-
Det var en kold og stormfuld dag
Jeg har provianteret, alle de franske har fået en lang tur i skove, jeg har masser af garn og varm cacao, så nu kan den storm bare komme an.
Der er allerede godt gang i fjorden og jeg kan se at de lokale kuttere ligger i havnen. De skal sikkert ikke ud igen før søndag nat.
På havnen var vinden allerede så stærk at det var svært at åbne bildøren. Det skal nok bliver heftigt senere på dagen.
Lidt længere henne af gaden er der et større opbud af håndværkere igang. Fortovet er gravet op pga. et brud på vandledningen.
De har arbejdet på sagen siden i formiddag og det forlyder at vi har vand igen lige om lidt.
Stormen bliver langvarig siger de, men jeg håber alligevel at søndagen giver mulighed for, at vi kan komme ud uden risiko for at blæse væk.
-
Står på en alpetop
Onsdag har været en af de rigtig gode…
Til morgen havde jeg et meget meget positivt møde med en rådgiver fra mit pensionsselskab.
Efter snart 41 år på arbejdsmarkedet kan jeg ikke sige mig fri for efterhånden at være lidt træt.
I den branche jeg er i, går udviklingen enormt stærkt – jeg kan stadig følge med, men jeg kan også tydeligt mærke, at jeg bliver langt hurtigere drænet for energi. Det gør, at jeg på ugens hverdage føler at jeg ‘lever for lidt’ og ikke har overskud til de ting, jeg også gerne vil.
Pensionsalderen nærmer sig med hastige skridt og selvom der stadig er godt 7 år til min folkepensionsalder, så gør mine mange år på arbejdsmarkedet det muligt for mig, at trække mig inden for de næste tre år – med en (forbavsende) god økonomi.
Det var svært at få armene ned efter det møde.
Armene var også højt oppe efter et andet møde. Denne gang med en kollega, som er ved at udvikle en ‘robot’, der vil kunne fjerne de meget rutineprægede arbejdsopgaver, som også ligger på mit bord og dermed give plads til de ‘sjovere’ ting.
Måske kan den ‘robot’ ende med at forlænge min tid på arbejdsmarkedet lidt. Eller forkorte den, hvis den er alt for dygtig 🙂
Uanset er jeg på toppen i dag. Jeg er nået til et sted, hvor jeg har ro i maven i forhold til den næste fase i mit liv.
Alt er godt.
-
L.O.C. fan og gamle pomfritter
Der er masser af liv i Solveig og pga. moderkagens placering har hun allerede kunnet gøre opmærksom på sig selv.
Måske skal hun være springgymnast eller karate udkæmper.
Hørelsen er lige straks fuldt udviklet og de næste måneder bliver hun kendt med din mors og fars stemme.
“Jeg bliver skuffet, hvis hun ikke bliver L.O.C. fan” siger Nanna, som skråler med på hele O’Connors bagkatalog.
I dag hjalp hun mig med at gøre min bil ren indvendigt.
Det var tiltrængt.
Meget tiltrængt.
I morgen skal den til service og jeg ville altså være flov over at aflevere en bil med det samme snavs i som da den var til service sidste gang.
Nu skinner den både indeni og udenpå.
Affald, sand, hundehår, p-billetter og gamle pomfritter er fjernet, bagsædet sat i igen og hundenes bur er monteret, så der er styr på dem under kørslen.
Jeg ved i øvrigt ikke hvad der er værst – at ‘nogen’ spiser i min bil eller bekymringen over, at den pomfrit mindst har ligget der siden november og endnu ikke er muggen…
-
Kongen er død
Den 14. januar 1972 befandt jeg mig på Aalborg Teater og vi var godt i gang med forestillingen Karlsson på taget da tæppet blev rullet for og teaterdirektøren kom ind og meddelte at Kongen Frederik var død og at forestillingen dermed blev afbrudt.
Jeg har altid haft billedet af, at det var en skoleforestiling jeg var til, men da Kongen dør om aftenen må det alligevel have været i selskab med min mor.
Hvad jeg husker helt tydeligt er skuffelsen over den afbrudte forestilling, for hvilken sammenhæng der var mellem Kongen og Karlsson forstod jeg vist ikke helt som 10 årig.
Mit forhold til kongehuset begrænser sig til at se med til bryllupper og begravelser. Jeg er også fast lytter til Dronningens nytårstaler og ellers er det mest det historiske, der interesserer mig.
Det tætteste jeg har været på de kongelige var et tilfældigt møde med Kronprinsen under den første Royal Run, men er jeg nu heldig, så kan jeg ende i audiens når jeg på et tidspunkt afslutter mit arbejdsliv – det kan jeg kun håbe bliver mens Dronningen fortsat er regent – hende gad jeg da godt møde.
-
Bad standing
Et stk. vasket og tørret Selma Sovedragt til mormorkassen. Strikket i Peruvian Highland Wool i farven Oatmeal.
Men hvorfor er der kun to knapper på, vil du måske spørge!
Det er fordi de to elendige køtere jeg bor sammen med har tygget dem i stykker 🤬
Om det var fordi vi ikke delte smag i knapper eller de bare var for fristende skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald havde de fået fat i dragten, der hvor den lå til tørre og simsalabim var de 4 knapper væk.
De er i bad standing.
Og de ved det.
Heldigvis var det KUN gået ud over knapperne.
Havde de ødelagt dragten kunne I have fundet dem billigt til salg på Den Blå Avis.
MEGET billigt.
-
Så er weekenden i gang
Jeg blev så optaget af afslutningen på lydbogen ‘Byens spor 3’, at jeg glemte at dreje af ved et af vores sædvanlige hundeluftesteder.
I stedet greb jeg chancen til at opdage et nyt sted. Jeg blinkede af mod det første og bedste sted med offentlig adgang til stranden og fandt endnu en vidunderligt plet mellem Hals og Hou.
Der er så mange fine steder herude og på denne årstid, hvor sommerhusene for de flestes vedkommende står tomme, er her ekstra dejligt.
Den første hverdagsuge i 2022 blev som forventet rigtig travl. Nye medarbejdere og masser af opgaver, som havde hobet sig op, mens afdelingen var ferielukket.
Jeg var på kontoret i mandags, men kun fordi jeg ikke kendte mine kollegers planer. Indtil der er ro på smitten, arbejder jeg hjemmefra og kører kun ind på kontoret, hvis mine to kolleger af den ene eller anden årsag er fraværende.
Man siger godt nok, at vi skal forvente at blive smittet med Corona alle sammen på et tidspunkt, men så længe jeg kan gøre noget for at udsætte det, er det målet.
Hovedparten af vores kolleger/kunder arbejder hjemmefra. Jeg vil tro, at der dagligt møder 30-40 mennesker (ud af omkring 590) ind på kontorene i Aalborg.
De mest ekstroverte er ved at blive skøre af at sidde alene på hjemmekontoret. Vi talte om det ved frokostbordet, hvor jeg spiste sammen med en af dem. Jeg bød ham velkommen i den verden, jeg havde levet i det meste af mit liv… at forsøge at tilpasse mig den meget ekstroverte verden, som er den dominerende. Han forstod det heldigvis godt.
Til morgen stod jeg op til en hund, der havde kastet en del op – deriblandt benene på et af deres tøjdyr (jeg har konstateret at bemeldte tøjdyr ikke mangler andre lemmer).
I forvejen er den anden hund på smertestillende og øjendråber efter endnu en rift på hornhinden. Han skal snart udstyres med sikkerhedsbriller.
Jeg satser på søndag bliver bedre!
-
Jubilæum
Det er ikke kun Dronningen, der i år har 50 års jubilæum – verdensfirmaet har også.
Efter nogle indledende øvelser blev firmaet officielt stiftet den 27. januar 1972 af danske kommuner og regioner.
Jeg har meget snart været ansat i 41 år og deltog dermed også i fejringen af 10 års jubilæet.
Det er jo helt crazy at tænke på.
Billedet er fra et firmablad, som udkom hver måned i en årrække. Det er mig, der svinger de store magnetbånd – året er 1984. Magnetbåndene indholdt svimlende 160Mb data – data indberetninger fra kommuner og regioner.
Jeg var den ene af tre piger, der blev ansat som et eksperiment i maskinstuen (nogle vil sikkert hævde, at min ansættelse fortsat er et eksperiment ;-)).
Det var en ren mandeverden og det ville man gerne bløde lidt op på ved at ansætte en pige på hvert af de tre skiftehold. Til at begynde med var det nogle meget korte kontrakter vi fik, men jeg endte med at være ansat i det job i 11 år før jeg søgte og fik job andet sted i firmaet.
Det er et stort firma og jeg har gennem årene haft flere og meget forkelligeartede jobs. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde alderen mod mig, tog jeg gerne 60 års jubilæet med også.
-
Dag 1, 2022
Det var en meget stille nytårsaften i Hals.
Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.
Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.
En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.
Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.
Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.
Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.
Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.
-
Kom bare 2022
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Jeg har aldrig brugt krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Der er helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Det begynder typisk smukt og nyt – året – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2021.
Der gode og glædelige ting i vente i det nye år. For mig. For dig. Og for verden. Det MÅ vi tro på.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Husk lige sovsen
Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at de her dage mellem jul og nytår er årets bedste fridage. Der sker noget særligt når roen sænker sig efter travle dage med stor selskabelighed.
Køleskabet bugner af rester. I aftes stod den på fiskefileter med remo, kogte kartofler med
persilleso…smørsovs og hakket persille.Kartoflerne var kogte, fisken færdigstegt… jeg havde bare glemt sovsen 😬
Det blev til smeltet smør og hakket persille i stedet.
Det var også godt.
Resten af julen er pakket i kasser og de sidste grannåle er fjernet.
Eftermiddagsturen gik til Stakladen efter lidt friske planter og blomster. Det pynter gevaldigt på de tomme pladser i vinduerne og så kan 2022 starte helt friskt.
