-
Jubilæum
Det er ikke kun Dronningen, der i år har 50 års jubilæum – verdensfirmaet har også.
Efter nogle indledende øvelser blev firmaet officielt stiftet den 27. januar 1972 af danske kommuner og regioner.
Jeg har meget snart været ansat i 41 år og deltog dermed også i fejringen af 10 års jubilæet.
Det er jo helt crazy at tænke på.
Billedet er fra et firmablad, som udkom hver måned i en årrække. Det er mig, der svinger de store magnetbånd – året er 1984. Magnetbåndene indholdt svimlende 160Mb data – data indberetninger fra kommuner og regioner.
Jeg var den ene af tre piger, der blev ansat som et eksperiment i maskinstuen (nogle vil sikkert hævde, at min ansættelse fortsat er et eksperiment ;-)).
Det var en ren mandeverden og det ville man gerne bløde lidt op på ved at ansætte en pige på hvert af de tre skiftehold. Til at begynde med var det nogle meget korte kontrakter vi fik, men jeg endte med at være ansat i det job i 11 år før jeg søgte og fik job andet sted i firmaet.
Det er et stort firma og jeg har gennem årene haft flere og meget forkelligeartede jobs. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde alderen mod mig, tog jeg gerne 60 års jubilæet med også.
-
Dag 1, 2022
Det var en meget stille nytårsaften i Hals.
Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.
Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.
En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.
Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.
Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.
Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.
Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.
-
Kom bare 2022
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Jeg har aldrig brugt krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Der er helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Det begynder typisk smukt og nyt – året – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2021.
Der gode og glædelige ting i vente i det nye år. For mig. For dig. Og for verden. Det MÅ vi tro på.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Husk lige sovsen
Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at de her dage mellem jul og nytår er årets bedste fridage. Der sker noget særligt når roen sænker sig efter travle dage med stor selskabelighed.
Køleskabet bugner af rester. I aftes stod den på fiskefileter med remo, kogte kartofler med
persilleso…smørsovs og hakket persille.Kartoflerne var kogte, fisken færdigstegt… jeg havde bare glemt sovsen 😬
Det blev til smeltet smør og hakket persille i stedet.
Det var også godt.
Resten af julen er pakket i kasser og de sidste grannåle er fjernet.
Eftermiddagsturen gik til Stakladen efter lidt friske planter og blomster. Det pynter gevaldigt på de tomme pladser i vinduerne og så kan 2022 starte helt friskt.
-
Juleferie
Jeg har haft fri siden den 22. december, men det er først i dag ferien for alvor starter. Altså den ferie, hvor kalenderen er tom og hvor nattøj, strikketøj, puslespil og ture ud i det blå med hundene er det dominerende.
Efter julefrokosten i går behøver jeg ikke lige tænke på mad foreløbig.
Det var en skøn jul med super lækker mad, engelsk julekage, godt selskab, juleleg, dejlige gaver og dans om juletræet i haven.
Det sidste kunne godt være en ny tradition i familen. Det var ret festligt og skønt med lidt frisk luft inden vi igen rykkede indendøre til gaveuddelingen.
Den første feriemorgen startede med en tur ved stranden i bidende kulde. Irma jagtede ænder, mens Bob forsøgte at nudge mig til at vende om til den varme bil.
Eller Prop og Berta som de blev omdøbt i julen 🙂
-
Så blev det endelig
Vi tænder lys og håb. Vi rykker sammen, finder lyset, latteren og livsglæden indenfor i det rette selskab og skærmer os mod kulden udenfor.
Vi går amok i konfekt, hygge og gaver.
Måske vi bare for en stund skal se os omkring og sende en tanke til dem der ikke nåede med, til de der sidder alene frivilligt eller ufrivilligt, til de der arbejder og til dem vi har mistet.
Bare en tanke!
Rigtig glædelig jul til dig og dine fra mig og mine – må din juleaften blive lysende og magisk ❤
-
Kalkun uden pludder
De nye godbidder – Kalkun uden pludder – som Rikke sendte hundene til min fødselsdag er et kæmpe hit.
I dag gemte jeg en lille håndfuld i en bunke stammer i skoven og Irma fik brugt sine klatreevner på at finde dem.
Bob er alt for magelig indrettet. Han forventer, at de kommer direkte fra min hånd og ned i hans mund 🙂
Onsdag blev den første i juleferien.
Morgenturen gik til Toms Fiskebod i Hou, hvor køen inden åbningstiden kl. 9 var lang. Jeg tænker, at det er et godt tegn at så mange kunder vælger at møde op inden åbningstid.
Det er fisk, der er hevet op af havet i nat, så friskere fås det vist ikke.
Jeg købte fileter til julefrokostbordet og så måtte jeg da også smage deres fiskefrikadeller.
Hjemme nåede jeg ikke at få jakken af før mobilen ringede. Det var Politiet. Jeg har været vidne til et færdselsuheld og tiden var kommet til at afgive forklaring.
Det var en rigtig hyggelig betjent og selvom det er en alvorlig sag, så var det en rar samtale. Alt blev skrevet ned og læst op inden jeg godkendte min forklaring. Han ville gerne sende den til gennemlæsning, men det synes jeg ikke var nødvendigt.
5 minutter efter vi havde sagt farvel ringede han igen. Han var kommet i tanke om flere spørgsmål.
Jeg tror, at der er en bilist i Hals området, der får sig en overraskelse. Det er en alvorlig sag at køre et barn ned og bagefter smutte… mon ikke kørekortet er i fare for den forseelse.
-
Julesne måske
Der er koldt derude. Knas i græsset og is på vandpytterne.
Metrologerne har halvvejs lovet, at vi får lidt julesne i Vendsyssel og uanset hvilken vejrapp jeg kigger på, ser det også ud til at ramme Hals.
Hurra siger jeg bare.
På vores tur i skoven viste Irma sig at have en smule jagtinstinkt. Da rådyret herover stak af forsøgte hun at følge efter. Hun blev dog bremset af sine meget korte ben, som ikke helt slog til i den tætte hedelyng – og af min formaning om at stoppe (eller noget).
Bob er klogere. Han ved godt han ikke kan fange noget… hverken rådyr eller fugle og nøjes med at studere Irma piske rundt og skræmme flokke at fugle op.
Om få timer stempler jeg ud til juleferie. 12 dejlige dage med tid til alt det jeg bedst kan li’.
De få timer kan kun gå for langsomt.
-
Internet-slummen
Hver syvende kommentar på Facebook er hadefuld og tre ud af fire afsendere er mænd, viser en undersøgelse.
Jeg læser sjældent med på Facebook, men når jeg gør, bliver jeg fortsat rystet over hvor hadefuld retorikken er.
Tastaturkrigerne er helt almindelige bedsteforældre, mødre, fædre, sønner og døtre. Hvis man mødte dem ansigt til ansigt, kunne de aldrig finde på at sige sådan nogle ting, det er jeg overbevist om.
De fleste fremstår med fuldt navn og mange også med navnet på den virksomhed de er ansat i. Jeg er ret sikker på, at min arbejdsgiver ikke ville se med milde øjne på en medarbejder, der kaldte nogen ‘klamme ko’ eller andre ukvemsord i den offentlige debat.
På et internt møde i vores afdeling blev ‘Slette Mette’ nævnt. Dét sket kun den ene gang. Vi taler ordentligt til og om hinanden og andre.
Twitter er ikke meget bedre.
A fortæller stolt på Twitter, at hans pensionerede lægefar har valgt at trække i kitlen igen og hjælpe med vaccinationerne. Der er også et billede af A’s far – en flot ældre mand i lægekittel.
Det svarer lidt til billedet af mor eller far der giver den nye student huen på – det er et personligt og fint ‘jeg er stolt af dig’ opslag.
Men her stopper lighederne så også. For ingen vil vel finde på at skrive noget nedrigt om studenten!?!
A’s far – lægen – derimod får blandt mange andre flg. kommentarer med på vejen
Hvad i himlens navn får mon mennesker til at kommentere på et meget personligt opslag på så nedrig en måde?
A er stolt af sin far – og med rette – det er okay at mene noget andet, at vælge ikke at blive vaccineret og så kan man jo blot gå videre til næste opslag.
De antivaxxere er jo helt væk fra vinduet og fører sig frem med en aggressivitet man kan blive helt bange for.
Og så skal man i øvrigt huske, at man kan blive stillet til ansvar for sine ytringer: Her et svar fra en advokat til en mand, som – ganske uforståeligt for ham selv – har fået 40 dagbøder á kr. 1000:
-
Tjek ved det
I aftes fik jeg 3. vaccination med Pfizer/BioNTech i et nyt vaccinationscenter, der er poppet op i et tidligere FitnessWorld i City Syd.
Det fungerede fint – der var 2-3 minutters ventetid, så det var meget langt fra hvad jeg havde frygtet efter at have hørt om time lange køer.
Min venstre overarm er lidt medtaget, men ellers er jeg ikke påvirket. Det gør, at der ikke er blevet spændt ben for mine 117 søndagsplaner.
Der resterer to arbejdsdage på kontoret før jeg stempler ud til juleferien. I morgen alene og tirsdag sammen med en kollega. I det nye år vil jeg forsøge at lave en aftale om, at jeg kun kommer på kontoret når min tekniker kollega er fraværende eller skal servicere vores lokation i Aarhus.
Alle andre er sendt hjem og mit job kræver ikke fysisk tilstedeværelse, så jeg forestiller mig ikke, at det bliver noget problem.
