-
Det er sket igen
To forsvundne unge i Aalborg.
En ung pige som er set stige ind i en mørk bil – og en ung mand, som desværre sidst er set i nærheden Limfjorden.
Det er ikke første gang vi sidder i første parket til en eftersøgning i den kolde vand. Den unge mand er forsvundet efter en tur i Jomfru Ane Gade og endnu engang intensiveres eftersøgningen omkring havnen og fjorden.
Når man skal hjem fra Jomfru Ane Gade foregår det oftes med taxa. Vognene holder for enden af Gaden ned mod fjorden og her flokkes gæsterne, der er klar til at blive fragtet hjem – eller fragtet videre.
Jeg husker tydeligt fra min egne byture, hvor svært det var at få en taxa og jeg derfor er begyndt at gå i håb om at praje en vogn på turen hjem. Min fornemmelse er, at det er præcis det, der sker. De ender med at gå langs fjorden og skal de så lade vandet, gør de det ud over kajkanten og med en balance, der er kraftigt påvirket… det skal gå galt.
Jeg tænker om man måske kunne nudge de unge mennesker til at gå i en retning væk fra fjorden og lave taxaopsamlings-steder på Vesterbro, på Nytorv eller simpelthen give taxaerne lov til at køre i Bispensgade fredag og lørdag nat, så man på den måde kunne lede de unge mennesker i en anden retning… bare en tanke!
-
Mere strik
Sorgenfri Jakke fra Indiblomst strikket i Sandnes Sunday og Knitting for Olive Soft silk mohair.
En enkel og let forståelige opskrift. Ny teknik for mig var aflukningen med icord i vrang og dobbelt rillekanten ved knapstolperne, teknikker som giver en fin og fast kant.
Modellen findes også i en rigtig sød slå-om variant, men jeg synes det mest er til de helt små og ikke til en 1 årig, som denne er strikket til.
Af resterne har jeg strikket en Lillebjørn hue fra Knitting for Olive. Den er så fin, men jeg er lidt skeptisk over for pasformen på den model. Kilen i nakken virker lidt klodset synes jeg.
Teddy Pants’ene har været færdige længe, men manglede tryklåse og broderi. Også det har jeg fået klaret i weekenden.
Det er så sød en model, men skal jeg strikke dem igen bliver det med knaphuller og knapper ved skulderen.
Disse er strikket i Sandnes Sunday. Til de små modeller er det et lækkert garn, der findes i rigtig gode farver og selvom om det ikke er superwash behandlet kan det vaskes i maskinen – noget jeg tænker, at en nybagt mor med rigeligt om ørene vil sætte pris på.
På pindene er noget til mig selv – det første meget meget længe. Det er endnu en Anker Cardigan My size – den 4. af slagsen. Denne gang i en lys meleret lilla. En helt ny farve i min garderobe, men jeg har et par småblomstrede kjoler, som vil passe så smukt under… og så har jeg set at det bliver en af forårets farver.
Jeg er glad for modellen med rib bærestykket. Den sidder pænt og så kan den strikkes i Rauma Finull, som jeg er ret vild med.
Når den er færdig, er garnlageret nedbragt med 8 nøgler 🙂
-
Hævnen er sød A/S
Hjulpet godt på vej af sild og snaps og gode naboer i festligt lag får iværksætteren Hugo Hamlin den strålende forretningsidé at etablere et firma, der sælger færdiglavet hævn. Og snart er Hævnen er sød A/S en blomstrende forretning. Victor Svensson har store planer for Alderheims Kunsthandel. Vejen til magt og indflydelse går via kunsthandlerens datter, Jenny, der elsker ekspressionistisk kunst mere end noget andet. Masai-medicinmanden Ole Mbatian har længe ønsket sig en søn, og til hans store glæde dumper der bogstaveligt talt en næsten fuldvoksen en af slagsen ned for fødderne af ham.
I HÆVNEN ER SØD A/S forvandles de parallelle historier til én. Romanen er en humoristisk fortælling om menneskets bedste og værste sider.Bogen er lige så gakket som ‘Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt’ af samme forfatter og jeg har klukket mig igennem denne fantastiske fantasifulde fortælling om Victor, Kevin, Jenny og ikke mindst medicinmanden Ole Mbatian, der sætter Stockholm på den anden ende.
Bogens primære sigte er at underholde, men mens man lader sig underholde kan man sikkert sagtens i sit stille sind finde en eller to man gerne ville hævne sig på.
Altså bare lidt, og det behøver ikke gøre særligt ondt.
-
At holde ud
I kantinen er det tyndet godt ud i personalet… de er corona ramte og fortsætter tendensen kan vi vinke farvel til frokosten senere på uge.
Det overlever vi nok, men med det stigende smittetryk og de ikke-eksisterende restriktioner kunne jeg frygte, at det bliver en situation, som vi kommer til at se mange steder.
En ting er sikkert… jeg bliver (igen) hende weirdoen, der kommer til at bruge mundbind indtil smittetrykket er faldet.
Fordi jeg ikke gider være syg og fordi jeg vil ikke smitte min gravide datter. Jeg kan sagtens holde det ud indtil foråret kommer og smitten forhåbentlig er faldet betragteligt. Det tror jeg, at det fleste ville kunne.
Vi har talt om det på kontoret og ved frokostbordet. Er det gået for hurtigt. Er det for tidligt, vi har har smidt alle forbehold overbord?
Jeg er bestemt ikke alene om at mene netop det og bliver heller ikke den eneste, der fortsat bliver set med mundbind i Rema og med plastikhandsker ved frokostbuffeten.
-
Det var en kold og stormfuld dag
Jeg har provianteret, alle de franske har fået en lang tur i skove, jeg har masser af garn og varm cacao, så nu kan den storm bare komme an.
Der er allerede godt gang i fjorden og jeg kan se at de lokale kuttere ligger i havnen. De skal sikkert ikke ud igen før søndag nat.
På havnen var vinden allerede så stærk at det var svært at åbne bildøren. Det skal nok bliver heftigt senere på dagen.
Lidt længere henne af gaden er der et større opbud af håndværkere igang. Fortovet er gravet op pga. et brud på vandledningen.
De har arbejdet på sagen siden i formiddag og det forlyder at vi har vand igen lige om lidt.
Stormen bliver langvarig siger de, men jeg håber alligevel at søndagen giver mulighed for, at vi kan komme ud uden risiko for at blæse væk.
-
Står på en alpetop
Onsdag har været en af de rigtig gode…
Til morgen havde jeg et meget meget positivt møde med en rådgiver fra mit pensionsselskab.
Efter snart 41 år på arbejdsmarkedet kan jeg ikke sige mig fri for efterhånden at være lidt træt.
I den branche jeg er i, går udviklingen enormt stærkt – jeg kan stadig følge med, men jeg kan også tydeligt mærke, at jeg bliver langt hurtigere drænet for energi. Det gør, at jeg på ugens hverdage føler at jeg ‘lever for lidt’ og ikke har overskud til de ting, jeg også gerne vil.
Pensionsalderen nærmer sig med hastige skridt og selvom der stadig er godt 7 år til min folkepensionsalder, så gør mine mange år på arbejdsmarkedet det muligt for mig, at trække mig inden for de næste tre år – med en (forbavsende) god økonomi.
Det var svært at få armene ned efter det møde.
Armene var også højt oppe efter et andet møde. Denne gang med en kollega, som er ved at udvikle en ‘robot’, der vil kunne fjerne de meget rutineprægede arbejdsopgaver, som også ligger på mit bord og dermed give plads til de ‘sjovere’ ting.
Måske kan den ‘robot’ ende med at forlænge min tid på arbejdsmarkedet lidt. Eller forkorte den, hvis den er alt for dygtig 🙂
Uanset er jeg på toppen i dag. Jeg er nået til et sted, hvor jeg har ro i maven i forhold til den næste fase i mit liv.
Alt er godt.
-
L.O.C. fan og gamle pomfritter
Der er masser af liv i Solveig og pga. moderkagens placering har hun allerede kunnet gøre opmærksom på sig selv.
Måske skal hun være springgymnast eller karate udkæmper.
Hørelsen er lige straks fuldt udviklet og de næste måneder bliver hun kendt med din mors og fars stemme.
“Jeg bliver skuffet, hvis hun ikke bliver L.O.C. fan” siger Nanna, som skråler med på hele O’Connors bagkatalog.
I dag hjalp hun mig med at gøre min bil ren indvendigt.
Det var tiltrængt.
Meget tiltrængt.
I morgen skal den til service og jeg ville altså være flov over at aflevere en bil med det samme snavs i som da den var til service sidste gang.
Nu skinner den både indeni og udenpå.
Affald, sand, hundehår, p-billetter og gamle pomfritter er fjernet, bagsædet sat i igen og hundenes bur er monteret, så der er styr på dem under kørslen.
Jeg ved i øvrigt ikke hvad der er værst – at ‘nogen’ spiser i min bil eller bekymringen over, at den pomfrit mindst har ligget der siden november og endnu ikke er muggen…
-
Kongen er død
Den 14. januar 1972 befandt jeg mig på Aalborg Teater og vi var godt i gang med forestillingen Karlsson på taget da tæppet blev rullet for og teaterdirektøren kom ind og meddelte at Kongen Frederik var død og at forestillingen dermed blev afbrudt.
Jeg har altid haft billedet af, at det var en skoleforestiling jeg var til, men da Kongen dør om aftenen må det alligevel have været i selskab med min mor.
Hvad jeg husker helt tydeligt er skuffelsen over den afbrudte forestilling, for hvilken sammenhæng der var mellem Kongen og Karlsson forstod jeg vist ikke helt som 10 årig.
Mit forhold til kongehuset begrænser sig til at se med til bryllupper og begravelser. Jeg er også fast lytter til Dronningens nytårstaler og ellers er det mest det historiske, der interesserer mig.
Det tætteste jeg har været på de kongelige var et tilfældigt møde med Kronprinsen under den første Royal Run, men er jeg nu heldig, så kan jeg ende i audiens når jeg på et tidspunkt afslutter mit arbejdsliv – det kan jeg kun håbe bliver mens Dronningen fortsat er regent – hende gad jeg da godt møde.
-
Bad standing
Et stk. vasket og tørret Selma Sovedragt til mormorkassen. Strikket i Peruvian Highland Wool i farven Oatmeal.
Men hvorfor er der kun to knapper på, vil du måske spørge!
Det er fordi de to elendige køtere jeg bor sammen med har tygget dem i stykker 🤬
Om det var fordi vi ikke delte smag i knapper eller de bare var for fristende skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald havde de fået fat i dragten, der hvor den lå til tørre og simsalabim var de 4 knapper væk.
De er i bad standing.
Og de ved det.
Heldigvis var det KUN gået ud over knapperne.
Havde de ødelagt dragten kunne I have fundet dem billigt til salg på Den Blå Avis.
MEGET billigt.
-
Så er weekenden i gang
Jeg blev så optaget af afslutningen på lydbogen ‘Byens spor 3’, at jeg glemte at dreje af ved et af vores sædvanlige hundeluftesteder.
I stedet greb jeg chancen til at opdage et nyt sted. Jeg blinkede af mod det første og bedste sted med offentlig adgang til stranden og fandt endnu en vidunderligt plet mellem Hals og Hou.
Der er så mange fine steder herude og på denne årstid, hvor sommerhusene for de flestes vedkommende står tomme, er her ekstra dejligt.
Den første hverdagsuge i 2022 blev som forventet rigtig travl. Nye medarbejdere og masser af opgaver, som havde hobet sig op, mens afdelingen var ferielukket.
Jeg var på kontoret i mandags, men kun fordi jeg ikke kendte mine kollegers planer. Indtil der er ro på smitten, arbejder jeg hjemmefra og kører kun ind på kontoret, hvis mine to kolleger af den ene eller anden årsag er fraværende.
Man siger godt nok, at vi skal forvente at blive smittet med Corona alle sammen på et tidspunkt, men så længe jeg kan gøre noget for at udsætte det, er det målet.
Hovedparten af vores kolleger/kunder arbejder hjemmefra. Jeg vil tro, at der dagligt møder 30-40 mennesker (ud af omkring 590) ind på kontorene i Aalborg.
De mest ekstroverte er ved at blive skøre af at sidde alene på hjemmekontoret. Vi talte om det ved frokostbordet, hvor jeg spiste sammen med en af dem. Jeg bød ham velkommen i den verden, jeg havde levet i det meste af mit liv… at forsøge at tilpasse mig den meget ekstroverte verden, som er den dominerende. Han forstod det heldigvis godt.
Til morgen stod jeg op til en hund, der havde kastet en del op – deriblandt benene på et af deres tøjdyr (jeg har konstateret at bemeldte tøjdyr ikke mangler andre lemmer).
I forvejen er den anden hund på smertestillende og øjendråber efter endnu en rift på hornhinden. Han skal snart udstyres med sikkerhedsbriller.
Jeg satser på søndag bliver bedre!
