om, at jeg kun kommer på kontoret når min tekniker kollega er fraværende eller skal servicere vores lokation i Aarhus.
Alle andre er sendt hjem og mit job kræver ikke fysisk tilstedeværelse, så jeg forestiller mig ikke, at det bliver noget problem.
-
Endelig fredag
Hovedparten af firmaet er igen sendt hjem på hjemmekontorene, men hvis jeg troede, at det ville skabe bare en smule ro på mit skrivebord, blev jeg klogere.
Der starter mellem 30 og 40 nye medarbejdere til den 1. januar og leverancesituationen af it udstyr på verdensmarkedet er ikke blevet et hak bedre end sidste vi tog mod så mange nye.
Vi finder alternativer og vi genbruger i stor stil. Ikke den fedeste velkomst at give nye medarbejdere, men hvis man følger en smule med i nyhederne ved man, at det er et problem alle steder. Også i verdensfirmaet.
Det er besluttet, at vi holder helt lukket mellem jul og nytår i vores afdeling. Min sidste arbejdsdag er tirsdag i næste uge og så vender jeg ikke retur før i det nye år.
12 fridage til forberedelse OG fordøjelse af julen.
Der ligger ingen konkrete planer for fridagene – det bliver lysten, der kommer til at bestemme. Præcis som det passer mig allerbedst.
Mine ene makker er allerede sendt på en velfortjent juleferie – den anden har blot fri en enkelt dag – det efterlader mig alene på kontoret sådan en fredag.
Der er nogle rutine opgaver, der skal laves – dem kan jeg klare med venstre hånd, mens Bent Otto Hansen læser op for mig af Lars Saabye Christensens ‘Byens Spor 2’. Det er en dejlig og velfortalt historie om Oslo i efterkrigsårene, et vidunderligt tidsbillede skrevet med stor kærlighed til bogens personer.
Hav en dejlig fredag!
-
Endnu et år er gået
I dag er jeg gået ind i mit sidste år i 50’erne.
Jeg kan sagtens se, at jeg er blevet ældre, men holder jeg mig væk fra husets spejle er jeg helt den samme som for 40 år siden.
Eller næsten… for kroppen er blevet slidt.
Og tung.
Jeg blev fejret både lørdag og søndag – det er helt royalt – med besøg af min søde familie og fik nogle rigtig dejlige gaver; tallerkener, Knitting for Olive strikkebog, dejskraber, vægbillede og lækre hjemmelavede ting til at fornøje munden med.
På facebook, Instagram, mail, sms og linkedin er der dagen igennem kommet hilsner, som hver og en er læst med glæde.
Det er slet ikke så ringe at have fødselsdag selvom det er på en kedelig og grå december dag.
Udover at have fødselsdag blev det også en dag, hvor jeg fik en tid til min 3. Covid-19 vaccination og hvor Støjberg fik sin dom i Rigsretten.
-
DECEMBER DECEMBER
I går confiterede jeg andelår i ikke mindre end 1 kg andefedt. Bagefter flåede jeg det i stykker og sammen med andefedt (ikke 1 kg) er det nu på glas som anderilette til julefrokosten.
Sidste weekend blev julesnapsen færdig og filtreret – og i aften skal jeg smage julesilden, som jeg lavede tidligere på ugen. Det er en ny diciplin og derfor har jeg lavet et lille glas med kun én sild som en smagsprøve – der er ingen grund til at ødelægge en hel spand sild.
I marinaden er der bla. havtorn, som er plukket ude ved stranden i Hals. Det ser flot ud, men om det også smager godt er ikke til at vide.
Min mormors leverpostej er på programmet næste weekend. Der skal også syltes løg – og så er resten vist noget, som skal laves lige op til.
På strikkepindene er en lille julegave til Nannas farmor. Jeg er halvvejs, så det når jeg også. Resten af julegaverne er i hus, pakket ind og klar til at lægge under træet.
I aftes fik vi igen sne i Nordjylland. Dog ikke noget der kan måle sig med den mængde vi fik 1. december. Heldigvis. Sådan en lille drys må der meget gerne komme den 24. Familen bor alle i Hals, ingen skal ud at køre, så det tænker jeg er ok at ønske sig.
Bare et lille bitte drys.
Vi skulle have været en tur til hovedstaden den 16. december på vores årlige samling med workshop, tivolitur og julefrokost i Grøften.
Det er ellers så pokkers hyggeligt, men så tæt på jul var vi flere, der ikke var klar til at tage risikoen for smitte. Jeg vil gerne holde jul med familien og ikke sidde isoleret herhjemme og sådan var der flere der havde det.
Turen blev aflyst – eller udsat til bedre tider. Måske til foråret.
Jeg har 7 arbejdsdage tilbage i år. Den 22. går jeg på juleferie og så kan jeg glemme alt om jobbet frem til 3. januar.
Det glæder jeg mig til.
-
Fantastiske Toyota
Vejforholdene er ved at være normaliseret i Nordjylland efter onsdagens snestorm.
Jeg var på job fredag og på vejen mellem Hals og motorvejen kørte jeg på tør sort vej, så jeg var temmelig overrasket over at komme ned på motorvejen og finde den i elendig stand… fastkørt sne og pløre over alt, hvilket resulterede i enormt langsom kørsel.
Da jeg nåede jobbet fortrød jeg, at jeg var kørt ind på kontoret.
Jeg er ikke vild med at køre under sådan nogle forhold og da slet ikke i en lånt bil. Det gik og i morgen tidlig er der udsigt til en normal tur. Stadig i lånt bil.
Jeg kører Toyota C-HR, mens iGo er på værksted – og jeg er ikke helt sikker på, at jeg ønsker at bytte igen.
Nøj, den er lækker at køre i. Det er hybrid modellen med automatgear og ALT i udstyr. Desværre har den pga. vejret holdt stille det meste af tiden, men tidligt til morgen havde jeg er ærinde i City Syd og som Palle alene på vejene fik den lov at lave lidt.
I låve it. Havde jeg pengene til det, var det sådan en, jeg gerne ville have.
Men men men… iGo skulle være klar til afhentning i morgen eftermiddag efter en uge på værksted. Den er jeg nu også glad for trods den noget ringere komfort, men drømme om en lækker bil koster jo ikke noget.
